Gang på gang har Jens Nygaard Johansen nikket ja, når der blev spurgt om flere penge.

Han har vurderet ud fra de oplysninger, han havde, at der var en god grund til, at man gik tiggergang og bad om økonomisk hjælp.

Sådan havde de fleste af hans kolleger i Frederikshavn Byråd det også.

I hvert fald stemte et politisk flertal tilbage i efteråret 2023 hele tre gange ja til at garantere for lån til den nu skandale-ramte havn, Frederikshavn Havn.

Hele 207 millioner kroner var Jens Nygaard Johansen med til at stille kaution for.

Hemmeligt notat

Mens det gik op for Jens Nygaard Johansen i løbet af efteråret 2023, at havnen akut manglede penge, så vidste Frederikshavn Kommune allerede i januar 2022, at økonomien var voldsomt udfordret.

Det viser et hidtil hemmeligholdt notat nemlig.

Notatet beskriver, at havnens økonomi er elendig:

"Havnens økonomi hænger ikke sammen, og omsætningen og indtjeningen i havnen er ikke og har ikke siden 2018 været stor nok til at klare betalinger af renter og afdrag på havnens gæld", står der i notatet udarbejdet af Frederikshavn Kommune.

Informationer, som Jan Nyggaard Johansen og det øvrige byråd aldrig fik.

- Det er sgu vigtigt, vi får dem (informationer, red.), lyder det fra Jens Nygaard Johansen, der er valgt Danmarksdemokraterne til byrådet i Frederikshavn.

Borgmester Birgit S. Hansen (Socialdemokratiet) valgte i januar 2022 i første omgang at holde notatet for sig selv og efter en måned at dele informationerne med en håndfuld af sine kolleger i Frederikshavn Byråd.

Jens Nygaard Johansen er ikke blandt dem.

Han får først mere end to år senere oplysninger om notatet.

- Det er vigtig information. Jeg stiller mig selv det spørgsmål, hvorfor har man ikke reageret noget før, for det viser jo tydeligt, at der er noget galt nede på havnen, siger Jens Nygaard Johansen.

Det kom for alvor til såvel byrådets som offentlighedens kendskab i foråret 2024.

I foråret 2024 kollapsede økonomien i havnen fuldstændig.

Trods lånegarantier på mere end 200 millioner kroner fra kommunen, var der ikke flere penge i kassen.

I maj overtog Frederikshavn Kommune havnen og en gæld på 1.7 milliarder kroner.

Et hundemekka.

Sådan beskrev Jørgen Bak Rasmussen sin vision og håb for Rold Gammel Kro, da den åbnede som Danmarks første hundekro. Her vil gæster kunne komme på besøg med menneskets bedste ven.

- Hunden er jo en del af familien. Så det er jo ærgerligt, at man skal køre den ud på en pension, hvor den ikke kan lide at være, udtalte Jørgen Bak Rasmussen til TV2 Nord tilbage i august.

Booket frem til jul

Men hvordan står det så til med hundekroen to måneder senere?

- Det går virkelig godt, og det er gået stærkt. Vi har haft gæster fra hele landet og udlandet. Vi er fuldt booket i dag (torsdag, red.) og er faktisk også halvt booket helt frem til jul, fortæller den glade ejer.

Derudover har der også været fornemt besøg på hundekroen. De har nemlig haft besøg af Joe Biden.

Dog ikke den amerikanske præsident, men en Border Collie fra Nordsjælland, der blev født på dagen, hvor Joe Biden blev indsat som præsident i USA for snart fire år siden.

- Det er en meget dameglad hund. Det er lige før, den skulle have heddet Bill Clinton, siger Jørgen Bak Rasmussen med et grin.

Taler sammen

Udover at kroen skulle være et hundemekka, var det også et stort ønske for Jørgen Bak Rasmussen, at gæsterne ville tale og være sociale med hinanden.

Også det er gået strygende.

- Folk snakker rigtig godt sammen. De spørger ind til hinandens hunde, og de kan tale om, at de har haft samme hund før. Også gæster, der ikke har hund med, taler rigtig godt sammen med de andre gæster. Det er fantastisk, siger kroejeren.

Hundene har adgang til stort set alt, som menneskene har, også i spisesalen, hvor der er buffet til både hunde og mennesker.

I sommer besøgte TV2 Nord hundekroen i Rold. Se indslaget her:

Derfor var der også lidt betænkeligheder i begyndelsen hos Jørgen Bak Rasmussen.

- De fleste hunde, der kommer, er jo vant til at sidde ved bordene, så det har heldigvis ikke været et problem. Og det har heller ikke generet de gæster, der ikke har hund med, forklarer han.

Det er en bred palette af besøgende, som gæster Gammel Rold Kro. Der er folk der kommer med hunde, som deltager i hundesport, almindelige hundeejere og som sagt gæster uden hund.

Men særligt en slags besøgende har overrasket Jørgen Bak Rasmussen.

- Der er kommet rigtig mange mountainbikere. Og det kan både være nogle, der kun kommer med deres cykel eller med både hund og cykel, men det var ikke noget, jeg lige havde regnet med, slutter ejeren.

Det står skidt til med læseevnen hos de nordjyske 9. klasser.

For med et karaktergennemsnit på 5,3 i læseprøven hos dette års afgangselever har man nemlig ramt det laveste niveau i mere end ti år. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriets statistikbank.

Og regeringens forslag om at ansætte flere læsevejledere løser ikke problemet. Det mener formand for Landsforeningen for Læsepædagoger, Thomas Als.

- De nuværende læsevejledere mangler ikke nye kolleger – de mangler tid og ressourcer til at udføre deres arbejde ordentligt. På nogle skoler afsættes der kun to til tre timer om ugen til læsevejlederens opgaver. Det er langt fra tilstrækkeligt til at give elever og lærere den nødvendige støtte i læseundervisningen, siger han og tilføjer:

- Selvom behovene kan variere fra skole til skole, bør der som minimum afsættes en tredjedel af læsevejledernes arbejdstid til kerneopgaver. På den måde vil vejlederne bedre kunne planlægge målrettede læseindsatser, samarbejde med lærere og yde den nødvendige støtte til elever med læseudfordringer.

Han bliver bakket op af Mathilde Mikkelsen, der er lærigsansvarlig hos FrontRead, der en digital læsetræningsplatform. Hun er ofte i dialog med Region Nordjyllands læsevejleder.

- Ressourcemanglen skaber mærkbar frustration blandt læsevejlederne. Ud over at de savner mere tid til opgaverne, oplever vi også, at mængden af tid, der afsættes til læsevejledningsopgaver, varierer markant. Det afspejler en grundlæggende mangel på klare standarder for, hvad der kræves for at udføre opgaven som læsevejleder godt, forklarer hun.

Det er jo hele tre ting på en gang.

Sådan lyder det for tiden blandt publikum på Teater Nordkraft, for skuespillerne på scenen skal holde styr på både kogekunst, hygiejne og selvfølgelig skuespil.

- Det kræver virkelig 110 procent fokus. Jeg føler nogle gange, det er som at stå med en tredobbelt bypassoperation, smiler skuespiller Jonathan Stahlschmidt fra Teater Nordkraft.

Stahlschmidt er kok og chef i køkkenet, og styrer i løbet af forestillingen de tre andre skuespillere på scenen, når de laver mad til publikum.

- Det er rasende fedt, for det er som om, det bare flyver afsted sådan der, og man er bare på, forklarer Jonathan Stahlschmidt.

Maden spiller en central rolle i teaterstykket 'Ensemble, c’est tout' på Teater Nordkraft, og hele salen dufter af mad.

- Mad er det mest fantastiske at kunne mødes om. Det er madens opgave her. Den skal skabe relation og interaktion mellem publikum, fortæller Minna Johannesson, der er en af stykkets to instruktører.

Skuespillerne er helt enige med deres chef.

- Jeg synes mad og teater, det minder enormt meget om hinanden, fordi det er ægte, det er noget, der sker her, siger Jonathan Stahlschmidt.

Hygiejne på scenen

En af udfordringerne ved at kokkerere og spille skuespil på samme tid er hygiejnen.

- Det er hele tiden at vaske hænder og spritte. Jeg tror ikke publikum ser en hundrededel af alt det, de egentlig laver, uddyber instruktør Minna Johannesson.

Efter forestillingen er der løgsuppe til alle. Lavet fra bunden i løbet af de sidste par timer.

- Mange publikummer tror, det er et eller andet catering, som vi bare lige løfter frem, men nej de laver faktisk alting selv her på scenen. Hvis vi snød, det ville være for nemt, påpeger Minna Johannesson.

Og gæsterne virker til at nyde den kulinariske overraskelse umiddelbart efter tæppefald.

- Den er faktisk ret god (løgsuppen, red.) Der er lang tid siden, jeg har smagt det. Det er en fed ting, lige efter man er færdig med sådan en oplevelse her, siger Rasmus Vester til TV2 Nord.

- Det er faktisk ikke noget, jeg har prøvet før, men jeg synes, det er et ret fedt koncept, fortæller Christian Holfelt.

Ensemble, c’est tout på Teater havde premiere 16. oktober og det spiller til og med 9. november.

30.000 til 35.000 er ramt af sygdommen i Danmark.

En sygdom, som rammer folk meget forskelligt, og det gør det netop svært at vide, hvilket forløb og fremtid man kan forvente.

Blødende tyktarmsbetændelse er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, også kaldt Colitis Ulcerosa, som ofte rammer mennesker i en ung alder.

Men danske forskere ved projektet PREDICT ved Aalborg Universitet har nu gjort en vigtig opdagelse. De har nemlig fundet frem til, at en bestemt genetisk variant kan anvendes til at få et indblik i det fremtidige sygdomsforløb for nogle patienter.

- Vi har i længere tid kendt til genet og koblingen til tyktarmsbetændelse. Men ingen har førhen vist, at det samme gen kan bruges til at forudse, om en patient er i øget risiko for alt fra højere medicinforbrug til omfattende operationer.

Sådan lyder det fra Marie Vibeke Vestergaard, der er hovedforfatter på en videnskabelig artikel om forskningen.

Vigtig viden

Nogle mærker kun meget lidt til sygdommen, men for andre er sygdommen skyld i flere indlæggelser, operationer og varierende medicin. Symptomerne kan for nogle også forsvinde i længere perioder, men oftest kommer de igen. Netop dette kan gøre det svært at vurdere om behandlingerne faktisk har den ønskede virkning.

Marie Vibeke Vestergaard fortæller, at den nye viden i den genetiske variant er meget vigtig nu, hvor man ønsker at blive markant bedre til at sammensætte og tilpasse behandlingerne til den enkelte patient.

Forskningsundersøgelsen baserer sig på genetik og sundhedsdata i Danmark, og netop her bemærkede forskerne, at omkring tre procent af de patienterne med sygdommen havde denne genetiske variant. Blandt dem gik mere end 40 procent gennem en større mave-tarm-operation i de tre først år med diagnosen. Det var kun gældende for ni procent hos patienterne uden den specifikke variant af genet.

Ifølge Marie Vibeke Vestergaard kan opdagelsen både gavne samfundet og patienterne personligt.

- Det væsentligste er selvfølgelig, at det ville kunne forbedre livskvaliteten for patienterne. Derudover kan vi som samfund spare ressourcer ved at målrette behandlingen fra start og ikke behandle i blinde