Aalborg har flere år i streg indtaget en uheldig førsteplads, som man i sammenhængen vidst godt kan kalde lidt klam.

For Aalborg er den by, hvor flest unge bliver smittet med klamydia. I 2022 var der hele 41,9 tilfælde af klamydia per 1000 indbyggere i alderen 15-29, der fik konstateret klamydia.

Det fik afdelingen for Hud- og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital til - på kæk vis - at fejre den uheldige rekord med kage, for som de skrev i deres Faceook-opslag, så glædede de sig til 'smøge ærmerne op og gøre klar til kamp'.

Men nu er der godt nyt for Aalborgs unge. For i 2023 var der kun 36,1 tilfælde af klamydia per 1000 indbyggere.

De fleste får ikke symptomer

Også positivraten (antal påviste tilfælde, red.) har taget et dyk. Ud af dem der lod sig teste for klamydia i 2022 var der 17,2 påviste tilfælde, men i 2023 var det tal kun 14,9.

Men faldet i antallet af unge, der får klamydia, kan ikke forklares med, at der er synderligt flere, der lader sig teste for klamydia. I 2022 var testraten nemlig 17,9 procent, mens det kun var 17,8 procent af aldersgruppen lod sig teste i 2023.

Og det er vigtigt at lade sig teste for klamydia, hvis man praktiserer sex uden kondom, og man gerne vil være sikker på ikke at smitte sin partner.

Når det kommer til klamydia, er det kun halvdelen af mændene og en fjerdedel af kvinderne, der får symptomer.

Vi var i Aalborg og tale om kondomer og klamydia med unge i gågaden - det kan du se i videoen herunder.

Tre ministre skal grilles med hvert sit spørgsmål i prekær sag om skiltning langs hovedvejen.

I 26 år har Lars Schou Andersen drevet slagterforretning på hovedvejen mellem Aalborg og Hadsund.

Til det formål har han skiltet på den trafikerede vej i Himmerland - men det har han gjort ulovligt, hvorfor Vejdirektoratet har meldt ham til politiet. Konflikten kunne TV2 Nord afsløre i sidste uge.

Nu ryger sagen på hele tre ministres borde.

Allerede forleden tordnede Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne over de regler, der nu har ført til politianmeldelsen mod slagterbutikken fem kilometer fra Terndrup.

- Der har været skilte lige siden (jeg åbnede, red.), så det undrer mig lidt, at vi skal ende ved politiet nu, lød det fra Lars Schou Andersen, der driver en butik med tre ansatte, forleden.

Men hos modparten faldt det for døve øren.

Skiltene strider nemlig mod Naturbeskyttelsesloven, der blandt andet forbyder skilte i det åbne land.

 - Vi har været i dialog med Lars Schou Andersen siden 2010, så vidt vi kan se, så sagen er ikke ny. Nu er vi altså der, hvor vi har sendt et påbud, forklarede afdelingschef ved Vejdirektoratet Laura Sand Pedersen.

Står det til Danmarksdemokraterne skal det dog ikke være så svært at gøre opmærksom på sin butik, når den er placeret så langt væk fra de større byer.

Morten Dahlin (V), der er minister for landdistrikter, skal således i et paragraf 20-spørgsmål forklare, om det fremmer livet på landet, at Krastrupsøgaard ikke må skilte for deres gårdbutik på egen grund.

Også transportminister Thomas Danielsen (V), og miljøminister Magnus Heunicke (S) får spørgsmål med direkte henvisning til TV2 Nords artikler.

- Der sidder pårørende til folk, der er døde og hører det her budskab. Det er helt utilstedeligt.

Sådan lød det onsdag fra veteran og rådgiver i Forsvaret, Barkan Smedstrup Christensen fra Saltum. Det er faldet ham for brystet, at den amerikanske vicepræsident J.D. Vance i et interview har kaldt Danmark en 'dårlig allieret,' fordi man ikke sådan uden videre er klar til at hejse Stars and stripes i Nuuk.

På veteranhjemmet i Aalborg, hvor Flemming Agerskov er daglig leder, fylder det betændte forhold mellem Danmark og USA rigtig meget.

- Det er jo klart, at når man sidder derhjemme og tænker, at jeg har siddet sammen med drengene nede i sandkassen, jeg har blødt, jeg har svedt og kæmpet side om side med de her folk, og det er der, hvor jeg ser J.D. Vances udtalelse. Han ved ikke rigtig, hvad det er, han udtaler sig om, men de har en agenda omkring noget, de gerne vil prøve at presse igennem.

Mere end 20.000 danske udsendte

Igennem sit arbejde har Flemming Agerskov daglig kontakt til store dele af det nordjyske veteranmiljø, hvor soldater er ærekære omkring deres samarbejde med amerikanerne.

- Nogle er jo voldsomt pikerede over udtalelsen, fordi de bliver beskyldt for at være dårlige allierede. Og de ser det jo ud fra deres eget synspunkt som soldater. Og det forstår jeg godt, siger den daglige leder og fortsætter:

- Her til morgen har vi haft morgenmad, og der har vi selvfølgelig talt om det.

Flere end 20.000 danske soldater har været udsendt til de amerikansk ledede krige i Irak og Afghanistan.

Faktisk er Danmark det land i koalitionen, der – målt på indbyggertal – har mistet flest soldater i kamphandlingerne.

Barkan Smedstrup har selv haft den store regnemaskine fremme. I et Facebookopslag, hvor han harcelerer over vicepræsidentudtalelserne, skrev han følgende:

'Vi er den nation i verden, der har mistet flest soldater i Afghanistan, når man kigger på vores befolkningsstørrelse. 3,8 soldater per en million indbygger.'

Opslaget har givet stor opbakning fra både danskere og amerikanere.

