Mikkel er konstant irriterende: Har sin egen mission på Facebook

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er særligt i TV2 Nords kommentarspor, at Mikkel Jensen boltrer sig.

Mikkel Jensen arbejder til dagligt som ambulanceredder ved Region Nordjylland og kan være lige præcis den, man har brug for, i en nødsituation. Men når han har pause eller fri fra arbejde, er han ikke ligefrem journalisterne fra Aabybros darling.

Det er nemlig sådan, at Mikkel Jensen regelmæssigt findes i kommentarsporet på TV2 Nords Facebook-side, og det er ikke, fordi han er en heftig debattør.

- Der er jo noget med de rubrikker der, som jeg synes er lidt for meget engang imellem, fortæller han, da TV2 Nord taler med ham onsdag formiddag.

'Selv tak'

Når TV2 Nord deler artiklerne på Facebook fremgår rubrikken i det link, som videresender brugerne her til hjemmesiden, og det er her, hvor ambulanceredderen ser sit snit til at lave et statement.

- Det er jo ikke, fordi det er en mission for mig. Jeg ser det faktisk lidt som en public-service, griner han.

Mikkel Jensen sørger altid for at kvittere med et 'Selv Tak'

Når rubrikkerne har det, som journalisterne kalder 'tilbageholdt information', og rubrikken måske ikke er helt så fyldestgørende, som Mikkel Jensen mener, den bør være, slår han til.

- Det er jo nogle gange sådan, at man med vejrudsigten ikke kan aflæse om de to centimeter sne, der falder, rent faktisk påvirker én, så det hjælper jeg lige nordjyderne med, siger Mikkel Jensen.

Hver gang sørger Mikkel Jensen også for at kvittere med et 'Selv Tak'.

En generel kritik

Selvom TV2 Nord er et af de medier, som Mikkel Jensen følger mest med på, så er 'vi' ikke så unikke endda.

- Det er jo en generel ting, at rubrikkerne bliver lidt friske. Så det sker, at jeg kommenterer med andre steder også, forklarer han.

Mikkel Jensen har ikke nødvendigvis en top tre over typen af artikler, hvor han oftest dukker op i kommentarfeltet, men det er heller ikke svært for ham at sætte ord på, hvilke rubrikker der oftest springer i øjnene på ham

- Vejrudsigten, når det handler om snevejr, så er den altid helt gal. Trafikoverblikket hjælper jeg også gerne med at opsummere, griner han.

Hvad synes du så om det faktiske indhold, som fremgår af artiklerne?

- Det fejler ingenting. Det er kun, når rubrikkerne lige bliver en anelse for meget, at jeg dukker op - og det er jo generelt positiv feedback, jeg får på det også, siger Mikkel Jensen.

Mikkel Jensen medgiver, at tilbageholdent information i rubrikker kan være med til at gøre folk nysgerrige.

- Jeg forstår det jo faktisk godt, og I har jo også en oplysningspligt, og folk læser det jo, siger han.

Redaktionschef på TV2 Nord, Anders Leonhard, forklarer, at TV2 Nord har klare retningslinjer for rubrikker, hvor såkaldt clickbait ikke er den del af rubriksproget.

- Vi vægter troværdighed højt, og vi ønsker ikke at snyde nogen ved at lave rubrikker, som slet ikke er dækkende for indholdet, siger han.

- Men vi arbejder – som de fleste andre medier – med moderne rubriksprog, hvor vi ikke giver alt væk i rubrikken. Vi vil gerne, at folk klikker ind på artiklerne for at opleve vores indhold. Man kan betragte det som en trailer til en film eller serie. Her giver man heller ikke hele handlingen væk, men teaser for indholdet, så folk vil se mere, siger Anders Leonhard.  


Mysteriet om død kvinde vokser: Mange teorier i omløb i lokalsamfundet

Foto: (Privatfoto)

Der er hverken vej eller sti, der fører ud til, hvor kvinden er fundet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politiet er stadig på bar bund omkring, hvem den døde kvinde, der blev fundet på en mark, er.

