Hør Mads Hyldig og Martin Riis Kanstrup fortælle om deres koncept i Indblik nederst i artiklen eller på TV2 Nord Salto onsdag klokken 19.45.

Vi har dem alle sammen - bekymringerne, der fylder hovedet med uro og overtænkning, og som kan synes nærmest umulige at slippe igen.

Er jeg god nok?

Hvorfor sagde jeg nu dét?

Hvad sker der, hvis jeg laver en fejl?

Vi kan aldrig slippe helt af med de mange tanker, men vi kan minimere dem, så de ikke fylder unødigt og stjæler vores energi i hverdagen.

Det mener de to nordjyske psykologer Martin Riis Kastrup og Mads Hyldig, der har opfundet konceptet 'HjerneRo', efter selv at have kæmpet med tankemylder oven på henholdsvis en udsendelse til Afghanistan og uhelbredelig kræftsygdom.

- Det var et konstant pres, som jeg følte mig overvældet over at være i. Jeg var bange for at miste mine venner, fordi min stemme var blevet ødelagt af to kræftoperationer, og jeg vidste ikke, hvad det ville komme til at betyde for mit sociale liv, fortæller Martin Riis Kastrup.

Han lever med en arvelig, kronisk kræftsygdom, der betyder, at han konstant vil have en eller flere tumorer i kroppen. Netop nu har han to, han har valgt ikke at få fjernet af frygt for konsekvenserne.

Frygter fremtiden

Psykologen Martin Riis Kastrup blev første gang opereret for sin yderst sjældne kræftsygdom som 25-årig i 2015, hvor lægerne fjernede to knuder i halsen. En risikofyldt operation, der endte med at beskadige hans ene stemmebånd i en grad, der betød, at han mistede 90 procent af sin stemme i et helt år.

I 2023 gennemgik han nøjagtig samme omgang, fordi de arvelige kræftknuder vokser ud igen.

- Jeg skal forholde mig til mange usikkerheder i mit liv: Hvad viser den næste kontrol og kommer tumorerne igen? Jeg har samtidig været så uheldig, at halvdelen af min familie har fået konstateret den samme sygdom, så mange af mine pårørende oplever noget lignende. Så det er nogle ekstreme tanker, jeg har skulle forholde mig til, siger Martin Riis Kastrup.

Også som udsendt soldat i Afghanistan kæmpede Mads Hyldig med manglende tvivl på sig selv og tanker om alt det forfærdelige, der kunne gå galt i krigszonen.

- Jeg begyndte at få meget fysiske stresssymptomer: Hovedpine, spændinger i nakken og en klump i halsen, der føltes meget fysisk. Det var et tabu for mig, og jeg turde ikke fortælle folk, hvor dårligt jeg egentlig havde det, siger han.

Fire trin til ro

På baggrund af deres personlige erfaringer opfandt de to psykologer konceptet 'HjerneRo', der i al sin enkelhed går ud på at tænke mindre.

Dermed giver du slip på de fleste af dine bekymringer, tankemylderet og din overtænkning. Lettere sagt end gjort, tænker du måske.

Men med fire enkle trin kan det lade sig gøre på fire uger, lover de to psykologer.

- Det første skridt er at blive klar over, hvilke tanker der fylder for dig. I bogen arbejder vi med fem forskellige typer af tankemønstre: Spåkonen, grubleren, tankelæseren, den indre kritiker og overtænkeren. Og har man 'fuld plade', er der ingen grund til panik. Det betyder bare, man er et normalt, velfungerende menneske. Langt de fleste har de her tanker - det handler mere om mængder. Altså hvor lang tid bruger du på de negative tankemønstre, forklarer Mads Hyldig.

Koncepten er testet af flere psykologer og læger.

De øvrige trin handler om, hvordan du slipper for de mange tanker dagen lang - blandt andet ved at indføre 'tænketid', hvor du øver i at udskyde dine grublerier til et bestemt tidspunkt på dagen.

- Alle tanker føles vigtige, når de opstår. Alle har oplevet at ligge vågen med et problem om natten, som ikke fylder mere, når du vågner. Hvis du udskyder bekymringerne, er følelserne typisk mindsket eller helt væk, og så er det nemmere at kapere, uddyber Mads Hyldig.

Bogen 'HjerneRo' ligger netop nu på Bog & Idés Bestsellerliste.

Katastrofale konsekvenser

De to psykologer understreger, det er meget forskelligt, hvor mange tanker og bekymringer vi hver især kan holde til at have.

- Men det kammer over, når det hindrer ens trivsel, og man ikke føler, man holder fri efter arbejde, og når det bliver svært at give slip på tankerne. Oplever man det som et problem, giver det mening at øve sig i at slippe nogle af tankerne, lyder det fra Martin Riis Kastrup.

- Hvis du har svært ved at falde i søvn, har hovedpine eller hjertebanken, kan være tegn på, at du er mere stresset, end godt er – og at du bruger for meget tid oppe i hovedet, tilføjer Mads Hyldig.

Og konsekvenserne ved at lade stå til, at lade bekymringerne rumler rundt i kroppen uden at tage affære, kan være katastrofale, advarer psykologerne.

- Man bliver overvældet og får mindre og mindre overskud, fordi man aldrig får ladet op mentalt. Og så kan man opleve at blive stresset, deprimeret og få angst, og så bliver det sværere og sværere at få en hverdag til at fungere.

Travlhed er ikke usundt

Koncept HjerneRo er siden sin begyndelse i 2019 blevet udvidet til både en bog af samme navn, en podcast hver 14. dag og rådgivningsvirksomheden Mindcamp med syv rådgivere og base i Aalborg.

På de seneste fem år har Mindcamp rådgivet medarbejderne på mere end 250 virksomheder – hjulpet dem med at håndtere dagligt pres og stress og skabe sammenhold.

Noget, der er et behov for i den travle tid, vi lever i, mener de to nordjyske psykologer.

- Alle er under et stort pres, for der sker virkelig mange ting rundt om os, både på privatfronten og på arbejdspladsen. Jeg tror aldrig nogensinde, der er sket så meget, som der gør i dag, og samtidig er der et overvældende antal nyheder og katastrofer ude i verden, man kan blive påvirket af at følge med i. Så der er virkelig mange ting, der kan presse os, fortæller Martin Riis Kastrup.

Som udgangspunkt kan hjernen godt klare store mængder pres og stress, og derfor skal man ifølge Martin Riis Kastrup og Mads Hyldig ikke være bange for at have travlt i hverdagen.

Men man skal lære at sætte grænser for sig selv - og slippe det ukonstruktive tankemylder.

- Det er vigtigt for vores mentale helbred at lære at koble lidt fra og give slip, så vi kan få genopladet de mentale batterier, siger Mads Hyldig.

Hør Mads Hyldig og Martin Riis Kanstrup fortælle om 'HjerneRo' i Indblik herunder eller på TV2 Nord Salto onsdag klokken 19.45.

Flere end 50 stillinger som lager- og logistikelev havde 20-årige Isabella Hornbech Jensen søgt før jul - opslåede stillinger, uopfordrede og gennem skolens kontakter. Men uden held.

Med udsigten til, at hun efter nytår ville være nødt til at stoppe på uddannelsen og opgive drømmen om at blive færdigudlært lager- og logistikoperatør, blev hun ihærdigt ved.

På TV2 Nord fortalte hun, at hun oplevede, at virksomhederne blev skræmt af hendes ADD-diagnose.

- De bliver lidt bekymrede for min diagnose. Om det kan give nogle problemer for, hvordan deres firma kommer til at gå, eller om der skal særbehandling på, sagde hun i december.

Men kort efter tog historien en drejning. For som et andet julemirakel væltede tilbuddene pludselig ind, efter hun havde fortalt om sine jobudfordringer på TV2 Nord.

Redningen kom fra Støvring-virksomhed

Over hele landet havde folk set Isabellas opråb, for der kom jobtilbud fra Sønderjylland og fra Sjælland og også fra lokale nordjyske virksomheder.

- Det var lidt overvældende. Så jeg måtte lige tage hjem til far, og så lavede vi lidt system i det, siger Isabella Hornbech Jensen.

Alle tilbuddene blev gennemgået, og flere af virksomhederne tog hun til samtale med. Taknemmelig over de mange henvendelser, skulle alle også have et svar. Til sidst faldt valget på Støvring virksomheden Rebild Tavleteknik.

- Det var bare den rigtige mavefornemmelse. Jeg er megaglad, og jeg tror også, det er det rigtige sted, jeg har valgt, siger Isabella Hornbech Jensen.

I sidste uge startede hun hos virksomheden, der laver eltavler. Her kan du se, hvordan det gik på hendes anden dag:

Hos Rebild Tavleteknik er de slet ikke bange for hverken Isabellas ADD-diagnose eller andre diagnoser. Her er der allerede flere af de ansatte, der har diagnoser.

- De kræver en lille smule mere opmærksomhed, kan man sige, og måske en ekstra forklaring til det, de skal lave. Men det arbejde, de udfører, det er så mange gange noget bedre, fordi de har deres egenkontrol af, hvordan tingene skal være, og også stoltheden i, at de faktisk godt kan, siger direktør hos Rebild Tavleteknik Henning Laursen.

Henning Laursen havde ikke selv set Isabella i TV2 Nord, men blev kontaktet af bekendte, der havde set det og mente, at Isabella passede ind. Virksomhedens tidligere elev var netop blevet færdigudlært, så det krævede ikke meget betænkningstid for direktøren.

- Vi syntes, at hun kunne passe rigtig godt her ind i butikken. Vi synes egentlig, at vi er rigtig gode til at håndtere personer med de specielle behov, som Isabella har givet udtryk for, at hun har.

Kalder på hjælp til virksomheder

Det er langt fra alle virksomheder, der har erfaring med ansatte med diagnoser som hos Rebild Tavleteknik. Erhvervsorganisationen SMVDanmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, ønsker derfor, at virksomheder får mere støtte, når de ansætter folk med diagnoser.

- Vi hører, at mange virksomheder er lidt bekymrede for, om de nu kan magte, og hvad det vil betyde, at ansætte en ung med en diagnose, og ikke ved, hvad de skal være opmærksomme på. Vi oplever også, at nogle af dem, der faktisk gør det, føler, at de ender med at stå lidt alene med nogle udfordringer, siger Kasper Munk Rasmussen, der er branche- og uddannelseschef hos SMVDanmark.

Her nævner han for eksempel udfordringer som: Hvad gør man, hvis den unge begynder ikke at møde på arbejde? Og hvordan kan man hjælpe til, at arbejdsfunktionerne passer til de diagnoser, den ansatte har?

- Der mangler man noget viden i dag. Så helt klart, hvis man kan få noget mere hjælp til virksomhederne, vil der også komme nogle flere lærepladser til alle de her unge, som har diagnoser, siger Kasper Munk Rasmussen.

Enhver diagnose er forskellig og har forskellig betydning, derfor understreger uddannelseschefen, at det vil være forskellige ting, der kan hjælpe den enkelte, og at nogle slet ikke har brug for hjælp.

Alligevel har SMVDanmark et konkret forslag til politikerne, som du kan høre her:

Foruden det primære ønske om en garanteret mentorordning, har SMVDanmark også et andet ønske.

- Vi ser også en mulighed i, at man som ung får mulighed for at tage sin uddannelse på deltid. Det er ikke alle, der kan arbejde 37 timer, og derfor er der også mange, som arbejder deltid. Men i dag kan man ikke på samme måde tage sin uddannelse på deltid, og det er noget af det, vi synes, ville være fornuftigt, fordi det også passer ind i mange små og mellemstore virksomheders setup, siger Kasper Munk Rasmussen.

- Lige præcis på det her spørgsmål omkring satellitovervågning, der har vi nogle særlige kompetencer - og nogle særlige virksomheder i det nordjyske - som jeg helt sikkert tror, kan komme til at spille en rolle på alt, hvad der handler om overvågning fra rummet.

Sådan lyder det fra Simon Kollerup, der er forsvarsordfører fra Socialdemokratiet.

Udmeldingen kommer dagen efter, at regeringen præsenterede en forsvarspakke, hvor sikkerheden i Grønland og på Arktis skal styrkes.

En del af det kommer gennem satellitovervågning fra rummet, som flere nordjyske virksomheder er stærke indenfor.

- Jeg har jo det grundsynspunkt, at alt, hvad der kan laves i Nordjylland, det bliver det kun bedre af, siger Simon Kollerup og fortsætter:

- Det mest rigtige at gøre lige nu vil simpelthen være at mose på. Det er ikke sikkert, at det er det, vi er allerbedst til i Nordjylland, men det må vi gøre her.

Win-win

To nordjyske virksomheder har allerede budt sig til, og de står klar til at gå i gang med produktionen allerede nu.

Forsvarsordføreren mener, at nordjyderne både skal ind på Christiansborg og i kontakt med materiel- og indkøbsstyrelsen hos Forsvaret.

- Så det er simpelthen bare at lægge genertheden til side og ind at charmere. Det er det, der skal ske nu, fortæller forsvarsordføreren.

På nuværende tidspunkt er der også blevet gjort for lidt for satellitovervågningen ved Arktis, medgiver Simon Kollerup, som dog tror på, at det nu kan give nordjyske arbejdspladser.

- Hvis de nordjyske virksomheder også lykkes med at vinde nogle af de nye ordrer, er det ikke bare, at Nordjylland er med til at løse verdens sikkerhedspolitiske problem. Det er også arbejdspladser, vækst og indtjening, og dermed kan det her ende med at blive en win-win på næsten alle parametre.

Det er med stolthed, hun viser rundt i lejligheden i Nykøbing, hvor minder fra Grønland pryder vægge og reoler.

45-årige Lisa Jensen er født i en lille bygd i Østgrønland, men har levet det meste af sit voksenliv på Mors. Hun har en grønlandsk mor og en dansk far, er uddannet lærer og føler sig både dansk og grønlandsk.

Men den lidt mørkere farve i huden har ifølge eget udsagn gjort, at hun mange gange har mærket racismen stikke ansigtet frem i Danmark.

- Det værste, jeg har oplevet, er at blive spyttet i ansigtet på gågaden i Nykøbing. Derudover er jeg blevet kaldt for grønlænderluder, da jeg gik på seminaret, fortæller Lisa Jensen.

Mindreværd

De ubehagelige oplevelser har den 45-årige kvinde båret rundt på i alle årene, og det har sat sig som et mindreværd.

- Jeg føler simpelthen, at jeg er mindre værd end andre, bare fordi jeg har en 'forkert' hudfarve, siger Lisa Jensen.

Og fordi hun både er dansker og grønlænder, så har fordomme og racistiske udfald gjort, at hun føler sig som andenrangsborger i Danmark.

- Det er en følelse af altid at skulle bevise sit værd. At du er god nok, kompetent, og at du bare er noget værd som person, siger hun.

Den 45-årige kvinde finder de grønlandske glasperler frem og ved spisebordet i lejligheden går hun i gang med at lave øreringe, efter den klassiske grønlandske model. Smykker, hun i mange år var bange for at have på.

- Det var ikke noget, jeg nogensinde gik med i skolen, eller sammen med mine danske venner. Eller hvis jeg skulle til fest. Så var det smykker fra Danmark, jeg havde på, fortæller Lisa Jensen.

Initiativer velkomne

Nu er hun, som hun selv siger det, blevet ældre og bærer med stolthed de farvestrålende smykker. Alligevel føler hun sig diskrimineret i Danmark.

- Diskrimination er jo, når du er dømt på forhånd på grund af seksualitet, etnicitet eller politiske holdninger. Det føler jeg bestemt, at jeg er blevet mødt med livet igennem, desværre, siger den læreruddannede kvinde.

Alene af den grund hilser hun og andre grønlændere dagens 12 initiativer mod racisme og diskrimination af grønlændere velkommen.

- Vi er mange, der har forsøgt at sige noget. Vi har bare aldrig vidst, hvilken retning vi skulle råbe og til hvem. Nu bliver der lyttet, og der er brug for fra grønlændernes side, at der er en dialog, siger Lisa Jensen.

Har du aldrig haft lyst til bare at pakke kufferten og rejse hjem til Grønland?

- Jo, Grønland er mit hjem, men det er Danmark også. Jeg hører hjemme begge steder, fordi jeg også er dansker. Jeg ser bare ikke så dansk ud, men jeg er begge dele 100 procent.

- Det, vi kan, er ganske enkelt at trykke play i produktionen, og så kan vi bygge 20 af dem og sende dem i kredsløb om jorden om et år.

Sådan lyder det fra Karl Kaas, der er indehaver og stifter af Space Inventor.

Virksomheden lever af at lave satellitter, og derfor glæder det nye forsvarsforlig om at overvåge Arktis også ham.

- Det er et kæmpestort skridt i den rigtige retning, mener han.

Faktisk tilbød han og Space Inventor allerede for ni år siden regeringen en aftale om overvågningen af Arktis.

- Jeg kunne godt have ønsket mig, at man på nuværende tidspunkt havde reageret et par år i forvejen, kunne vi allerede have haft styr på alt det her.

Fordoble antallet af medarbejdere

Det, som virksomheden kan tilbyde, er et komplet danskejet og lukket netværk af satellitter, hvor man kan overvåge områder for Danmark, uden at Danmark skulle dele data eller købe den af andre, tilføjer ejeren.

Hvis virksomheden bliver leverandør, vil det få store, positive konsekvenser for virksomheden.

- Kunne vi blive hovedleverandør på overvågningsnetværk til Arktis, og måske en medfølgende driftsaftale, vil jeg sige, at vi godt kunne cirka fordoble antallet af medarbejdere minimum til et par hundrede medarbejdere i løbet af et eller to år.

Efterprøve data

Også hos Sternula, der er en anden nordjysk rumvirksomhed, håber man på at kunne blive en del af løsningen for overvågningen.

Virksomheden opsamler såkaldt AIS-data fra eksempelvis fjendtlige skibsfartøjer.

- Det er, hvor du opsamler den data, som skibene fortæller om dem selv. Hvem er de og hvor er de på vej hen. Med AIS 2.0 har du nogle muligheder for at efterprøve den data. Bede dem om at sende en digital signatur, der viser, at de rent faktisk er dem, de siger, de er, fortæller administrerende direktør hos Sternula, Lars Moltsen, og fortsætter:

- Så du kan afsløre nogen, der er eventuelt snyder - det kan være nogle skyggeflåder eksempelvis.