En lastbil i fjorden, rige turister og en udskældt motorvej: De mest læste artikler i 2021
Årets mest læste artikler er vidt forskellige. De har dog den ting tilfælles, at de ikke indeholder ordene corona, hurtigtest, vacciner eller pandemi.
Året har budt på spektakulære historier i Nordjylland. Men det, der fik flest læsere ind på tv2nord.dk, var det gamle guld.
Unge heltinder, der med girlpower trodsede koldt og knæhøjt vand for at hjælpe én i problemer.
Det var én af de historier, som gjorde indtryk på online-redaktionen på TV2 Nord i år 2021 - og hos nordjyderne.
Men det lod sig i dén grad også bemærke, da vi fulgte en tonstung lastbil glide af en færge og direkte ud i Limfjorden.
Vi sidder med kaffen, da lastbilen begynder at trille.
Flemming Thomasen, overfartsleder.
Vi blev dog overraskede, da vi så, hvilken historie, der for nordjyderne lå helt i top for år 2021.
Se listen herunder:
Læste sammenlagt i flere døgn
Et er, hvor mange klik, historierne får. Noget andet er, hvor lang tid, de nordjyske læsere bruger på at læse dem.
Den artikel, læserne simpelthen ikke kunne løsrive sig fra i 2021 på tv2nord.dk, var igen historieren om drengen i den gamle krop, der er blevet voksen. Den brugte nordjyderne sammenlagt næsten 371 døgn på at læse. Det er over tre et halvt minut i gennemsnit per læser.
På andenpladsen ligger historien om Mettes sjældne sygdom - den brugte nordjyderne i gennemsnit to et halvt minut på at læse.
En artikel, der også fik meget opmærksomhed i år, var historien om den nordyske pilot Gir, der assisterede under evakueringen i Afghanistan.
Den kan du lige få med på falderebet herunder. Og så er punktummet vist sat for 2021.