PTSD anerkendes som arbejdsskade - men professor undrer sig
Nordjyske Jan Tørning har fået anerkendt PTSD som en arbejdsskade som første danske brandmand - men professor undrer sig.
Nordjyske Jan Tørning har fået anerkendt PTSD som en arbejdsskade - som den første brandmand i Danmark.
Det er på tide, mener professor Ask Elklit, der er professor på Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.
- Det er glædeligt, men man kan virkelig undre sig over, at han er den første, og at det skal tage så lang tid, siger professoren.
Brandfolk er nemlig en gruppe, der er udsat for både stort arbejdspres og voldsomme oplevelser.
Særligt udsatte for PTSD
Ifølge en undersøgelse fra FOA, der organiserer de fuldtidsansatte brandmænd, opfylder otte procent af ambulanceansatte og brandfolk diagnosekriterierne for PTSD, og 22 procent er i risiko for at udvikle sygdommen.
Til sammenligning viser en undersøgelse fra VIVE, at 3,7 procent af polititjenestemænd opfylder diagnosekriterier for PTSD, mens det gælder for 13,5 procent af fængselsbetjentene.
- Brandfolk kommer ud til nogle voldsomme ulykker og gør det ofte på ugentlig basis. De møder folk, der er kvæstede, slået ihjel og døende, siger Ask Elklit.
Typiske tegn på PTSD
Man har flashbacks, hvor man genoplever den livstruende episode. Enten som mareridt, når man sover, eller når man er vågen.
Man føler, at verden er et farligt sted.
Man er angst og altid på vagt, og selv den mindste lyd kan få én til at fare sammen.
Man undgår ting eller situationer, der minder om den livstruende hændelse.
Man er irritabel og bliver hurtigt vred, og man har svært ved at huske og koncentrere sig.
Man har svært ved at sove.
Man forandrer sig. Man reagerer anderledes og interesserer sig ikke længere for det, man plejer.
Man føler ligegyldighed og har svært ved at føle kærlighed og nærvær.
Man føler måske skyld og skam.
Man er måske begyndt at misbruge alkohol, hash eller stoffer.
Kilde: Psykiatrifonden
Det sætter sine spor, men det er forskelligt, hvordan man reagerer, og hvor lang tid der går.
- Man kan lære at omgås og arbejde med det, men det er også noget, der sætter sig. Og det kræver, at man får hjælp til at bearbejde. Og i nogle tilfælde sætter oplevelserne sig dybt. Nogle får ikke hjælp i tide, og i nogle tilfælde er det ikke nok, siger Ask Elklit.
Han mener, at arbejdsgiver har ansvar for at give krisehjælp, og det også sker mange steder. Men der er også noget grundlæggende på spil i forhold til, hvordan brandfolk arbejder.
Det offentlige må også være med til at give erstatning
Ask Elklit
- Arbejdspresset betyder også noget, og der mangler ofte en restituteringspause. Mange bliver kaldt ud med kort tids mellemrum og nogle gange flere gange om dagen. Så kan der ske en overbelastning af krop, hjerne og sanseapparat.
Du kan se indslaget om Jan Tørning her:
Sag får betydning i fremtiden
Ask Elklit peger på, at erhvervssikringen har været "virkelig været langsomme" til at godkende PTSD specielt for veteraner.
- De har også fået en dom i landsretten for ikke at følge med i de videnskabelige artikler og udvikling på området, siger han.
Hvad er forskellen på de forskellige varianter af PTSD?
Tegn på mild PTSD:
Man tænker indimellem og i korte perioder på den livstruende oplevelse.
Man har højst et par enkelte mareridt på en måned.
Indimellem tager man sig selv i at være på vagt, når man befinder sig på steder, der minder én om oplevelsen.
Man er i stand til at passe et arbejde eller studie.
Tegn på moderat PTSD:
Man tænker på den livstruende oplevelse en gang om ugen, eller hver gang man bliver konfronteret med ting, steder eller personer, der minder én om oplevelsen.
Man har mareridt, søvnbesvær og flashbacks hver uge.
Man er tit ængstelig og på vagt og undgår tit situationer, som man oplever som farlige.
Man har svært ved at passe sit arbejde eller studie.
Tegn på svær PTSD:
Man har flashbacks, mareridt og problemer med at sove hver dag eller mindst en gang om ugen.
Man skubber bevidst tanker og følelser væk, der minder om hændelsen.
Man undgår helt eller i høj grad situationer, ting eller steder, som set udefra er ufarlige.
Man isolerer sig og har svært ved at indgå i relationer.
Man er på vagt døgnet rundt.
Man er ikke i stand til at arbejde eller tage en uddannelse.
Man har måske været i psykologisk eller psykiatrisk behandling flere gange.
Kilde: Psykiatrifonden
Men afgørelsen i Jan Tørnings sag vil få betydning fremadrettet, vurderer professoren.
- Jeg håber og tror på, at en lang række andre brandmænd og reddere også får anerkendt deres arbejdsskader. For når kategorien findes, og vi ved, at mange har været tudsatte for voldsomme oplevelser så skal det selvfølgelig også anerkendes, siger Ask Elklit.
Og her har det offentlige samt arbejdsgiver et ansvar, mener han.
- Når de sender folk ud i voldsomme situationer, og når det koster på en lang række områder, så må det offentlige også være med til at give erstatning.