Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommuner skal svinge sparekniven efter ny aftale

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL giver ikke anledning til smil på rådhuset i Mariagerfjord Kommune. Der skal spares, lyder det fra borgmester Mogens Jespersen.

- Vi skal skære ned, siger Mariagerfjords borgmester. Samme melding lyder fra flere andre nordjyske borgmestre, efter KL og regeringen har præsenteret en ny, stram økonomiaftale.

Priserne er på himmelflugt for tiden, og det får konsekvenser for de kommunale budgetter. Onsdag aften præsenterede KL og regeringen en ny økonomiaftale, der ikke efterlader meget økonomisk råderum hos kommunerne.

Den nye aftale indebærer blandt andet et budget til anlæg i kommunerne på 18,5 millarder kroner. Det er 1,4 milliarder mindre end sidste års økonomiaftale.

- Vi får ikke råd til det hele. Vi må se på, hvad vi bedst kan skære ned på, og hvad der er nice to have, og hvad der er need to have, siger Mogens Jespersen (V), der er borgmester i Mariagerfjord Kommune.

Herunder kan du se interview med Mogens Jespersen:

Færre penge til asfalt

Samme melding lyder fra flere andre nordjyske borgmestre. TV2 Nord har udover Mariagerfjord også talt med borgmestrene i Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Rebild. De melder alle tilbage, at der skal spares for at få enderne til at gå op.

- Aftalen betyder, at vi får færre penge til at lave veje, skoler og anlæg for, så det vil betyde en nedgang i de kommunale anlægsinvesteringer. Det er rigtig ærgerligt, siger Søren Smalbro (V), borgmester i Hjørring.

I Rebild oplyser borgmester, Jesper Greth (V), at det kan være cykelstier og asfalt, der skal spares på til næste år. Det er også tilfældet i Mariagerfjord Kommune:

- Vi må se på, hvad der er mest nødvendigt. Det bliver nok sundhed, der kan kaldes nødvendigt, mens for eksempel asfalt ikke er så nødvendigt, siger borgmester Mogens Jespersen.

Herunder kan du se, hvad borgmester i Rebild Kommune, Jesper Greth (V), mener, der skal prioriteres i budgettet:

Højeste inflation i 35 år

Det er den høje inflation samt investeringen i det danske forsvar, der har betydet, at kommunerne ikke får flere penge i år:

- Vi er i en situation, hvor vi virkelig skal være tilbageholdende med at sætte gang i tingene derude, fordi inflationen er så høj, siger finansminister Nicolai Wammen (S)

- Det er en ansvarlig aftale, der tager højde for, at vi lever i en meget speciel tid. Der er høj inflation i det danske samfund, og derfor er det vigtigt, når vi laver aftaler med kommunerne, at det er en ansvarlig økonomi, der ikke puster til inflationen.

I Brønderslev er borgmester Mikael Klitgaard, Venstre, bestemt ikke enig med finansministeren i, at der er tale om en god aftale:

- Det er en sølle aftale regeringen har lavet, og de kan ikke være det bekendt, siger han og fortsætter:

- Der bliver lidt mindre af det hele, og der kommer til at blive skåret på det hele. 

KL og regeringen præsenterede onsdag aften den nye aftale. Se mere herunder:

Budget for service rækker ikke

Den nye økonomiaftale indeholder en forøgelse af den kommunale serviceramme. Det betyder, at kommunerne får tildelt 1,3 milliarder kroner mere til at yde service til borgerne. 

Umiddelbart en nyhed, man kunne forvente ville gøre borgmestrene glade, men det er ikke tilfældet. I Jammerbugt Kommune fortæller borgmester Mogens Christen Gade (V), at pengene ikke rækker til de stigende udgifter:

- Pengene kan ikke dække de øgede udgifter til flere ældre og flere børn, der skal passes. Det bliver en udhuling af budgettet, siger Mogens Christen Gade.

- Vi har pres på specialområdet og ældreområdet. Det er ikke nok, så det bliver bare svært, siger Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev Kommune. 

Mødes efter sommerferien

KL’s formand, Martin Damm (V), lægger ikke skjul på, at der venter en svær opgave for landets kommunalbestyrelser:

- Vi kunne godt have ønsket, at omstændighederne havde været anderledes, for vi har udgifter, der trænger sig på i kommunerne. Vi får dækket nogle af dem, og så skal vi ellers på den i landets kommunalbestyrelser med svære prioriteringer for at få pengene til at række.

Kommunerne blev orienteret om den nye aftale torsdag formiddag, så der har endnu ikke været tid til at samle kommunalbestyrelserne og tale om budgettet for næste år.

I Mariagerfjord Kommune vil borgmester Mogens Jespersen kalde byrådet sammen efter sommerferien:

- Det er for tidligt at se på specifikke ting, der skal skæres ned på, men når vi får færre penge, end det der skal til for at følge udviklingen, så skal der skæres nogle steder, siger han.

Du kan læse hele aftalen her


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.