Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Piloten Gir om Afghanistan-evakuering: - Vi var næsten ved at lukke flyet, da de sagde "der kommer lige en mere"

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- Sådan en operation plejer at kræve en del planlægning, men fordi alle smed, hvad de havde i hænderne, kunne det lade sig gøre, siger piloten Gir.

Både første og sidste evakuering fra lufthavnen i Kabul havde Gir som pilot. Næsten 1000 blev fløjet ud, og den sidste nåede med i allersidste øjeblik.

Der var allerede fyldt godt op i Herkules-flyet. 119 danskere og afghanere med tilknytning til den danske ambassade i Afghanistan sad tæt pakket. 

- Det var flere, end vi plejede at have med. Men lige i den her situation, hvor vi fik at vide, at det var den sidste evakuering, havde vi også fået besked på, at vi skulle gøre det, der skulle til, fortæller Gir, der er major i flyvevåbnet. Gir er hans pilotnavn. Forsvaret råder ansatte til ikke at opgive deres rigtige navne.

Det foregik i sidste uge. Fra den lufthavn i Kabul, hvor verdens øjne har været rettet imod i godt 14 dage. 

Danskere og afghanere boader et af forsvarets Hercules-fly i Kabul. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Desperate afghanere har forsøgt at komme væk fra Taliban, og vestlige regeringer har kæmpet for at få deres landsmænd ud af Afghanistan, mens sikkerhedssituationen blev værre og værre. 

Og i det allersidste danske evakueringsfly ud af Kabul sad Gir og var klar til at lette mod Islamabad i Pakistan.

- Vi var næsten ved at lukke bagporten, da de sagde "der kommer lige en mere". Så fik vi den sidste ombord og tog afsted. Så vi har simpelthen kæmpet til allersidste minut med at få så mange som overhovedet muligt med, siger Gir, der har fløjet Herkules siden 1996.

Situationen i Kabul var kaotisk. Her holder én af de danske soldater vagt ved et af Forsvarets fly, mens flygtninge i baggrunden er ved at gå ombord på et af de britiske fly. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Risikabel indflyvning

Missionen startede lørdag 14. august.

- Man kunne godt se, at Taliban overtog Afghanistan noget hurtigere end man havde regnet med, siger Gir, der var på tilkaldevagt den lørdag. 

Lørdag aften fløj han og resten af missionsholdet først til Tyrkiet, hvor holdet fik et par timers søvn, mens diplomatiet i ministerierne arbejdede hårdt på at få tilladelser til at overflyve en række lande på den sidste del af turen.

Når man står og kigger ned over en mørk bane, så håber man på det bedste

Gir

De fløj direkte til Kabul for at evakuere ambassadens folk. Og selve indflyvningen var ekstrem farlig, fordi der ikke længere var folk i kontroltårnet eller på jorden til at guide flyene sikkert ned.

- Vi havde heldigvis hjemmefra fået en frekvens fra en amerikaner. Han fortalte os, at der var civile på banen, som de forsøgte at få væk. Imens lå jeg i et venteområde godt 20 kilometer derfra. 

- Lige før, at jeg ikke havde mere brændstof til at kunne nå tilbage til Islamabad, kaldte han mig op og sagde, at jeg godt kunne lande, men at det var på mit eget ansvar.

Det var nervepirrende at køre på landingsbanen i mørke og ikke være 100 procent sikker på, at den var fuldstændig ryddet inden de lettede, forklarer Gir.

Kørte i blinde

Da Gir havde landet Herkulesflyet - midt om natten - kunne han se, at der løb afghanere rundt mellem landingsbanen og taxivejen ind til lufthavnen. På halvanden time fik de ambassadens folk på plads i flyet, hvorefter Gir kørte ud for at lette.

- Da vi taxier ud, så vi igen en del civile og kunne høre på radiokommunikationen, at amerikanerne havde problemer med at få dem væk. Og når man står og kigger ned over en mørk bane, så håber man på det bedste, og at der ikke er nogen, der passerer banen ligesom vi letter, for det ville være katastrofalt.

Heldigvis skete der ikke noget, og da flyet landede i Islamabad i nabolandet Pakistan, er det med glæde og lettelse.

- Der var virkelig kaos og ikke nogen, der vidste, hvad der ville ske omkring Kabul Lufthavn på det tidspunkt. Så det var vigtigt, at vi fik evakueret ambassadens folk ud.

Lettelsen var stor, da Danmarks ambassadør og de øvrige ansatte fra den danske ambassade lander i Islamabad. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Konstant på vagt

Dagen efter - mandag 16. august - blev det besluttet at flyve repræsentanter fra Forsvaret, politiet, Udenrigsministeriet og folk fra ambassaden til Kabul for at få evakueringen af danskere og afghanere, der havde arbejdet for Danmark, i gang.

- Men da vi nærmede os Kabul, er der simpelthen for mange civile på banen. Vi lå over lufthavnen i to timer, inden vi blev nødt til at vende om, siger Gir.

Da amerikanerne fik styr på sikkerheden omkring lufthavnen i Kabul, kunne evakueringen foregå under mere sikre forhold. 

Afghanere boader et af flyene fra det amerikanske flyvevåben i Kabul. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Endnu et Herkulesfly og to besætninger var også kommet til. Alligevel var intet ved evakueringen rutine. Mange lande skulle hente folk ud, og med forholdsvis kort varsel fik man fik tildelt en halv time, hvor man skulle lande inden for.

- Jeg aner ikke, hvor meget søvn jeg har fået, men det er ikke meget. Vi sov på hotel for at få mest muligt hvile, men telefonen lå altid ved siden af mig, så jeg var klar til at komme afsted.

En fantastisk følelse

I fredags landede Gir igen. Ikke i Kabul. Eller Islamabad. Men på Flyvestation Aalborg.

- Selv efter et par dage kan jeg mærke, at jeg er lidt i alarmberedskab, så jeg skal nok lige bruge et par dage mere. Men jeg er tilfreds med den opgave, der er blevet løst.

Faktisk er Gir mere end tilfreds. Han er både stolt og voldsomt imponeret over, hvad han har været en del af.

Gir er stolt over Forsvarets indsats under evakueringen. Foto: Malthe Birger Jensen, TV2 Nord

- Sådan en operation plejer at kræve en del planlægning, men fordi alle smed, hvad de havde i hænderne, kunne det lade sig gøre.

Da de fløj fra Danmark, var missionen at få op mod 400 evakueret, men det endte med næsten 1000.

- Det har været en fantastisk følelse at have været med til at redde potentielt 1000 menneskeliv. Det er da en kæmpe, kæmpe følelse. 

Hvad nu, hvis en overordnet ringer og spørger, om du er klar på en ny mission om en halv time?

- Så vil jeg nok spørge, om jeg lige kan få lov til at sove en uges tid inden, siger Gir først grinende, men det vil jeg gøre igen. Til hver en tid. For mig er det at kunne være med til at redde så mange mennesker enorm tilfredsstillende.

Har du lyst til at se hele interviewet med piloten, så ligger det her:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.