Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

PTSD anerkendes som arbejdsskade - men professor undrer sig

Nordjyske Jan Tørning har fået anerkendt PTSD som en arbejdsskade som første danske brandmand - men professor undrer sig.

Nordjyske Jan Tørning har fået anerkendt PTSD som en arbejdsskade - som den første brandmand i Danmark. 

Det er på tide, mener professor Ask Elklit, der er professor på Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.

- Det er glædeligt, men man kan virkelig undre sig over, at han er den første, og at det skal tage så lang tid, siger professoren.

Brandfolk er nemlig en gruppe, der er udsat for både stort arbejdspres og voldsomme oplevelser.

Særligt udsatte for PTSD

Ifølge en undersøgelse fra FOA, der organiserer de fuldtidsansatte brandmænd, opfylder otte procent af ambulanceansatte og brandfolk diagnosekriterierne for PTSD, og 22 procent er i risiko for at udvikle sygdommen.

Til sammenligning viser en undersøgelse fra VIVE, at 3,7 procent af polititjenestemænd opfylder diagnosekriterier for PTSD, mens det gælder for 13,5 procent af fængselsbetjentene.

- Brandfolk kommer ud til nogle voldsomme ulykker og gør det ofte på ugentlig basis. De møder folk, der er kvæstede, slået ihjel og døende, siger Ask Elklit.

Typiske tegn på PTSD

  • Man har flashbacks, hvor man genoplever den livstruende episode. Enten som mareridt, når man sover, eller når man er vågen.  

  • Man føler, at verden er et farligt sted. 

  • Man er angst og altid på vagt, og selv den mindste lyd kan få én til at fare sammen.  

  • Man undgår ting eller situationer, der minder om den livstruende hændelse. 

  • Man er irritabel og bliver hurtigt vred, og man har svært ved at huske og koncentrere sig. 

  • Man har svært ved at sove. 

  • Man forandrer sig. Man reagerer anderledes og interesserer sig ikke længere for det, man plejer.

  • Man føler ligegyldighed og har svært ved at føle kærlighed og nærvær. 

  • Man føler måske skyld og skam.  

  • Man er måske begyndt at misbruge alkohol, hash eller stoffer. 

Kilde: Psykiatrifonden

Det sætter sine spor, men det er forskelligt, hvordan man reagerer, og hvor lang tid der går.

- Man kan lære at omgås og arbejde med det, men det er også noget, der sætter sig. Og det kræver, at man får hjælp til at bearbejde. Og i nogle tilfælde sætter oplevelserne sig dybt. Nogle får ikke hjælp i tide, og i nogle tilfælde er det ikke nok, siger Ask Elklit.

Han mener, at arbejdsgiver har ansvar for at give krisehjælp, og det også sker mange steder. Men der er også noget grundlæggende på spil i forhold til, hvordan brandfolk arbejder.

Det offentlige må også være med til at give erstatning

Ask Elklit

- Arbejdspresset betyder også noget, og der mangler ofte en restituteringspause. Mange bliver kaldt ud med kort tids mellemrum og nogle gange flere gange om dagen. Så kan der ske en overbelastning af krop, hjerne og sanseapparat.

Du kan se indslaget om Jan Tørning her:

Sag får betydning i fremtiden

Ask Elklit peger på, at erhvervssikringen har været "virkelig været langsomme" til at godkende PTSD specielt for veteraner.

- De har også fået en dom i landsretten for ikke at følge med i de videnskabelige artikler og udvikling på området, siger han.

Hvad er forskellen på de forskellige varianter af PTSD?

Tegn på mild PTSD:

  • Man tænker indimellem og i korte perioder på den livstruende oplevelse.  

  • Man har højst et par enkelte mareridt på en måned.  

  • Indimellem tager man sig selv i at være på vagt, når man befinder sig på steder, der minder én om oplevelsen.  

  • Man er i stand til at passe et arbejde eller studie. 

Tegn på moderat PTSD:

  • Man tænker på den livstruende oplevelse en gang om ugen, eller hver gang man bliver konfronteret med ting, steder eller personer, der minder én om oplevelsen.  

