- Det er et helt forkert og lukket system, sagde søster til udviklingshæmmet helt tilbage i april.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) lover stramninger af værgelovgivningen.
Det sker efter, at TV2 Nord gennem knap et år har afsløret gentagne sager, hvor professionelle værger har hævet kæmpe ekstra honorarer, og eksempelvis solgt en hjerneskadet kvindes indbo uden at kunne fremlægge bilag.
- De historier, som TV2 Nord har afdækket, viser, at der er nogle alvorlige problemer, som vi som politikere skal tage meget alvorligt – og som regeringen tager meget alvorligt, siger Peter Hummelgaard.
TV2 Nord startede afsløringerne med historien om hjerneskadede Hans Ratzer, der i løbet af tre år måtte betale knap 90.000 kroner til professionelle værger - selv om hans søster Mette ville have udført opgaverne gratis, men det blev forhindret, fordi den tidligere værge nægtede at trække sig.
- Det er et helt forkert og lukket system, fordi den, der tjener pengene som værge, har så store beføjelser. Hans' sag viser, at det kan være meget lukrativt at være værge, tordnede en tårevædet Mette Gramstrup Ratzer tilbage i april.
Samme værge lavede et besøgsforbud, da Hans Ratzer var indlagt på Aalborg Universitetshospital, og familien i en periode på 25 dage ikke måtte besøge ham.
Værgen valgte først at trække sig, da TV2 Nord fortalte om sagen.
Tidligere har vi også fortalt om Birthe Okholm, der blev sendt på plejehjem i Aalborg fra København – helt uden ejendele.
Værgen havde nemlig ryddet Birthes lejlighed og solgt hendes indbo herunder sølvtøj og kongeligt porcelæn uden at kunne fremlægge bilag.
Stærkere tilsyn og øvre grænse for værgemål
Trods skrækeksemplerne var der ingen af de myndigheder, der har pligt til at føre tilsyn med værgerne, som reagerede.
- Det er åbenlyst, at der har været for lidt kontrol med de professionelle værger, siger justitsministeren.
- Jeg tør godt allerede nu sige, at vi er nødt til at have et meget stærkere tilsyn på værgemålsområdet. Jeg mener også, det skal være nemmere at skifte værge - ligesom vi også bør overveje meget kraftigt, om ikke der skal være en øvre grænse for, hvor mange værgemål man rent faktisk kan have som værge, fortæller Peter Hummelgaard.
Antallet af klager over professionelle værger er mere end fordoblet i løbet af en periode på syv år, viser et svar fra Justitisministeriet.
I 2016 modtog Familieretshuset 132 henvendelser fra borgere i værgesager - i 2022 var det tal steget til 323.
Justitsministeren bad allerede i september måned Civilstyrelsen lave en redegørelse på baggrund af TV2 Nords dækning af sagen.
Blandt andre Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen har presset på for at få lavet et grundigt eftersyn af lovgivningen.
Han er meget tilfreds med, at ministeren nu reagerer.
- Jeg tror på, at det her bliver et eksempel på, at en lokal sag kan bæres helt til Christiansborg med det resultat, at der kommer hurtige lovændringer, men jeg er slet ikke i tvivl om, at der kommer til at ske væsentlige ændringer af lovgivningen på værgemålsområdet, siger Preben Bang Henriksen (V).
Redegørelsen fra Civilstyrelsen skal nu danne grundlag for en revision af værgemålslovgivningen.
- TV2 Nords indslag og redegørelsen fra Civilstyrelsen tegner et billede af, at der er behov for politisk handling – og det kommer til at ske. Grundlæggende er det noget, som vi politikere skylder på vegne af samfundets mest udsatte borgere, slutter justitsminister Peter Hummelgaard.
Civilstyrelsens vurdering:
(Det fremgår blandt andet, at Civilstyrelsen mener, at der er behov for at se på dele af lovgivningen på værgemålsområdet).
Civilstyrelsen har ikke ud fra udviklingen i antal afgørelser, inkl. klagesager, hos Civilstyrelsen, der som nævnt ovenfor er steget med 25 procent fra 2015 til 2022, mens antal værgemål med en fast værge i samme periode er steget med 72 procent, haft indikationer på, at der skulle være problemer vedrørende de faste værgers varetagelse af deres hverv. De klagesager, som styrelsen har behandlet, har heller ikke vist et generelt mønster, som kunne begrunde særlig opmærksomhed for Civilstyrelsen på området, herunder i forhold til Familieretshusets sagsbehandlingstider. De årlige rapporteringer fra Familieretshuset vedrørende tilsynet med de faste værger har heller ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger fra Civilstyrelsen.
De oplysninger, som Familieretshuset er kommet med i notatet af 20. december 2023 til brug for denne redegørelse, må selvsagt give anledning til, at Civilstyrelsen som tilsynsmyndighed må udtrykke stor bekymring for situationen på værgemålsområdet i Familieretshuset.
Familieretshuset oplyser, at der for en række sagsområder er ventetider på op til 2,5 år, som betyder, at den værgede selv eller den værgedes pårørende i praksis ikke kan disponere over den værgedes indtægt eller formue til f.eks. hjælpemidler eller ferie. Familieretshuset beskriver også deres tilsyn som helt utilstrækkeligt, idet tilsynet kun foretages i helt særlige risikosager. Samtidig er det Familieretshusets beregning, at antallet af indkomne sager på værgemålsområdet vil stige fra 25.788 sager i 2022 til 36.425 sager i 2027. Ved udgangen af 2022 var der en opgjort ”sagspukkel” på 2.606 sager.
Det er på den baggrund Familieretshusets vurdering, at en konsolidering af værgemålsområdet vil kræve tilførsel af en merbevilling fra 1. januar 2024 i form af dels en to-årig bevilling til afvikling af sagspuklen, dels en stigende løbende bevilling baseret på forventningen til den fremtidige sagstilgang. Familieretshuset vurderer, at merbevillingen vil være aktuel, indtil der måtte være gennemført en analyse af den langsigtede administration af området og eventuelle afledte ændringer af den 30 år gamle værgemålslov er gennemført.
Civilstyrelsen vurderer, at det henset til udviklingen i antallet af værgemåls-sager ikke er tilstrækkeligt alene at øge bevillingen til området. Det er styrelsens vurdering, at der også er behov for at se på dele af lovgivningen på værgemålsområdet, jf. pkt. 4 nedenfor, med henblik på at undersøge, om området med fordel kan struktureres anderledes.
