Jammerbugt Kommune ejer tre strandkiosker med tilhørende toiletbygninger ved strandene ved Grønhøj, Saltum og Rødhus.

Men nye retningslinjer kan gøre det svært - ja hvis ikke umuligt - at drive en fornuftig forretning. Det mener i hvert fald Louise Mackenhauer, der sammen med manden Rasmus, driver Rødhus Café & Isbar. Men det er endnu usikkert, om strandkiosken overhovedet vil åbne i år.

- Enten skal vi afvikle, eller også skal vi åbne. Det afhænger af, hvad vi ender med at få lov til, fortæller Louise Mackenhauer til TV2 Nord.

Pavillon er afgørende for overlevelse

Det er to af de nye retningslinjer, der besværliggør det at drive strandcaféen i Rødhus. Det ene er, at der blot må afholdes tre større musikarrangementer om året, som man skal søge om lov til fire uger i forvejen. Den anden hæmsko er, at man skal søge om tilladelse ved Kystdirektoratet for at slå en pavillon op foran caféen for at skærme gæster fra regn og vind. Og hvis man må, er det blot i seks uger.

Og det er særligt spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet kan stille en pavillon op, der er afgørende for parret.

- Vi har haft pavillon oppe i 2024, og der kunne vi se, at det gjorde noget ved vores omsætning i forhold til året før, forklarer Louise og uddyber:

- Omsætningen uden pavillon er simpelthen så dårlig, at de gode dage ikke opvejer de dårlige. Det er den, der sikrer, at vi ikke skal have penge med på arbejde de dårlige dage. Så for os er det et spørgsmål om, at hvis ikke vi kan få lov til at sætte pavillon op, så lukker vi.

Tidligere har de i caféen haft seks musikarrangementer - et hver fredag i højsæsonen. Og det ærger Louise Mackenhauer sig også over ikke kan ske nu, uden man skal søge om tilladelse og bruge én af tre mulige tidspunkter. Dog siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Niels Christian Hem (V), således til TV2 Nord:

- Bogmesser, vinsmagning og markedsdage må de gerne holde. De skal bare holde sig inden for støjgrænserne; og de tillader eksempelvis, at man kan spille med akustisk guitar.

Opgraderet alkoholbevilling

Louise og Rasmus Mackenhauer brænder for at drive strandkiosken i Rødhus, som de forpagter. Og de håber inderligt, at de kan få det til at gå op igen i år.

- Vi har jo også mange unge mennesker, der gerne vil fortsætte arbejdet. Der er også mange af sommerhusejerne, der giver udtryk for, at der ikke er noget, de hellere vil have end den lokale strandkiosk.

Og derfor er det da også et plus, at alkoholbevillingen er opgraderet. Kun én ting er afgørende for, om Rødhus Café og Isbar kan åbne. Og det er tilladelsen til pavillonen.

Kommunen er ejer af strandkiosken, hvorfor det også er den, der skal søge Kystdirektoratet om lov til, at strandkiosken i Rødhus kan opstille pavillon.

- Vi forholder os positivt til det. Det må give bedre potentiale for at drive en forretning, og det har været mit mål. Vi er erhvervsvenlige, og det synes jeg, det er et udtryk for, når vi søger Kystdirektoratet om dispensation, siger Niels Christian Hem.

Der er dog én ting, der stadig bekymrer Louise Mackenhauer. Det er behandlingstiden. For hvis ikke dispensationen gives inden påske, er det ikke sikkert, de åbner butikken.

- Vi kan ikke drive en forretning uden, siger hun.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra Kystdirektoratet.

Fra i dag er det en anelse dyrere, når man skal rejse med tog eller bus med Nordjyllands Trafikselskab.

Det er både priserne på rejser med rejsekort, enkeltbilletter og penderkort på udvalgte afstande, der stiger. Rejser man med rejsekort, er det over hele linjen, der er en smule prisstigning, men der stadig mængderabat. Enkeltbilletterne stiger, hvis man rejser mellem 6-11 zoner, og prisen på pendlerkort stiger, hvis man har kort til 2-11 zoner.

Priserne stiger hvert år i januar for passagerer med bus og tog. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fastlagt en grænse for hvor meget, priserne må stige. Loftet ligger på 1,9 procent.

Herunder kan du se taksterne, der har været gældende i 2024 og frem til i dag.

Ting tager tid i folkekirken.

Sådan siger sognepræst Afonso Justino Waco, da han besøger menigheden House of Prayer i Aarhus, der er en migrantmenighed.

Derfor er dagens mission måske ikke lige en, der er løst på en enkelt dag, men ikke desto mindre er sognepræsten rejst til Aarhus med en klar mission.

Han besøger House of Prayer i Aarhus for at mødes med menighedens prædikant, Pastor Freddy, for at diskutere et muligt samarbejde.

Præsten fra Støvring Kirke vil nemlig gerne samarbejde med House of Prayer om at skabe en international gudstjeneste.

- Jeg er sikker på, Støvring Sogn er åbent for at omfavne en international gudstjeneste, siger Afonso Justino Waco.

Se sidste afsnit af serien ”Præsten fra Cabinda” her. Artiklen fortsætter under videoen.

Der skal være plads til mangfoldighed

Missionen er at give alle mulighed for at mødes og lære hinanden at kende. Også dem, der normalt ikke kommer i folkekirken.

- Dem, der aldrig interesserer sig for folkekirken, fordi det er for klassisk, og det kun er på dansk - pludselig kan de sige, at folkekirken stadigvæk er et sted, hvor man kan komme, selvom man er anderledes, siger Afonso Justino Waco.

Og der er ingen tvivl om, at gudstjenesten er forskellig, alt efter om man besøger folkekirken i Støvring eller House of Prayer i Aarhus.

Og de to pastorer kan hurtigt blive enige om, at de gerne vil arbejde sammen i fremtiden – og forhåbentlig nedbryde nogle fordomme undervejs i processen.

- En kultur kan kun udvikle sig ved at møde andre kulturer, siger Afonso Justino Waco og fortsætter:

- Hvis jeg kan være med til at forandre Støvring Kirke, så vil jeg sige ”Tak, Gud. Min mission blev gennemført.

Du kan se hele serien ”Præsten fra Cabinda" lige her på tv2nord.dk  eller på TV 2 PLAY.

Flere nordjyske købmænd ruster sig lige nu mod svindel i deres butikker, og det får konsekvenser for kunderne. Meny i Klarup er et af de supermarkeder, der har indført en række nye regler.

I butikken kan kunderne ikke længere få udbetalt kontante beløb for eksempelvis flaskepant på over 50 kroner. Resten må de få sat ind på deres kreditkort.

'Som følge af en altid lav kassebeholdning og som følge af øget sikkerhedsforanstaltning, kan der ikke udbetales højere beløb end 50 kroner i forbindelse med gevinstudbetaling eller returnering af varer. Beløb over dette indsættes på betalingskort', fremgår det af et skilt i butikken.

Desuden gør butikken opmærksom på, at kunderne skal kunne fremvise den originale kvittering, hvis de vil returnere varer, der er købt i butikken.

- Det er da ubehageligt at skulle lave sådan et initiativ, men vi har hørt fra rigtig mange kollegaer, som desværre er blevet snydt, og der er nogen, der har valgt at tage den model her. Derfor, synes vi, det var en ok model at koble os på. Vi mistænker ikke nogen, men vi sikrer os, siger Jan Sørensen, der er købmand i Meny i Klarup.

Særligt én ting går igen

Snyderiet foregår angiveligt ved, at der bliver svindlet med kopier af alt fra flaske- og kasseboner til præmiekuponer fra Danske Spil. Ifølge købmændene bliver bonerne lavet af svindlere, der kan fremstille meget vellignende kopier – og så forsøger de at indløse dem på de mest fordelagtige tidspunkter.

- Der er et tydeligt mønster i, hvornår svindlen foregår. Vi oplever det især i de sene timer, hvor vi typisk har unge mennesker til at hjælpe os med at bemande butikken, siger Jan Sørensen.

Købmændene håber, at de lave beløb til udbetaling gør, at det er sværere at svindle i fremtiden. Især fordi beløbet over 50 kroner skal indsættes på kundens kreditkort. På den måde er der styr på svindlerens identitet.

- Vi ville jo helst, at vi slet ikke skulle lave begrænsninger for vores kunder, men vi oplever desværre dagligt ubehagelige overraskelser og nye forsøg på at snyde os, så vi er nødt til at være på vagt, siger Jan Sørensen.

'Dur ikke'

Men det lave loft over kontantudbetalinger er sandsynligvis i strid med den såkaldte ”kontantpligt”. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er butikkerne forpligtet til både at modtage og udbetale kontanter, hvis en kunde ønsker det. Ifølge forbrugerorganisationen bør butikkerne næppe kunne slippe af sted med at kunne udbetale mindre end 500 kroner.

'Kontantreglen kan ikke omgås ved eksempelvis at skilte med, at man ikke tager imod kontant betaling eller frabeder sig kontant betaling. Heller ikke ved at undlade at have byttepenge, som jo er argumentet i denne sag. Vi er kritiske over for sådanne indskrænkninger i kontantreglerne, da vi mener, at alle forbrugere skal kunne deltage i samfundet på lige vilkår. Også dem der af forskellige årsager ønsker at benytte kontanter', skriver Forbrugerrådet Tænk i et skriftligt svar til TV2 Nord.

'Ændringerne kan virke små. Det er nok de færreste, der ofte afleverer flasker for mere end 500 kroner, men vi frygter, at sådanne tiltag kan blive en glidebane, der kan sætte kontantreglen under pres. Detailhandlen har længe ønsket at kontantreglerne bliver mere lempelige, men så længe reglerne er, som de er, så kan den enkelte butik ikke bare lave sine egne regler, det dur simpelthen ikke', skriver de videre. 

Købmand Jan Sørensen erkender da også, at loftet på de 50 kroner er en forsøgsordning i hans forretning.

- Måske er barren sat lidt for lavt, men indtil nu har vi ikke oplevet nogle problemer eller sure kunder på grund af det. Jeg ved bare, at jeg ville ærgre mig gul og grøn, hvis jeg ikke forsøger at stoppe svindel mod min butik, når jeg er blevet advaret i forvejen, siger Jan Sørensen.

Købmændenes brancheforening Dagrofa har ikke ønsket at stille op til interview på kamera, men har sendt en skriftlig udtalelse.

- Den her form for snyd forekommer, og vi forstår købmandens ønske om at forebygge den form for kriminalitet i hans butik. Der er dog en kontantregel på 500 kroner, som skal overholdes, og det vil vi gentage overfor alle vores købmænd, lyder det fra Morten Vestberg, der er kommunikationsdirektør i Dagrofa.

Bilister, cyklister og gående har de seneste måneder kunne følge med i et spektakulært projekt ved motorvejstil- og frakørslen syd for Limfjordstunnelen.

Den gamle gangbro over vejen er nu væk, og er ved at blive erstattet af en ny.

- Det er et relativt stort projekt. Det kræver virkelig meget planlægning, fortæller Martin Winther Præcius Boserup, der er projektleder hos COWI og hyret ind til broprojektet af Vejdirektoratet.

Gangbroen forbinder de to campusområder ved Techcollege. Den nye bros bue består af to betonelementer på hver 100 ton.

- Jeg tror ikke, at vi har andre buebroer her i nærheden. Det er en sjældenhed, og derfor også et sjovt projekt at være en del af, forklarer Martin Winther Præcius Boserup.

En lille attraktion

Anker på tre år og hans bedstemor skulle egentlig finde en legeplads, men i stedet er de endt ved afspærringen foran opførelsen af den nye bro. Der er nemlig spændende kraner og maskiner at kigge på, og barnebarn og bedstemor er ikke de eneste.

- Det er jo imponerende at se, hvad de har klaret på tre weekender. En med at rive den gamle ned, den anden med at sætte buen op og så den tredje weekend, hvor de gør den færdig, fortæller Jim Rise fra Vejgaard.

Jim Rise kører i hverdagene forbi broprojektet, når han skal på arbejde, og i weekenderne har han været forbi og kigge til det.

- Det er en flot bro med et smukt udtryk, er hans vurdering.

Også Lise Olsen har fulgt med i arbejdet.

- Jeg synes, at det er fedt, og at det var nødvendigt. Jeg gik på den gamle bro, og den så ikke særlig godt ud mere. Jeg tænker, at det er godt for skolerne, og så er det rart for os i området, som godt kan lide at gå ture, siger Lise Olsen fra Vejgaard.

Deadline overholdes

Motorvejstil- og frakørslerne i Kridtsvinget er spærret henover weekenden.

- I og med at vi skal genere trafikken mindst muligt, så har vi været nødt til at producere alt ude på en plads ved Rørdalsvej. Noget er samlet derude, og betonbuerne er støbt derude, siger Martin Winther Præcius Boserup.

I starten af februar kan man forventeligt bevæge sig ud på den nye gangbro. Den anslåede levetid er 100 år.

Ramperne til og fra motorvejen er planlagt til at åbne igen, senest mandag morgen klokken 05.00, og det ser ud til at holde.

- Vi har været heldige med vejret. Det kunne have været en af de ting, som kunne have gjort, at vi måtte udsætte, forklarer, Martin Winther Præcius Boserup.