  • Man har mareridt, søvnbesvær og flashbacks hver uge.  

  • Man er tit ængstelig og på vagt og undgår tit situationer, som man oplever som farlige.

  • Man har svært ved at passe sit arbejde eller studie. 

Tegn på svær PTSD:

  • Man har flashbacks, mareridt og problemer med at sove hver dag eller mindst en gang om ugen.  

  • Man skubber bevidst tanker og følelser væk, der minder om hændelsen.  

  • Man undgår helt eller i høj grad situationer, ting eller steder, som set udefra er ufarlige.  

  • Man isolerer sig og har svært ved at indgå i relationer.  

  • Man er på vagt døgnet rundt.  

  • Man er ikke i stand til at arbejde eller tage en uddannelse.  

  • Man har måske været i psykologisk eller psykiatrisk behandling flere gange.

Kilde: Psykiatrifonden

Men afgørelsen i Jan Tørnings sag vil få betydning fremadrettet, vurderer professoren.

- Jeg håber og tror på, at en lang række andre brandmænd og reddere også får anerkendt deres arbejdsskader. For når kategorien findes, og vi ved, at mange har været tudsatte for voldsomme oplevelser så skal det selvfølgelig også anerkendes, siger Ask Elklit.

Og her har det offentlige samt arbejdsgiver et ansvar, mener han.

- Når de sender folk ud i voldsomme situationer, og når det koster på en lang række områder, så må det offentlige også være med til at give erstatning.


To kørt som traumepatient efter grim ulykke: Her er seneste status

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivbillede

Den ene kvinde er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt forud for uheldet.

Lørdag eftermiddag blev to kvinder på henholdsvis 33 og 58 år kørt som traumepatienter, efter de var involveret i et grimt uheld i krydset ved Essendrupvej og Gunnerupvej.

De to kvinder var alvorligt tilskadekomne og blev behandlet på Aalborg Universitetshospital.

Søndag er der dog nyt omkring kvinderne, der begge er uden for livsfare.

- De har begge nogle alvorlige skader, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, men de er uden for livsfare, og begge er ved bevidsthed, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

En kvinde sigtet

Lørdag betragtede politiet uheldet som et vigepligtsuheld, og det viser sig fortsat at være gældende.

- Den 58-årige kvinde er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, fortæller vagtchefen og tilføjer.

- Hun kom kørende af Essendrupvej, hvor hun ikke overholder sin vigepligt, inden hun fortsætter på Gunnerupvej.


Vild biljagt, hunde og droner: Sådan fangede politiet tre tyve

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

Der blev fundet tyvkoster i bilen.

Lørdag aften klokken 21.45 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse omkring et indbrud i et sommerhus i Tversted, der var i gang i samme øjeblik.

Derfor blev både hundepatrulje og beredskabspatrulje sendt afsted med det samme mod adressen.

Dog nåede politiet ikke helt frem til sommerhuset, før en bil med tre personer kom flyvende forbi dem.

- Derfor forsøger patruljen at få bragt bilen til standsning, men den fortsætter i fuld fart, og vi sætter efter dem, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Jagtet i bil og til fods

De tre mænd kaster undervejs ting efter patruljebilen, og det er først, da mændene ender ved havneområdet i Hirtshals, at det lykkedes politiet at få standset bilen.

- De endte med at køre fast i et grønt område, så vi fik anholdt de to af dem der, forklarer vagtchefen.

Den tredje gerningsmand valgte dog at fortsætte jagten til fods.

- Vi sender en hundepatrulje efter ham, og så kom vores indsatsleder med en drone med termiske kamera, så det lykkedes dem hurtigt at finde man liggende i noget krat, oplyser vagtchefen.

Politiet får anholdt den sidste gerningsmand, mens man også beslaglægger bilen, da der i forbindelse med biljagten har været kørt vanvidskørsel. I bilen fandt politiet fem y-stole.

De tre mænd er henholdsvis 25, 35 og 37 år og har bopæl i Hjørring. De har alle været forbi politigården i Aalborg, men blev senere løsladt, da man ikke fandt juridisk grundlag for at fremstille dem i et grundlovforhør.


Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de randsten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.