Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Let til vejvrede og hader at holde for rødt? Så er der godt nyt

For 18 millioner sparer vi 77 millioner om året.

Det koster nemlig samfundet, at vi holder for rødt og irriterer os.

Vejdirektoratet har været på tur rundt i Nordjylland og resten af landet og rettet den tid, du holder for rødt lys.

I alt 320 steder er besøgt, blandt andet i Frederikshavn og Skagen, men også en mængde andre steder i Nordjylland.

Tid er penge, og beløbet på de 77 millioner er den samfundsøkonomiske gevinst ved ikke at holde for rødt.

Derudover er der også en klimagevinst på 150-300 ton sparet CO2 om året, når der bliver mindre trængsel, mindre venten, mindre tomgang - og selvfølgelig bedre humør.

Nogle af de 320 kryds landet over har også fået nye venstresvingspile.

Vejdirektoratet disponerer over 320 trafiksignaler, som ejes af staten. Foto: Vejdirektoratet

- Vi bruger den teknologi, vi har i forvejen, og derfor er tiltaget et godt eksempel på, hvordan man kan få bedre fremkommelighed for få penge, forklarer Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet.

Hendes folk har været landet - og Nordjylland - rundt og gjort det man ikke må: Pille ved lyset.

"Fremtiden byder på færre frustrationer," lover Vejdirektoratet i meldingen.

- I princippet er der bare tale om, at vi har justeret på grøntiderne, men på bundlinjen står, at de statslige trafiksignaler nu har en øget kapacitet. Og dét er der god økonomi i. Vores beregninger viser, at det ville koste samfundet 350.000 kroner om dagen, siger Charlotte Vithen.

Tilpasningerne kostede 18 millioner kroner.


Hanne Munk har samlet ind for Scleroseforeningen siden hendes bror blev syg. Foto: Nanna Jørgensen, TV MIDTVEST

Hannes bror er uhelbredeligt syg: - Der er ikke noget jeg kan gøre, som hjælper ham fysisk

Hanne Munk føler sig magtesløs overfor hendes brors sygdom. Til gengæld kan hun bidrage med at samle ind til scleroseforeningen.

I 27 graders varme går Hanne Munk fra hus til hus i Stenbjerg i Thy med en rød indsamlingsbøsse. 

Hun møder glade folk, der har søgt skygge for solen indenfor med et 'Hej'. 

Sammen med sine to børn er hun ude og samle ind til scleroseforeningen. 

Selv har hun et meget nært forhold til netop sclerosesygdommen. Hendes bror Jimmi Poulsen fik at vide, at han var syg med sclerose for 12 år siden. 

- Der er ikke noget, jeg kan gøre som hjælper ham fysisk. Man kan godt føle sig lidt magtesløs som pårørende, men det man kan gøre er som minimum, at hjælpe når der er indsamling, siger hun. 

Derfor brugte hun og børnene søndagen på at samle så mange penge som muligt ind til sygdommen. 

Rundt på ruten får Hanne Munk også muligheden for, at tale med flere som har sclerose tæt inde på livet ligesom hende selv. 

- Der mange som siger, at de rigtig gerne vil støtte, fordi de har en slægtning som også fejler noget. Så på den måde er det en ret livsbekræftende dag, fordi man finder ud af, at man ikke er alene med at føle sig lidt magtesløs i det, og der er også nogen som gerne vil hjælpe, siger hun. 

En sørgelig statistik 

Der er et stort behov for, at der kan komme mere fokus på sclerose. Sådan lyder det fra Aninne Højmose, der er formand for scleroseforeningen i Ringkøbing-Skjern og som også selv lider af sclerose. 

De seneste 20 år er antallet af danskere, der lever med den autoimmune og kroniske sygdom blevet fordoblet. Det gør Danmark til det land i verden, hvor allerflest bliver ramt af sclerose. Det viser en ny opgørelse fra det internationale scleroseforbund MSIF. 

Derfor handler dagens indsamling heller ikke så meget om, hvor mange penge der bliver samlet ind. 

- Det handler lige så meget om, at skabe opmærksomhed omkring sygdommen, lyder det fra Aninne Højmose. 

