Der er lagt blomster på stedet, hvor Mia Skadhauge Stevn natten til søndag sidst blev set, da hun steg ind i en bil ved Netto på Vesterbro i Aalborg. Foto: TV2 Nord
En ny Megafon-måling viser, at 61 procent af alle kvinder er bekymrede for at blive overfaldet, når de er ude om aftenen og natten.
Det formodede drab på 22-årige Mia Skadhauge Stevn har antændt en frygt blandt mange kvinder.
For når en ung kvinde forsvinder hjem fra en bytur, taler det direkte ind i den angst, mange kvinder har ved at færdes alene i byen om aftenen og natten, viser en ny Megafon-måling.
Men kigger man på statistikkerne er det heldigvis uhyre sjældent, at en sag som den i Aalborg finder sted.
Det viser en ph.d.-afhandling fra 2020 lavet af Asser Hedegård Thomsen, som TV 2 har fået lov til at referere fra.
I afhandlingen har speciallægen samlet et overblik over 1417 danske drab fra 1992 til 2016. Her viser tallene, at risikoen for at blive dræbt som ung kvinde i nattelivet af en person, hun ikke kender, er meget lav.
Faktisk er drab i sig selv en sjældenhed, og det er blevet mere sjældent med årene. Således er antallet af dræbte per år mere end halveret siden 1992, viser ph.d.-afhandlingen.
Ikke en enkeltstående begivenhed
Men en ting er, hvad tallene viser. Noget andet er, hvad kvinderne føler.
- Det handler om magtesløshed. Alle kvinder har stået der, hvor de bare gerne ville hjem fra en bytur, ligesom mange har oplevet en eller anden form for chikane fra mænd i byen. Det er derfor, det rammer sådan, siger Zen Donen, der er bestyrelsesmedlem i The Everyday Sexism Project, til TV 2.
Kommentaren om, at den 22-årige unge kvinde ”bare var på vej hjem” er de seneste dage blevet delt flittigt på sociale medier.
Og der er en grund til, at særligt kvinder reagerer voldsomt på Mia Skadhauge Stevns forsvinden, mener Zen Donen.
- Problemer er jo, at det ikke er en enkeltstående begivenhed, siger hun og tilføjer:
- Vi har at gøre med en problemstilling, der har en skævhed mellem kønnene. Det bliver vi nødt til at tale om, ellers kan vi ikke forebygge det.
Et kønnet problem
Det er næppe tilfældigt, at det kaldes en drabsmand. For i ni ud af ti tilfælde er personen, der står bag et drab, en mand, viser tallene fra Asser Hedegård Thomsens ph.d.-afhandling.
Det er uanset, om drabet bliver begået på en mand eller kvinde.
Udpluk fra Asser Hedegård Thomsens ph.d.-afhandling:
- Kvinder udgør 38 procent af alle drabsofre
- To ud af tre drabsofre er mænd, og ni ud af ti gerningspersoner er mænd
- 76,5 procent af alle drab på kvinder bliver begået inden for familien. De tal er 23,6 procent for mænd
- 55,6 procent af alle kvindelige drabsofre bliver slået ihjel af en tidligere eller nuværende partner, mens 8,9 procent af de mandlige drabsofre bliver slået ihjel af deres partner
- De fleste drab bliver begået fredag og lørdag i nattetimerne
Kilde: Homicide in Denmark 1992-2016
Ifølge Zen Donen er den vold, som mænd og kvinder udsættes for, ikke den samme.
- I Danmark har vi en meget indædt forestilling om, at vi har ligestilling. Men det betyder ikke, at vores kultur er indrettet sådan, at der ikke stadig er en underliggende sexisme, som gør, at nogle mænd – ikke alle mænd – føler sig berettiget til kvinders kroppe, siger hun.
Et det faktum, at både mænd og kvinder bliver slået ihjel af mænd ikke et vidnesbyrd om, at begge køn står over for samme problem?
- Jo. Det vidner om, at vi har et problem med, at nogle mænd har en skadelig maskulinitetskultur, som handler om aggression og en berettigelse over for dem, der er svagere end dem selv. Det er et kønnet problem.
#textmewhenyougethome
Det er ikke første gang, at kvinders sikkerhed i det offentlige rum bliver taget op til debat.
I Danmark bliver hashtagget #textmewhenyougethome delt flittigt.
Hashtagget opstod tilbage i marts 2021, da den britiske Sarah Everard forsvandt og senere blev fundet dræbt. Den 33-årige britiske kvinde havde været på vej hjem fra en veninde, men hun nåede aldrig frem.
Drabet på Sarah Everard fik kvinder over hele verden til at dele, hvilke forholdsregler de tager, når de færdes alene i de sene nattetimer.
Kigger man på statistikkerne for, hvor ofte mænd og kvinder enten bliver dræbt i nattelivet eller af drukrelaterede årsager, er der en væsentlig større risiko forbundet med at være en mand.
For hvor kun 1,5 procent af drabene begået mod kvinder mellem 1992 og 2016 blev begået i nattelivet eller som følge af druk, var der tale om 25,2 procent for mændene.
Alligevel viser en ny måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken efter Mia Skadhauge Stevns forsvinden, at 61 procent af kvinderne er bekymrede for at blive overfaldet. En følelse, der er dybt rodfæstet i de fleste kvinder, fortæller Zen Donen.
- Vi kan ikke forestille os, at en mand satte sig ind i en bil med ældre kvinder for så at blive voldtaget eller dræbt. Men når det er det omvendte køn, kan vi godt, siger hun.
Regering med handlingsplan
Også i regeringen er man opmærksom på, at drab på kvinder er et ligestillingsproblem.
På baggrund af drabet på Mia Skadhauge Stevn har den nye ligestillingsminister, Trine Bramsen (S), meldt ud, at regeringen vil lave en handleplan, der skal gøre op med umotiverede mord på kvinder og partnerdrab på kvinder.
- Vi bliver nødt til at tale om det her som noget, der sker for kvinder, fordi de er kvinder. Ikke på grund af alt muligt andet, sagde Trine Bramsen fredag til TV 2.
Ifølge ligestillingsministeren er Mia Skadhauge Stevn den fjerde kvinde i 2022, der er dræbt i Danmark.
- Vi har et problem, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Vi kan ikke være bekendt over for kvinder, at de skal føle sig utrygge, fastslog Trine Bramsen.
Efterlyser flere undersøgelser
Handlingsplanen bliver budt velkommen af Zen Donen The Everyday Sexism Project.
For først og fremmest handler det om at anerkende, at der er tale om et kønnet problem, understreger hun. Det vil sige, at meget vold og grænseoverskridende adfærd mod kvinder sker på baggrund af deres køn
Derudover mener foreningen, at der bliver nødt til at blive lavet nogle flere undersøgelser, der viser, hvorfor gerningsmændene handler, som de gør.
- Vi foreslår, at man laver undersøgelser, som undersøger sammenhængen mellem kønsstereotype forestillinger og kønnet vold, siger Zen Donen.
På den måde håber hun og The Everyday Sexism Project at få fat i gerningsmændene, før de når så langt, at de begår drab.
