Efter en nok for mange skuffende start på Champions League skulle Aalborg Håndbold onsdag tilbage i kampen, da Pick Szeged gæstede Sparekassen Danmark Arena.
Her formåede aalborgenserne at vinde med 29-28.
Tilbage for nordjyderne var blandt andet Thomas Arnoldsen, der har været ude med en ankelskade i en længere periode. Dog var man stadig foruden både anfører Rene Antonsen og Sebastian Barthold.
Det var dog ikke nogen nem opgave, som Aalborg Håndbold stod overfor, for mens aalborgenserne selv lå på en sjetteplads med blot tre point, så havde det ungarske hold andenpladsen med seks point, inden onsdagens opgør.
Derfor var det heller ikke overraskende, at det var gæsterne, der kom bedst fra start. Hjemmeholdet fik dog styr på tingene og overtog hurtigt føringen, som man holdt til pausen, hvor stillingen var 16-15 til nordjyderne.
Aalborg-spillerne kom også stærkt ud til anden halvleg og holdt sin føring.
Selvom gæsterne fik tilkendt straffekast efter slutfløjtet, så var det altså Aalborg Håndbold der løb med sejren til sidst med 29-28, da bolden blev skudt forbi mål.