Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Våd og blæsende mandag i sigte - her kan der komme slud

Mandag morgen kan gå hen og blive en udfordrende en af slagsen - i hvert fald trafikalt.

For udover risikoen for rim- og sneglatte veje, kan mandagens vejr fra morgenstunden også være med slud og tøsne i sær i den nordlige del af Jylland.

Årsagen er en front, der ligger over det sydøstlige Danmark, men også en ny front, der truer fra vest. Den vil nå frem til Sydvestjylland tidligt mandag.

Se vejrudsigten her.

Med fronten følger skyer, regn og tiltagende vind, der kunne tænkes at påvirke trafikken på broerne - i Nordjylland navnlig på Sallingsundbroen.

Men det er lun luft, der trækker op over Nordjylland, og derfor vil temperaturerne ligge på 4-6 grader. Hen mod aften vil det klare op, så der kan det måske være en gode ide at prøve og fange det usædvanlige syn, når der er 'planetparade' på himlen - det kan du læse om her.

Husk, du kan få din helt egen ultralokale vejrudsigt med Solvej Vindblæs herunder.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Plakatstiv bilist anholdt, da politi ikke kunne tage en test

En 23-årig mand fra Aalestrup-området måtte anholdes på stedet og tages med til blodprøve, da det ifølge politiet ikke var muligt at tage en alkometertest på ham.

Det fortæller Ann-Britt Miller, der er politikommissær ved Nordjyllands Politi i Himmerland.

Den 23-årige mand blev standset af politiet fredag aften 19.38 ved Borgergade i Aalestrup. Han var ifølge politikommissæren meget påvirket af alkohol, og derfor var det umuligt at få taget en test.

- Vi venter på svar på blodprøven, forklarer politikommissæren.

Den 23-årige mand har desuden tidligere fået frakendt kørekortet, og derfor blev han også sigtet for at køre uden kørekort.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg-spiller indstiller landsholdskarrieren

Aalborg Håndbold-spiller Kristian Bjørnsen stopper på det norske landshold efter søndagens opgør mod Sverige, da Norge ikke kan nå at gå videre til kvartfinalerne.

Det oplyser det norske håndboldforbund i en pressemeddelelse.

- Jeg har tænkt over det længe. Efterhånden som børnene bliver ældre, føler jeg, at jeg går glip af mere og mere. Det har gjort min beslutning nemmere, siger Kristian Bjørnsen.

Han er med søndagens kamp noteret for 215 kampe og inden søndagens kamp er han noteret for 750 mål for Norge.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler hjerteløbere i Nordjylland

Der skal flere hjerteløbere til. Det mener TrygFonden, som står bag projektet med hjertestartere- og løbere i landets kommuner.

Selvom der generelt er god dækning af hjerteløbere på nationalt plan, halter man efter flere steder, lyder det mandag i en pressemeddelelse.

Ingen nordjysk kommune kan eksempelvis klemme sig ind i top 25 over kommuner med flest løbere per 100.000 indbyggere. Aalborg Kommune ligger som Nordjylland bedst placerede kommune nummer 28 ud af landets 98 kommuner.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tørstig tyv brød ind i brugs og stjal oceaner af drikkevarer

18 rammer sodavand, 30 rammer Redbull, 10 kasser Tuborg, fem kasser Hancock-sodavand og et utal af tomme flasker.

Det lyder umiddelbart som en indkøbsliste til en god fest eller til en indkøbstur ved grænsen i Tyskland.

Dog er det listen over tyvekosterne, der blev stjålet fra Dagli' Brugsen Øster Assels.

Her brød en eller flere gerningspersoner ind via en lagerdør mellem torsdag aften og fredag morgen.

Det fortæller politikommissær i lokalpolitiet i Thisted, Henrik Jensen. 

Politiet kan kontaktes på 114, hvis du har set noget, der kan gøre dem nærmere en opklaring af sagen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tabt gods på E45

Opdateret 19.47: Advarslen er ophævet.

Det er ikke kun på E39, at bilister i øjeblikket skal tage sig i agt på grund af tabt gods.

Også på E45 advarer Vejdirektoratet om, at der ligger tabt godt. Det befinder sig i sydgående retning mellem Jyske Ås og Hjallerup.

Det vides ikke, hvilken type gods, der er tale om.