Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyder om ny regering - fra 'fallitærklæring' til 'ok tilfreds'

Onsdag fremlagde Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne regeringsgrundlaget.

Der var både opbakning og skuffelse at spore blandt folk på gaden i det nordjyske onsdag. Det var dagen, hvor detaljerne om det nye regeringsgrundlag fra SVM-regeringen blev afsløret.

- Jeg synes jo, det er en falliterklæring med dét, de gik til valg på, lyder det fra Otto Møller, som henviser til Venstre og Moderaterne, der har opgivet advokatundersøgelsen i forbindelse med minksagen. 

- Partierne går jo på valg på løfter, og så svigter de jo vælgerne. Jeg synes ikke, det er så godt.

HER ER ALLE HOVEDPUNKTERNE I REGERINGSGRUNDLAGET

  • Højere løn til offentligt ansatte

    Regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår. En milliard kroner i 2024. Stigende til samlet tre milliarder frem mod 2030.

    Pengene skal findes ved at spare på bureaukrati i kommuner og regioner. Til gengæld skal arbejdstager blandt andet have færre muligheder for at gå på deltid.

  • Øget arbejdsudbud

    Regeringen vil i denne valgperiode træffe beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner frem mod 2030.

    Akutpakke skal nedbringe ventelisterne

    En akutplan skal stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.

  • Kandidatuddannelser forkortes

    Regeringen vil omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til etårige kandidatuddannelser. Med omlægningen skal kvaliteten af undervisningen desuden løftes gennem mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.

    Regeringen vil foreslå, at det på videregående uddannelser fremover kun bliver muligt at modtage SU til normeret tid. Der skal være en maksimal SU-klipramme på 58 klip. I dag er den 70 klip.

  • Jobcentrene nedlægges

    Regering vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen så udgifterne hertil reduceres med tre milliardr kroner i 2030.

    Det skal blandt andet ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommuner fri af statslige proceskrav, så de i højere grad har frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.

    A-kasser og private aktører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job.

  • Omorganisering af sundhedsvæsnet

    Regeringen vil nedsætte en strukturkommission, der skal se på den fremtidig organisering af sundhedsvæsnet, så uligheden mindskes geografisk, socialt og fagligt. Derudover skal den sikre en bedre arbejdsdeling mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen

  • Akutpakke skal nedbringe ventelisterne

    En akutplan skal stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.

  • Topskatten sænkes med ny reform

    Regeringen vil øge lønmodtagernes rådighedsbeløb med en skattereform, som den vil afsætte fem milliarder kroner til. Det betyder blandt andet:

    Beskæftigelsesfradraget skal forhøjes.

    Det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skal forhøjes.

    Topskattesatsen skal nedsættes med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Dermed reduceres provenuet fra topskat med 0,7 milliarder kroner.

  • Udgifterne til Forsvaret øges hurtigere
    Regeringen vil fremrykke investeringerne i Forsvaret, så Danmark hurtigere kan efterleve NATO’s krav,

    I Det Nationale Kompromis var det aftalt at øge forsvarsudgifterne til 2 procent af BNP inden udgangen af 2033. Det vil regeringen fremrykke, så målet nås i 2030.

  • Undersøgelse af FE-sagen
    Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge beslutningen om at hjemsende ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionen skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelserne.

  • Klimaneutral i 2045

    Regeringen vil indfri målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

    Desuden vil regeringen fremrykke målet om klimaneutralt, så Danmark er klimaneutral i 2045 i stedet for 2050.

    Der fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 110-procent i 2050 i forhold til 1990.

  • Klimaafgift på landbruget

    Landbruget og fødevareproduktionen skal pålægges en klimaafgift.

    Det fremgår ikke, hvor stor en klimaafgift, landbruget skal pålægges. Det vil regering først fremlægge et forslag til, når en ekspertgruppe for en grøn skattereform har fremlagt sine konklusioner.

    Det er et krav, at en CO2-afgift ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne, og der må ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Provenuet fra afgiften skal føres direkte tilbage til landbruget og bruges på at understøtte den grønne omstilling i erhvervet.