Penge til onkel Jimmis kørestol

Selvom Hanne Munk har sine to børn med på dagens rute, så er det mest hende som samler pengene ind. 

- Jeg synes, det er vigtigt at tage dem med ud og vise, at sådan her kan man også hjælpe, siger hun.

Det kan dog godt være en smule svært at forstå som bare treårig, hvordan sådan en indsamling fungerer. Men Hanne Munks søn Anker fandt sin egen forklaring. 

-  Jeg prøvede at forklare ungerne, hvad vi skulle. Så sagde Anker 'Nårh det er til onkel Jimmis kørestol' Og det er jo rigtigt sådan. Det er jo en del af det. Så det var den måde han kunne forstå det, griner Hanne Munk. 

Jimmi selv griner over nevøens måde at forstå hans sygdom, og lægger ikke skjul på, at det betyder noget, at familien er ude og samle ind. 

- Det er helt fantastisk. De har virkelig engageret sig 100 procent i den her indsamling. Det er så lidt, de kan tilbyde mig, men de kan samle lidt penge ind til forskning mod sclerose, siger Jimmi Poulsen. 

Selvom pengene måske ikke ligefrem bliver omsat til en ny kørestol, så går de til andre gode formål. Det betyder mindst lige så meget for Jimmi Poulsen. 

- Det er for alle de mennesker, som får sclerose ude i fremtiden, og alle dem som ikke har det i så fremskreden en grad som jeg, siger han. 

Fra Scleroseforeningen lyder det at de har slået rekord for indsamling af penge til foreningen. Indtil videre er 6,5 millioner kroner samlet ind. Sidste år samlede foreningen 6,1 millioner kroner. 


Foto: Christopher Høeg Lundberg / TV2 Nord

Vild konkurrence: Brandmænd skulle forcere 242 trappetrin

For den lokale indsatsleder Nicolai Kanstrup blev dagens løb en succes.

Søndag blev brandmændenes OL, ’World Firefighters Games’, for alvor skudt i gang i Aalborg.

Og dagens vel nok hårdeste disciplin var det såkaldt ’stairrun’ – eller trappeløb om man vil – på Eternittens lange trappe op mod Vandbakken.

Godt og vel 250 brandmænd fra hele verden skulle løbe den kun 750 meter lange rute, men undervejs skal der forceres tre trapper og 242 trappetrin – hurtigst muligt.

- Det kræver nogle rigtig gode ben og nogle rigtig gode lunger, hvis man skal have succes her, siger Dennis Pedersen, der til daglig er brandmand hos Nordjyllands Beredskab.

Han står klar i målområdet med sin polske kollega Jaroslaw Bialas, der som nærmest den eneste har taget næsten fuld brandmandsuniform på.

- Jeg er meget spændt, siger Jaroslaw Bialas og fortsætter:

- Men jeg løber mest for at have det sjovt i dag.

Ikke kun for mændene

32 kvindelige brandmænd fik også prøvet kræfter med den hårde udfordring – til fleres store forundring.

- Min familie siger, jeg er skør, og det må jeg jo give dem ret i. Nogle gange spørger jeg mig selv, hvorfor jeg gør det her, men når jeg så kommer i mål, så ved jeg hvorfor - for det føles så godt, siger den 22-årige tysker Meicke Denecke.

For mange af dagens deltagende har hele oplevelsen med brandmands-OL også et ekstra fokus, der betyder meget.

- Konkurrencen bliver bedre og bedre hvert år, fordi du møder folk fra hele verden, og man begynder at genkende folk - så man får virkelig bygget et venskab med folk fra hele verden, og det er fedt, forklarer Hanne Vandersmissen fra Belgien.

Dansker i toppen

For den lokale indsatsleder Nicolai Kanstrup blev dagens løb en succes.

Han løb turen på præcis tre minutter, og det var nok til en samlet syvendeplads.

- Der var lige lidt gummiben efter trappen, så det kunne måske have været lidt bedre, men jeg er egentlig meget godt tilfreds, siger Nicolai Kanstrup.

Også for ham har hele oplevelsen med brandmands-OL fået en ekstra betydning.

- Der er en fed stemning, og det er fedt at møde alle de andre fra hele verden. Så det er bare en god dag med god stemning, fortæller han.

Knap så hurtigt gik det for Dennis Pedersen, der dog formåede at nyde turen undervejs.

- Det er altid fedt, når nogen hepper og holder med en, men jeg kommer nok ikke til at vinde - jeg er dog ret tilfreds alligevel, lyder det.


Foto: (Privatfoto)

Nicolai har fået to parkeringsafgifter og en rykker på gratis parkeringsplads

Nicolai Jakobsen er uforstående overfor Avantparks svar på kritikken.

Fredag kunne TV2 Nord fortælle, hvordan Thomas Villefrance fik en parkeringsafgift på 850 kroner, selvom han havde holdt på en gratis parkeringsplads ved Nørresundby Bibliotek.

Siden er vi blevet kontaktet af flere, der har oplevet det samme.

Blandt andet har Nicolai Jakobsen modtaget hele to parkeringsafgifter for at holde på den gratis p-plads.

- Jeg har klaget over dem begge, og den ene er blevet annulleret, men den anden er der fortsat en sag på, forklarer han.

Han har dog modtaget en rykker for sagen, som fortsat er i gang, selvom den burde være sat i bero.

- Det er træls, og det er et mærkeligt system, de har kørende. Det kan blive et problem, pointerer han.

Svært at klage

Nicolai Jakobsen fortæller desuden, at firmaets klageproces hverken er nem eller enkel at tilgå.

- Jeg vil ikke sige, at det er nemt. De gange jeg har skrevet ind, har jeg følt, at jeg skulle lave et juridisk forsvar for mig selv. Man kan desuden kun sende billeder og ikke videoer, hvis man kunne sende videoer, kunne man med det samme se, at det var galt, forklarer Nicolai Jakobsen.

Han tænker at klagesystemet kan være nok til, at nogle måske vælger at betale bøden. Ligesom han frygter, at flere ikke tænker over, at der er noget galt og bare betaler.

- Den er ikke sjov, og at det er problem, der sker for flere mennesker, det er træls, påpeger han.

Ikke korrekt svar

Han er desuden uforstående overfor Advantparks svar til Thomas Villefrances sag, hvori firmaet skriver, at der er tre ind- og udkørsler.

- Der er kun en ind og udkørsel til parkeringspladsen, så du kan ikke komme ind til de ni gratis pladser uden at benytte indkørslen med kameraerne, konstaterer Nicolai Jakobsen.     

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Avantpark, som ikke er vendt tilbage. TV2 Nord har dog tidligere fået en kommentar fra en repræsentant i Avantpark:

Svar fra Avantpark

'Parkeringspladsen ved Biblioteksgården i Nørresundby er en parkeringsplads der har 3 ind- og udkørsler, som overvåges af vores ANPR-styringssystem (Automatic Number Plate Recognition, red.), hvor der bruges kameraer til at registrere et køretøjs registrering, når det kører ind og ud af en parkeringsplads, hvilket sikrer, at der kun udstedes en parkeringsafgift, når reglerne for parkeringspladsen er blevet overtrådt.'

'Der er lavet restriktioner for at forhindre misbrug af parkeringspladser og sikre, at der er pladser til rådighed for tilladelsesindehavere, når de skal benytte disse, hvilket fremgår af de fem fremtrædende og meget synlige skilte, der giver bilisterne klar vejledning i, hvordan de skal bruge parkeringspladsen på en ansvarlig måde.'

'Bilisten har fået en parkeringsafgift for at have besøgt parkeringspladsen den 29. august uden at have en gyldig tilladelse. Vi har modtaget deres appel og vil kontakte bilisten, når den er blevet gennemgået. Avantpark har en klageproces, som bilisterne kan bruge til at klage over deres parkeringsafgift. Hvis bilisten mener der er  formildende omstændigheder, vil vi opfordre dem til at fremhæve dette ved deres appel.'


Foto: Region Nordjylland

Breaking

Trecifret millionbeløb doneres til nyt projekt i psykiatrien i Region Nordjylland

Det er den største danske fondsbevilling målrettet børn og unge ramt af psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom.

180 millioner kroner.

Det er så stor en donation, som Psykiatrien i Region Nordjylland modtager fra Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond.

Pengene skal gå til et femårigt projekt kaldet 'Bedst for Os', der skal komme med konkrete løsninger til, hvordan målsætningerne på det børne- og ungdomspsykiatriske område i den nationale 10-årsplan for psykiatrien kan nås.

- Den stigende mistrivsel og psykisk sygdom blandt børn og unge har ført til et øget pres på regionale og kommunale tilbud, hvor vi har svært ved at følge med og tilbyde hurtig tilstrækkelig hjælp, konstaterer regionrådsformand Mads Duedahl (V) og fortsætter.

- Jeg har en forhåbning om, at projektet kan være med til at knække koden for, hvordan vi kan tilbyde hurtigere udredning og mere og bedre behandling til børn og unge, så hele familien kan blive løftet ud af den krise, det er, når et barn er ramt af psykisk sygdom.

Hele familien i fokus

Allerede fra dag ét bliver der ifølge regionen sat gang i tiltag, der skal sikre hurtigere udredning og bedre behandling til børn, unge og deres familier.

Derudover vil der være fokus på hele familien, og et af de centrale nye tiltag er etablering af 'Familiens Team', som ud over barnet og forældrene også omfatter fagprofessionelle fra skolen, kommunen og børne- og ungdomspsykiatrien.

- Når et barn eller en ung er i mistrivsel, er det jo hele familien, der bliver ramt. Derfor er det vigtigt, at familien er i fokus, så man i fællesskab kan skabe et inkluderende og sammenhængende patientforløb, forklarer Jan Mainz, der er professor og psykiatridirektør i Region Nordjylland, og som står i spidsen for ”Bedst for Os".

Familiens Team får til opgave løbende at tilrettelægge og koordinere den enkeltes forløb.

Fakta om projektet

  • Projektet er et 5-årigt projekt, der støttes med op til 150 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden og 30 millioner kroner af Det Obelske Familiefond.

  • Projektet skal komme med konkrete løsninger til, hvordan målsætningerne på det børne- og ungdomspsykiatriske område i den nationale 10-årsplan for psykiatrien kan nås

  • Bevillingen giver Region Nordjylland mulighed for at optimere de fysiske rammer i børne- og ungdomspsykiatrien, så der kan skabes en større følelse af tryghed og nærhed for børn og unge i behandling

  • Projektet tager udgangspunkt i det regionale område i Nordjylland, hvor fagprofessionelle aktører i kommuner, skoler, praktiserende læger samt civilsamfundet vil arbejde tæt sammen for at forbedre hjælpen til børn og unge i psykisk mistrivsel og behandling.

  • Projektet har de fire nordjyske kommuner i Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord og Thisted som primære kommunale partnere i projektet, men regionens øvrige kommuner bliver også inddraget, ligesom Aalborg Universitet er en central samarbejdspartner på forskningsdelen.

  • Projektet har Lundbeckfonden til at bidrage med en bevilling på yderligere 11,6 millionrt kroner til underprojektet ”Challenge Young”, der skal undersøge om virtual reality-teknologien kan anvendes til behandling målrettet unge med psykiske lidelser, hvor der i dag ikke findes gode behandlinger

Sætter dem det handler om i fokus

Novo Nordisk Fonden har bevilget op til 150 millioner kroner, og Det Obelske Familiefond bidrager med 30 millioner kroner.

- Bedst for Os” er et unikt initiativ, og vi har høje forventninger til, at alle de involverede aktører kommer til at skabe en mærkbar forbedring for børn og unge med psykisk mistrivsel og deres familier, ," siger Flemming Konradsen, Senior Vice President med ansvar for det humanitære og sociale område i Novo Nordisk Fonden.

- Vi er meget glade for at indgå i partnerskabet bag "Bedst for Os", fordi projektet for alvor får sat dem, det handler om, i centrum – nemlig børn, unge og deres familier, stemmer bestyrelsesformand i Det Obelske Familiefond, Gustav Mellentin, i.

Det er den største danske fondsbevilling målrettet børn og unge ramt af psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom.

