Hjørring Kommune giver dødsdom til Nørlev-sommerhus
Christian Hartmann fik af Arne Boelt af vide, at der i morgen vil blive taget stilling til, om han vil få et nedrivingspåbud på hans sommerhus ved Nørlev Strand.
Efter flere måneders kamp ser det nu ud til, at det bliver Hjørring Kommune og ikke vejret, der sætter en stopper for Christian Hartmanns sommerhus på Nørlev Strand.
Overfor TV2/Nord siger borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt, at man nærmer sig et nedrivningspåbud.
- Den her situation den er uholdbar. Derfor skal der gøres noget, og et scenarie kan blive et nedrivningspåbud, siger Arne Boelt.
Jeg har kæmpet så længe, så det er næsten ikke til at bære. På en skala fra 1-10 så er jeg på 12, når vi snakker skuffelse, siger Christian Hartmann.
Christian Hartmanns sommerhus har overlevet stormene Gorm og Helga, men det hårde vejr giver bekymringer hos borgmesteren.
- Jeg kan bare sige, at jeg og Hjørring Kommune vil have vores ryg fri, hvis der skulle ske noget med hensyn til de mennesker, der færdes på stranden, siger Arne Boelt.
Vil Hjørring Kommune komme med et nedrivningspåbud mandag?
- Vi skal have et møde, og jeg kan ikke garantere, at vi ikke kommer frem til den løsning, siger Arne Boelt.
Nyheden om et nedrivningspåbud kom bag på Christian Hartmann.
- Jeg må sige, at jeg er rystet. Jeg står på målstregen, og så bliver jeg dømt ude. Jeg har kæmpet så længe, så det er næsten ikke til at bære. På en skala fra 1-10 så er jeg på 12, når vi snakker skuffelse, siger Christian Hartmann.
[cke_placeholder_file:{"type":"image","caption":"Hj%C3%B8rring%20Kommune%20bestemmer,%20at%20sommerhus%20skal%20rives%20ned,%20inden%20det%20falder%20ned.","id":"53057","alignment":""}]