    Klimaafgiften skal bidrage til, at land- og skovbrugssektoren reducerer udledningen med 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990.

  • Flyafgift på 100 kroner

    Regeringen vil indføre en passagerafgift på gennemsnitligt 100 kroner ved flyrejser. Provenuet skal blandt andet anvendes til tiltag for lufthavnene og områderne omkring, finansiering af den grønne indenrigsrute samt en forhøjet ældrecheck.

    Ny "Arne plus-pension"

    Regeringen vil afskaffe seniorjobordningen og seniorpensionen. Seniorpensionen skal lægges sammen med retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen.

    Den nye ordning får to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel. Begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner. Mette Frederiksen omtaler på et pressemøde ordningen som ”Arne plus”.

  • Undersøgelse af børn og unges mistrivsel

    Regeringen vil nedsætte en ”kommission for det gode børne- og ungdomsliv”, som det hedder i regeringsgrundlaget.

    Den skal komme med anbefalinger til, hvordan mistrivslen blandt børn og unge kan forebygges.

  • Danskerne skal væk fra gas- og oliefyr

    Regeringen vil have flere danskere væk fra olie- og gasfyr for at sænke danskernes udgifter til energi i de kommende vintre. Derfor nedsættes en ny national energikrisestab under navnet NEKST efter inspiration fra den nationale operative stab, NOST.

    Energikrisestaben skal sikre en national koordinering af udrulning af fjernvarme, og sikre tiltag, der kan få udbygningen af sol- og vindenergi til at accelerere. Derudover skal den udbygge elnettet de steder, hvor der i dag er udfordringer med kapaciteten

  • Togforbindelse over Vejle Fjord droppes

    Der er ikke længere flertal bag forliget om Togfonden, og regeringen har besluttet, at togforbindelsen over Vejle Fjord skal droppes. Det frigiver cirka seks milliarder kroner, der reserveres til en fond, som for eksempel kan gå til at løfte børne- eller klimaområdet.

    Kilde: Regeringsgrundlag 2022

Ægteparret Rita og Ib Nielsen er derimod mere positive over for den nye regering.

- Vi kan ikke gøre det anderledes. Bare de kan blive enige, siger Ib Nielsen og tilføjer:

- Men som pensionist vil man gerne have noget mere i løn. Jeg synes, vi får for lidt, når det hele samtidig stiger. 

Regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering har fået navnet "Ansvar for Danmark", og den rummer ifølge Mette Frederiksen en hel del reformer.

Regeringen vil afskaffe Store Bededag som helligdag, have flere i beskæftigelse og arbejde mere fokuseret med at få implementeret CO2-reducerende tiltag. Danmark skal være CO2-neutralt i 2045.

- Jeg er ok tilfreds, og jeg håber da godt nok, de kan samarbejde, for det er der brug for, siger Rita Nielsen.

Savner fokus på børn

På pressemødet kaldte Mette Frederiksen (S) regeringen for 'et arbejdsfællesskab', der skal fremtidssikre Danmark. Men Socialdemokratiets samarbejde med Venstre og Moderaterne giver også anledning til bekymring.

- Mette Frederiksen har lovet os hele tiden, at det skulle være en bred regering, og det har vi jo så fået. Men jeg er lidt nervøs for, at det bliver trukket for meget til højre, siger Niels Jørgen Jensen fra Gandrup.

Ifølge ægtefællen Anni Jensen manglede der dog også at blive sat fokus på flere emner på pressemødet.

- Så fortæller de intet om pensionister, børn og unge og psykiatrien, hvor er det henne, lyder det fra Anni Jensen, der stemte på Mette Frederiksen. 

- Og hvad med den grønne politik? Det er der ingen af dem, der har. 

Ægteparret er ikke helt enige, men dog spændte på, hvad de næste dage byder på. 

- Vi får se, siger Niels Jørgen Jensen fra Gandrup.


Nordvestjyder stiller spørgsmål ved e-Boks efter besked fra Alles Lægehus

Foto: Privat/screenshot/Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Rita og Preben Toft har svært ved at forstå, hvordan en besked er dukket op i e-Boks. E-Boks forklarer, at tjenesten kun må bruges til beskeder, der er sendt med samtykke.

Et spørgsmål går igen, når ægteparret Rita og Preben Toft fra Mors indtager morgenkaffen denne weekend.

Spørgsmålet bliver rejst efter, Preben Toft fredag og lørdag ad to omgange fik besked om, at hans navn, adresse, telefonnummer og CPR-nummer kan være lækket, efter Alles Lægehus blev hacket sidste år, som DR tidligere har beskrevet.

Blandt de to breve, som TV MIDTVEST har set, var det ene ifølge e-Boks fra afsenderen "Din arbejdsgiver".

- Vi troede, det var en lønforhøjelse - det var det ikke, konstaterer Rita Toft med et lille grin.

Det er dog ikke udsigten til en mulig lønforhøjelse, der har fået parret til at række ud til TV MIDTVEST. Det er i stedet det faktum, at brevet overhovedet er nået frem.

Preben Toft har nemlig aldrig været tilknyttet det udskældte lægehus. Det bekræfter oplysninger fra Sundhed.dk, som parret har delt med TV MIDTVEST.

- Hvordan fanden kan de (Alles Lægehus, red.) sende et brev i e-Boks?, lyder det fra Rita Toft.

Flere stiller spørgsmål

Morsingboerne er langt fra de eneste, der har fået besked fra Alles Lægehus, selvom de ikke har været knyttet til lægehusets klinikker, som blandt andet findes i Holstebro, Thyborøn og Thisted.

I kommentarsporet på et Facebook-opslag, som TV MIDTVEST lørdag lavede om databruddet, skriver flere midt- og vestjyder, at de har fået besked fra Alle Lægehus, selvom de ikke har været patient hos lægehuset.

Her undrer flere sig over, at Alles Lægehus har kontaktet dem via e-Boks, når de ikke er tilknyttet Alles Lægehus.

- Jeg har svært ved at se, e-Boks kan være sikkert, når Alles Lægehus kan sende brev til min mand to gange, uden han har været patient hos dem, siger hun.

Poul Toft undrer sig over beskeden fra Alles Lægehus, når han ikke har været patient hos lægehuset. Foto: (Privatfoto)

E-Boks: Det er afsenders ansvar

På sin hjemmeside lover e-Boks, at tjenesten er en "sikker" måde for virksomheder at kommunikere med kunderne på.

Det har Rita Toft og hendes mand svært ved at forstå, efter de to beskeder fra Alles Lægehus er dukket op i e-Boks.

 - Vi har snakket meget om det, forsikrer hun.

TV MIDTVEST har søndag været i kontakt med e-Boks, der afviser, at der ikke er styr på sikkerheden.

I et skriftligt svar lyder det, at e-Boks kun må bruges til at kontakte borgere, hvis borgerne har givet samtykke til det.

- Afsenderen bærer ansvaret for indholdet og for at have det nødvendige grundlag for at sende til den pågældende modtager. 

- Hvis en borger er uforstående overfor at have modtaget post fra en virksomhed, opfordrer vi borgeren til at kontakte virksomheden i dette tilfælde Alles Lægehus – for en nærmere afklaring, skriver e-Boks.

Per Toft har fået et brev som dette fra Alles Lægehus.

Hverken navn, adresse eller CPR-nummer optræder i de beskeder, som Preben Toft har fået fra Alles Lægehus i sin e-Boks.

Alligevel viser det sig, at lægehuset har været bekendt med nogle af de personoplysninger.

E-Boks oplyser til TV MIDTVEST, at det kun er muligt for virksomheder at skrive til en borger/kunde via e-Boks, hvis virksomheden er i besiddelse af personens CPR-nummer eller en kombination som navn og adresse.

- Det er dog en forudsætning, at kunden har givet samtykke til at modtage breve i e-Boks på baggrund af adresseoplysninger, understreger e-Boks.

Har fulgt retningslinjer

TV MIDTVEST har søndag forsøgt at få en kommentar fra Alles Lægehus. Det har ikke været muligt.

Til DR skriver Alles Lægehus i et skriftligt svar, at man har handlet proaktivt og informeret Datatilsynet og politiet om databruddet.

- Vi har fulgt råd og retningslinjer samt lagt vægt på ønsker til vores egen ageren fra myndighedernes side, lyder det i svaret.

E-Boks oplyser på dets hjemmeside, at der hvert år bliver sendt 559 millioner dokumenter gennem tjenesten.


Nordjysk by hopper sammen på vægten for en bedre livsstil

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen

Mange vil gerne tabe sig i det nye år, og det er der nu en anderledes mulighed for i Sæby. Her kan borgerne nemlig melde sig til projektet ”Sæby hopper på vægten 2025”.

Deltager man, får man gratis træning i byens mange sportsfaciliteter, og så er der præmier til dem, der taber sig mest på de to måneder projektet løber.

Jette Johansen er en af dem der har valgt at melde sig til i Sæby Svømmebad.

- Jeg synes, jeg kan mærke det på alderen og vægten, så jeg trænger også lige til at blive kickstartet her i 2025, siger hun.

Handler ikke kun om at tabe sig

Konkurrencen handler ikke kun om at taber sig, men også om at ændre livsstil.

- Vi har lavet en lukket facebookgruppe, hvor jeg deler opskrifter på sund mad og sunde kostråd. Så vi håber, folk bliver sundere, siger Joan Burmeister, der er personlig træner og livredder i Sæby Svømmebad.

Man kan melde sig til som enkeltperson eller som hold. Samtidig deltager man i en konkurrence, hvor det hold, der taber sig mest, vinder 3000 kroner, og den person, der taber sig mest, vinder 1500 kroner.

Mange slankekure har dog den fejl, at folk tager på igen når kuren er slut. Men netop det, at det handler om at ændre livsstil, kan betyde en forskel for deltagerne i ”Sæby hopper på vægten 2025”.

- Sidste år var det ”Fiskedellerne”, der vandt. Siden da har de kun taget et kilo på tilsammen. De vandt sidste år, hvor de havde tabt rigtig mange kilo. Det har de bibeholdt, og de kommer stadigvæk herop og dyrker motion, siger Joan Burmeister.

Vil give rabat til deltagerne

Selv om Jette Johansen ikke regner med at vinde konkurrencen, håber hun på en anden gevinst, fordi hun er indehaver af en tøjbutikken Fru B, der sælger tøj til kvinder.

- Vi kommer til at give rabatter til dem, der har deltaget i ”Sæby på vægten 2025”, hvis de mangler nyt tøj. Og det gør vi forhåbentlig alle sammen efter de her par måneder, siger Jette Johansen.

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen. Skulle man bo i Sæby, eller i nærheden, kan man stadig nå at melde sig til, da de også mandag vejer nye deltagere ind.


Her er ekspertens råd til at mindske risikoen for at blive hacket

Foto: Grafik / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Episoden med Alles Lægehus kan give anledning til mere snyd, og derfor skal man være særligt opmærksom ifølge eksperten.

Flere nordjyder har i løbet af weekenden modtaget en træls besked fra Alles Lægehus i sin e-Boks.

Her er de nemlig blevet gjort opmærksomme på, at deres personlige oplysninger er blevet hacket fra lægehusets system under et cyberangreb, som foregik tilbage i starten af december sidste år.

Anja Flou Zaar er blandt de nordjyder, som modtog beskeden, og hun blev både chokeret og bekymret over situationen.

Det kan du gøre

Jan Trzaskowski, der er juraprofessor ved Aalborg Universitet og som til dagligt beskæftiger sig med blandt andet med cybersikkerhed, har flere bud på, hvad man kan gøre for at beskytte sine personlige oplysninger.

 - Man kan sige, lige her er der jo ikke så meget at stille op, fordi skaden er sket, konstaterer han om cyberangrebet hos Alles Lægehus.

- Men generelt skal man jo have en vis 'cyber-hygiejne'. Man skal tænke over, hvor man giver oplysninger. Det kan også være oplysninger, som måske ikke er særlig følsomme, men som kan bruges af hacker, så man skal tænke sig om, hvem man giver oplysninger til, og hvem man engagerer sig med i forhold til behandling af oplysninger, pointerer han.

Derudover forklarer han, at man altid skal være kritisk, når man er på nettet. Men også telefonopkald og sms'er er noget, man skal holde øje med.

- Hvis der er nogen, der ringer til en eller sender en besked, hvor de tager udgangspunkt i nogle forhold, som måske er meget private, så skal man være meget forbeholden, forklarer han og tilføjer.

- Man skal selvfølgelig lade være med at opgive pinkoder, betalingsoplysninger og alt muligt andet godt. Hvis man er det mindste i tvivl, når der er en, der ringer, så må man lægge røret på og selv ringe op til for eksempel Alles Lægehus, banken og så videre.

Alles Lægehus kan give anledning til mere snyd

Særligt den nylige situation med Alles Lægehus, som mange nordjyder står i lige nu, bør også give forbrugerne en skærpet mistanke i den kommende tid ifølge eksperten.

- Hvis der er nogen, der skriver ud eller ringer ud og siger, at de kommer fra Alles Lægehus, så skal man tænke sig godt om, og man skal selvfølgelig også være opmærksom på, at der kan være nogen hackere, der vil udnytte den situation, vi er i lige nu, hvor der er en masse kunder hos Alles Lægehus, som er nervøse, forklarer han.

- Det vil sige, at hvis man får en besked, et opkald eller en mail fra nogen, der foregiver sig at komme fra politiet eller fra datatilsynet eller Alles Lægehus, som siger, de er i gang med at undersøge noget omkring det her datalæg, kan du lige hjælpe os? Så skal man også være særligt kritisk, afslutter Jan Trzaskowski.


Det så hurtigt sort ud, men nordjyde gjorde det, ingen troede var muligt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Med kun 16 kampe i bogen var Jens August ikke levnet mange chancer.

Jens August Levorsen fra BK Pugilist bokseklub i Frederikshavn havde blot bokset 16 kampen, inden han pludselig stod overfor en norsk landsholdsbokser søndag.

Derfor var Jens August ikke levnet mange chancer, og allerede fra start røg han kortvarigt i gulvet, efter nordmanden gav ham en på hovedet.

Men helt utrolig kom Jens August Levorsen tilbage i kampen, og især i den sidste omgang udboksede han sin modstander, der desuden fik en advarsel fra dommeren for uren boksning.

Dermed endte nordjyden helt fortjent med sejren.

Han boksede i U19 67 kilo klassen, hvor han var oppe imod den Norske landsholdsbokser Eldar Redzic fra Moss Bokseklub.

Boksestævne er en succes

Det var blot en af mange boksekampe, der søndag udfoldende sig i Nørresundby.

En af Danmarks største bokseturneringer Viking Box Cup blev nemlig tradition tro afviklet den første weekend i det nye år af den gamle hæderkronede Lindholm Bokseklub.

I år er det 29. gang, man afholder arrangementet, og så er der endda rekorddeltagelse med hele 240 tilmeldte boksere.

Viking Box Cup har efterhånden fået et godt ry uden for Danmark, så i år er der deltagere fra England, Irland, Frankrig, Spanien, Ukraine, Norge, Sverige og Belgien, foruden boksere fra flere Danske klubber.

Viking Box Cup er en turnering for boksere i ungdom U17, U19 og Eliterækken, Lørdag blev de indledende- og semifinalekampene bokset, mens søndagen stod i finalernes tegn. Her skulle man nemlig igennem hele 46 finalekampe. 

Ud af syv de syv deltagende boksere fra den nordjyske klub var hele seks at finde i finalerne, og det var til stor glæde for formanden af Lindholm Bokseklub Henrik Christensen:

Sluttede med en brækket næse

Finaledagen sidste kamp blev en lokal affære mellem to træningskammerater fra den arrangerende klub Lindholm Bokseklub.

I plus 92 kilo mødtes de to klubkammerater Arthur Ostapenko og Marcus Hjalager, og det sluttede noget dramatisk.

Marcus Hjalager blev nemlig ramt hårdt i ansigtet, og kamplederen stoppede derfor kampen, mens blodet fossede ud af Marcus Hjalagers næse.


Anja spærrede øjnene op, da hun så beskeden på e-Boks

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Foruden Anja Flou Zaar har 28 personer henvendt sig til TV2 Nord med beskeden om, at deres oplysninger er stjålet fra Alles Lægehus.

Der er efterhånden ikke langt mellem datalæk og hackerangreb, og fredag trillede endnu en besked så ind om det hos Anja Flou Zaar.

Denne her gang var det hendes tur til at få sine personlige oplysninger stjålet - men den helt store overraskelse lå i, at de var blevet hacket fra Alles Lægehus.

- Jeg har haft den samme læge i Hjørring de sidste 18 år, og det er ikke hos Alles Lægehus. Så det giver absolut ingen mening for mig, siger Anja Flou Zaar.

Se hele indslaget her:

Én af mange

Allerede i går kunne TV2 Nord fortælle, at der var landet beskeder i flere nordjyders e-Boks. Flere af dem har siden henvendt sig og fortalt, at også de undrer sig over beskeden.

'Jeg har også modtaget beskeden, men har intet med lægehuset at gøre,' skriver flere i kommentarsporet TV2 Nords Facebookside.

Det siger Alles Lægehus

I et skriftligt svar til TV2 Nord siger Alles Lægehus følgende:

Vi følger løbende udmeldingerne fra Center for Cybersikkerhed og er fuldt bevidste om det høje trusselsniveau for angreb fra cyberkriminelle i Danmark. Vi samarbejder med en anerkendt professionel leverandør om vores IT og hosting af vores servere. Og vi følger best practice for IT-sikkerhed og implementerer løbende foranstaltninger for at styrke vores systemer og sikkerhed. Samtidig må vi erkende, at selv omfattende sikkerhedsforanstaltninger ikke kan garantere beskyttelse mod meget ressourcestærke kriminelle grupper.

Vi har fra begyndelsen arbejdet vedholdende sammen med politi, myndigheder og anerkendte eksperter i it-sikkerhed for at håndtere angrebet – og det gør vi fortsat. Vi ser på denne hændelse med den største alvor, og vi har handlet ud fra at kunne kommunikere så hurtigt som muligt og helst direkte med alle berørte, så snart de præcise omstændigheder og tilgængelige informationer gav os mulighed for dette. Der er sendt information til alle patienter i vores databaser via e-boks.

Vi er meget kede af de gener, som de berørte oplever efter det hackerangreb, kriminelle har gennemført på vores system. Hvis patienter har spørgsmål eller tvivl, skal de ikke tøve med at kontakte os på data@alleslaegehus.dk. Så vil vi hjælpe med svar og konkret information om opbevaring af data m.m. Vi behandler alle henvendelser grundigt og fortroligt. Det betyder også, at der godt kan gå nogle dage, før man får svar på en henvendelse.

Hvad kan hackere bruge dit CPR-nummer til?

Selvom Alles Lægehus skriver i beskeden, at de personlige oplysninger i mindre grad er hacket, så er det utrygt, lyder det fra Anja Flou Zaar.

- Lige nøjagtig med CPR -nummer, det er ret meget personligt, og det, er jeg træt af, er ude i omløb, og jeg frygter da, at de kan blive brugt til noget pengemæssigt, altså via min bank eller et eller andet, konstaterer hun.

Jan Trzaskowski er juraprofessor ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig til dagligt blandt andet med cybersikkerhed. Herunder kan du hører hans forklaring på, hvorfor hackerne vil have vores oplysninger.

På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside fremgår det, at det er normal praksis for et lægehus at gemme patientjournaler i mere end 10 år.