- Der er mange amerikanere, der takker for mit opslag og skriver, at de ikke deler Vances holdning, siger Barkan Smedstrup.

Danmark mistede 43 soldater som direkte følge af kamphandlinger i krigene. 37 faldne i Afghanistan og 6 faldne i Irak. Det fremgår af Forsvarsministeriets hjemmeside.

Det gik nok de færrestes næser forbi, da kunsteren Jens Haaning i september 2021 leverede sit værk til Kunsten i Aalborg.

Værket, der egentligt skulle have heddet ' Work it Out', var i udgangspunktet et værk, der skulle rette et kritisk fokus mod penges værdi, økonomisk overforbrug og social ulighed.

Men værket kom hurtigt til at handle om noget helt andet.

Værket bestod af to rammer, der skulle indeholde penge. Penge, som kunstneren havde lånt af museet. Men da Jens Haaning afleverede værket, var pengene væk. Der var i stedet kun vedlagt én seddel. Uden værdi.

- Kære Amalie. Jeg håber, I har modtaget mine værker. Jeg har valgt at lave et nyt værk, der tager udgangspunkt i jeres nye udstillingskoncept. Titlen er 'Take the Money and Run'. Kærlig hilsen Jens Haaning, lød beskeden.

Kan kun se en del af værket

Siden har der været både søgsmål rettet mod kunstner og kunstmuseum, men efter der er indgået et forlig, og Kunsten har modtaget en donation fra Det Obelske Familiefond, er museet nu klar til at udstille værket igen.

- Folk spørger ind til værket og vil gerne se det.  Som del af forliget med Jens Haaning erhvervede vi værket til vores samling og kan nu vise det på museet samt låne det ud til andre museer. Vores fornemste opgave som museum er at formidle kunst og skabe nye oplevelser, samtaler og refleksioner, derfor udstiller vi nu værket, siger Lasse Andersson, der er direktør på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg i en pressemeddelelse.

Værket skal udstilles sammen et af Jens Haanings andre værker, nemlig Turkish Jokes fra 1994, som Kunsten erhvervede i 2015.

- Når man står foran Take the 'Money and Run', er det kun en del af værket, man oplever. Værket udgøres ikke blot af de to rammer på væggen, men også af den handling, der resulterede i, at rammerne nu er tomme. Det er altså lige så meget det, der efterfølgende udspillede sig i form af samtalen over hele verden, retssagen og forliget, der har formet værket, som vi nu kan stå foran her på Kunsten, siger museumsdirektøren.

- Det er en rigtig god ide, og det giver rigtigt meget mening, at vi går i små, faste teams og arbejder tættere sammen med faggrupper som social- og sundhedshjælpere, assistenter og sygeplejersker.

Sådan siger Lene Odgaard Andersen, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Aalborg Kommune

For lidt over tre år siden afsatte ældreministeriet 200 mio. kr. til, at 25 kommuner landet over på forsøgsbasis skulle køre med faste, selvstyrende teams i hjemmeplejen. Ideen var, at borgerne skulle møde færre og velkendte, medarbejdere fra hjemmeplejen, frem for mange forskellige.

I Aalborg Kommune bliver 15 faste teams udrullet allerede 1. april, og kommunens ansatte har i forsøgsperioden høstet værdifulde erfaringer, lyder det.

- Det jeg har lært, er, at sådan noget som kultur og kulturdannelse, det kommer ikke af sig selv. Da jeg blev ansat i sygeplejen i Aalborg Kommune, kom jeg ind i en etableret kultur, Når vi slår en hjemmeplejegruppe sammen med en sygeplejegruppe, så skal vi til at skabe det. Vi skal til at skabe det her kulturelle, faglige fundament, vi står på. Det kræver arbejde, og det kræver vedholdenhed, og det er også noget, jeg tænker, vi skal blive ved med at arbejde med. Og dyrke, og vande, og gøde, for at det også bliver ved med at bestå, siger fællestillidsrepræsentanten.

Medarbejdere sættes fri

Og netop de selvstyrende teams i hjemmeplejen og erfaringerne med dem, var et af de centrale temaer, da statsminister Mette Frederiksen onsdag aften var til møde med Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen (S).

- Det er en reform, der har et meget, meget klart ønske om, at der skal være færre forskellige medarbejdere i den enkelte ældres hjem. Der skal være noget selvbestemmelse, fordi selvom man bliver gammel, og måske ikke kan det, man kunne engang, så vil man jo rigtig gerne have indflydelse på, hvordan hverdagen ser ud, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

For det skal 'ikke føles som en banegård' i de ældres hjem, og der kan de faste teams, som Aalborg Kommune har gjort sig erfaringer med, være et kærkomment tiltag for de ældre.

Men det handler også om, at medarbejderne skal sættes fri.

- Der skal være mere frihed til medarbejderne også, fordi vi stoler rigtig meget på vores dygtige både social- og sundhedsassistenter og hjælpere, og tror på, at de sammen med den enkelte ældre kan træffe beslutningen om, hvordan man bedst bruger tiden, siger statsministeren.

Og der er store forventninger til de faste teams fra Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen (S).

- Vi har haft rigtig gode erfaringer med at køre et testprojekt ude i Vejgaard, hvor vi igennem to og et halvt år har testet at få den nære omsorg helt ud i hjemmet i nogle faste, tværfaglige teams, der giver en mere helhedsorienteret hjælp til den ældre. Det kender jeg jo selv fra mine egen bedsteforældre, at de har brug for den nære omsorg helt tæt på, og det har vi gjort, siger borgmesteren og fortsætter:

- Og det er stor tilfredshed hos medarbejderne, og stor tilfredshed også hos borgerne. Så det kommer vi til at rulle ud her i hele kommunen den 1. april.