Hjælp til selvhjælp.

Det er filosofien bag de 41 gruskasser, Vejdirektoratet som et forsøg har sat op ved motorvejsafkørsler i hele landet.

Tanken er, at grusblandingen i kasserne kan hjælpe lastbiler, der sætter sig fast på frakørselsramperne, når temperaturen når under frysepunktet.

Fire af dem er placeret i Nordjylland ved frakørslerne ved Øster Uttrup Vej og ved Aalborg Øst.

Men der skal flere til, lyder det fra direktør hos Vendelbo Spedition i Hjørring, Jesper Bundgaard Madsen, der har 50 lastbiler, der både kører i Norge, Sverige, Finland og Danmark.

- Hvis jeg skulle være rigtig krakilsk, så skulle det være på alle motorvejsafkørsler. Jeg sidder i Hjørring C. Og der er der problemer hver gang, der er is og sne, siger han og fortsætter:

- Kommer du sydfra og skal dreje mod Hjørring C, så bliver der kø til motorvejen, fordi afkørslen går en lille smule opad og drejer 180 grader. Der er mange, der går i stå og ikke kan komme videre. Der kunne være skønt med en gruskasse.

Flere kan sættes op

Vejdirektoratet betegner selv tiltaget som et forsøg og understreger, at det er et supplement.

- Vi er opmærksomme på, at tiltaget ikke løser alle udfordringer - men vi håber, det kan gøre en lille forskel og være en effektiv løsning i nogle situationer. Vi kører selvfølgelig stadig ud og rydder ramper. Tiltaget er udelukkende et supplement til den normale snerydning, siger Tania Udengaard Sørensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Hvorfor har I placeret gruskasserne ved Aalborg Øst og Øster Uttrup Vej?

- Vi har lavet en sortering ud fra hældningen på ramperne og mængden af trafik, siger Tania Udengaard Sørensen og fortsætter:

- Så evaluerer vi på det efter vinteren og finder ud af, om der er flere, der skal sættes op. Hvis det viser sig at være en succes, er tanken at rulle det ud på nogle flere ramper.

Jesper Bundgaard Madsen peger dog på en helt anden måde at løse udfordringerne på, når det kommer til vinterkørslen med de tunge køretøjer. Nemlig strengere regler for vinterdæk og dækmønster.

- Ideen med gruskasserne er god nok, men den ændrer ikke på det faktum, at når det er frost og snevejr, så skal der vinterdæk på lastbilerne, slutter han.

Pengene er sikret, men om bådene igen i år kan sejle til og fra havnene i Gjøl, Attrup og Haverslev, er endnu ikke afklaret.

Torsdag blev der nemlig afsat yderligere 2,5 millioner kroner til oprensning af sejlrenderne ved de tre havne på et møde i kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune.

Hvert forår har Jammerbugt Kommune gravet sejlrenden fri for det sand, strømmen har flyttet rundt i løbet af vinteren. Sandet bliver klappet et andet sted i fjorden, hvilket kræver en klappetilladelse fra Miljøstyrelsen.

Dyrere end tidligere

Og allerede nu skaber en manglende klappetilladelse problemer ved en af de tre havne. Nemlig på Gjøl, hvor tilladelsen udløb ved udgangen af 2024. På havnene i Haverslev og i Attrup gælder tilladelserne nogle måneder endnu.

TV2 Nord har tidligere kunnet fortælle, hvordan den usikre situation ved Gjøl Havn skabte bekymring.

- Der er selvfølgelig vand i sejlrenden, men under overfladen er der knap en meters dybde, og det betyder, at almindelige sejlbåde, som typisk stikker mellem halvanden og to meter dybt, ikke kan komme ind og ud af Gjøl Havn, sagde Camilla Andersen, formand for Gjøl Sejlklub til TV2 Nord i december 2024.

Ændrede regler for oprensning har gjort processen omkring oprensning mere kompliceret og dyrere end tidligere år. Hidtil har en oprensning af sejlrenden kostet 400.000 kroner per havn, men den udgift forventes at stige.

Derfor besluttede Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse torsdag at gennemføre en tillægsbevilling på 2,5 millioner kroner.

Udfordringen ved klapning og årsagen til, at det kræver en miljøtilladelse, er, at havbundsmaterialet kan være forurenet med tungmetaller og andre miljøfarlige forurenende stoffer.

Nogle af de stoffer er forbudt at anvende i dag, men ligger på havbunden fra tidligere år. Særligt havbundsmaterialet i havne er i risiko for forurening, og når det graves op og flyttes, skaber det et midlertidigt øget iltforbrug i området, hvor sandet dumpes.

- Det er fint, at man fra Miljøstyrelsens side er blevet mere restriktiv med, hvad der lægges tilbage ud i Limfjorden. Sedimentet fra sejlrenderne i alle tre Limfjordshavne i Jammerbugt Kommune får dog karakteren 'ren' og det burde derfor ikke være så svært at finde placeringer til det, siger Lisbet Emmery (S), der er næstformand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune i en pressemeddelelse.

Hvad så nu?

Da klappetilladelsen endnu ikke er udløbet for Haverslev og Attrup er forårets oprensning i gang, og det er derfor muligt for skibe at komme til og fra havene uden risiko for at støde på grund.

Anderledes ser det dog ud ved havnen i Gjøl. Her arbejdes der på alternative oprensningsmetoder, så skibene også her kan komme til og fra. Kommunalbestyrelsen forventer derfor, at en del af de afsatte millioner skal bruges til ekstraomkostningerne ved oprensningen i Gjøl Havn.

De resterende penge står klar på kontoen, hvis de nye klappetilladelser falder på plads.

Det er en drømmestilling.

Sådan omtaler 37-årige Mette Stadel Grosen fra Arden sit nye job. Et job, hun er den første, der nogensinde har haft i Mariagerfjord Kommune.

Hun har ellers prøvet lidt af hvert. Først blev hun uddannet landmand, og så har hun læst filosofi med bæredygtighed som tema. Det er da også sidstnævnte, som hun nu hver dag får løn for at arbejde med.

Hun er nemlig Mariagerfjord Kommunes første genbrugsspotter.

Men hvad er det?

- Det er en, som flytter ting opad i affalds-hierarkiet, siger Mette Stadel Grosen.

Se indslaget, hvor vi besøger Hobro Genbrugsstation og Mette Stadel Grosen her:

Finder 'guld' blandt affald

Mange af os kører nemlig på genbrugsstationen med andet end pap og haveaffald. Der bliver ofte afleveret ting, som stadig fungerer, og som kan komme andre til gode.

Og det er det 'guld', Mette Stadel Grosen er ansat til at finde og sørge for, kommer ud i Mariagerfjord Kommunes genbrugsbutik og social ansvarlige fællesskab, Resursen, hvor det kan få nyt liv - og et nyt hjem.

Faktisk bliver der afleveret omkring 3,5 tons genstande hver uge i det område på Hobro Genbrugsstation, hvor folk kan stille de ting, andre måske kan bruge. Og det er kun i Hobro. Derudover bliver der indleveret et tons tøj.

- Jeg vil gerne, at så meget som muligt får nyt liv, og på den måde bliver tingenes levetid også længere, i stedet for vi hele tiden fokuserer på at købe nyt, siger Mette Stadel Grosen.

Bedre samarbejde

Mette Stadel Grosen skal dog ikke kun vurdere de genstande, folk stiller i de dertil indrettede containere på Hobro Genbrugsstation, prissætte dem og stille dem ud i Resursen. Hun skal også være bindeled mellem Resursen og kommunens fire andre genbrugsstationer.

- Tidligere var det de ansatte ude på genbrugsstationerne, som fandt ting til Resursen, som de troede, vi kunne bruge, men de ved jo ikke, hvad vi kan sælge. Vi kan derfor mærke, at samarbejdet allerede er blevet meget bedre, efter Mette er kommet til, siger Kirstin Bjørnbak Kjær, afdelingsleder i Resursen.

Hver mandag besøger Mette Stadel Grosen de andre genbrugsstationer. Udover at finde ting til Resursen, skal hun også styre projekter og initiativer, så flere ting ender til genbrug frem for genanvendelse.

- Vi kan allerede mærke, at Mette har sørget for at færre ting smides direkte ud, siger Kirstin Bjørnbak Kjær.

- Det er en drømmestilling at være med til at gøre en forskel for klimaet. Det at gøre noget konkret, hvor jeg hver dag kan se, at jeg flytter ting fra affald til butikken, hvor det får en chance for nyt liv, det betyder noget for mig, siger Mette Stadel Grosen.

Socialt fællesskab

Resursen er en velbesøgt genbrugsbutik, der holder til direkte på Hobro Genbrugsstation. Ifølge afdelingsleder Kirstin Bjørnbak Kjær er det for ikke at være i konkurrence med organisationer som Røde Kors og Blå Kors, at genbrugsbutikken tager penge for tingene, selvom folk afleverer det helt gratis på genbrugsstationerne.

Pengene bidrager blandt andet til Mette Stadel Grosens stilling, men også til det sociale arbejde, der sker hos Resursen, hvor folk på kanten af arbejdsmarkedet også har en plads.

- I det helt store klimaregnskab, rykker det ikke så meget med en genbrugsspotter, men det rykker noget i vores bevidsthed, siger Kirstin Bjørnbak Kjær.

'Jeg har reddet mange ting'

Selvom jobbet som genbrugsspotter er noget helt andet, end et job som landmand, så mener Mette Stadel Grosen, hun er landet det helt rigtige sted.

- Det er sjovt og spændende, og fedt at gå på arbejde og have det sjovt, samtidig med at jeg kommer hjem og har haft en god dag, hvor jeg har reddet mange ting, siger Mette Stadel Grosen.

I alt var der 48 ansøgere til stillingen som genbrugsspotter.

Vakse lokale borgere var torsdag formiddag hurtige til at ringe til politiet, da en bil 'luskede' mistænkeligt rundt i Stinesminde, der er beliggende mellem Hobro og Hadsund.

Det fortæller Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Vagtcentralen fik hurtigt dirigeret politipatruljer frem mod stedet, og vi havde allerede flere civile patruljer, som i forvejen befandt sig i området. Kollegerne forenede kræfterne, og sammen søgte de efter køretøjet i området, siger politikommissær Mikkel Brügmann fra Nordjyllands Politi.

Det viste sig, at bilen - ud over to mænd på henholdsvis 24 og 33 år - var fyldt med, hvad der viste sig at være tyvekoster i form af lamper, stole og pyntegenstande. 

- De to mænd erkendte hurtigt over for os, at de havde foretaget et indbrud i en villa i Stinesminde, og på baggrund af deres forklaring fik vi lokaliseret det hus, hvor indbruddet var sket, fortæller Mikkel Brügmann.

'Tak for det'

De to mænd, som begge er fra Østjylland, blev løsladt efter endt afhøring, men der venter begge mænd et retsligt efterspil.

- Jeg vil gerne takke de vakse borgere, der ringede til os, da de så noget mistænkeligt. Det var deres fortjeneste, at vi kunne reagere hurtigt og anholde de mistænkte mænd. Tak for det, siger politikommissæren.

Den igangværende efterforskning har siden vist, at syv hynder til stole, som blev fundet i bilen, ikke blev stjålet ved indbruddet i Stinesminde.

- Vi har derfor mistanke om, at disse effekter kan stamme fra et andet indbrud - så hvis nogen har fået stjålet sådanne hynder, må de meget gerne kontakte os på telefon 114, siger Mikkel Brügmann, der tilføjer, at hynderne er betrukket med sort læder.

Kontrollen over en af landsdelens vigtigste fiskerihavne rykker til Lillebælt.

Fra 1. august 2025 er Hanstholm Havn nemlig ikke længere en kommunal havn i Thisted Kommune. Den dato træder aftalen om en konsolidering mellem et af de største havneselskaber i Danmark, Associated Danish Ports A/S, og Thisted Kommune nemlig i kraft gennem selskabet Hanstholm Havn A/S.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Associated Danish Ports A/S (ADP) bliver majoritetsejer i det nye selskab med 51 procent af aktierne mod 49 procent til Thisted Kommune. Parterne oplyser ikke, hvad prisen for handlen er, men ifølge Nordjyske har det tidligere været fremme, at et der i et udkast fra Thisted Kommune fremgik, at ADP A/S skyder 63 millioner kroner i det nye selskab, mens Thisted Kommune bidrager med 60 millioner kroner. Dog vil to af havnens ydermoler forblive kommunalt ejede med en årlig lejeindtægt på mellem fem og 15 millioner kroner.

Det er et af Thisted Kommunes helt store aktiver, men også et økonomisk smertensbarn, som kommunen nu sælger ud af.

En storstilet investering og udvidelse af havnen har ikke givet det erhvervseventyr, man havde satset på. Gælden var enorm og driften ude af balance. Det var baggrunden for, at Hanstholm Havn i januar 2023 gik fra at være en selvstyrende havn til at være en kommunal havn på grund af en presset økonomisk situation med en gæld på 630 millioner kroner og et underskud på driften.

I dag er gælden omkring 500 mio. kroner. Den er afdragsfri frem til 2028.

Ser stort potentiale

Ifølge pressemeddelelsen har samarbejdet til formål at styrke havnens samlede konkurrencekraft og udvikle potentialerne på Hanstholm Havn. 

ADP har siden dannelsen i år 2000 drevet havnene i Fredericia og Nyborg, og koncernen ser store udviklingsmuligheder og synergier i udvidelsen af sin havneportefølje.

- Hanstholm Havn har et stort potentiale for at blive en sund økonomisk havn igen. Det er en havn med en stærk identitet og mange nye forretningsmuligheder, som vi glæder os til at arbejde med. Jeg er sikker på, at det her samarbejde vil blive værdifuldt for både ADP og Thy, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand for ADP i pressemeddelelsen.

På borgmesterkontoret i Thisted glæder Niels Jørgen Pedersen (V) sig også over aftalen. Siden havnen i januar 2023 blev kommunal, har målet været at finde en ny ejerstrategi, som både kunne sikre drift og udvikling, lyder det:

- At drive en kommunal havn giver udfordringer rent kommercielt, derfor har vi de sidste to år arbejdet målrettet mod en anden selskabsform. Det kommer nu til at ske med den nye ejerstruktur, som jeg er sikker på, bliver en succes. 

- Hanstholm Havn har en lang historie, hvor den i alle årene har været et stort aktiv for lokalområdet. Med det nye samarbejde med ADP, er jeg sikker på, vi kan accelerere udviklingen af Hanstholm Havn til gavn for hele lokalområdet, siger Niels Jørgen Pedersen i pressemeddelelsen.

Ejerne bag ADP er Fredericia og Nyborg Kommuner. Borgmestrene i de to kommuner hilser i pressemeddelelsen den nye medspiller velkommen i ADP.