Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flemmings varmeregning var oppe på 50.000 kroner: Så tog han sagen i egen hånd

En ny undersøgelse viser, at to ud af tre nordjyder meget gerne vil lave energiforbedringer af boligen. Men hver tredje lader være på grund af økonomi.

Flemming Wittenberg bor sammen med sin familie på en ejendom udenfor Hjallerup, hvor der ikke er nogen mulighed for at blive koblet på fjernvarme.

Derfor havde familien et gammelt oliefyr, som de måtte skifte ud for økonomiens skyld. Men så steg oliepriserne så meget, at det kostede 50.000 om året at opvarme huset på trods af investeringen. 

Det betød, at Flemming Wittenberg endnu en gang måtte tænke nyt. Derfor blev der i stedet installeret et pillefyr. 

Men så ramte energikrisen i 2022.

- I august 2022 var priserne på træpiller pludselig steget fra 1500 kroner for en palle til 5000 kroner. Og så fik vi samtidig at vide, at det slet ikke var sikkert, at vi kunne få flere træpiller, når det blev vinter, fortæller han.

Derfor kiggede familien sig om efter endnu en ny energiløsning, og for få uger siden blev det osende, og i øvrigt også arbejdskrævende, pillefyr skiftet ud med en ny varmepumpe.

- Den er enormt støjsvag, og vi har fået at vide, at vi slet ikke skal røre ved noget. Der skal bare laves et servicetjek en gang om året, fortæller Flemming Wittenberg.

Se hele indslaget herunder: 

Nordjyderne vil gerne energirenovere - hvis det ikke er for dyrt

Flemming Wittenberg er også langt fra den eneste nordjyde, der er klar på at energirneovere. 

Det viser en ny undersøgelse om danskernes lyst til at energirenovere, som TEKNIQ Arbejdsgiverne har fået lavet. Dog skal renoveringen være til at betale. 

- Det er ikke raketvidenskab, hvad der skal til for at få helt almindelige danskere til at investere i bæredygtige løsninger som energirenovering af boligen. Det skal kunne betale sig at tage skiftet. Det er sund fornuft, og vi kan se det både i tallene og i mødet med kunderne, siger Lars Sindal, der er talsperson for TEKNIQ Arbejdsgivernes regionale råd i Nord- og Midtjylland.

Foto: TEKNIQ Arbejdsgiverne

Tilskudsordningerne er ikke tilstrækkelige 

Da der skulle træffes beslutning om, hvilken ny energikilde, de skulle vælge, lænede de sig op ad andres erfaringer.

- Vi kender nogen, der fik den samme model installeret for halvandet år siden, og det har da betydet en hel del, at vi har hørt, hvor glade de er for den, forklarer Flemming Wittenberg.

Til gengæld har de droppet at ansøge om tilskud gennem Energistyrelsen.

- Jeg synes simpelthen, det var for usikkert at vente på, at tilskuddet blev frigivet. Det kunne vi ikke få noget klart svar på, hvornår det sker næste gang. Og vi ville have det skiftet nu. De 17.000, man kan få i tilskud, har vi jo sparet på træpiller i mellemtiden.

Lars Sindal synes også, der skal være bedre muligheder for tilskud til energiforbedringer, end den årlige pulje:

- Vi er nødt til at se på andre former for tilskudsordninger, da de nuværende tydeligvis ikke i tilstrækkelig grad matcher det behov, der er rundt omkring i de nordjyske hjem. Det kunne for eksempel være fradrag i stedet for puljer.

Her kan du få tilskud og gode råd til energiforbedringer

  • Varmepumpepuljen er lige nu åben for ansøgninger, hvis du skal have skiftet dit gamle fyr, elkedel eller elvarme ud med en varmepumpe.

  • Energirenoveringspuljen er til dig, der gerne vil lave andre typer at energirenoveringer i din bolig. Det kan for eksempel være efterisolering eller nye vinduer. Puljen er åben for ansøgninger lige nu.

  • Tilskud til el-afgift: Hvis dit elforbrug ligger over 4000 kWh om året, og el er din primære varmekilde, kan du få tilskud til den del af el-afgiften, der ligger over 4000 kWh.

  • Læs mere om de forskellige tilskudsordninger og få idéer til at spare på energien på sparenergi.dk


Særligt åbent hus skal hjælpe nervøse kvinder: For mange dropper altafgørende screening

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør knap 1800 nordjyder hvert år af kræft.

Lyserøde balloner, lyserøde trøjer og lyserøde skilte.

Man har næsten ikke kunnet undgå at støde på noget lyserødt lørdag.

I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses indsamling mod brystkræft har der nemlig været afholdt lyserød lørdag flere steder i landet.

Og for første gang havde man åbent om lørdagen på Aalborg Universitetshospitals mammografiafdeling, for at vise de fremmødte, hvad de laver, og hvordan en screening foregår.

Kvinder mellem 50-70 år kunne også blive screenet for brystkræft.

De oplever nemlig på afdelingen, at mange kvinder er nervøse for at få taget et mammografi, og derfor dropper nogle at få det undersøgt.

Ifølge Tine Lund, som er kvalitetsansvarlig radiograf på mammografiafdelingen, får 15 procent af nordjyske kvinder mellem 50-70 år ikke foretaget en screening.

- Det kan jo have en konsekvens at komme ind og besøge sådan nogle som os. Vi kigger på om der er brystkræft eller brystkræft på vej, og der er nogle, der måske mest har lyst til at lukke øjnene for det. Men vi vil jo gerne have det undersøgt og fundet det så tidligt som muligt, så folk efterfølgende får en lettere behandling, siger hun.

I gennemsnit får 4.877 kvinder ifølge Kræftens Bekæmpelse nemlig diagnosticeret brystkræft om året, mens cirka 1.077 kvinder dør af brystkræften om året.

Med dagens åbent hus, håber hun, at flere husker at få foretaget en screening, så man hurtigst muligt kan opdage, hvis man har brystkræft.

Tine Lund har brugt dagen på at vise deres forskelige mammomater frem.

- Vi kan ikke være det bekendt, siger Aalborg-profil om nederlag

GOG cementerede sin førsteplads i herreligaen.

Der er ikke liv og glade dage i øjeblikket hos Aalborg Håndbold.

For ikke nok med at de i sidste spillerunde tabte til Mors-Thy Håndbold, tabte Aalborg-mandskabet 33-27 til GOG lørdag.

Og det er noget af en skuffende omgang for de forsvarende mestre.

- Vi kan ikke være det bekendt, den måde vi spiller på i dag (lørdag, red.), siger Sebastian Barthold til TV 2 Sport.

- Vi laver alt for mange, nemme tekniske fejl, som de eksekverer i den anden ende, og så bliver det hele kampen igennem jagtende, når vi sætter os selv i den situation, tilføjer Aalborg-profilen.

GOG 33-27 Aalborg

  • Pausestilling: 17-13

  • Topscorer: Aleks Vlah (9 mål)

Med GOG-sejren cementerer det gulblusede mandskab sin førsteplads i Herreligaen, hvor de har maksimumpoint efter seks spillerunder.
Sebastian Barthold scorede fire mål i topbraget mod GOG, men nordmanden er bestemt ikke tilfreds med sin egen præstation.


For fire år siden fik Tina brystkræft: I dag danser hun til indsamling

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør knap 1800 nordjyder hvert år af kræft. Lyserød lørdag skal samle penge ind til kampen mod brystkræft.

I 2020 blev der nemlig fundet en knude i Tina Mærsk Kjellerups bryst. Heldigvis på en størrelse, så der kunne laves en brystbevarende operation, men hun har siden skullet igennem massevis af kemoterapi.

- Det har været hårdt. Jeg har arbejdet samtidig – det var mit eget valg - for jeg synes ikke, jeg kunne sætte mig ned i sofaen og bare sige "okay, det skal vi igennem". Nej, jeg kunne lige så godt lave noget produktivt. Så det var arbejde, kemoterapi og træning, fortæller hun.

Derfor var hun lørdag mødt op til danseevent i DGI Huset, hvor der skulle danses for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses indsamling mod brystkræft har der nemlig været afholdt lyserød lørdag flere steder i landet.

Ikke kræftfri endnu

Fra 9.30-12.15 lørdag dansede hun så løs, for at støtte op. Og heldigvis er, som hun selv siger, dans også hendes store passion.

- Så derfor er det helt naturligt for mig at stille op til det her i dag.

Selvom brystkræften har gjort, at hun ikke længere kan give sig 100 procent, som hun ellers ville ønske, så stopper det hende ikke for at danse i den gode sags tjeneste.

Brystkræften er dog ikke helt væk, men som hun selv siger, "jeg er på den gode side nu."

- Jeg er færdig med næsten alle mine behandlinger, så jeg har et lille års tid tilbage, så er jeg ude af de sidste ting. Så jeg er på et rigtig godt sted, og så håber jeg selvfølgelig bare, at det ikke kommer igen. Det er altid en frygt, man har med sig, konstaterer hun.

I gennemsnit får 4.877 kvinder nemlig diagnosticeret brystkræft om året, mens cirka 1.077 kvinder dør af brystkræften om året.

- Det rammer alle

Det er ikke første gang, at der er danseevent i DGI Huset i anledning af lyserød lørdag.

Ifølge Brian Dybsø, som er en af danseinstruktørerne bag, så har det været der i mange år. Og forhåbentlig mange endnu.

- Det er jo et fællesskab, der bakker op om, at der er noget, vi skal passe på hinanden for. For det rammer alle - også mænd, påpeger han.

- Det giver en god energi. Det giver et smil på læben for noget, der er ret træls for rigtig mange, fortæller Brian Dybsø om danseeventet.

Flere nationaliteter til nordjysk maraton - særligt en vækker begejstring

Foto: Skagen Marathon

Der var rekordmange løbere med til årets Skagen Marathon.

Lørdag løb rekordmange med til dette års Skagen Marathon. Der var i alt 40 forskellige nationaliteter repræsenteret af de i alt 3500 løbere.

- Arrangementet gik forrygende godt, konstaterer Nicolai J. Nissen, turistdirektør for Toppen af Danmark.

Her var 250 af løberne fra Norge, og det lægger man ekstra mærke til i turistbranchen.

- Det er et godt tegn, at særligt nordmændene er på vej tilbage i Vendsyssel i år. Selvom resten af landet ser ud til igen at være gået tilbage i antallet af norske turister, har vi i vores del af landet haft fremgang i antallet af besøgende fra Norge i år i den samlede sæson, når man sammenligner med samme periode i 2023, fortæller turistdirektøren.

Ifølge turistdirektøren var maratonet en stor success af flere årsager.

- Dels på grund af de dygtige kolleger, der har arbejdet mange måneder på at planlægge det, men ikke mindst fordi solen skinnede fra en skyfri himmel, og de mange løbere og tilskuere oplevede Skagen fra sin smukkeste efterårsside, pointerer han.


Efter 15 år kan nordjysk by endelig åbne dørene for tocifrede millionprojekt

Det er den lokale friskole, der står bag projektet.

Hotdogs, tapas og sodavand blev i dag lørdag delt flittigt ud på Lyngbjerggårdskolen i Godthåb i Aalborg.

Her kunne bestyrelsen nemlig vise friskolens nye multihus, Godthuset, frem. Godthuset har kostet i omegn af 15-16 millioner kroner, og har været 15 år undervejs. Det er blevet til efter en lang række sponsorater og ikke mindst indsamlinger fra de lokale.

- Det skal bruges til en skoledag, som jo skal folde sig ud i de mange forskellige lokaler, der er her, som har meget praktisk karakter, men også en idrætshal her, som man kan lave alverdens gode aktiviteter i, forklarer Erik Steffensen, der er skoleleder på Lyngbjerggårdskolen.

Godthuset skal danne rammerne for leg og læring, og når den sidste elev er taget hjem, bydes byens borgere indenfor, hvorefter multihuset kan give plads til et aktivitets- og fritidsliv for hele byen.

- Jeg synes, det er helt fantastisk og en kæmpe gave til byen, lyder det fra Maria Lyngholm, der er beboer i Godthåb.

Hvad tænker du, Alfred, om at du kan få lov at lege herinde?

- Jeg synes bare, det er fedt. Jeg glæder mig til idræt og billedkunst, konstaterer Alfred Lyngholm, der går i 1. klasse på skolen.