Prognoser viser sne over Nordjylland
Sne og slud er på vej ind over Danmark.
Winter is coming.
Helt præcist ser det ud til, at det bliver vinterligt vejr fra 19. november flere steder i Nordjylland. Det viser både vejrprognoserne fra DMI og TV2 Vejret.
Men selvom der kommer sne, ser det også ud til, der kommer regn - og da der alle steder i Nordjylland fortsat vil være temperaturer over frysepunktet, kommer sneen ikke til at lægge sig.
Vi har tjekket vejrudsigten for Hadsund, Brønderslev, Hjørring, Skagen, Frederikshavn, Hobro, Aabybro, Løkken, Aalborg, Aars, Thisted og Mors. Alle steder ser det ud til, at der kommer sne, men om det er tirsdag, onsdag, torsdag eller alle dage er svingende.
Ifølge TV2 Vejret er kursen for vejrprognoserne skiftet meget de seneste dage, og derfor er det fortsat usikkert, hvor meget af landet der ender med at blive ramt af regn, slud og sne. Så prognoserne skal tages med et gran salt.