Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde ventetider: Nordjyder må vente i mere end et halvt år

I Region Hovedstaden er der en hudlæge per 50.000 borgere. I Region Nordjylland skal 88.000 borgere deles om en hudlæge.

Lige nu skal man vente i 38 uger på at komme til hudlæge i Brønderslev kommune, mens man i hele Nordjylland i gennemsnit venter 33 uger.

Det er tre gange så lang tid, som man venter i Region Hovedstaden, hvor man kan nøjes med at vente i 11 uger.

- Jeg føler ikke, man bliver taget seriøs, lyder det fra Joan Elmely.

Hun har psoriasis og en række følgesygdomme, så hun ved alt om, hvad det vil sige at vente længe på behandling. Nu er hun endelig i systematisk behandling ved hudlægen i Brønderslev.

- Der er gode og dårlige perioder, men jeg har rimelig godt styr på, at jeg kan komme hurtigt igennem til hudlægen i Brønderslev, forklarer hun.

- Der er jo ingen tvivl om, at vi har en enorm ulighed i sundhed, fordi der er nogle egne af Danmark, hvor man har nogenlunde acceptable ventetider, hvor man her i Nordjylland har noget, der er tre gange så lang tid, konstaterer Per Larsen, der er sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti.

- Jeg kan aldrig komme i bund

Regeringen nedsatte i marts sidste år en sundhedsstrukturkommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man sikrer et ensartet sundhedstilbud til alle danskere uanset hvor man bor. Derfor var politikere fra både Folketinget og regionsrådet mandag på besøg hos hudlæge Carsten Sauer Mikkelsen.

De skal sammen med patienter og organisationer diskutere de rekordlange ventelister på at komme til hudlægen i Nordjylland.

- Jeg føler, at lige meget hvor meget jeg laver, så kan jeg aldrig komme i bund, konstaterer Carsten Sauer Mikkelsen.

Carsten Sauer Mikkelsen arbejder alt, hvad han kan ifølge ham selv.

Arbejder seks dage om ugen

Problemet med de lange venteliste er der flere årsager til. I Region Hovedstaden er der en hudlæge per 50.000 borgere. I Region Nordjylland skal 88.000 borgere deles om en hudlæge. En anden årsag til de lange ventelister er den såkaldte knækgrænse, der begrænser speciallægers omsætning.

- Jeg kan se i forhold til de sidste fem år, der har jeg ramt knækgrænsen i september og oktober hvert eneste år, pointerer Carsten Sauer Mikkelsen.

I overenskomsten mellem speciallægerne og regionerne er der indført en såkaldt 'knækgrænse' for speciallægers omsætning. Den fastsætter, at speciallægerne skal aflevere 40 procent af deres honorar, når omsætningen når over en bestemt grænse.

Er I effektive nok her? Kunne du tage flere patienter ind og nedbringe ventetiden?

- Jeg tror det ikke. Jeg var inde og se sidste år for 2023, og der kunne jeg se, at jeg var inde 21 lørdag. Og min arbejdsdag starter kvart i syv, og jeg er typisk hjemme og færdig med arbejdet klokken seks, så det vil jeg sige nej til, afslutter Carsten Sauer Mikkelsen.


For rullende kamera: Her afbryder Simon Kvamm interview

Musikeren blandede sig midt i tv-optagelse på Hanstholm Madbar - også kendt som Hotel Nørresø i Skuldborg.

En skikkelse nærmede sig pludselig bagfra, da TV MIDTVEST forleden var i gang med at interviewe Morten Kristensen på Hanstholm Madbar om hans rolle som Hr. Nørresø i podcasten Undskyld vi Roder.

- Er det fjernsyn, lød det fra musikeren Simon Kvamm, da han nåede helt hen bag restauratøren.

Hugorm-forsangeren og Morten Kristensen er gode venner, og Hugorm bruger ofte madbaren som en slags træningslejr. 

Simon Kvamm er af og til også med i Undskyld vi Roder, og mens Morten Kristensen spiller en fiktiv karakter, den noget vrisne hotelejer Hr. Nørresø, optræder Kvamm som sig selv.

Undskyld vi Roder handler om tilblivelsen af det, som bliver kaldt snakke, sludre og taleradioen R8dio. Handlingen foregår i den fiktive jyske by Skuldborg, men Hanstholm Madbar har hele vejen igennem spillet en central rolle.

Hovedmændene bag podcasten, skuespillerne Brian Lykke og Kasper Nielsen, hører også til Morten Kristensens gode venner, og ligesom Hugorm lægger de tit vejen fordi restauranten i havnebyen.

Morten Kristensen har drevet madbaren siden 2016, og flere steder ser man tydeligt, at han selv har en fortid i musikbranchen. Der er grammofoner og vinyler i restauranten og på alle værelser. 

I kælderen er der blandt andet sauna og spa - og så har han investeret i et gammeldags arkadespil.

Og interviewet som blev afbrudt? Det kan du læse her.


Bo Westergaard og hesten I D-Exceptional. Foto: TV2 Nord

Skandaleramt travtræner udelukkes i 7,5 år

Katastroferne står i kø for at ramme Bo Westergaard.

I april sidste år blev Bo Westergaards hest I D-Exceptional testet positiv for doping i forbindelse med Skive Trav, hvor den nordjyske travtræner og kusk nægtede sig skyldig.

Han fik i december sidste år alligevel frakendt sin træner- og kørelicens i 2,5 år og en bøde på 75.000 kroner af bestyrelsen i Dansk Hestevæddeløb.

Bo Westergaard indbragte sidenhen kendelsen for Travsportens Overdomstol, men den kom frem til samme beslutning og stadfæstede beslutningen.

Bo Westergaard ankede igen, og der er nu gang i en civil retssag.

Grov uagtsomhed

Nu er ondt blevet til værre for den garvede tidligere Aalborg-travtræner.

Et udvalg i Dansk Hestevæddeløb har været nedsat til at behandle to andre sager end I D-Exceptional-sagen, og fredag er Bo Westergaard blevet dømt i de to sager.

- Bo Westergaard er ved kendelsen som følge af overtrædelser af reglementet forvoldt ved forsæt og grov uagtsomhed idømt licensinddragelse og tiltrædelsesforbud i 5 år samt et gebyr på 50.000 kroner. Der er tale om en straf, der træder i kraft den 27. september 2024, skriver Dansk Hestevæddeløb i en pressemeddelelse.

Samlet set vil Bo Westergaard licens være inddraget i syv år og seks måneder, hvis dommeren i den civile retssag i I D-Exceptional-sagen stadfæster Travsportens Overdomstols kendelse.

- Bo Westergaard dømmes for forsætlig overtrædelse af medicinhåndteringsreglerne i sportens løbsreglement. Sagen er behandlet på baggrund af aktindsigt i dokumenter fra efterforskningen i en straffesag mod Bo Westergaard og dennes dyrlæge iværksat i sommeren 2021 af Nordjyllands Politi og Fødevarestyrelsen, skriver Dansk Hestevæddeløb.

Herunder kan du se, hvad Bo Westergaard sagde, efter hans hest var testet positiv for doping:

Han dømmes også for tre karenstidsovertrædelser i danske løb, hvor to af dem er anset som uagtsomme, mens den tredje dømmes som groft uagtsom. Det er den mest alvorlige i forhold til strafudmålingen.

- Dansk Hestevæddeløb bemærker, at der ved afgørelsen er lagt betydelig vægt på hensynet til hestevelfærd, som er et centralt og vigtigt fokuspunkt i væddeløbssporten i Danmark.

Bo Westergaard kan indbringe kendelsen for Travsportens Overdomstol inden for 30 dage.


Foto: Else Mikkelsen / Min Afsked

Det skabte et pludseligt drama, da mursten begyndte at falde ned fra bygning midt i Aalborg.

Facaden på en historisk bygning i Aalborg ser noget mere forfalden ud end normalt.

På hjørnet af Hasserisgade og Vesterbro i det centrale Aalborg ligger bygningen, hvor murstenene på bygningen pludselig fredag begyndte at løsrive sig og falde ned på gaden.

Bedemandsforretningen Min Afsked lejer sig ind i lokalerne, hvor facaden krakelerer.

- Jeg blev ringet op i går eftermiddags (fredag, red.) og fik at vide, at jeg skulle skynde mig at komme, fordi min facade var faldet ned. De var bange for, at folk ville blive slået ihjel og politiet blev rekvireret - så der blev lavet et stort drama ud af det, fortæller Else Mikkelsen, der er stifter og bedemand hos Min Afsked.

- Jeg blev forskrækket, og jeg må nok sige, at hjertet kom helt op i halsen, men det var godt, at politiet var så hurtige til at spærre området af.

Foto: Else Mikkelsen / Min Afsked
Foto: Else Mikkelsen / Min Afsked
Foto: Else Mikkelsen / Min Afsked

Er den historiske bygning offer for en vandskade?

Else har kontaktet både udlejeren og formanden for ejerforeningen, der nu skal se på, hvad det er for noget, hvor det kommer fra, og hvad der skal ske.

Hun har dog også selv en teori om, hvad der ligger til grund for facadens forfald.

- Vi har haft vandskade fra overboen, der har haft en radiator, der har været i stykker, og så er der simpelthen kommet vand ned i vores lejemål.

- Jeg tror derfor, at der er kommet vand derud, og nu er det så tørret op, og så er facaden simpelthen faldet ned, lyder det fra Else Mikkelsen, der er betænkelig ved, om det overhovedet er muligt at anskaffe mursten af den samme slags, som nu er styrtet ned på gaden.

Bygningen blev opført i 1934 som en beboelses- og biografbygning. Den husede altså den gamle biograf i Aalborg.

Vesterbro 49 som det så ud helt tilbage i 1935 kort tid efter opførelsen. Foto: Tønnies / Aalborg Stadsarkiv

Foto: VesselFinder.com

Skadet fragtskib med sprængfarlig last får hjælp i farvand ud for Nordjylland

TV 2 har fredag været i kontakt med Forsvaret, som bekræfter, at man er opmærksom på skibet og dets rute gennem Danmark.

Når et fragtskib lastet med 20.000 tons sprængfarlig ammoniumnitrat fra Rusland efter planen skal passere gennem dansk farvand i weekenden, bliver det med lodsassistance fra det danske selskab DanPilot.

Det bekræfter pressechef i DanPilot, Anne Heinze, overfor TV 2.

- Vi kan bekræfte, at der er blevet bestilt en lods til skibet, og at det er sket i overensstemmelse med reglerne om passage gennem internationalt farvand, fortæller hun.

Medierne Danwatch og Information har i løbet af ugen beskrevet, hvordan fragtskibet ved navn MV Ruby 2. september fik afslag på at opholde sig i den norske havneby Tromsø, hvor det havde søgt om havneplads for at udbedre skader på skruen og sprækker i skogret.

Ifølge den norske myndighed Direktoratet for Civilbeskyttelse og Beredskab (DSB) består skibets last af 20.000 tons ammoniumnitrat, som er det samme stof, der eksploderede på havnen i den libanesiske hovedstad Beirut i 2020, hvor omkring 200 mennesker blev dræbt.

MV Rubys last er dog over syv gange så stor som den mængde, der eksploderede i Beirut, skriver flere medier.

Skibet vil i løbet af weekenden sejle igennem Storebælt og Kattegat.

På vej til Litauen

TV 2 har fredag været i kontakt med Forsvaret, som bekræfter, at man er opmærksom på skibet og dets rute gennem Danmark.

Forsvaret henviser samtidig til Søfartsstyrelsen, som har ansvaret for sejlads med farligt gods gennem dansk farvand.

- Forsvaret støtter Søfartsstyrelsen og følger skibets bevægelser gennem dansk område, skriver Forsvaret i en mail.

Søfartsstyrelsen oplyser til TV 2 lørdag morgen, at danske myndigheder følger skibets sejlads nøje, ligesom at styrelsen har påbudt MV Ruby at bruge slæbebådsassistance og lods i forbindelse med skibets gennemsejling af danske farvande.

- Søfartsstyrelsen er opmærksom på skibets begrænsede manøvreevne og at skibet er lastet med farligt gods. På den baggrund har vi opsat en række betingelser for at opretholde sejladssikkerheden, skriver styrelsen.

Den lods, som skal assistere skibet gennem dansk farvand, vil ifølge DanPilot gå ombord på MV Ruby i løbet af lørdag og stå af, når skibet har passeret Gedser.

MV Ruby befinder sig ifølge skibsovervågningstjeneste MarineTraffic lige nu mellem Skagerrak og Nordsøen og er på vej mod havnebyen Klaipeda i Litauen for at blive repareret.

Myndighederne i Litauen har dog allerede afvist ansøgningen om at lægge til havn i Klaipeda, medmindre skibet når at losse hele sin last i en anden havn inden da, skriver Danwatch.

Den oprindelige destination var ifølge mediet Las Palmas på Mallorca.

Skader opstod efter kort tid

Skibet er blevet lastet i den russiske havneby Kandalaksha på Kolahalvøen og sejler under Maltesisk flag.

Ifølge Aftonbladet opstod skaderne på skibet kort efter, at det var blevet lastet, og efter forgæves at have søgt om havnepladser i blandt andet Norge, skulle skibet nu være på vej til Litauen for at blive repareret.

Det norske søsfartdirektorat oplyste i en pressemeddelelse den 4. september, at skibet ikke udgjorde en større risiko på daværende tidspunkt, end hvis det havde været i normal drift, og at skibet er godkendt til at transportere ammoniumnitrat.

Ifølge DanPilot vil MV Juby i løbet af weekenden sejle ad den såkaldte Transitrute Storebælt.


Jan H. Pedersen arbejdede som pressefotograf i efteråret 2016, hvor en pyroman hærgede Fjerritslev-området i Nordjylland. Foto: Candofilm

Rygterne gik i den lille by, da der gik ild i det ene hus efter det andet

I 2016 hærgede en ildspåsætter i et lille lokalsamfund i Nordjylland.

19. november 2016 går alarmen på brandstationen i Fjerritslev.

Det er brand nummer 20 i det lille lokalsamfund på under to måneder.

Pressefotograf Jan H. Pedersen lever af at sælge billeder til medierne blandt andet fra gerningssteder, og denne aften kører han ud for at dække branden, ligesom han har gjort de 19 gange før.

Denne brand er dog anderledes.

Nu er der ingen grænser for, hvad der kan ske.

Jan H. Pedersen, freelance pressefotograf

Jan forventer ligesom de andre gange, at han kommer frem til et ubeboet hus.

Men under det brændende tag bliver en ældre dame hjulpet ud.

I huset boede en 89-årige kvinde, som var hjemme, da branden blev antændt.

Kvinden er 89 år og har boet i huset i 60 år, og hun har kort forinden ringet efter sin familie og fortalt dem, at der er noget mærkeligt ved huset.

Og det er der uden tvivl.

De seneste to måneder har en ukendt gerningsmand hærget Fjerritslev-området, og denne aften har han sat ild til den ældre kvindes hjem, imens hun var hjemme.

- Det bliver en anden situation, da det her sker. Da ved politiet og brandvæsenet, at nu er der ingen grænser for, hvad der kan ske, siger pressefotograf Jan H. Pedersen.

Se historiske forbrydelser om Fjerritslev-brandene herunder:

Utrygheden hærger

Fjerritslev er en lille by med kun 3300 indbyggere tæt på den nordjyske vestkyst mellem Thorup Strand og Slettestrand.

I området er der mange stråtækte sommerhuse, der ofte står tomme om efteråret.

I starten af oktober 2016 opstår de første af en lang række brande i disse sommerhuse med stråtag.

Fjerritslev set fra oven.

Det går hurtigt op for politi og brandvæsen, at brandene er påsatte, og at en ildspåsætter er på spil.

Den oplysning skaber utryghed blandt beboerne i området, der bliver bange for, at deres hus kan blive det næste.

- Det er svært at dulme den utryghed, fordi der bliver ved med at komme en ny brand. Og på den måde bliver der aldrig ro, og den her utryghed bliver ved med at hærge, fortæller borgmester i Jammerbrugt kommune, Mogens Christen Gade (V).

Politiet kører fast på patrulje i området og sender også hunde ud i området for at lede efter gerningsmanden. Men næsten to måneder skal der gå, før de anholder manden bag.

Et rygte ulmer

Undervejs i forløbet kommer politiet i besiddelse af videoovervågning, der kan bringe dem tættere på gerningsmanden.

Til at starte med får offentligheden ikke lov til at se disse optagelser, og det er der en særlig grund til.

- De ville undgå den her lynch-stemning, der kan komme, forklarer borgmesteren.

Der var også vedvarende rygter om, at det var en af dem selv, der var skyld i det.

Mogens Gade, borgmester, Jammerbugt kommune, Venstre

Borgerne i byen er begyndt at tage sagen i egen hånd, og flere sætter videoovervågning op.

Samtidig ulmer der et rygte, der påvirker brandmændene i byen.

- Der var også vedvarende rygter om, at det var en af dem selv, der var skyld i det. Det var et forfærdeligt mønster at leve i for de her brandmænd. Den psykiske påvirkning var kæmpestor, siger borgmester Mogens Gade.

Jeg har formentlig stået ansigt til ansigt med ham.

Jan H. Pedersen, freelance pressefotograf

Branden den 19. november 2016, hvor der går ild i den ældre kvindes hus i Fjerritslev, bliver et vendepunkt i sagen.

Det er første gang, manden sætter ild til et beboet hus, og dermed er situationen pludselig eskaleret.

- Nu er det alvorligt. Nu er det forsøg på mordbrand. Der bliver den skærpet ved politi og brandvæsen, siger borgmester Mogens Christen Gade (V).

Bogmester i Jammerbugt, Mogens Christen Gade (V).

Stor mand med særlig gangart

Herefter deler politiet overvågningsvideoen med offentligheden. Og videoen viser en stor, kraftig mand med tophue og en særlig gangart.

Rygterne i det lille lokalsamfund om, hvem det er, viser sig at være sande.

Kort efter offentliggørelsen af videoen bliver en 33-årig frivillig brandmand fra lokalområdet anholdt og sigtet for brandstiftelserne, og derefter stopper brandene.

- Jeg har formentlig stået ansigt til ansigt eller talt med ham, siger pressefotograf Jan H. Pedersen, der dækkede brandstiftelserne i efteråret 2016.

- Det skal man lige håndtere og spekulere lidt over. Det sætter nogle tanker i gang - også fremadrettet, når man står med folk i beredskabet, civile og tilskuere, siger Jan H. Pedersen.

Manden bliver i 2017 idømt fem års fængsel for 18 påsatte brande. Efterfølgende anker han dommen, men i 2018 skærper Landsretten byrettens dom og idømmer ham syv års fængsel for at stå bag 19 brande i Fjerritslev.