Overfald ved banegården
To mænd blev natten til tirsdag overfaldet i deres bil foran banegården i Aalborg.
Lidt før midnat blev to mænd overrasket mens de sad i en bil. Pludselig blev døren til førersiden flået op af en mand som forsøgte at hive den 21-årige fører ud af bilen mens han slog ham flere gange med knytnæve i ansigtet. Gerningsmanden råbte til de to i bilen at de skulle forlade den.
Det lykkedes mændene i bilen at flygte ud af passagersiden og de flygtede i løb til politigården i Jyllandsgade. Men inden nåede føreren at tage bilnøglen med sig. Gerningsmanden satte sig efterfølgende ind i bilen men forsvandt kort efter.
Den 21-årige fører af bilen fik brækket næsen og blev blev slemt forslået i ansigtet.
Gerningsmanden beskrives som: 20-26 år, 185 cm. høj, kort mellemblondt hår og almindelig af bygning. Han talte snøvlende som om han var påvirket af enten alkohol eller stoffer. Han var klædt i en sort dynejakke, cowboybukser og lyse kondisko.
Tirsdag skal politiet i gang med at kigge på optagelser fra overvågningskameraer.