Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hollandske trawleres ulovligheder tages op på ministermøde

Fiskeriminister Karen Ellemann vil nu tage sagen om de hollandske bomtrawleres angiveligt ulovlige fiskeri i Skagerrak op med sin hollandske kollega. Det sker, efter TV2 Nord har dækket sagen massivt.

Som TV2 Nord tidligere har fortalt, fisker de hollandske bomtrawlere massivt i Skagerrak, selv om de kun har en meget lille kvote her. Men inden de kommer i land med fangsten, sejler de ifølge de danske fiskere en kort tur ud i Nordsøen, hvor de må fange langt mere, og så bliver fangsten registreret der.

Selv om de nordjyske kystfiskere længe har gjort opmærksom på snyderiet, er de hollandske trawlere ikke blevet stoppet, men nu vil fiskeriminister Karen Ellemann (V) gøre et forsøg.

Jeg er jo også godt klar over, at der er en helt grundlæggende diskussion om, hvordan visse hollandske fartøjer har ageret i dansk farvand.

Karen Ellemann, fiskeriminister

- Jeg er jo også godt klar over,  at der er en helt grundlæggende diskussion om, hvordan visse hollandske fartøjer har ageret i dansk farvand. Og det er baggrunden for, at jeg har bedt om at holde et møde nu med den hollandske fiskeriminister. Ham skal jeg mødes med i forbindelse med vores forhandlinger her i starten af december. Så der vil jeg selvfølgelig gøre opmærksom på denne her problemstilling, siger Karen Ellemann til TV2 Nord.

Ikke noget nyt problem

Problemet med hollandske og tidligere belgiske trawlere, der ser stort på alle regler, er langt fra et nyt problem. Derfor er fiskernes tålmodighed med de danske myndigheder ved at være brugt op. Der bliver lagt pres på fiskeriminister Karen Ellemann fra flere sider for at få løst problemerne en gang for alle.

Kystfiskerne har klaget deres nød i årtier. De har gang på gang forlangt, at deres udenlandske konkurrenter bliver stoppet, når der er mistanke om ulovligt fiskeri, men de føler sig svigtet af de danske myndigheder, lyder det fra fiskeskipper Karsten Nielsen fra Thorupstrand.

- Det er, som om de lukker øjnene. Jeg ved ikke, hvad der er galt. Vi har fortalt det alle steder, vi har kunnet komme af sted med det, og folk holder også med os og siger, at det er noget svineri, men der sker bare ikke noget, siger Karsten Nielsen.

Resultatet er, at de nordjyske kystfiskere bliver fortrængt fra de bedste fangstpladser i Skagerrak af de langt større hollandske trawlere, som fisker løs næsten uden at blive kontrolleret.

- Mandsopdæk hollænderne

Det får Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen til at opfordre til at skride drastisk til værks over for de hollandske bomtrawlere.

- Nu her fra nytår, når hollænderne kommer igen, så må man ud og mandsopdække dem, indtil de har fanget deres kvote – og så må de ud igen. Jeg forstår ikke, at ministeren ikke foretager sig noget, siger Ib Poulsen.

Nu her fra nytår, når hollænderne kommer igen, så må man ud og mandsopdække dem, indtil de har fanget deres kvote - og så må de ud igen.

Ib Poulsen, fiskeriordfører for Dansk Folkeparti

Karen Ellemann erkender, at der er  blevet svindlet med de hollandske kvoter, men ikke at fiskerikontrollen har lukket øjnene.

- Jeg ved, at der har været nogle eksempler på afskrivninger af torskekvoter, som ikke har været i orden. I de tilfælde er der også blevet sanktioneret og skrevet bøder, så det vidner om, at kontrollen virker, siger fiskeriministeren.

Ifølge det nordjyske medlem af Europa Parlamentet Ole Christensen, (S), er de hollandske trawlere i Skagerrak ved at blive en belastning  - også i deres eget hjemland. Det kan være medvirkende til, at problemet måske nu endelig bliver løst.

- Jeg har hørt i EU, at den hollandske producentforening har rettet en voldsom kritik af de trawlere, som sejler rundt i Skagerrak, og har sagt helt klart, at de  er nødt til at overholde reglerne, for det skader hollandsk fiskeris omdømme, siger Ole Christensen.

De danske kystfiskere fik i år lov til at fange en lidt større kvote i Skagerrak end tidligere, men problemet er, at hollænderne lige nu  fanger dem i stedet. Karsten Nielsen og hans kolleger i Thorupstrand beder om en kontrol, der virker:

- Har de en kvote her i Skagerrak, skal de have lov til at fange den og så tage hensyn til os andre, så vi også kan fiske, siger Karsten Nielsen.


Faldende elevtal får uddannelse til at flytte ud af centrum

Foto: Aalborg Tekniske Gymnasium

Et faldende elevtal får uddannelsesinstitution til at samle HTX-elever ét sted.

Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

- Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Færre søger ind

Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

- Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

- Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.


Stor donation sikrer pusterum til indlagte børn

Børnene på Universitetshospital Nord får nu et rum, hvor de kan bringe kreative idéer til livs og glemme kitler, kanyler og stetoskoper for en stund.

Papir, farveblyanter og limpistoler er i centrum på et nyt kreativt værksted på Universitetshospital Nord.

Kreaheltene står bag projektet, der er blevet til med en donation på godt en halv million kroner fra Spar Nord Fonden.

I krearummet håber man, at fantasi og kreative projekter kan tage børnene væk fra dagligdagen med sygdom. 7-årige William Kronborg Bertelsen er særligt fascineret af militærting og laver et jagerfly i papir.

- Det er sjovt at være hernede, fordi man kan lave alt, forklarer William Kronborg Bertelsen, der på grund af en lungesygdom er kommet på sygehuset, fra han var få måneder gammel.

Kreaheltene er kommet på børneafdelingen i fem år, og derfor har 7-årige William allerede lavet flere kreative projekter som et bamsehospital og hans egen hospitalsstue.

- Jeg har set alt på sygehuset, og så laver jeg det bare, forklarer han om sin inspiration.

For Williams mor, Kia Kronborg, er muligheden for et kreativt afbræk en vigtig del af hverdagen med en kronisk sygdom i familien.

- Det betyder, at det ikke skal være en kamp at komme på sygehuset, og at det ikke skal være en træls ting, påpeger Kia Kronborg, der med det nye værksted får en lidt nemmere gang på sygehuset.

- Nogle gange har vi jo gået og ledt efter kreaheltene, inden vi skulle hjem og fået sygeplejersker til at ringe til dem, bare fordi han vil sige hej og farvel.

Se indslaget herover.

Alle er velkomne

Det nye rum på sygehuset har åbent hver tirsdag og torsdag, og alle børn må være med, om så man er patient eller pårørende.

Det glæder en af kreaheltene, Lise Vandborg.

- Vi ser jo, at børn blomstrer fuldstændig op, når de ser noget andet end kitler. Børn får lov til at være børn i stedet for at tænke på kanyler og stik, og alle de ting, der hører til på sygehuset, fortæller Lise Vandborg og uddyber.

- De har jo brug for at få andre inputs i deres hverdag. Måske er de for syge til at komme i skole eller SFO, og så kan de komme her og lave krea med os, slutter Lise Vandborg.


Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

 


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord