Kongen af Spanien var fan af Henning Jensen fra Nørresundby. 

Han var en almindelig knægt fra 'skansen'  i Nørresundby, men blev mange Spanieres store fodboldhelt, da han spillede i kongeklubben Real Madrid tilbage i 1976. Selv den daværende Kong Juan Carlos måtte for alt i verden hilse på Henning fra Nørresundby. 

- Lige inden kampen starter, så kommer kongen ind på stadion. Han sidder i præsident logen, som ligger lige ved siden af Old Players Lounge. Da han så kommer gående ind, kigger han lige ind i lokalet, hvor vi sidder, og så får han øje på, Henning Jensen, som sidder lidt med ryggen til. Og Juan Carlos, han prøver ligesom at få øjenkontakt med ham, for han kunne særdeles godt huske Henning Jensen. Så han kravler hen foran vinduet og banker på, og så får han øjenkontakt med Henning, men Henning Jensen er bare sådan, nå, goddag, goddag. Så vinker han lige ud til ham, og så fortsætter han snakken med sin makker der, fortæller Lars Bech.

Han var i flere år Marketingsdirektør i Nørresundby Boldklub, og han var sammen med fire andre ledere i klubben inviteret på tur til Madrid for at overvære storkampen mellem Real Madrid og FC Barcelona lang tid efter Henning Jensen var stoppet i klubben.

Her kan du høre historien om kongen og Henning Jensen:

Ny bog om Henning Jensen

Den historier er blot en af mange i den nye bog “Henning Jensen Helt i Hvidt”, der udkom i dag - tirsdag. Bogen er skrevet af den tidligere journalist på Tipsbladet Niels Idskov.

- Jeg har skrevet en bog om Henning Jensen, fordi jeg ikke kunne lade være. Han har altid været min stor idol, og jeg fik jo tanken et års tid efter, at han døde, tror jeg. Det var en af de største spillere i dansk fodbold overhovedet, og jeg synes, der manglede en bog om Henning, så jeg var nødt til at lave den, konstaterer forfatteren.

Mange af Henning Jensens gamle holdkammerater fra tiden i Nørresundby var med til bogreceptionen i klubhuset i Nørresundby Boldklub.

Heriblandt var også barndomsvennen Poul Erik Andreassen, som har bidraget med masser af histoire fra drengeårene, hvor de to knægte spillede fodbold sammen.  

Børnene har været med i processen

Men også Henning Jensens to børn var med, Michael Jensen og søsteren Susanne Jensen, der stadig er bosiddende i Spanien.

-  Det har været en vildt spændende rejse at være med på, fordi Niels har været god til at have mig og Michael med ind over det hele. Så det har været spændende at være med til, konstaterer Susanne Jensen.

Hun var blandt andet på tur sammen med Niels Idskov for at indsamle gamle anekdoter.

- Han ringede til mig og spurgte, om jeg havde nogle kontakter i Madrid, hvortil jeg sagde, at jeg gerne ville med. Og så kom vi ind på selve Real Madrid's træningsanlæg, hvor Isidoro San Jose, som er en af min fars bedste venner, og som jeg har meget kontakt med, kunne fortælle en masse anekdoter. Og jeg havde min søn med, så han hørte også noget nyt om sin morfar.

Bogen om Henning Jensen 'Helt i Hvidt' udkommer på forlaget Turbine og er på 262 sider med illustrationer fra Henning Jensens karrierer. 

Der tikkede en sms ind på telefonen. Men det tog de ikke så tungt. Alle skulle møde ind til en individuel samtale.

- Det kunne være alt muligt, siger Ole Dalgård, der indtil for nylig, var skraldemand i Mariagerfjord Kommune.

Men efter første mand havde været til møde, kom den chokerende nyhed: Alle var fyret.

- Vi er enormt kede af det. Mange har kørt i Mariagerfjord Kommune i over 10 år, og jeg personligt er kommet godt ind på turen, og har lært ruten og området at kende, sige Ole Dalgård, der har været skraldemand i Mariagerfjord siden januar.

Gav ham lastbilkørekort

Han kommer oprindeligt fra restaurationsbranchen, men ville gerne prøve noget nyt efter endt barsel med sin datter.

- Jeg kan godt lide at komme ud og få frisk luft, noget motion og nogle skridt ind på kontoen. Og så hjælper det også, at jeg har det sjovt med den her lidt uformelle tone blandt kollegaer.

Ole Dalgård prøvede jobbet som skraldemand af i Mariagerfjord Kommune, og efter kort tid blev han fastansat af renovationsfirmaet Meldgaard, som også gav ham et lastbilkørekort.

- Det undrer mig, at jeg er blevet fyret nu, når de så sent som i vinters satsede på mig og gav mig et stort kørekort, påpeger Ole Dalgård.

Tømrer fra Aalborg

Fra starten af oktober var det altså slut.

10 ud af 14 skraldemænd fra renovations-teamet i Mariagerfjord er blevet fyret, fordi firmaet Meldgaard Miljø, som de arbejdede for, har valgt at lukke den lokale afdeling i Hadsund, og i stedet få skraldemænd fra virksomhedens afdeling i Aalborg, til at køre ruterne.

Ingen af de fyrede medarbejdere er blevet spurgt, om de ville flytte med til Aalborg og køre ud på ruterne derfra.

- Hvorfor vælger man ikke at give os gamle chauffører, der har lokalt kendskab, og som er lokale, muligheden for at rykke med til Aalborg. Det forstår jeg ikke, konstaterer Ole Dalgård.

3F: Uberettiget

Det samme gør sig gældende for 3F Mariagerfjord, som heller ikke forstår beslutningen, og som kalder fyringerne for uberettigede.

- Arbejdsopgaven består stadig, der er ikke tale om en virksomhed, der har flyttet produktionen til udlandet. Den er ikke flyttet væk. Så derfor undrer det os meget, at man ikke har tilbudt og spurgt personalet, om de vil flytte med til Aalborg og køre ud derfra, siger Susanne Rüsz Wyrtz, der er daglig sekretær i 3F Mariagerfjord.

3F har indkaldt Meldgaard til et møde torsdag, hvor de håber på at blive klogere på beslutningen.

Men har I ikke tillid til, at virksomheden har truffet den beslutning, der giver bedst mening for dem?

- Jo, men jeg stiller mig stadig undrende over for måden, de har gjort det på, siger Susanne Rüsz Wyrtz.

Aldrig set før

Ifølge 3F Mariagerfjord, er en lignende sag ikke set før i branchen. Og tilbage står en række skraldemænd fra Mariagerfjord, der var glade for den gamle afdeling.

Ifølge Ole Dalgård, havde afdelingen i Hadsund det bedste kollegiale sammenhold, han nogensinde har oplevet i sit arbejdsliv.

- Her er nogle medarbejdere, der er lydhøre over for de problemstillinger, man kan have derhjemme - og på arbejdet. Derfor ser jeg mine daværende kollegaere, ikke bare som kollegaer, men faktisk også som venner. Og tænk at starte i januar, og få så tæt en relation til de skraldemænd, der var, det kommer jeg til at savne, siger Ole Dalgård, der igen er ude på vejen som skraldemand i en ny kommune.

Men han stiller gerne op og fortæller om oplevelsen, fordi han mener, der er en værdi i, at et område har lokale skraldemænd med lokalt kendskab.

- Man vælger at indsætte et helt nyt hold, der ikke har erfaring med kommunen. Den længste medarbejder har været i kommunen i 17 år, og været deres skraldemand, det, synes jeg faktisk, er noget svineri, siger Ole Dalgård.

Men fyringerne skyldes omstruktureringer, har du ikke tillid til, at virksomheden har gjort det, de selv mener, er det bedste?

- Jeg mener ikke, man kan kalde det for en omstrukturering, når man vælger at fyre uberettiget, og at man ikke tilbyder de gamle chauffører at flytte med til den nye afdeling, for det ved jeg, at flere ville have været lydhøre over for, inklusiv mig selv, siger Ole Dalgård.

Skraldemand: Hvorfor?

Otte af de 10 fyrede skraldemænd har fået nye jobs igen. Men selvom Ole Dalgård har fået nyt job, så påvirker oplevelsen ham stadig.

- Jeg har brugt lang tid på at tænke på, hvorfor, siger han.

TV2 Nord har prøvet at få en kommentar fra Meldgaard Miljø.

Ifølge Freddy Fogh Sørensen, der er afdelingschef i dagrenovation hos Meldgaard, vil virksomheden ikke udtale sig om sagen før mødet med 3F torsdag, da der er tale om personalesager. Meldgaard har tidligere haft dagrenovationen i Aalborg Kommune, men har sidst tabt udbuddet.

- Det er ubegribeligt, at man som menneske kan være så ufølsom at sætte dyr i fare for at få likes på sociale medier. Det kommer vi aldrig til at kunne forstå.

Sådan lyder det fra Nicoline Kolind, der er souschef for Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjyllands.

Hun hentyder til de videoer, der florerer på sociale medier, hvori det ser ud som om, at dyr reddes fra livsfarlige situationer af ukendte helte.

Virkeligheden er dog en helt anden.

Videoerne er nemlig alt for ofte er falske, og dyrene bliver bevidst placeres i de farlige situationer af deres såkaldte redningsmænd. De falske redningsvideoer udnytter både dyr og sociale mediebrugere.

Det viser en ny undersøgelse fra Asia for Animals, som Dyrenes Beskyttelse skriver om i en pressemeddelelse.

Internatet deler også videoer

Videoerne kan være af aber, der er fanget af slanger, hundehvalpe, der bliver gravet op af mudder, eller killinger fundet i plastikposer fyldt med vand.

Udover de falske videoer på sociale medier, kan man dog også støde ind i 'ægte' videoer, som blandt andet internatet i Nordjylland deler.

- Vi tænker meget over, hvordan vi formidler sådan noget ud, men i mange tilfælde er det for at vise det arbejde, vi gør, mens vi også gerne vil vise, de mange som støtter os, hvad vi gør for de penge, de donere til os, forklarer Nicoline Kolind.

Derudover bruger internatet også videomaterialet til andre ting.

- Vores mål er at få straffet de mennesker, der kan finde på det her mod dyrene, så vi skal bruge video til dokumentation, hvis nu vi skal i retten.

Det skal du gøre, hvis du er i tvivl

Det kan være svært for den gense bruger at spotte, hvilke videoer, der er rigtige, og hvilke der er falske. Souschefen har derfor en klar opfordring til nordjyderne.

- Det er svært at sige, hvornår de er falske eller ej, for i de fleste tilfælde finder man ud af det, fordi nogle kender ejeren, og dermed ved, at personen sætter dyret i fare.

- Hvis man på nogen som helst måde har nogle ide om, at det er situationen, skal man melde det til politiet eller ringe 1812, så vi kan køre ud og kigge nærmere på situationen, påpeger hun.

- Der er mange forskellige situationer, men det er mest katte, der fylder. De her killinger på internatet er for eksempel blevet efterladt uden sin mor og ude af stand til at klare sig selv. Et mere grimt tilfælde var forleden, hvor vi fik en fem uger gammel killing ind, som var bundet sammen på benene og smidt ud af en bil, konstaterer Nicoline Kolind.

I slutningen af august fik Vesthimmerlands Kommune tilladelse til at klappe havneslam fra Hvalpsund Havn i Limfjorden, hvor der ellers er fundet koncentrationer af giftstoffet TBT.

Tidligere har Vesthimmerlands Kommune ellers selv gjort indsigelse mod Skive Kommune grundet de miljømæssige konsekvenser, da sidstnævnte kommune havde fået tilladelse til at klappe havneslam fra Fur Havn i klapområdet ved Risgårde Bredning.

(…) det vil lægge sig som en dyne og begrave den smule dyreliv, der måtte være på stedet. (…) Alle kommuner omkring Limfjorden arbejder sammen i Limfjordsrådet om at få en renere og mere bæredygtig Limfjord. Vesthimmerlands Kommune finder, at en klapning ikke er befordrende for at nå dette mål, og kan alene af den grund ikke anbefale klapningen.

Året efter søgte Vesthimmerlands Kommune selv om lov til at klappe havneslam i netop samme område.

- Det virker lidt dobbeltmoralsk. Når naboen gerne vil have lov til at klappe på det samme sted, så er man imod. Men når det så er ens egen pung og ens egne interesser, så kan man godt se gennem fingrene med det, sagde Jakob Kortegaard, formand i Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Vesthimmerland, tilbage i september.

Og Vesthimmerlands Kommune medgav, at det ikke var det smarteste.

Er det ikke hykleri?

- Jo, sådan kan man godt se på det. Og jeg var ikke bekendt med at vi gjorde indsigelser på den. Men i stedet for at vi render og skyder og siger, hvem sendte brev til hvem, og hvem klagede over hvem, så synes jeg, vi i fællesskab skal finde ud af, hvordan vi håndterer det, vi graver op, svarede Henrik Dalgaard, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune og formand for Limfjordsrådet tilbage i september.

Samtidig blev muslingefiskere forargede over, at Vesthimmerlands Kommune ville dumpe forurenet slam i Limfjorden, og det dækkede TV2 Nord naturligvis.

Efter mediedækningen har Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune nu besluttet, om 'klapning' og forflyttelse af forurenet havneslam også skal foregå fremover.

Udvalget beslutter at 'nærværende klaptilladelse af sedimenter fra Hvalpsund Marina ikke skal udnyttes, men i stedet skal sedimenterne tages på land og søges nyttiggjort eller deponeret på land i deponi'.

Udvalget beslutter yderligere, at 'sedimenter i indsejlingen fremadrettet fortsat søges klappet i Limfjorden, da det er rent, mens sedimenter fra havnebassinerne søges nyttiggjort eller deponeret på land i deponi'.

Aalborg Portland, som er en af de største CO2-udledere herhjemme, vil være CO2-neutrale i 2030. Det skal ske med en 1,6 milliard kroners stor håndsrækning fra EU.

Ifølge TV 2s oplysninger har EU's innovationsfond netop bevilget 1,6 millarder kroner til et anlæg, som skal fange CO2 og lagre det i undergrunden.

Sidste år meddelte virksomheden, at de vil starte et pilotprojekt med et nyt CO2-fangstanlæg, som havde til formål at teste en teknologi, der potentielt kan eliminere en betydelig del af energiforbruget ved CO2-fangst og sikre en bedre udnyttelse af den opsamlede CO2.

Nu kan TV 2 altså fortælle, at det sker med støtte fra EU.

Verdensnyhed

Ifølge TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, betyder det, at Danmark nu kan nå sit 70 procent klimamål.

- Det er en verdensnyhed, at en dansk cementvirksomhed kan blive CO2 neutrale om seks år, siger han.

Det har også betydet, at cementvirksomheden har skruet kraftigt op for dens interne målsætning. Tidligere lød det, at målsætningen var at fange 400.000 tons CO2. Nu er det mål altså mere end tredoblet og lyder nu på 1,5 millioner tons CO2.

- Til sammenligning lød den store klimaaftale om landbruget på en klimareduktion på 1,8 millioner ton. Det betyder altså, at Aalborg Portland alene kommer på næsten samme niveau som det samlede, danske landbrug, siger Ole Krohn.

Her er det ifølge Ole Krohn vigtigt at understrege, at ved Aalborg Portland drejer det sig om CO2 fangst og ikke en reduktion.

Ikke eneste virksomhed

Aalborg Portland er ikke den eneste danske virksomhed, som får støtte af EU's innovationsfond.

Ifølge Klima-, Energi- og forsyningsminister, Lars Aaagard, får projekter hos Vestas, Ineos E&P, European Energy, Hydrogen Pro og Siemens Gamesa Renewable også EU-støtte.

- Jeg er virkelig glad for og tilfreds med, at EU’s Innovationsfond i år har valgt at støtte en række danske virksomheders projekter – alt sammen med dét formål at udbrede ny teknologi, som skal være med til at gøre europæisk industri og energiforsyning fri af CO2.

Tilsammen modtager de danske projekter cirka 3,5 milliarder kroner fra EU – hvoraf Aalborg Portland står for næsten halvdelen med dens 1,6 milliarder. Den samlede projektpulje er på cirka 36 milliarder kroner til hele EU.

- Det viser, at vores indsats for at få flere EU-midler til danske projekter på vej bærer frugt, siger ministeren.

Ifølge ministeren bidrager de i alt syv danske projekter til at fortrænge godt 33 millioner ton CO2 over 10 år.

TV2 Nord har i dag været i kontakt med direktøren for Aalborg Portland, der ikke kan udtale sig på nuværende tidspunkt.

Tilbage i november sidste år fik Aalborg Portland royalt besøg, da Kronprins Frederik var med til indvielsen af et nyt pilotanlæg til CO2-fangst. Du kan se eller gense indslaget her: