Isabella er prisvinder, men ingen tør ansætte hende

Foto: Thomas Nørgaard Hansen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Efter nytår slukkes Isabella Hornbech Jensens drøm om at få svendebrev, hvis ikke hun har fundet en læreplads.

20-årige Isabella Hornbech Jensens smil er stort, når hun kører truck. Hun elsker det, og hun elsker systemer. Derfor er drømmen at blive lager- og logistikoperatør.

Og hun er da også godt på vej. For grundforløbet er færdiggjort, og i sidste uge modtog hun et legat for sit særlige engagement i sin uddannelse på AMU Nordjylland.

Når man brænder for det, man laver, så gør man det også ekstra godt

Isabella Hornbech Jensen

Alligevel kan hun være nødsaget til at droppe den uddannelse, hun brænder for efter nytår. For mens politikerne kalder på erhvervsuddannede, kan Isabella ikke finde en læreplads.

- Det gør mig lidt bekymret og ked af det. Jeg har søgt over 50 stillinger og bliver ved med tage kontakt til virksomheder, siger Isabella Hornbech Jensen.

Hun oplever, at det er hendes ADD-diagnose, der skræmmer virksomhederne.

- De bliver lidt bekymrede for min diagnose. Om det kan give nogle problemer for, hvordan deres firma kommer til at gå, eller om der skal særbehandling på.

Se indslaget med Isabella her:

Hun har været under skoleoplæring på AMU Nordjylland i et år, fordi det ikke er lykkedes hende at finde en læreplads efter grundforløbet. Men efter nytår er det slut. Hvis hun ikke finder en plads, må hun opgive drømmen om at få sit svendebrev.

Diagnosen

For Isabella Hornbech Jensen betyder ADD-diagnosen, at hun sommetider kan virke mere træt, og nogle gange spørger om ting en ekstra gang. På trods af det har hun gjort sig så positivt bemærket på skolen, at hun altså modtog et legat på 20.000 kroner.

- Vi har mulighed for at indstille elever, som har flyttet sig ekstraordinært i deres uddannelse. Og det har vi oplevet, at Isabella har. Hun er gået fra at være usikker og have brug for meget tryghed, til at hun går i skoleoplæringen og styrer lageret, siger Eva Bach Christiansen, der er uddannelseschef for transport og logistik på AMU Nordjylland.

Onsdag den 11. december modtog Isabella Hornbech Jensen HTS Nordjyllands legat. I begrundelsen stod blandt andet: "Isabella tager ansvar for lageret i Skoleoplæringscentret og oplærer nye... ...Hun har fungeret som rollemodel også ift. aktiviteter udenfor skolen". Foto: (Privatfoto)

Isabella gik på det første forløb på AMU Nordjylland, der var særligt tilrettelagt til elever, der har brug for lidt ekstra tid. Holdet endte med højere karakterer på grundforløbet end det almindelige hold.

- Med nogle diagnoser er det jo et typisk noget med, at man gerne vil have struktur og styr på det hele, og der er ting, der skal lidt i kasser. Det passer meget godt ind på en lageruddannelse, siger Eva Bach Christiansen.

En tredjedel af AMU Nordjyllands erhvervselever på grundforløb har brug for socialpædagogisk støtte, og det lykkes for de fleste at finde læreplads, hvilket ifølge den uddannelsesansvarlige er helt afgørende for, at uddannelserne kan gennemføres.

Viden om ADD

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har med tænkningen at gøre. Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Bogstaverne ADD står således for Attention Deficit Disorder, det vil sige forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H´et for hyperaktivitet er udeladt. ADD bruges således, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.

Betegnelsen ADD anvendes altså om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten er fraværende eller ikke så synlig – med andre ord ”den stille ADHD”.

Der diagnosticeres klart flest drenge og mænd med ADHD, men der er en mere ligelig fordeling mellem de to køn, når det handler om ADD – med et lille flertal af piger og kvinder.

Mennesker med ADD er mere stille og rolige i deres fremtræden, end mennesker med ADHD og hyperaktivitet/impulsivitet. De skaber måske ikke så mange konflikter og forstyrrer måske ikke undervisningen, og det er derfor sværere for andre at få øje på deres vanskeligheder. Derfor får mange ikke stillet diagnosen ADD, før de er unge eller voksne.

Det betyder imidlertid ikke, at de ikke har haft vanskeligheder allerede som børn. De fortæller ofte, at de altid har følt sig anderledes, de har bare ikke vidst hvorfor. Folk omkring dem har måske set dem som stille, generte, dovne, mindre begavede eller indadvendte. Derfor kæmper mange med en uopdaget ADD med en negativ selvfølelse af at være uduelige og med et ofte lavt selvværd.

Kilde: ADHD-foreningen.

Hos ADHD-foreningen har de ingen statistik på, om det er sværere at få en elevplads eller et arbejde med en ADHD- eller ADD-diagnose, men de oplever, at deres medlemmer kan være bekymrede for det og er i tvivl om, hvorvidt de skal fortælle om diagnosen, når de søger.

- Jeg råder dem til at gøre det, de selv har det bedst med. Diagnosen i sig selv er ikke særligt beskrivende, for det kan betyde vidt forskellige ting, for forskellige personer. Det er i virkeligheden bedre, hvis de er tydelige omkring deres behov og ønsker til arbejdet, siger Tine Hedegaard, der er fagchef ved ADHD-foreningen.

Isabella Hornbech Jensen oplyser altid om sin diagnose, og hun håber fortsat, at det lykkes at finde en plads i 11. time.

- Jeg drømmer om et sted, der ikke ser nogen nedtur over min diagnose, men også et sted, hvor jeg kan føle mig hjemme og snakke med folk. I skolepraktikken spiller vi billard hver fredag sammen, og vi har et megagodt sammenhold, og det vil jeg jo også gerne have ude på arbejdspladsen, siger Isabella Hornbech Jensen.

Hun mener ikke, at virksomhederne skal være bange for hendes diagnose. For ud over, at hun stiller et ekstra spørgsmål en gang imellem, har hun ikke brug for særbehandling.

- Jeg mener, jeg er rimelig god til det, jeg gør. Når man brænder for det, man laver, så gør man det også ekstra godt.


Kræftramte Inga kom slemt til skade: Blev ikke spændt ordentlig fast

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Inga Larsen har meldt sagen til politiet, der nu efterforsker, hvad der skete i minibussen.

77-årige Inga Larsen fik et kæmpe chok, da hun for nylig skulle køres hjem efter et af sine mange besøg på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med sin kræftsygdom.

Hun sidder i kørestol og har ikke mange kræfter tilbage i kroppen. Derfor bliver hun kørt til og fra hospitalet af en minibus, hvor der er plads til hendes kørestol.

Men denne tur blev anderledes.

Inga Larsen fortæller, at hendes forhjul på kørestolen ikke blev spændt fast, som man ellers skal.

Så da chaufføren kørte, gik det galt, fortæller hun.

- Da han sætter fart på, ryger jeg bagover og knalder hovedet mod døren. Jeg får en lang flænge og en bule i hovedet. Og det blødte, siger Inga Larsen.

- Knæet gik også i stykker, tilføjer hun, mens hun peger ned på knæet, der stadig er bundet ind.

Efter uheldet vendte minibussen om og kørte tilbage mod hospitalet. Men ifølge Inga Larsen var chaufføren tydeligt irriteret over, at han nu skulle vende om med den stærkt forslåede kræftpatient.

Inga Larsen er svagelig grundet sin sygdom. Hun er afhængig af minibussen for at komme på hospitalet. Hendes problem er bare, at hun nu er bange for at køre med taxaselskabet, der varetager transporten, efter ulykken.

- Jeg ser det (ulykken, red.) for mig hele tiden. Jeg er traumatiseret, siger hun.

Taxa-direktør lukker i

Minibussen, som Inge Larsen bliver transporteret i, er fra Terndrup Taxa og Turistbusser. Selskabets direktør, Kenny Thygesen, vil ikke stille op til interview med TV2 Nord.

Han henviser i stedet til Nordjyllands Trafikselskab (NT), der har det overordnede ansvar for transporten. Men her vil man kun tale om sagen i generelle vendinger.

- Det er absolut et område, som vi er uhyldig opmærksomme på, fordi det jo selvfølgelig ligger også dybt på sinde, at det her foregår sikkert og forsvarligt, siger Erik Frederiksen, driftschef i NT.

Hænder det, at Nordjyllands Trafikselskab laver kontroller med, om chaufførerne nu fastspænder handicappede i kørestol korrekt?

- Vi har en kontrolindsats på flere områder. Udover at vi selvfølgelig sidder og følger op på alle kundeklager, så har vi også ansat personale, der er ude og kontrollere bilerne og sikre sig, at de har det rigtige udstyr og lever op til kravene på området. Herudover er vi også ude på uvarslede kontroller, siger Erik Frederiksen.

Nordjyllands Politi efterforsker nu sagen, men har ikke nogen kommentarer, mens efterforskningen pågår.


Historisk spisested til salg: Her er den særlige historie bag

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et af Aalborgs historiske spisesteder skal have ny ejer efter 106 år i samme familie.

Duus Vinkælder har ligget på Østerågade 9 i Aalborg i 106 år. Historien er unik, og navnet på restaurationen klinger bekendt i de fleste aalborgenseres ører.

Men nu er det historiske spise- og udskænkningssted i Aalborg sat til salg.

- Man håber selvfølgelig på en køber, der har hjertet med i forretningen og har lyst til at værne om det historiske i det, siger Peter Kragh, der ejer stedet i dag, til TV2.

Det var hans farfar Niels Kragh, der i 1918 startede vinkælderen sammen med kompagnonen Duus.

Men familiedynastiet stopper her, for næste generation er ikke interesseret i at overtage forretningen.

Peter Kragh håber dog, at stedet lever videre uden en Kragh som ejer.

Duus Vinkælder summer nemlig af historie. Under besættelsen elskede tyskerne stedet, men det brød farfaren sig ikke om.

Derfor opfandt Niels Kragh og kompagnonen Duus foreningen Christian Den Fjerdes Laug, som kun danskere kunne blive medlem af.

- Så lukkede de forretningen og restauranten og sagde, at nu er det her et laugslokale. Det er for medlemmer. Kun danskere kunne blive medlem. Så stod der en vogter op ved døren og kontrollerede, at det kun var medlemmer, der kom ind, fortæller Peter Kragh.

Det fik den tyske værnemagt op i det røde felt, og en nat raserede en bombe vinkælderen i Aalborg.

I Duus Vinkælder hænger avisartiklen fra krigstiden stadig på væggen.

- Her kan man se, hvordan bomben sprang vinduet og det hele ud af bygningen, siger Peter Kragh, mens han kigger på den store avisforside i rammen på væggen.

Men farfaren var ikke sådan at slå ud, så hovedindgangen blev lukket. I stedet skulle danskerne nu gå gennem en løngang på bagsiden uden at vække tyskernes opmærksomhed.

Historien holder ved

Christian Den Fjerdes Laug eksisterer den dag i dag, og det anses som en særlig aalborgensisk heder at blive medlem. Duus Vinkælder bærer på nordjysk historie, og spørger man gæsterne, er håbet da også, at en ny ejer vil ændre så lidt som muligt.

- Vi håber, der kommer en ny, god ejer, der vil videreføre det, som Duus Vinkælder er, siger Poul Steen Jensen, der er en af de mange tilbagevendende gæster.

Hvis nu der kommer en og tænker, at det her ville være et godt sted at lave en natklub med høj musik?

- Så tror jeg nok, at hele Aalborg vil protestere, lyder svaret.


Foto: Tommy Hald

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny miljøafgift på lastbiler træder i kraft fra det nye år til stor frustration for nordjysk direktør.

Regeringens nye miljøafgift rammer skævt og risikerer at underminere nordjyske virksomheder.

Det mener Jesper Kjær Andersen, der er direktør hos Gear Up Green i Thisted, som leverer toiletter og andet til festivaler i hele landet.

Efter nytår træder en ny kilometerafgift i kraft. Det betyder, at lastbiler over 12 tons skal betale omkring en krone i afgift, per kilometer de kører, og 50 øre oven i for hver kilometer i byernes miljøzoner.

Den afgift kommer ifølge direktøren til at ramme Nordjylland mere end resten af landet.

- Jo længere afstande jo større afgifter skal der betales. Det rammer skævt, hvis du har en virksomhed i Nordjylland, siger direktør Jesper Kjær Andersen og understreger, at han gerne vil den grønne omstilling.

- Det er jo altafgørende i dag, at vi prøver at skabe et bedre klima, siger direktøren.

Den nye afgift er en overgangsordning. Fra 2027 kommer afgiften til at gælde for alle biler over 3500 kilo, uafhængig af hvor de kører. Den løsning havde direktøren foretrukket allerede nu.

- Efter 1. januar er det meget forskelligt, hvordan du skal afregne, afhængig af bilens vægt og hvor i landet du bor. Vi havde gerne set, at det her havde ventet, til alle var med. Så var det ens for alle, siger Jesper Kjær Andersen.

I første omgang rammer afgiften den enkelte vognmand, men ifølge direktøren ender regningen hos forbrugeren.

- For vores vedkommende så bliver det jo på festivalbilletten eller på mad og drikke på festivalen, hvor den almindelige festivalgæst kommer til at betale for det her. Det kan ikke være anderledes – desværre, siger Jesper Kjær Andersen.


Kalenderkaos: - Lidt hårdt at se skuffelsen i deres øjne

Foto: Jesperhus

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Flere skuffede børn forsøgte forgæves juleaftensdag at komme videre i et spil.

Juleaftensdag startede for flere børn skuffende, da de skulle åbne sidste låge i Jesperhus Ferieparks julekalender. 

I julekalenderen gemmer sig koder til ferieparkens spil-app. Et spil, hvor børn kan spille og komme videre med koderne fra kalenderen. Men koderne i nogle af julekalenderne var ugyldige, og derfor var flere børn skuffede juleaftensdag.

Det beretter flere forældre om i kommentarfeltet på et Facebook-opslag, Jesperhus Feriepark har delt.  

- Det var godt nok to skuffede børn, der tastede deres koder i går, skriver en forælder onsdag morgen.

 - Jeg synes godt nok også, det var lidt hårdt at se skuffelsen i deres øjne, da de endelig kunne trykke koden. Og min søn havde sagt, den kode har vi da brugt før, skriver en anden skuffet forælder i en kommentar.

Problemet er ved at blive løst

De skuffede forældre kan dog glæde deres børn med, at der igen er udsigt til at spille i appen. Det fortæller administrerende direktør, Henrik Munksgaard.

- Det er dybt ærgerligt, men det har trods alt kun givet nogle forsinkelser på et par timer, fortæller Henrik Munksgaard og tilføjer:

- Det, de har mistet, er måske, at de ikke er kommet videre i spillet.

De manglende koder har ikke betydet noget tab for familierne. Koderne skal kun bruges til at komme videre i spillet, og børnene har derfor ikke mistet noget af værdi.

I alt drejer problemet sig om 200-300 kalendere ud af i alt 32.000 julekalendere i omløb.

Direktøren glæder sig over, at folk med ubrugte koder har været hjælpsomme i kommentarfeltet, ligesom at Jesperhus Feriepark selv har udgivet nye koder, som folk kan bruge. 

- Jeg vil mene, problemet er løst nu, fortæller direktøren.


Foto: Ib William Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Juleferier i nordjyske sommerhuse har i år været populært.

Julen 2024 er en arbejdstagerjul.

1. og 2. juledag falder onsdag og torsdag, og derfor nyder mange med blot en enkelt feriedag en lang juleferie.

Det har man særligt bemærket hos Sol og Strand, hvor antallet af overnatninger i december har været 24 procent højere end sidste år. Direktør Per Dam forklarer, at sommerhusgæsterne særligt har haft en ting for øje.

- Der er den dejlige afslappede fornemmelse ligesom på skiferie, hvor man kan tænde op i brændeovnen, og gå i det tøj man vil. Det bliver lidt mindre formelt, når man mødes i et feriehus. Det er vi selvfølgelig glade for, siger Per Dam.

Mens fremgangen på landsplan er 24 procent, har Sol og Strand lokalt i Nordjylland oplevet større spring.

I Løkken med 38 procent flere overnatninger i december, Hals med 62 procent flere og højdespringeren Skagen med 71 procents fremgang.

Svigtende sommervejr betød nedgang i sommergæster, men til gengæld oplever Sol & Strand, at flere gæster booker feriehuse udenfor højsæsonen.

- Samlet set har vi i 2024 en lille fremgang i antal overnatninger. Jeg synes, det er imponerende, når vi har haft to år i træk med regn i juli måned. Typisk har det en afsmittende effekt.

- I år var sidste uge i juni og de første uger i juli våde, og derfor var der færre, som har booket i sidste øjeblik, men så har vi fået flere udenfor højsæsonen, forklarer Per Dam.

Nordjysk fremgang i december

Skagen: 71 procent flere overnatninger

Hals: 62 procent flere overnatninger

Løkken: 38 procent flere overnatninger

Lønstrup: 35 procent flere overnatninger

Blokhus: 30 procent flere overnatninger

Landsplan: 24 procent flere overnatninger

Kilde: Sol & Strand - overnatninger i december 2024 sammenlignet med december 2023