Mandlig direktør stikker hovedet ind i hvepsebo: Gør op med myte om sagnomspundne kvinder
Ny bog af nordjysk forfatter kan gøre op med historien.
Direktøren for Nordjyske Museer, Lars Christian Nørbach, er på gaden med en ny bog om vikingetidens kvinder - og han stikker frivilligt hovedet ind i et hvepsebo.
Ifølge ham var vikingetidens kvinder måske knap så frygtindgydende stærke, som de ellers bliver fremstillet i dag. Han vil som arkæolog og forsker gøre op med det billede, som især de populære TV-serier tegner af vikingetidens kvinder.
- Man kan jo sige, at jeg har vovet det ene øje – måske Odins ene øje - med den her bog, men jeg synes, at vi som forskere og formidlere også skal på banen med den fortælling, vi har, lyder det fra Lars Christian Nørbach.
- TV-serierne er jo nogle gode historier, som sælger billetter, men det billede,, de tegner af vikingetidens kvinder, er der ikke belæg for i kilderne, siger han videre.
Mændene havde taleretten
Ifølge forfatteren spillede kvinderne en central rolle i vikingetidens familiebaserede landbrugssamfund, men han mener, at det i høj grad skete på mændenes præmisser.
Det var dem, der havde taleret på tingene – og dem der havde det sidste ord i familien. Der var langt fra ligestilling, lyder det:
- Når man kigger på kvindelivet i Norden og rundt i Nordatlanten, har kvinderne haft friere vilkår og har i højere grad haft arveret end deres medsøstre i den centraleuropæiske og kristne del af verden.
Museumsdirektøren vil derfor gerne gøre op med det romantiske billede, mange har.
Ikke mange beviser
Vikingetidens samfund var markant anderledes end i dag. Et brutalt krigersamfund, der praktiserede menneskeofringer og i høj grad baserede sin økonimi på slaver, siger Lars Christian Nørbach.
Beskrivelser af kvindelivet i vikingetiden er begrænset til få skriftlige kilder - for eksempel de Islandske Sagaer, der er skrevet flere hundrede år senere.
Også mytologiens verden er med til at skabe et billede af stærke og selvstændige kvindeskikkelser, men de fantastiske historier har ikke efterladt mange håndgribelige beviser i den virkelige verden:
- Der er en forskel i den fysiske verden og så i sagnverdenen – myternes verden. Her har kvinderne kunnet noget mere, end de har haft mulighed for i den virkelige verden, siger Lars Christian Nørbach.
Ude af trit med tiden
Lars Christian Nørbach ved godt, at han udfordrer både norner, vølver, skjoldmøer og valkyrier:
- Ja!
- De kommer sikkert efter mig allesammen, fordi jeg måske ikke taler helt ind i tiden med min bog. Nu skal man som forsker ikke være politisk korrekt – man skal tegne det billede, som der er belæg for i kilderne, som man kan stå inde for og tolke på, siger Lars Christian Nørbach.
Ifølge ham er det stort set kun vikingetidens overklassekvinder, der er kendt fra fund og skriftlige kilder. Den mere almindelige og jævne kvindetilværelse vidner i fundene om dagligt arbejde på landbruget med produktion af tøj og sejl til vikingeskibene.
De senere år har DNA-prøver dog vist, at også kvinder kunne optræde som krigere. Men Lars Christian Nørbach vil se flere beviser, før han ændrer opfattelse.
- Måske finder man i løbet af de næste år flere vikingekvinder, der er blevet begravet med våben, og som mere eller mindre har været skjoldmøer eller valkyrier. DNA-teknologien er blevet billigere og billigere de senere år, så vi i dag kan lave flere prøver på de skeletter, vi finder.
På den måde er sidste ord om vikingekvinderne ikke sagt - eller skrevet.
- DNA-beviser har faktisk allerede ændret vores billede af fortiden, erkender Lars Christian Nørbach.