Kommunale bygninger er store energislugere - det betaler borgerne for
Temperaturen er blevet sænket til 19 grader i offentlige bygninger. Men mere end to ud af tre offentlige bygninger i Nordjylland fyrer for gråspurvene, for bygningerne holder ikke tæt.
63 procent af de kommunale bygninger i Nordjylland har dårlige energimærker og dermed et temmelig højt energiforbrug.
Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri.
Det er bygninger som rådhuse, skoler, jobcentre eller sportshaller, som på grund af dårlig isolering eller gamle vinduer ikke holder særlig godt på varmen.
ENERGIMÆRKE
Energimærket er baseret på et beregnet forbrug, som er en indikator for bygningens energimæssige kvalitet. Energimærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. Energikonsulenten placerer bygningen på en skala fra A til G, hvor A er den bedste energiklasse, mens G betyder at bygningen har et højt energiforbrug.
Kilde: Energistyrelsen.
- Det er jo rigtig mange bygninger i Nordjylland, hvor der i realiteten er brug for for eksempel nye vinduer, isolering, nyt tag eller andet, der kan være med til at spare på energien. Vi står midt i en energikrise, og det her viser med alt tydelighed, at det langt fra er nok at skrue ned for varmen i de offentlige bygninger. Der skal energirenoveres, og det skal gå stærkt, siger formand for DI Byggeri Nordjylland Michael Jørgensen.
Herunder kan du se, hvor mange kommunale bygninger med dårligt energimærke, der er i din kommune.
Ser man på de kommuner, hvor den største andel af de kommunale bygninger er med dårlige energimærker, ser billedet lidt anderledes ud. Højdespringerne er nemlig Læsø med 77 procent, Thisted med 70 procent og Rebild og Jammerbugt med 69 procent.
Kommunale regninger betaler vi alle
Det er ikke kun dårlig isolering, der er medvirkende til at regningerne fra de kommunale bygninger er høje. Det skyldes også, at cirka hver ottende - altså 12,5 procent - af de kommunale bygninger er opvarmet med dyr naturgas.
Derfor mener Dansk Industri, at der skal fart på med at få sikftet varmekilden.
- Ligesom alle andre med naturgasfyr skal kommunerne også i gang med at skifte varmekilde, siger Michael Jørgensen, der desuden mener, at politikerne på Christiansborg skal på banen for at sikre, at kommunerne kan spare på energien i de mange tusinde offentlige bygninger, hvor regningerne betales med skatteydernes penge.