Naturområde i brand: Større dele af Skagen er uden strøm
Et 200 kvm naturområde i Skagen står i øjeblikket i flammer.
OPDATERES...
Nordjyllands Beredskab er kørt ud til en naturbrand mellem Hulsig og Skagen.
Ifølge beredskabet er det et 200 kvm naturareal, som står i flammer.
- Lige pt. er vores opgave at få begrænset ilden, siger vagtcentralsmedarbejder Lars Sørensen.
Indtil videre lyder meldingen på, at det er en transformatorstation, som skulle være gået i brand.
Både Nordjyllands Politi og Beredskab er på stedet.
Vi er tilstede, sammen med Beredskabet, Frederikshavnsvej 200, Skagen, hvor der er brand omkring en transformerstation. Umiddelbart giver det strømproblemer i Skagens området. Yderligere er området afspærret for trafik, herunder også tog. Søg alternative ruter. Vagtchefen
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) June 15, 2023
Strømmen gik
Branden i transformatoren har fået konsekvenser for 1100 beboere i Skagen oplyser NordEnergi.
- Vi ved, at der er en brand deroppe, om det er os, der har forårsaget den, eller om det er en naturbrand, det ved vi ikke, siger direktøren for NordEnergi, Per Hylle.
I forbindelse med branden er strømmen gået, og panikken spreder sig i Skagen.
Men ifølge Lars Sørensen er en tekniker fra NordEnergi på vej.
Cirka en time efter strømsvigtet er der dog kun fire kunder, som mangler at få strøm tilbage oplyser Per Hylle.
Men hvad, der har forårsaget branden, ved han endnu ikke.
- Det skal vi have undersøgt nærmere de kommende dage, siger Per Hylle.