Selvom det nu er mere end en uge siden, at en død kvinde blev fundet på en mark ved Istrup i Thy, er politiet stadig på bar bund i sagen.

- Vi får stadig henvendelser, og vi undersøger selvfølgelig de spor, der kommer ind, men der er ikke noget, der har givet pote, siger politikommissær Niels Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.

I mellemtiden går snakken i lokalsamfundet. Det fortæller Christina Østergaard Eriksen, som er nabo til den mark, hvor den døde kvinde blev fundet onsdag i sidste uge.

- Det er jo et kæmpe mysterium, helt vildt underligt og rigtigt skræmmende. Så selvfølgelig snakker vi meget om det, siger hun.

Det var onsdag i sidste uge, at den døde kvinde blev fundet. Hun vurderes til at være mellem 65 og 75 år, men meget mere ved politiet ikke.

- Vi tænker mere og mere, at det må være en turist, der har boet i området, siger politikommissæren.

Tidligere på ugen tog politiet kontakt til myndighederne i Tyskland, og Niels Kristensen siger, at man nu også er i gang med at kontakte flere lande for at høre, om nogen savner en kvinde, der svarer til beskrivelsen.

Signalement

  • Kvinden beskrives som 65-75 år

  • 170 cm høj

  • Almindelig af bygning

  • Hun var iført mørkeblå jeans, en lyseblå fleece overdel med lynlås og en mørkeblå stjerne på venstre bryst samt en lys dynejakke og sorte sko af mærket Skechers.

Borgere der kan hjælpe med oplysninger om sagen, bedes ringe 114.

- Vi vil rigtigt gerne have fundet frem til hendes identitet, så vi kan underrette de pårørende, understreger politikommissær Niels Kristensen.

Teorier florerer

Christina Østergaard Eriksen fortæller otte dage er der også mange teorier i omløb. Mange har et bud på, hvad der er sket med den afdøde kvinde.

- Det er alt muligt. Sådan noget med, om det er en dame, der har boet alene med sine hunde, beretter Christina Østergaard Eriksen.

Det er dog hendes opfattelse, at de fleste borgere i området hælder til, at kvinden har været lejer i en feriebolig.

Derfor er hun også godt tilfreds med politiets melding om, at man nu undersøger, om kvinden er savnet i Tyskland og andre europæiske lande.

- Det er jeg rigtigt glad for, og det giver god mening, for vi har mange tyske turister heromkring, pointerer Christina Østergaard Eriksen, der selv har et par udlejningshuse.

Hun tilføjer, at det ikke er unormalt, at en lejer af eksempelvis et sommerhus bor alene, og at huset lejes for flere uger ad gangen. Derfor kan det ifølge Christina Østergaard Eriksen stadig godt tænkes, at den afdøde kvinde er en lejer, selvom der er gået mere end en uge, siden hun blev fundet.

- Det er i hvert fald den teori, vi går med herude lige nu, siger hun.


Internat har fået flere hunde fra hvalpefabrikker: 'En sørgelig tendens'

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjyllands Internat har modtaget flere hunde fra såkaldte hvalpefabrikker.

Snavsede og uhumske omgivelser, små bure og mangel på mad og vand. Det er de forhold, der er observeret på såkaldte hvalpefabrikker, som dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi har slået til mod.

Dyrenes Beskyttelses internat i Hjallerup har fået syv nye firbenede beboere, der kommer fra netop hvalpefabrikker.

- Der er ingen tvivl om, at det er hunde, der ikke har været i menneskehænder hver dag. Det er hunde, der lugter dårligt, fordi de ikke er renlige. Der har ikke været arbejdet med dem, fortæller Karina Fisker, der er leder af internatet.

En vare på hylden

Karina Fisker forstår godt, at dyr bliver avlet med salg for øje, men påpeger også det store ansvar, man skal påtage sig i den forbindelse.

- Og det er slet ikke taget alvorligt i de her sager, siger hun.

Der tages ikke hånd om dyrene og deres behov, og ifølge Karina Fisker anses dyrene på hvalpefabrikkerne blot som 'en vare på hylden'.

- Når vi får hunde ind fra de her sager, så kan man typisk se, at det har været med salg for øje. Man føler lidt, at det er en vare, der er blevet sat ind på en hylde, og så må de stå der og vente på, at der er nogen der kommer og køber dem, fortæller hun.

'Skræmmende'

Dyrenes Beskyttelse modtager flere og flere henvendelser om hvalpefabrikker. Det anses som en sørgelig tendens, som man ellers har advaret imod.

- Jeg synes, at vi har informeret rigtig meget om, hvad man skal være opmærksom på som ejer, når man anskaffer sig en hund. Og at det så er stigende, er jo skræmmende i forhold til, at folk burde vide bedre. Der må jo stadig være en forretning i det, siden det sker, siger Karina Fisker frustreret.

Internatlederen kommer med en klar opfordring til de nordjyder, der er på udkig efter en hund.

- Jeg håber virkelig, at nordjyderne tænker sig om og tjekker op på de steder, de overvejer at anskaffe sig en hund fra. Det er altså en ven for livet.


Kræver hurtig hjælp til pressede fiskere: - Situationen er kritisk

Foto: Grafik: Mie Leonora Heiberg, TV2 Nord

Genrebillede.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Dansk Industri opfordrer til øjeblikkelig handling, så fiskeindustrien ikke tager mere skade.

Der skal gøres noget nu, ellers kan det få alvorlige konsekvenser.

Sådan kan udmeldingen fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) omkring CO2-afgiften på brændstof til fiskeriet opsummeres.

Fra årsskiftet har det kostet fiskerne 2,26 kroner per liter diesel i afgift, og som TV2 Nord har kunnet fortælle, har det presset flere fiskere til at sejle til eksempelvis Sverige for at fylde tanken. Derfor landes der markant færre fisk på de nordjyske fiskeauktioner.

Flere nordjyske borgmestre har allerede inden årsskiftet kaldt på handling fra regeringens side, og nu melder DI sig i koret af kritikere mod den nye afgift.

- Situationen er kritisk, og vi ser i Dansk Industri med stor alvor på situationen. Fiskeriet er en central del af vores erhvervsliv og en hjørnesten i Nordjyllands fødevareproduktion, siger Peter Birkegaard, direktør for Aalborg Portland A/S og bestyrelsesleder i DI Aalborg og fortsætter:

- Uden handling risikerer vi, at hele lokale økonomier og jobgrundlag går tabt, hvilket vil have langvarige negative effekter for regionens fremtidige vækst, siger Peter Birkegaard.

Jeg tror, man meget snart spiller noget ud.

Bjarne Laustsen (S), fiskeriordfører

Løsning skal findes hurtigt

Derfor opfordrer han til, at der hurtigst muligt findes en løsning på udfordringerne med den nye afgift. Han understreger dog samtidig, at DI og erhvervslivet bakker op om den grønne omstilling. 

- Vi opfordrer forligspartierne til hurtigst muligt at komme tilbage til bordet og sikre en udmøntning af den allerede aftalte støtte til fiskeriet og begynde dialogen om de relevante tiltag, der skal understøtte fiskeindustriens fremtid i Nordjylland, siger Peter Birkegaard.

I sidste uge erkendte Socialdemokratiets fiskeriordfører Bjarne Laustsen, at landets fiskere er havnet i en uheldig situation.

- Jeg tror, man meget snart spiller noget ud, lovede han.


Direktør vil benspænd til livs: - Vi halter allerede bagud

Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Onsdag udkom EU-kommisionen med sin længeventede konkurrenceevnestrategi.

Robotteknologien er i rivende udvikling samtidig med, at kunstig intelligens og verden omkring os også buldrer derudaf.

Det mærker de også hos robotvirksomheden Technicon i Hobro, hvor der produceres robotter og udstyr primært til medicinalindustrien.

I front står administrerende direktør Casper Hansen, der håber på bedre konkurrencevilkår.

- Vi skal have det gode produkt ud på markedet meget hurtigere, end det er muligt i dag, lyder det.

Mange benspænd

Han håber derfor, at EU's nye strategi for at styrke konkurrenceevnen ved at reducere bureaukrati og forenkle reglerne kommer til at gøre en forskel.

- Vi har mange administrative benspænd, der gør, at vi ikke kan implementere løsningerne. Det skal eksempelvis være nemmere at anvende kunstig intelligens, så vi kan bruge det i vores produktion, siger Casper Hansen.

Kunstig intelligens kan, ifølge Casper Hansen, være med til at fremskynde udviklingen herhjemme, fordi vi på den vil få større erfaring med den.

Men risikerer vi ikke at gå på kompromis med sikkerheden, hvis vi fjerner reguleringerne?

- Vi halter allerede bagud, og så mister vi jo vores produktivitet. Vi skal selvfølgelig sørge for, at vi har den sikkerhed, der bør være for medarbejderne, men for mig er det ikke et enten eller, det er et både og, svarer Casper Hansen.


Efter dramatisk møde: Endnu ingen erstatning eller undskyldning i Røge-sagen

Foto: Josefine Blicher Brader / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hjørring Kommune har afvist at betale erstatning og vundet sagen i byretten, men sagen fortsætter endnu.

Onsdag aften var byrådspolitikerne i Hjørring Kommune samlet til byrådsmøde, og et af punkterne var en mulig erstatning og undskyldning i sagen om den 29-årige Michelle Røge og hendes søster.

Det kommer efter, at søstrene i årevis oplevede omsorgssvigt af deres forældre, og den historie og konsekvenserne deraf har TV 2-dokumentaren 'Ingen kære kommune' belyst tidligere i år.

Til byrådsmødet, hvor sagen blev behandlet som et lukket punkt, var Erik Høgh-Sørensen fra Vendelbo-Listen til stede, og han har blandt andet tidligere givet udtryk for, at Hjørring Kommune bør give erstatning og en undskyldning, selvom sagen blev vundet i byretten af Hjørring Kommune.

Efter byrådsmødet fortæller han nedenstående i en skriftlig udtalelse til TV2 Nord.

- Byrådet var enig om ikke at tage endelig stilling til forslaget om forligsforhandling og en undskyldning, fordi der skal laves yderligere juridiske vurderinger.

- Vi i Vendelbo-Listen giver byrådet tid til at tænke sig om, men vi vil under alle omstændigheder fortsætte kampen for at få afsluttet denne tragiske sag med en undskyldning og måske et forligsbeløb, så vi undgår flere absurde regninger fra eksterne advokater. Advokaterne er de eneste, som har interesse i at fortsætte denne tragiske sag, for de tjener skattepenge på at forlænge pinen for alle involverede, ikke mindst Michelle og Nanna Røge.

Søstrene kritiserer i dokumentaren Hjørring Kommune for ikke at reagere på en række underretninger, der fortalte om forældrenes misbrug af alkohol og stoffer samt kummerlige forhold i hjemmet i Hirtshals.

Michelle Røge sagsøgte derfor kommunen for ikke at gribe ind trods de mange underretninger om omsorgssvigt af forældrene.

Efter nederlaget i byretten har Michelle Røge valgt at anke til landsretten.

Derfor tabte Michelle

Retten skriver i dommen, at Michelle Røge har levet under særdeles vanskelige forhold i sit hjem, og at det forstyrrede hendes udvikling og liv.

Retten finder det dog ikke bevist, at forholdene var så alvorlige, at de kan karakteriseres som umenneskelig eller nedværdigende behandling efter menneskerettighedskonventionen.

Blandt andet kan Michelle ikke bevise, at hun var udsat for vold i hjemmet.