Julen var fyldt med overtro og uhyggelige væsner
Advarsel: Hvis du vil bevare din gode julestemning, skal du ikke læse historien i bunden.
Julefreden sænker sig over Nordjylland, og forventningens glæde mærkes fra spændte børnestemmer, mens julemaden velduftende forberedes til tonerne af ’Last Christmas’.
Omtrent sådan kan juleaftensdag beskrives i mange hjem.
Og så er det faktisk her, du skal stoppe med at læse, hvis du ikke vil have ødelagt den gode julestemning.
Nu skal du nemlig i stedet forestille dig, at tonearten til ’Last Christmas’ skifter fra dur til mol, julemaden begynder at lugte brændt, alle pakkerne bliver bløde, juletræet taber sine nåle og børnene begynder at græde.
Før i tiden var julen nemlig mørkere. Både i direkte og overført betydning.
Mørk, mørkere, mørkest
- Hygge og uhygge er hinandens modsætninger, men de hænger også sammen, siger Inger Kirstine Bladt, der er Museumsinspektør på Aalborg Historiske Museum.
Traditionelt er julen tilbage fra bronzealderen en fejring af lysets tilbagekomst. Lyset er med til at jage mørket på flugt, så derfor tændte man mange lys, fortæller hun.
- Det var nødvendigt at tænde blus for at holde det onde borte.
Man skal lære at gøre det uhyggelige hyggeligt.
Mikkel Egelund, spøgelsesjæger, pædagog og far
Man skal ikke mange årtier tilbage før en almen lyskilde som en gadelampe ikke var noget man så i de mindre byer.
Det var altså mørkt. Meget mørkt.
- Og vi ved inderst inde godt, at mørke og underverdenen og dens væsner hører sammen. Nætterne omkring jul er årets længste, og da gespenster og ånder føler sig tryggest i mørke, så er det også den tid, hvor det traditionelt har spøgt mest, siger Inger Kirstine Bladt.
- Uhyggelige historier er vigtige
I podcast-serien ’Er Der Nogen? Podcast’ fortæller Mikkel Egelund og Nicolai Sund hinanden uhyggelige sagn og myter om overtro og spøgelser.
Det har de gjort i tre sæsoner nu. Og igen i år har de udgivet en julespecial, som også denne gang tager lytterne med tilbage til julen i de 'gode' gamle dage:
- De unge karle, der boede rundt omkring på gårdene, arbejdede hele året rundt. De havde fri juleaften og benyttede lejligheden til at lave skæg og ballade. De klædte sig ud og rendte rundt til gårdene for at skræmme børnene. Bagtanken var at blive inviteret og beværtet, fortæller Nicolai Sund i podcasten, der er udkommet juleaftensdag.
De to spøgelsesjægere, der til dagligt begge arbejder som pædagoger og begge er familiefædre, mener netop, at det er vigtigt at fortælle børn uhyggelige historier.
- Mine børn kan godt lide at få uhyggelige historier, og de bliver ikke så nemt skæmte. Det er lige så sundt at blive bange, som det er at blive glad. Du skal bare lære at håndtere det, siger Nicolai Sund.
- Og dermed bliver du robust, fortsætter Mikkel Egelund, der dog også påpeger, at man skal starte med uhyggelige historier af en mild karakter.
- Man skal lære at gøre det uhyggelige hyggeligt.
Og det er netop missionen med deres podcast.
12 eksempler på overtro til jul
1. Julebukken var oprindelig en uhyggelig "bussemand", der tog små børn hvis den ikke fik lov at smage juleøl, dram og julegrød.
2. Markredskaber blev sat ind, så ikke den evigt vandrende jøde Ahasverus satte sig på dem (han ville ikke lade Jesus hvile sig på sin dørtærskel på vej til Golgatha).
3. Knive i dørtærsklerne skulle holde alt ondt borte.
4. Man sørgede for ekstra godt til dyrene og vætterne (datidens nisser).
5. Alt arbejde var bandlyst. Hvis man f.eks. syede risikerede man at få en bullen finger.
6. Intet måtte dreje rundt i julen.
7. Det gav uheld at bære julen ud (at have gæster, uden at de indtog noget). Man satte også mad og drikke frem til de døde. Derfor stod der mad fremme hele julen.
8. Bønder lod stykker af julebrødet ligge fremme i stuen julenat, så det sugede kraften af den hellige juletid til sig. Ved forårspløjningen blev det pløjet ned i jorden som "en magisk kunstgødning".
9. Der gik en historie om 'Kong Volmers vilde ridt'. Den gik på, at man kunne høre hunde og jagthorn fra himlen. Det betød, at Kong Volmer var på jagt med sine jøgere. Derfor skulle man holde sig inde 23. december til helligtrekongersdag, gemme juleøllet og lukke begge porte – ellers blev man revet med op i himlen af jægerne. Fænomenet var særligt tydeligt omkring Aalborg. En pige, der blev revet med kastede året efter sit sølvbælte ned til familie, da de fór over hendes gård igen. Så vidste familien, hvad der var sket med hend eåret forinden.
10. To julelys skulle brænde hele natten. Desuden blev tøj og penge sat frem, så det kunne nyde godt af julelysenes hellige skær.
11. Kiggede man ind af vinduerne udefra, og en fra juleselskabet ikke havde noget hoved, ville denne person dø det kommende år.
12. Julefred skulle sluttes med rotter, mus, bjørne og ulve, ellers fik de magt. 21. december startede julefreden, og da kunne man opsige dem, men det skulle foregå høfligt.
Kilde: Aalborg Historiske Museum, Nordjyske Museer.
Julemandens ubehagelige sidekick
Selvom man i dag kan komme til at føle ubehag efter indtag af rigelige mængder andesteg og sovs, var det en anden slags ubehag, der fulgte med julen tilbage i 1800-tallet.
- Ved højtider er der tit ekstra meget spøgeri. Man har siddet inde i stuen med et enkelt vokslys tændt, mens karlene har fortalt historierne. Julen er god at binde historierne an på, fordi der er noget magisk over den, siger museumsinspektør Inger Kirstine Bladt.
Og så gav de skræmmende fortællinger også de unge mænd en god undskyldning for at sidde lidt tæt med og passe på de unge piger, fortæller hun.
Hvis man går ud i stalden julenat, kan man høre dyrene tale. De taler hebraisk, så man kan ikke forstå, hvad de siger. Man skal ikke gøre det. Fordi det hævner sig. En karl gjorde det engang, og han blev efterfølgende stum.
Gammel, overtroisk julehistorie
Mikkel Egelund og Nicolai Sund snakker i podcasten også om en helt særlig julefigur, der er blevet noget mildere med alderen:
- Julemanden har engang været en anden, mindre venlig type, hvor han gav slik med den ene hånd og stokkeprygl med den anden hånd, fortæller Mikkel Egelund.
Længere nede i Europa har Julemanden haft et sidekick – Krampus – som er halv buk. Han har så taget sig af de uartige børn med prygl, mens julemanden har taget sig af de artige med gaver.
Nissen var heller ikke den hyggelige fætter, vi kender fra TV-julekalenderen. Til gengæld mindede den heller ikke om fortolkningen i den nye, danske Netflix-serie ’Nisser’.
Nisserne var også kendt som ’gårdboer’, der hjalp til på gården. De kom fra de gravhøje, man mente, at dem, der tidligere havde grundlagt gården, var begravet i. Og dermed var de forfædrenes ånder, fortæller museumsinspektør Inger Kirstine bladt:
- I hedensk tid ofrede man til ånderne, senere ofrede man til gårdboen, og der er en direkte tråd til i dag, hvor vi stiller risengrød op på loftet til nissen, siger hun.
De dødes julegudstjeneste
Både Inger Kirstine Bladt, Nicolai Sund og Mikkel Egelund kender til historien om ’De dødes gudstjeneste’. Den er også en del af ’Er Det Nogen? Podcast’s julespecial.
Hvis din julestemning endnu ikke har sluppet helt, kan du læse historien herunder – eller lytte til den i podcasten.
Podcasten kan også ses som video-podcast.
Glædelig, uhyggelig jul.
De dødes julegudstjeneste
På en gård ved Vokslev Kirke var karlen en tidlig julemorgen ude for at fodre hestene. Da han opdagede, at der lød sang ovre fra kirken, skyndte han sig ind for at hente konen i huset. Hun satte sig på en kirkebænk ved siden af en anden kone, som hun havde været gode venner med, men som var død for mange år siden. Hun genkendte mange andre i kirken, men de var alle sammen døde.
Hendes døde veninde sagde, at hun skulle skynde sig ud igen, og hvis der var noget der rev i hendes kåbe, skulle hun lade den falde. Og så måtte hun love, at hvis hun slap levende hjem, så skulle hun betale fire skilling, som den døde kone skyldte sin nabo.
Den levende kone skyndte sig ud, og da der i kirkedøren blev revet i kåben, lod hun den falde.
Senere om morgenen, da det var tid for de levendes gudstjeneste, lå kåben udenfor kirkedøren i stumper og stykker. Konen betalte de fire skilling, som hun havde lovet.