Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hollandsk chikanesejlads kan trække danske kuttere ned

Formanden for Thorup Strand Kystfiskerlaug siger, at hollandske bomtrawlere forsøger at fortrænge danske kuttere fra attraktive fiskepladser, og det er ifølge formanden både farligt og ulovligt.

Hollandske bomtrawlere skjuler sig, når de fisker i de nordjyske farvande. Det mener flere nordjyske fiskere i hvert fald.

Lokale fiskere fra Thorup Strand beskylder de store hollandske bomtrawlere for bevidst at slukke det såkaldte AIS-signal, så deres placering på havet ikke kan ses. Det betyder, at hollænderne blandt andet kan fiske i andres kvoter og samtidig er til stor fare for de små fiskekuttere.

- Det er helt absurd at være vidne til i 2021, siger formanden for Thorup Strand Kystfiskerlaug, Thomas Højrup. 

Ifølge Thomas Højrup forsøger de hollandske bomtrawlere også at fortrænge de danske fartøjer fra de vigtige fiskepladser.

- Det gør de ved at sejle klos op ad de danske fiskekuttere, og eventuelt sejle helt ind, hvor de har sat deres redskaber, vende deres bomtrawlere og sejle ud igen, forklarer han. 

Fanger de dig eller noget af dit reb, så bliver du simpelthen trukket med ned.

Thomas Højrup, formand Thorup Strand Kystfiskerlaug

Den form for hollandsk chikanesejlads er ifølge Thomas Højrup både farligt og ulovligt. For i fiskeri er det ligesom på landjorden, at man skal respektere det, den anden gør. Og med en størrelsesforskel, hvor bomtrawlerne er omkring 25 gange større end de danske fiskekuttere, så er de nordjyske fiskere bange for at blive ramt. 

- Fisker du med snurrevod, er man jo ankret op. Båden er spændt op mellem ankeret og det store tov på op til otte kilometer, der er lagt ud. Du kan ikke røre dig. Du er fuldstændig fastspændt. Og kommer der en bomtrawler eller to, så kører de op på siden af dig og styrer ind imod dig, så er du simpelthen hjælpeløs. Fanger de dig eller noget af dit reb, så bliver du simpelthen trukket med ned, siger Thomas Højrup.

Frygt for sammenstød

Gert Kristensen har fisket i det nordjyske farvand i 50 år. Han har også mærket til den nærgående sejlads fra de hollandske bomtrawlere. 

- Det er virkelig hårdt. Vi skal kæmpe med nogle fartøjer, der er meget større og som har mange flere hestekræfter end os, siger han. 

Den garvede fisker forklarer, at de store hollandske skibe snupper en stor del af de fisk, der er i området. Han frygter derfor fremtiden. 

- Når vi sejler ud for at fange fisk, kan vi se i vores fiskenet, at der ikke rigtig er så mange fisk tilbage. Vi har kun samlet resterne af det, der er tilbage, siger Gert Kristensen.

Gert Kristensen har fisket fra Thorup Strand siden 1970. Foto: Thomas Kollerup

Nu skal der handles

Det er langt fra første gang, historien om chikanen fra de hollandske skibe bliver fortalt. TV2 Nord har tidligere omtalt de nordjyske fiskekutters problemer med bomtrawlerne, og det har Torsten Schack, der er fiskeriordfører i Venstre, også bemærket. 

- Det er et problem, der skulle have været løst for længe siden. Det er jo ikke et nyt problem. Vi har hørt om det her alt for længe. Der er taget forskellige initativer, men det har jo åbenlyst ikke virket. 

Også Søren Gade, der er næstformand i Fiskeriudvalget i Europa-Parlamentet er bekendt med problematikken. Han forstår ikke, hvorfor der ikke er blevet gjort noget ved de hollandske bomtrawlere. 

- Når fartkontrollen kommer ud på en villavej, så holder folk op med at køre for hurtigt. Når fiskeristyrelsen tager ud og giver bøder, så vil de nok også tænde for deres AIS-systemer. Så det starter jo med, at Danmark bare skal håndhæve de regler, der allerede findes. 

Søndag meddelte fiskeriminister Rasmus Prehn, at det fremover bliver sværere for hollandske bomtrawlere at skjule sig i dansk farvand.

- Jeg er glad for at kunne sige, at nu kommer der langt skrappere regler, og vi skruer bissen på over for de banditter, som sejler ud og ødelægger vores havbund og snyder danske fiskere, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn til TV 2.

Og selvom det umiddelbart er positive nyheder, så er den garvede fisker Gert Kristensen skeptisk. 

- Jeg vil se det, før jeg tror det. Rasmus Prehn er langt fra den første, der lover os, at der sker noget. Det er der mange, der har gjort. Og der er ikke sket noget endnu. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.