Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er en "helt særlig" situation, siger EL-profil efter markant forslag

Foto: Privatfoto.

Et opgør er på vej i Enhedslisten. Ved et ekstraordinært møde er der lagt op til at gøre det lettere at ekskludere partimedlemmer.

Det er en helt særlig og problematisk situation, at en del af Enhedslistens bagland gentagne gange undsiger partiets beslutninger – og situationen skal løses.

Nogenlunde sådan lyder budskabet fra Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen, efter at hovedbestyrelsen søndag aften besluttede at indkalde til et ekstraordinært årsmøde i december.

Per Clausen er selv medlem af hovedbestyrelsen, og til det ekstraordinære årsmøde skal det besluttes, hvorvidt reglerne for at ekskludere partimedlemmer skal lempes.

Ifølge Clausen er der brug for "nogle redskaber", så partiet – hvis det er "nødvendigt" – kan skride "til handling” over for personer, som gentagne gange offentligt modsiger og anfægter partilinjen.

Partiet har i flere uger været plaget af intern uro, særligt fordi en del af partiets bagland offentligt har kritiseret partitoppens stillingtagen til krigen i Mellemøsten. De kritiske røster kommer navnlig fra en fraktion, som hedder Rødt Venstre.

Fraktionen består af flere nuværende og tidligere medlemmer af Enhedslisten. Den mener blandt andet, at Enhedslisten bør tage kraftigere afstand fra Israels ageren i Gaza. Hovedbestyrelsen i Enhedslisten fandt for nylig anledning til at pointere, at fraktionen ikke er en del af partiet.

Per Clausen siger til TV 2, at der er enighed i partiet om at "fordømme Israels terrorbombardementer og folkemord i Gaza".

- Men man skal også fordømme, når der sker terroraktioner som det, der skete 7. oktober. Man skal også erkende, at vi ikke kan samarbejde med organisationer, som var involveret i det, siger EL-profilen:

- Vi opererer ikke med dobbelte standarder i Enhedslisten. Vi tager afstand fra terrorhandlinger, som rammer mennesker. Vi tager afstand fra overgreb på menneskerettighederne.

Dæmonisering og udmeldelse

Per Clausen mener, at visse medlemmer af partiet har forsøgt at "bagatellisere" Hamas-angrebet i Israel 7. oktober 2023, mens andre har talt for et samarbejde med den palæstinensiske organisation Demokratiske Front for Befrielse af Palæstina kaldet DFLP – selvom partiet har besluttet at afbryde samarbejdet.

DFLP deltog i hændelserne 7. oktober 2023, skrev B.T. i oktober. Mediet har også beskrevet, at Enhedslisten gennem flere år har støttet og samarbejdet med DFLP. Efter angrebet har partiledelsen taget afstand fra organisationen og stoppet samarbejdet, hvilket blev beskrevet i Jyllands-Posten.

Ledelsens håndtering af uroen har vakt utilfredshed hos Rødt Venstre og har ført til intern uenighed i partiet. For nylig førte situationen til, at to medlemmer – David Rønne og Lone Degn – forlod forretningsudvalget, et centralt organ i Enhedslisten.

I et indlæg i mediet Solidaritet skrev Rønne og Degn tidligere i november om "en skærpet retorik" og "tiltagende dæmonisering" i partiet.

- Desværre bidrager nogle af vores egne medlemmer, folkevalgte og ledelsespersoner til dette. Vi oplever desværre også, at de bidrager til at eskalere konflikten, lød det blandt andet.

Ingen dobbelte standarder

Medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse ønsker nu at ændre partiets vedtægter, så personer fremover kan ekskluderes, hvis der er enighed om det blandt to ud af tre medlemmer. Tidligere har det krævet tilsagn fra fem ud af seks. Med andre ord er der altså lagt op til at lempe reglerne.

- Jeg håber, at dialogen frem mod det kommende årsmøde fører til, at vi efter årsmødet er enige om, at der er nogle grundlæggende principper i Enhedslisten. Og så er bestemmelserne om eksklusion jo ligegyldige, siger Per Clausen.

Hvem skal definere om det, der foregik 7. oktober 2023, var terror, eller om DFLP er en terrororganisation?

- I Enhedslisten definerer vi det ud fra vores principper. Det er rigtigt, at palæstinenserne er et besat folk, og at et besat folk har ret til at forsvare sig – også med våben, siger Per Clausen:

- Men vi tager også afstand fra terror, som vi definerer som at slå civile mennesker ihjel, tage gidsler og udsætter almindelige mennesker for overgreb. Så er der efter vores opfattelse tale om terror. Og det tager vi afstand fra.

Er det ikke en del af Enhedslistens dna, at man har en livlig og åbenhjertig debat, uden at man skrider til eksklusioner?

- Vi har nogle grundlæggende principper om, at vi har ikke dobbelte standarder. Det er en del af vores dna. En anden del af vores dna er, at vi har åbenhjertige og frie debatter, masser af meningsudveksling og kritik. Det skal vi også have fremover, siger Per Clausen.

Dragsted burde gå til SF

I begyndelsen af oktober tog partiets frontfigur, politisk ordfører Pelle Dragsted, kraftig afstand fra de medlemmer, som er gået i rette med ledelsen. Faktisk opfordrede han dem til at melde sig ud af partiet.

- Hvis man på nogen måde forsvarer det eller de organisationer, der deltog, så er man fuldstændig i strid med, hvad Enhedslisten står for, og så hører man ikke hjemme i Enhedslisten, sagde han til Information.

Hanne Schmidt, der er medlem af både Enhedslisten og Rødt Venstre, har omvendt sagt i TV 2-podcasten 'Dato', at Pelle Dragsted bør melde sig ind i SF.
- Så kunne han få en strålende politisk karriere resten af livet, sagde hun i podcasten 1. november:

- Vi kan ikke forlade det parti, som vi har været med til at bygge op, mens Pelle gik i børnehave eller i folkeskole.


Mystisk person donerede 11 millioner til unikt byggeri: Om få dage slår de dørene op

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Byggeriet af den 400 kvadratmeter store nye kirke begyndte for mere end ni måneder siden, og planerne har været mange år undervejs.

En donation på 11 millioner kroner fra en hemmelig privatperson har gjort det muligt for den lille baptistmenighed i Sæby at bygge en helt ny og moderne kirke. Et kirkebyggeri som de på søndag indvier, når den første gudstjeneste holdes i den nye kirke

- Vi kan simpelthen ikke forstå, at det kan være rigtigt, men det er det, og vi er kommet til vejs ende, og det er vi virkelig glade. Vi er taknemmelige, og vi kan ikke forstå, at det er rigtigt, siger Hans Erik Kanstrup, der er formand for Sæby Baptistkirke.

Det startede med et tilsavn om donation på en million kroner for nogle år siden, men nu er det altså endt med hele 11 millioner kroner fra den anonyme giver.

- Det er utroligt, at der er nogen, der har så stort et hjerte, at man vil donere 11 millioner til Sæby Baptistmenighed, tilføjer formanden.

'Et kulturhus'

Byggeriet af den 400 kvadratmeter store nye kirke begyndte for mere end ni måneder siden, og planerne har været mange år undervejs.

- Vi vil gerne gøre det til en kirke og et kulturhus, hvor vi kan samle nogen af byens befolkning. Vi vil gerne kan holde nogle koncerter og nogle foredrag, for at samle nogle af de der 65 plus-borgere, der er her i byen, forklarer formanden.

Baptistmenigheden i Sæby er en af 52 menigheder i Danmark. Menigheden i Sæby blev grundlagt i 1901, og har i den snart 125 år lange historie holdt til på flere forskellige adresser i byen.

Fakta om bygget:

  • Byggeriet på 402 m2 er opført i grå mursten med sort tegltag.

  • Kirkerummet er på 185 m2 og kan med en foldedør deles i 2 rum.

  • Her er stort industrikøkken på 25 kvadrat meter.

  • Stort opholds og mødelokale på 30 kvadratmeter.

  • Lille rum på 15 kvadratmeter.

Håber på at få folk tilbage

Ruth Tengbak er med sine 87 år et af menighedens ældste medlemmer, og hun har været med i menigheden i Sæby i 67 år. Hun håber, at den nye kirke kan få nogle af de tidligere medlemmer, til at vende tilbage.

- Jeg håber, at dem, jeg havde i søndagsskolen, finder tilbage igen, så vi bliver flere og flere, pointerer hun.


Over 100 år på bagen: Hvad skal der ske med færgerne i fremtiden?

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En elektrisk færge koster i omegnen af 100 millioner kroner.

De to Egholmfærger er fra 1963 og 1974, og med en fremskreden alder, kan der opstå behov for udskiftninger lyder det.

- To af delene er faktisk fra 50’erne, så vi kan ikke få reservedele til dem, og går de i stykker, så må færgen ligge stille, forklarer Jens Erik Olesen, der er skibsfører for Egholmfærgen.

- Det bliver dyrere år for år at holde gang i de her færger, forklarer Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

Pensionsalderen nærmer sig altså for Egholmfærgerne ligesom færger andre steder i landet, og en fremtidig løsning skal gerne være mere grøn. Derfor håber flere danske kommuner og småøer på hjælp fra Christiansborg.

- Det er rimelig presserende, fordi den ældste færge, vi har, den er jo faktisk med træbund, og den får vi servicerede her i Aalborg, fordi der er stadigvæk et enkelt værft, der gerne vil arbejde med sådan en type færge, forklarer rådmanden.

Påvirker passagererne

Egholm-færgen sejler hvert år med omkring 200.000 passagerer tur/retur. Derudover sejler de lokale også med færgen hver dag, og de er påvirket af uvisheden omkring færgernes fremtid.

- Jeg er ovre fire til fem gange om ugen, så det er jo helt afgørende. Ellers skulle jeg have en lille båd at sejle over i, lyder det fra Bodil Sørensen, der er Egholm-borger.

Nej tak til lavbro

I forbindelse med etableringen af en tredje limfjordsforbindelse er en lavbro fra Egholm til Lindholm blevet foreslået. Det forslag er dog stemt ned i byrådet, og rådmanden ønsker sig i stedet en elektrisk færge.

- Det smarte, vil jeg sige, det er, at få en færge, der ligner den, som vi har bestilt til Hals-Egense færgen, så meget som muligt, forklarer Jan Nymark Rose Thaysen.

Hvorfor skal I have specifik hjælp til det her?

- Det er jo den grønne omstilling og hvilket tempo, tingene skal køre I. Staten hjælper også med afgift i forhold til elbiler for at få sat den grønne omstilling i gang, påpeger rådmanden.

En elektrisk færge koster i omegnen af 100 millioner kroner.


Før VM ændrede alt sig: Derfor har nordjysk stjerne særlig tilladelse til at forlade lejren

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Se hele interviewet med Simon Hald nederst i artiklen.

- Det er allerede hårdt, synes jeg.

Selvom det lyder som om, det er VM-træningerne, som Aalborg Håndbold-spilleren Simon Hald referer til, så er det altså ikke tilfældet.

I stedet er det afsavnet til sin blot 20 dage gamle søn, som landsholdsspilleren snakker om.

23. december blev Simon Hald nemlig far for første gang, og det har altså præget nordjydens kommende VM i Herning.

- Vi prøver med noget Facetime, det gør lidt op for det. Så kommer min kæreste og hendes mor også ned her lidt senere i et sommerhuset ikke så langt herfra (Herning, red.). Så kan jeg køre ud en gang i mellem og se den bette, forklarer Simon Hald.

- Ellers tror jeg, det havde været svært, hvis jeg skulle gå en hel måned uden at have kontakt til ham, tilføjer han.

Simon Hald og Danmark spiller den første kamp ved VM imorgen tirsdag mod Algeriet klokken 20.30 i Jyske Bank Boxen.

Se hele interviewet med Simon Hald herunder:


Efter årelangt smertehelvede: Murer-Brian fejrer ét år med seniorpension

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det sker samtidig med, at ordningen selv fejrer femårs fødselsdag.

Hofter, hænder og led i hele kroppen der gør ondt. Det er hverdagskost for Brian Olsen, der hele sit liv har arbejdet som murer.

Men sidste år lykkedes det ham efter en lang sej kamp endelig at sætte punktum i sagen om, hvorvidt han kunne få tilkendt seniorpension.

- Det er meget sjældent, at jeg nu tager en smertestillende, fordi jeg kan tage de hensyn til min krop, jeg har brugt for, fortæller Brian Olsen.

Antal fultidspersoner med seniorpension fordelt i Nordjylland:

  1. Aalborg - 887

  2. Hjørring - 457

  3. Frederikshavn - 381

  4. Thisted - 339

  5. Mariagerfjord - 299

  6. Jammerbugt - 278

  7. Vesthimmerland -268

  8. Brønderslev - 228

  9. Rebild - 158

  10. Morsø - 138

  11. Læsø - 15

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

En verden til forskel

Brian Olsens psyke led også et gevaldigt knæk på grund af de daglige smerter, men i dag kan både han og kæresten, Lotte Torp Olsen, bedre slappe af i hinandens selskab.

- Når han kommer her, er han bare i meget bedre humør end tidligere. Det betyder rigtig, rigtig meget, at han nu har fået ro på den front, lyder det fra Lotte Torp Olsen.

Se hele indslaget om Brian Olsen og Lotte Torp Olsen her.

Ifølge Gigtforeningen er det knap halvdelen af alle dem, der får tilkendt seniorpension, som døjer med stærke smerter i kroppen eller gigt.

Lotte Torp Olsen, er én af dem, der har gigt, og som i år endelig kan søge ordningen.

- Det er hårdt at gå rundt og have ondt hele tiden. Før var det Brian, der var påvirket af det, og nu er det mig. Så det er svært, siger hun.

En vej ud af det sidste helvede

I hjemmet har både Brian Olsen og Lotte Torp Olsen støttepuder, hævede sofaer og forhøjede toiletsæder for at få hverdagen til at fungere.

Det sidste, der nu mangler, er, at Lotte Torp Olsen også kan blive godkendt til seniorpension, når hun kan søge til april.

- Det trykker jo psykisk, og påvirker mig meget. Jeg har altid selv kunnet gøre alt, og jeg har aldrig bedt nogle om hjælp. Så det ville betyde meget, fortæller Lotte Torp Olsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En afløser for den solgte angriber, John Iredale, viser sig i øjeblikket frem.

  • 199 centimeter høj

  • Angriber

  • 28 år

  • Gratis

  • Spillede 22 Bundesliga kampe sidste år.

Det er et ordentligt skur, som AaB i øjeblikket ser an på træningsbanerne på Hornevej.

Tyske Aaron Seydel bliver disse dage set an af Superligaklubben, der allerede få dage inde i det nye år solgte ud af den relativt slunkne angriberbesætning.

Og udover at skyde godt i vejret er den 28-årige tysker også i besiddelse af et solidt CV.

Han spillede i sæsonen 2023/2024 for nedrykkerne Darmstadt, hvor han lavede to mål i 22 kampe.

Men siden sæsonafslutningen har han holdt en ufrivillig lang sommerferie. Han er således kontraktfri, hvilket kan komme AaB til gavn, da man derfor ikke skal betale overgangssum for et eventuelt samarbejde.

Til gengæld skal der så bankes godt et halvt års rust af den langlemmede angriber, der er tre centimeter højere end Nicklas Helenius, AaBs eneste tilbageværende naturlige frontangriber.

Han har været meget skadet, og blandt andet derfor har Oliver Ross spillet en stor del af kampene som AaB-spydspids.

Aaron Seydel har udover kampene i Tysklands bedste række også spillet 88 kampe i den næstbedste og 52 kampe i den tredjebedste tyske række. I de i alt 140 opgør har han lavet 21 mål, ifølge Transfermarkt.com, så nogen torjäger er han ikke.

I den anden ende af banen tyder det på, at AaB er ved at afhænde et af klubbens store salgsobjekter, den sjællandske midtstopper, Sebastian Otoa.

Til fondsbørsen har AaB meddelt, at man i øjeblikket forhandler om et salg af ham til udlandet.

Det kan du læse mere om her: