Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Emma var glad som barn - men så blev hun psykisk syg

Foto: TV2 Nord/privatfoto

Flere og flere børn og unge mistrives. Emma Sigersen er én af dem.

Emma Sigersen har altid været en glad og udadvendt pige, der trivedes i skolen. Men da hun er 14 år, sker der noget.

- Det kom lidt ud af ingenting. Jeg begyndte at få ondt i maven og hovedet. Så begyndte jeg at trække mig, og så mistede jeg lysten og initiativet. Jeg skulle bare klare mig igennem dagen, fortæller Emma.

Som barn og ung teenager var Emma glad og tilfreds med tilværelsen. Hun er, med egne ord, opvokset i en kernefamilie. Foto: Privatfoto

Det fysiske ubehag i 8. klasse bliver starten på ti års kamp med psykisk sygdom og et langvarigt og tilbagevendende ophold med behandlinger i psykiatrien.

Det føles lidt som at skrige indeni. Man har så mange følelser og ord, men man kan ikke forklare det

Emma Sigersen

- Jeg var under udredning i nogle måneder og havde et kæmpe behov for at snakke om, hvad der skete inde i mig. Men det var også svært, da jeg fik muligheden. Jeg følte mig misforstået.

TV2 Nord møder Emma Sigersen i hendes nye lejlighed i hjembyen Hjørring, hvor hun altid har boet - når hun altså ikke har været indlagt. 

Et billede fra Emma Sigersens hverdag, da hun i perioder var indlagt. Foto: Privatfoto

Behandlingerne og indlæggelserne fik store konsekvenser for Emma.

- Jeg droppede ind og ud af uddannelser og endte som en svingdørspatient, der skiftede med at være meget inde og ude af psykiatrien. Det var nogle megasvære år, jeg blev bare mere og mere håbløs, opgivende og ekstrem i min adfærd, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere det.

- Smiley og kort var noget jeg brugte på afdelingen i Aalborg, fordi jeg havde svært ved at fortælle, hvordan jeg havde det, siger Emma. Foto: Privatfoto

Emma Sigersen mistede langsomt flere af sine sociale relationer, men har hele tiden haft en stærk tilknytning til sin familie.

- Jeg ville ønske, der havde været en middelvej. Eller nogle uddannelser jeg kunne have taget samtidig, hvor de sociale fællesskaber var mere konstante.

Samtidig følte jeg også, jeg blev revet helt ud af livet og helt ind i psykiatrien.

Emma Sigersen

Mørk tid

Når Emma Sigersen kigger på billeder af sig selv dengang, er det som at kigge på en anden, fortæller hun.

- Det er mærkeligt at se tilbage på. Det er ikke helt mig, men jeg ved det er mig. Det føles bare underligt, fordi jeg var så anderledes, end jeg er i dag.

Foto: Privatfoto

Emma fik medicin, som også var med til at sløve hende.

- Det mørkeste tidspunkt var i 2019-2021. Der er det meget, meget håbløst. Der er jeg mest på en lukket voksenafdeling.

Emma har været indlagt i både Risskov og Aalborg. Foto: Privatfoto

Der er ingen liv i øjnene fra billederne dengang, forklarer Emma, og når hun ser videoer af sig selv fra det tidspunkt, kan hun konstatere, at hendes ansigt ingen mimik har.

- Der havde jeg det værst. Jeg havde mange selvmordsforsøg, og der skete meget tvang. Alt var tomt.

Rådgivning til dig med selvmordstanker

  • Har du selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05.

  • Når du ringer til Livslinien, er du anonym. Du kan også chatte med en rådgiver mandage, torsdage og lørdage. Livslinien yder rådgivning og ikke behandling, men kan tale med dig om, hvor du kan få den rette hjælp i den situation, du står i. Er du akut selvmordstruet, skal du ringe 112.

Kilde: www.livslinien.dk

Stigende sårbarhed

Emma Sigersen er én af flere og flere unge, der kæmper med det mentale helbred.

Faktisk er det en markant stigning. Fra 2005 til nu er der sket en seksdobling i antallet af henvendelser i psykiatrien i Region Nordjylland, hvad angår børn og unge.

- Vi står over for ét af de alleralvorligste folkesundhedsproblemer, lyder det fra Jan Mainz.

Han er direktør i psykiatrien med ansvar for patientforløb i Region Nordjylland og har beskæftiget sig med området i mange år.

- Der er en stor psykisk sårbarhed. Der er en stor psykisk mistrivsel, og vi oplever også, at flere bliver diagnostisceret med en egentlig psykisk sygdom.

Det vurderes, at cirka 15 procent af alle børn og unge vil blive diagnosticeret med mindst én psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse, inden de fylder 18 år.

- Børn og unge i Region Nordjylland er udfordrede. Det er et billede, vi ser i hele Danmark. Vi kan se i sundhedsprofilen, at det går den forkerte vej, forklarer Jan Mainz. 

Jan Mainz arbejder også som professor på Aalborg Universitet. Foto: Michael Guldbrandt Brønnum

I Danmark får hver tredje borger på et tidspunkt i livet en psykisk sygdom, og i hver eneste skoleklasse sidder et eller to børn med så store psykiske problemer, at de har brug for fagprofessionel hjælp fra enten primær eller sekundær sektor.

- I en tid hvor vores velfærdssamfund aldrig har været stærkere og større, står vi overfor et problem, som vi jo ikke har et klart svar på, hvorfor er kommet.

Alligevel har Jan Mainz nogle bud.

Samfundets hastighed

Nogle få kvalitative undersøgelser peger på, hvad der kan udgøre årsagerne til mistrivsel.

- Det unge og børn bliver mødt med, er øgede præstationskrav både i skolen og via de sociale medier. Det kan være, om man nu ser godt nok ud og klarer sig godt nok.

Derudover ser det også ud til, at tempoet i samfundet har en betydning.

- Det hele skal gå meget hurtigt. Vi er hele tiden på sociale medier og vores mobiltelefoner. Der er en hastighed i det hele.

Jeg tænker, vi alle kan sætte os ind i den svære situation, som de og deres pårørende måtte være i

Jan Mainz

Samtidig sker der også på en såkaldt 'psykologisering' i samfundet og sproget.

- Det vi måske tidligere kaldte bekymrethed, kan vi let oversætte til begyndende depression. Eller hvis man har meget travlt, kan det blive oversat til stress. og det vil sige, at der sker en psykologisering i nogle af de måder, vi omtaler de psykiske udfordringer, der måtte være.

Sårbare unge

Lav grad af mental sundhed blandt børn og unge har både en kønsmæssig og en social slagside: Flere piger end drenge oplever lav grad af mental sundhed, og børn fra sårbare familier med fx alkoholmisbrug og psykisk sygdom har større risiko end andre for at opleve mistrivsel eller lav grad af mental sundhed.

  • Mellem 70.000 og 130.000 unge under 30 år er hverken i uddannelse eller i job.

  • Denne gruppe oplever dårligere mental sundhed end unge i uddannelse eller job.

  • De er kendetegnede ved, at deres forældre har kortere uddannelse end gennemsnittet, at de oplever manglende forældreopbakning og at en højere andel af dem oplever psykiske sygdomme og misbrugsproblematikker.

  • Særligt børn fra sårbare familier, det vil sige familier med for eksempel alkoholproblemer eller psykisk sygdom, er særligt udsatte for sociale og psykiske problemer senere i livet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Rette hjælp

I dag ville Emma Sigersen ønske, at nogle havde opdaget endnu tidligere, at hun ikke havde det godt.

- Der var nogle meget klare tegn på mistrivsel, fordi jeg ændrede adfærd så drastisk. Fra at være en aktiv del af det sociale og faglige gik jeg til at falde i søvn pludseligt, fordi jeg ikke kunne sove om natten. Det var meget atypisk. Jeg ved, at folk så det, fordi jeg fik skældud. Og jeg ville ønske, at folk var stoppet op.

Et billede af Emma kort før hun blev syg. Foto: Privatfoto

Selvbestemmelse var også noget af det, Emma savnede, da hun var mest syg.

- Jeg følte ikke, jeg blev ordentlig inddraget, fordi jeg var under 18 år, så mange beslutninger var ikke op til mig. Jeg følte, det blev vægtet højt, hvad mine lærere og forældre syntes.

Som et led i at løse udfordringerne har Region Nordjylland sammen med specialister, kommuner - og ikke mindst børn og unge - udarbejdet nogle anbefalinger i en tilgængelighedsanalyse. Her anbefaler de endnu mere fokus på inddragelse af familie og samarbejde med kommunerne.

Det er vigtigt er, at man som ung eller barn får den rette hjælp på det rette tidspunkt

Jan Mainz

- Det, der er brug for nu, er at få planerne til at leve i det virkelige liv. Så den psykiske sårbarhed kan nedbringes.

Her er samarbejdet med civilsamfundet afgørende, påpeger Jan Mainz.

- Det er vigtigt, at vi har hele uddannelses- og beskæftigelsesområdet med. Det er noget af det, der er med til at give en identitet og glæde I livet. Så det er også meget væsentligt.

- De børn og unge, som mistrives nu, er jo dem, der skal ud på vores arbejdsmarked, så vi skal også forberede dem på det. Og det gør vi ved at tage hånd om dem.

Det er dog et faktum, at manglen på speciallæger og andet personale giver udfordringer. Og ventelisterne bliver længere og længere.

Fra 2010-2016 har regionen oplevet en stigning i behandlinger på 110 procent. Og i årene herefter er tallet steget yderligere 30 procent. To gange, forklarer Jan Mainz.

- Vi tager alle henvisninger dybt, dybt alvorligt. Men vi bliver også nødt til at prioritere, så vi kigger på, hvem er bedst kan vente lidt mere.

Vi skal ikke glemme, at størstedelen af børn og unge har det godt

Jan Mainz

Et lys for andre

Emma Sigersen har arbejdet intenst for at få det bedre. For hende hjalp det blandt andet med nedtrapning af medicin og psykologsamtaler.

- Jeg var meget flad i mit humør, træt og uoplagt, men så begyndte jeg at komme tilbage til hverdagen. Jeg accepterede min situation. 

- Jeg er okay med det nu. Men det var svært, da jeg fik diagnoserne. Bipolar er jo en kronisk lidelse. Det troede jeg dengang betød, at jeg skulle have det dårligt resten af livet.

For nyligt er Emma udskrevet ambulant fra Psykiatrien og har hele vejen igennem talt åbent om sit forløb.

Foto: Michael Guldbrandt Brønnum

- Det er en udvikling jo. Men jeg har fået meget glæde af at være social igen, for man kan få så meget glæde og gavn af at lukke andre mennesker ind i sit liv. Man føler sig værdsat, forklarer hun.

Derfor ser Emma Sigersens hverdag anderledes positiv ud nu. Hun har desuden fået job i psykiatrien som såkaldt peer-medarbejder, hvor hun bruger sine egne erfaringer for at forbedre livet for andre.

- Vi laver forskellige ting sammen med brugere fra psykiatrien. Jeg er især sammen med de unge, hvor jeg kommer og laver ting sammen med dem.

Det sparker virkelig røv i min recovery, at jeg har fået det job

Emma Sigersen

Til foredrag og sociale medier deler Emma Sigersen åbent sit forløb og hverdag.

- Jeg synes selv, det er stort, når andre deler, og jeg læser noget, jeg kan genkende. Så jeg håber, jeg kan give andre det, siger hun.

Foto: Privatfoto

Så tror jeg, mange unge ikke har et sprog for det, der foregår i dem. Så hvis man kan låne lidt fra hinanden og øve sig lidt, vil det være positivt.

- Jeg drømmer om at få ro på. Sådan en lidt kedelig drøm om at slå sig ned, få et sted af bo, en kæreste og måske børn.

- Ellers er min drøm bare, at jeg bliver ved med at have det godt. At jeg fortsat kan mestre de symptomer, jeg stadig har. Og gradvist give mere og mere slip på det sygdom, der har fyldt. Så der er plads til bare at være mig.

Jeg vil gerne være den person, der kan bære håbet og være en inspiration for andre

Emma Sigersen


Vild biljagt, hunde og droner: Sådan fangede politiet tre tyve

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

Der blev fundet tyvkoster i bilen.

Lørdag aften klokken 21.45 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse omkring et indbrud i et sommerhus i Tversted, der var i gang i samme øjeblik.

Derfor blev både hundepatrulje og beredskabspatrulje sendt afsted med det samme mod adressen.

Dog nåede politiet ikke helt frem til sommerhuset, før en bil med tre personer kom flyvende forbi dem.

- Derfor forsøger patruljen at få bragt bilen til standsning, men den fortsætter i fuld fart, og vi sætter efter dem, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Jagtet i bil og til fods

De tre mænd kaster undervejs ting efter patruljebilen, og det er først, da mændene ender ved havneområdet i Hirtshals, at det lykkedes politiet at få standset bilen.

- De endte med at køre fast i et grønt område, så vi fik anholdt de to af dem der, forklarer vagtchefen.

Den tredje gerningsmand valgte dog at fortsætte jagten til fods.

- Vi sender en hundepatrulje efter ham, og så kom vores indsatsleder med en drone med termiske kamera, så det lykkedes dem hurtigt at finde man liggende i noget krat, oplyser vagtchefen.

Politiet får anholdt den sidste gerningsmand, mens man også beslaglægger bilen, da der i forbindelse med biljagten har været kørt vanvidskørsel. I bilen fandt politiet fem y-stole.

De tre mænd er henholdsvis 25, 35 og 37 år og har bopæl i Hjørring. De har alle været forbi politigården i Aalborg, men blev senere løsladt, da man ikke fandt juridisk grundlag for at fremstille dem i et grundlovforhør.


Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de randsten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy