De må egentlig ikke, men der bliver stadig langet flaskeøl over disken på Rytterbaren i Ranum.

Kan man drive et værtshus uden en alkoholbevilling?

- Det kan man ikke. Det siger sig selv, siger Rytterbarens bestyrer Anni Høgh.

Vesthimmerlands Kommune har efter et ekstraordinært møde i kommunens bevillingsnævn taget alkoholbevillingen fra Rytterbaren. En beslutning, indehaverne ikke forstår.

- Det sætter os i en svær situation, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal forholde os til det, fordi vi ikke ved, hvad grundlaget er for beslutningen, siger Lone Havndrup Hoffmann, som er administrationschef hos Larsen & Kristiansen Ejendomme, der ejer Rytterbaren.

Byens borgerforening bakker op.

- Jeg er rystet. Jeg begynder at føle, at det er en chikane mod byen. Det er den ene ting efter den anden, vi oplever, bliver lukket. Man kan mene sit om at have et værtshus i byen, men det betyder fællesskab for mange, siger Heidi Jakobsen, som er formand for Ranum Borgerforening.

Se indslaget her:

Skal levere dokumentation

Bevillingsnævnet henviser til paragraf 18 i restaurationsloven, som siger, at man kan miste en bevilling, 'når bevillingshaveren ikke længere udnytter alkoholbevillingen'.

Rytterbaren har været lukket ned i en længere periode. Først på grund af corona og siden renovering, og værtshuset åbnede derfor først igen i juni.

- Vi prøver at sige: ’Hvor længe må man holde lukket for, at der ikke sker bortfald?’ Det har kommunen ikke svaret på, så vi ved det ikke, og jeg har talt med Erhvervsministeriet, som siger, at der ikke er nogen retspraksis på området, siger Lone Havndrup Hoffmann.

Det er Vesthimmerlands Kommunes borgmester Per Bach Laursen (V), der er formand for kommunens bevillingsnævn. Han uddyber, hvorfor værtshuset i Ranum har mistet sin alkoholbevilling.

- Enhver, der bevæger sig i Ranum, ved jo, at Rytterbaren har været lukket. De siger, at den har været under renovering, men den har været lukket, og det har strakt sig over flere regnskabsår, og derfor har vi bedt om bevis på, at der har været drift, siger Per Bach Laursen.

Risikerer lukning

Ifølge Lone Havndrup Hoffmann har Rytterbarens revisor leveret den dokumentation, kommunen efterspørger, men det er Bevillingsnævnets formand ikke enig i.

- Vi skal sikre os, at vi har den samme procedure ved alle bevillinger i Vesthimmerlands Kommune, så det er bare et lille regnskab fra 2023, vi efterspørger, siger Per Bach Laursen og konstaterer:

- Ellers er det jo lovligt at søge en ny bevilling.

Uden alkoholbevilling er Rytterbaren i overhængende fare for at lukke. Indehaverne er derfor klar til at gå rettens vej for at vinde over kommunen, og de kan godt regne med borgerforeningens støtte.

- Uanset, om det hedder et værtshus, et lægehus eller hvad det hedder, så må det være en borgerforenings pligt at støtte op om, at vi beholder ting åbne her i byen, så vi kan fortsætte med at blomstre og få nye tilflyttere til, siger Heidi Jakobsen.

Aalborg Håndbold døjer med skader før opgøret, der i dansk regi er et topopgør.

Anfører Rene Antonsen er ude, ligesom Thomas Arnoldsen, Lukas Nilsson og målmand Niklas Landin er ude med skader.

- Ja, jeg vil selvfølgelig hellere have haft, vi havde fuld trup, for så har vi et meget bedre hold, siger direktør for Aalborg Håndbold, Jan Larsen, og fortsætter:

- Men man kan ikke sige andet, end at de andre spillere så må gøre det, og det er de også dygtige nok til.

Direktøren glæder sig dog også over, at det begynder at lysne en smule med de skadede spillere. Veteranen Henrik Møllgaard er tilbage i forsvaret, ligesom fløjspilleren Buster Juul også er meldt klar igen.

Se interviewet med Jan Larsen herunder:

Det er også tiltrængt for Aalborg Håndbold at få spillerne tilbage i fuldt vigør, for kampprogrammet byder på det ene store opgør efter det andet.

Og det starter altså allerede i aften med opgøret i Sparekassen Danmark Arena i Gigantium i Aalborg. En kamp der starter 19.00.

Lørdag gælder det GOG på udebane og torsdag i næste uge skal aalborgenserne til en spansk kystby for at møde de forsvarende Champions League-mestre fra Barcelona.

Følg med på tv2nord.dk i aften, hvor der følges op på Aalborg Håndbolds kamp mod Bjerringbro-Silkeborg.

- Vi har det ad helvede til som avlere.

Sådan lyder det fra John Papsø, der er formand for Midtjyllands Pelsdyravlerforening, og bosat i Kjellerup. Det handler om, at mange minkavlere stadig ikke har modtaget erstatning fra staten, efter deres farme blev lukket som følge af coronakrisen i november 2020.

Og så handler det om, at branchen nu igen er kommet i offentlighedens søgelys.

- Det går lige i maven, siger John Papsø, der er rimelig chokeret oven på dagens nyhed om minkskind og hvidvask.

Onsdag er seks personer i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, fordi de er sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed for over 30 millioner kroner. Hvidvask, der blandt andet skal være foregået gennem handel med minkskind og narkohandel.

I alt er 10 sigtede i sagen, og ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet har otte af dem relation til produktion og salg af minkskind. En af dem har bopæl i Thisted Kommune, en anden i Lemvig Kommune, mens den sidste trækker tråde til Bording-egnen.

- Det rammer hårdt, at der er nogle forbrydere, der går og laver sådan nogle ting.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille, at det er nogle fra branchen. Men der er jo altid brodne kår alle steder, siger John Papsø.

Tager kraftigt afstand

Og det er også sådan formand for Thy-Mors Pelsdyravlerforening, Jesper Balle, fra Øster Assels på Mors ser på tingene.

- Lige meget, hvilken branchen man ser på, er der brodne kår. Når der er penge i en produktion, så er der altid nogen, der prøver at gå den nemme vej og tjene ekstra, siger han.

Han ærgrer sig over, at der nu igen er postyr omkring pelsdyrbranchen, og understreger, at det, der indtil videre er kommet frem omkring hvidvasksagen, ikke har noget med den almindelige minkavler at gøre.

- Vi kan kun tage kraftigt afstand til det her.

- Det er ikke noget, vi som branche har benyttet os af. Der må være nogle, der har fundet en måde at udnytte skindene på, siger Jesper Balle, der også er 1. viceborgmester i Morsø Kommune for Venstre.

Den sigtede i sagen med relation til Bording-egnen er onsdag i grundlovsforhør, mens de to personer fra Thisted og Lemvig blev anholdt tirsdag og efterfølgende løsladt igen. De er dog fortsat sigtede i sagen.

- I alle sammenhænge - om det er dyr eller mennesker - skal vi tage underretninger alvorlige. Det har vi gjort, fordi vi har en historie med John Byrialsen, som ikke er særlig god, lød det fra borgmesteren for Jammerbugt Kommune, Mogens Christian Gade (V), til TV2 Nord tidligere på året.

Siden har TV2 afsløret, at 73 tidligere medarbejdere hos John Byrialsen, stået frem i dokumentaren 'Mareridtet på Stutteriet' og fortæller om både sex chikane, verbalt misbrug og grooming. Nu reagerer borgmesteren fra Jammerbugt på, at de nye afsløringer faktisk viser, at det også er mennesker, som John Byrialsen har forgrebet sig på.

'Det lyder forfærdeligt! Vi må gå ud fra, at politiet som myndighed tager sig af og får situationen udredt', siger Mogens Christian Gade i dag i et skriftligt svar til TV2 Nord.

Borgmesteren pointerer yderligere, at han håber, at politiets efterforskning kan give oprejsning og retfærdighed for de ofre, som John Byrialsen har krænket. At antallet af ofre er så stort, overrasker professor emeritus fra Aalborg Universitet Anette Borchorst.

- Jeg tror, det er det værste, jeg har set gennem de mange år, jeg har beskæftiget mig med det her emne. Og det er ikke fordi, jeg ikke har set mange slemme sager, udtaler hun sig til TV2.

50 heste begravet

Tidligere på året kom det frem, at 19 af den tidligere stutteriejers heste blev overført til Bratbjerggaard, hvor deres livsvilkår angiveligt skulle ændres til det bedre. Tidligere havde de blandt andet boet på Viegård Stutteri, der var ejet af John Byrialsen, som blev lukket på grund af vanrøgt.

Dengang fandt politiet blandt andet 50 nedgravede heste, så opmærksomheden var stor, da det viste sig, at de 19 hestes nye levested også blev 'hjulpet' på vej af deres tidligere misbruger. Her var der lavet et konsulentsamarbejde mellem Bratbjerggaard og John Byrialsen.

- Jeg blev først ret chokeret, og så blev jeg vred på de her hestes vegne, for min frygt er jo, at de skal trækkes igennem det samme en gang til. Jeg tænkte: "Shit, starter vi nu forfra?", sagde Ghita Zangger Madsen, der er sekretariatsleder hos Hestens Værn, dengang til TV2 Nord.

Dengang udtalte Jammerbugts borgmester sig også, om at kommunen havde øje på det kritiserede samarbejde.

Andelen af børn og unge med en eller flere underretninger er siden 2015 steget støt.

Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Underretninger er bekymringer omkring børn, der bliver indberettet enten af fagprofessionelle eller af borgere til kommunen.

Størst er stigningen i Jammerbugt Kommune. Tilbage i 2015 havde blot 4,2 procent af de 0-18-årige havde en underretning. I 2023 er det tal steget til 10,2 procent. Cirka samme billede tegner sig i både Morsø og Frederikshavns kommuner.

Se hvordan det forholder sig i din kommune herunder.

Underretninger skal ikke give ondt i maven

På landsplan var det i 2023 otte procent af børn og unge, der havde en eller flere underretninger. Den tendens gør sig også gældende i de nordjyske kommuner. Hvor mellem 2,9 procent og 11,4 procent har en underretning tilknyttet.

Louise Austeen Leth er ekspert på sagsbehandling på udsatte børn og ungeområdet ved Social- og boligstyrelsen. Hun har fulgt tallene nøje de seneste år.

- Jeg kan ikke komme med en enkelt forklaring på, hvorfor tallet er stigende. Men en del af det kan være, at der er sket en strukturel ændring i, hvordan kommuner registrerer behandler underretninger. Men jeg ser ikke stigningen som et faresignal, forklarer hun og tilføjer:

- En underretning betyder ikke, at der er noget at være bange for, eller at nogen kommer og tager børnene. Det sker jo kun, hvis man udsætter dem for noget frygteligt. I stedet kan man som forældre tænke, at der er nogle, der gerne vil hjælpe, hvis man har brug for det, og at der er andre, der også er opmærksomme på, at ens barn skal have det godt.

Eksempelvis laver man nu en underretning i sundhedsvæsenet i forbindelse med en diagnose, og det er hendes formodning, at det er en af årsagerne til, hvorfor der er flere underretninger derfra.

Flere frivillige laver underretninger

Når man ser på, hvor der ellers er begyndt at komme flere underretninger fra, er det foruden sundhedsvæsenet også sundhedsplejersker og tandlæger og fra frivillige organisationer.

- I mine ører lyder det positivt med flere underretninger, for jeg tolker det som et udtryk for, at flere frivillige er opmærksomme på deres forpligtigelse til at underrette. Og jeg tror også, at der kommer flere fra eksempelvis skoler og daginstitutioner, fordi vi har lavet meget materiale om underretninger, fortæller Louise Austeen Leth.

Ifølge hende leder underretningerne ofte til en snak om, hvordan forældre eller barnet kan få lidt hjælp.

Der er dog store kommunale forskelle på, hvor mange underretninger, der er i de forskellige kommuner. I Nordjylland er højdespringeren Vesthimmerlands Kommune, hvor 11,4 procent af børnene i 2023 havde en eller flere underretninger knyttet til sig.

Men er det ikke enormt høj andel af børn med underretninger?

- Måske er det bare fordi, at mange tager deres samfundspligt alvorligt i Vesthimmerland. Måske ser sundhedsplejersker der, at flere forældrene lige skal have lidt hjælp. Jeg ser det egentlig mere som et udtryk for, at man har fundet en god måde at gøre det (underretninger, red.) på, så man som forælder slipper for den der ondt i maven, siger eksperten.