Digital udvikling

Desuden skal der ifølge regionen udvikles en digital platform, hvor alle oplysninger om barnets eller den unges forløb i børne- og ungdomspsykiatrien vil blive samlet. Dermed vil familierne få hurtig og let adgang til de informationer, de har brug for.

Derudover skal der i samarbejde med andre regioner laves en app rettet mod forældrene, der skal kunne være en hjælp i den tid, hvor barnet står på venteliste.


Foto:

22-årig kom alvorligt til skade ved kemieksplosion - her er status

Institutlederen er usikker på, hvorvidt man gennemfører de resterende planlagt shows.

Lørdag kom en 22-årig mand alvorligt til skade i forbindelse med en eksplosion under et kemishow på Tønder bibliotek, som Aalborg Universitet stod bag.

Udover den 22-årige kom tre børn lettere til skade. De to af børnene blev kørt til behandling på sygehuset, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

- Han har det efter omstændighederne godt, men han er kommet alvorligt til skade med hænderne, og han er blevet syet. Det ser heldigvis ud til, at der ikke er sket skade på nerverne, så der er god mulighed for, at han vil få følelsen tilbage i hænderne, og han er ved godt mod, fortæller Kim Lambertsen Larsen, som er institutleder for Institut for Kemi- og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Han oplyser desuden, at den 22-årige mand har begge hænder i gips.

Sikkerheden var god nok

De resterende medarbejdere, som overværede episoden men slap for skrammer, er ifølge institutlederen også påvirket af episoden.          

- De er selvfølgelig chokeret og bekymret i forhold til publikum, hvor de tænker over, hvad er der sket, og hvordan de har oplevet det, forklarer han.

Institutlederen oplyser desuden, at der ikke er en finger at sætte på medarbejderne i forhold til håndteringen af sikkerheden.

- Jeg har snakket med mine to medarbejdere, som var dernede og den medarbejder, som ikke kom til skade, og de kan konstatere, at der er arbejdet med sikkerheden lige efter bogen. De har arbejdet meget omstændigt i vurderingen af sikkerheden i forhold til både lokalet og andet, konstaterer han og tilføjer.

- Men der er sket nogle uheldige omstændigheder, der gør, at forsøget af en eller anden grund er fejlet.

'Klassisk' forsøg var synderen bag eksplosionen

Hændelsen skete under udførelsen af et ifølge institutlederen 'meget klassisk' kemiforsøg, som hedder "Ånden i glasset".

Forsøget går ud på, at man skaber en kemisk reaktion i en flaske, som gør, at en røgsky kommer ud af flasken.

- Når man har sådan en kemisk reaktion, så udvikles der gasser, og så vil trykket stige. Hvis gassen ikke kan komme ud, så sprænger beholderen. Det er hvad, vi har observeret, der er sket, men vi ved ikke, hvorfor gassen ikke kunne komme ud, konstaterer Kim Lambertsen Larsen.

Man mangler derfor fortsat svar på, hvad der præcist skete under forsøget.

Institutlederen fortæller, at man har lavet de her kemishows i over 20 år, og at ingen af forsøgene er nye forsøg.

- Det er gamle kendinge, som bliver brugt i de her shows. Det er sådan nogle forsøg, som bliver vist hvert år til julekemishow på skolerne, pointerer han.

Aflyser måske de resterende shows

Lørdagens hændelse har chokeret både de deltagende og Kim Lambertsen Larsens medarbejdere, derfor er det på nuværende tidspunkt uvist, om man vælger at gennemføre de resterende kemishows, som egentlig er planlagt.

- Vi sidder lidt på hænderne, for vi skal have fundet ud af, om det er nok at ændre programmet, eller om vi skal udsætte de shows. Der er mange aspekter i det, og der er også et hensyn at tage til dem, der skal afholde showet. Selvom de ikke var med i lørdags, så berører det også dem, og de skal op på hesten igen, konstaterer institutlederen.

Det er første gang, at man hos Aalborg Universitet har oplevet, at en medarbejder er kommet til skade i så voldsomt et omfang.

- Hvis vi har oplevet skader tidligere, har det været skader, som man kan opleve i et laboratorium som at skære sig eller andet, afslutter Kim Lambertsen Larsen.