Lejerne skal stemme om plan
Det er knald eller fald når lejerne i aften skal stemme om en stor renoveringsplan i Hjørring til over en kvart milliard kroner.
Lejerne er bange for at renoveringen vil føre til massive huslejestigninger, og så kan flere af dem ikke forstå, at noget af det der skal renoveres allerede er blevet renoveret. En af dem er Erik Holm Andersen. Køkkenet i hans lejlighed er kun otte år gammelt, men nu skal det rives ned for at give plads til nye elevatorer.
- Det har jeg det meget dårligt med. Da jeg kom fra et andet boligselskab, kunne vi ikke få nye køkkener selv om de var 20 år gammel. Og så kommer jeg til at andet boligselskab, hvor man skifter et køkken ud der kun er 8 år gammelt, siger en af lejerne, pensionist Erik Holm Andersen til TV2/NORD.
Renoveringen af Erik Holm Andersens lejlighed skal ske som led i er stor renovering af et helt byområde i Hjørring, omfattende 3 boligselskaber. Samlet pris 372 millioner kroner.
- Det er det bedste der kan ske for vestbyen. Området trænger til at en gennemgribende renovering, siger forretningsfører i Bolig Hjørring, Jens Ole Jørgensen til TV2/NORD
Planen får massiv økonomisk støtte af Landsbyggefonden, men det kræver at den er vedtaget og på plads inden nytår. Inden da skal den igennem byrådet, så derfor haster det med at få lejerne til at sige ja til planen. Erik Holm Andersen har dog tænk sig at stemme anderledes.
- Jeg vil nok stemme nej, siger pensionist Erik Holm Andersen til TV2/NORD.
Hvis bare lejerne i et af boligselskaberne siger nej, springer landsbyggefonden fra, og så falder hele planen til jorden.
- Hvis nu det sker, så vil vi selvfølgeligt arbejde videre. Og så sige: hvad gør vi så? For der er nogle af afdelingerne der skal renoveres, siger forretningsfører i Bolig Hjørring, Jens Ole Jørgensen til TV2/NORD
Tekst: Tommy Hald