Nordjysk minister i samråd om hemmelige restaurantbesøg
Foto: TV 2
Torsdag eftermiddag skal Rasmus Prehn stå skoleret overfor Miljø- og Fødevareudvalget på Christiansborg.
Rasmus Prehn (A) skal torsdag eftermiddag i samråd vedrørende en række private restaurantbesøg, som er blevet betalt af ministeriets kreditkort.
I løbet af 2020 og 2021 blev flere restaurant- og barbesøg betalt med ministeriets kreditkort, selvom Rasmus Prehn ikke var der i embeddet som minister.
Det gælder blandt andet den 20. juni 2020, hvor ministeren fortalte, at han spiste frokost med TV2 Nords nuværende politiske kommentator, Søren Wormslev. Efterfølgende afviste Søren Wormslev, at frokosten havde fundet sted, og det fik Rasmus Prehn til at trække forklaringen i land.
Siden har ministeren ikke ønsket at sige, hvem frokosten så var med, og det er blandt andet det, som samråddet skal give svar på.
Betalt tilbage
Efter afsløringerne har ministeren betalt regningerne af egen lomme, men Rasmus Prehn skal stadig forklare sig klokken 13:15, når samråddet starter.
Nordjyske Torsten Schack Pedersen (V) er blandt initiativtagerne til samråddet sammen med partifællerne Erling Bonnesen og Morten Dahlin.