Kan du se forskel? Den ægte vare - eller Temu for en 10'er?

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Vi tog nogle varer fra Temu med ind i en "rigtig" smykkebutik.

Hvor stor er forskellen egentlig på kopivarer, som er købt på online-markedspladsen Temu, og så den ægte vare, som kan fås i butikkerne.

TV MIDTVEST har købt nogle smykker på Temu, som vi tager med indenfor hos Line Rokkjærs tøj- og smykkebutik, Rokkjærs, i Nykøbing Mors. Hun har tidligere fortalt om, hvor svært det er at konkurrere med eksempelvis Temu.

Vi har blandt andet købet en halskæde til otte kroner og en ”MOM-ring” til end ti’er.

I Line Rokkjærs butik koster halskæden slet ikke otte kroner.

- Den står til 449. En billig pris, faktisk, siger Line Rokkjær, mens hun skiftevis holder de to ens - men alligevel meget forskellige - produkter.

- Man kan tydeligt mærke forskel på dem. Det skulle man også helst kunne, siger hun om de to halskæder.

- Og man ved jo ikke, hvad den er lavet af, siger hun om halskæden fra Temu.

- Går ud over Danmark

MOM-ringen, som vi fik for 10 kroner på Temu, er i den originale udgave en Maria Black-ring, som koster 1500 kroner.

- Når man kan få den fra Temu for 10 eller 20 kroner, så kan jeg godt forstå, at det er det, man går til, siger Line Rokkjær.

- Men snakken er jo, at det går ud over Danmark at vælge de varer. Det går ud over arbejdspladser. Der er jo ikke noget her, der går i den danske statskasse, påpeger hun, mens hun viser 10-kronersringen fra Temu frem.

Foto: Esben Jensen, TV MIDTVEST

Kan godt se forskel

De kunder, som vi møder i Line Rokkjærs butik, synes godt, de kan se forskel på sortimentet i butikken og de ting, vi har erhvervet os på Temu.

Alligevel er det ikke så mærkeligt, at man bliver fristet, når prisforskellen er så markant.

- Jeg kan godt forstå, at mange handler på det, lyder det fra en af kunderne, Nanne Svenningsen.

Men hun kunne ikke selv finde på det.

- Ikke en eneste julegave bliver købt der. Dem køber jeg lokalt, slår hun fast.

Line Rokkjær har et forslag til, hvordan man kommer problemet til livs.

- Man skal sætte toldafgifterne op, og så skal man sikre sig bedre end i dag, at de ting, der bliver importeret, overholder de danske regler, siger hun.


Voldsomme prisstigninger vækker harme: - Kan ikke acceptere det

Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det bliver væsentlig dyrere at holde varmen i Brovst næste år.

- Alt i alt 45 procent i 2025. Det er lige rigeligt, synes jeg.

Sådan lyder det fra Palle Winther, der er vicevært hos Herremagasinet i Brovst.

- På nuværende tidspunkt betaler vi 42.000 kroner for hele bygningen og så med 45 procent, kommer vi op på cirka 60.000 kroner, forklarer viceværten.

Det forventes, at den årlige varmeregning stiger med lidt mere end 5.500 kroner, og det var ikke ligefrem den julenyhed, befolkningen i Brovst havde set frem til.

- Det var ikke lige den bedste julehilsen, siger Susanne Philipsen.

- Jeg tænker, at det er frygtelig mange penge, vi skal stige. I hvert fald for en pensionist, tilføjer Kirja Jensen.

Brovst Fjernvarme skrev 16. december på sin hjemmeside, at prisstigningerne skyldes underskud gennem flere år.

Se indslaget herunder:

- Ingen har hørt noget

De borgere, TV2 Nord har talt med, har ikke fået personlig besked om prisstigningerne, men opdagede det i stedet på Facebook 1. juledag.

- Det er meget mærkeligt. Mystisk. Det burde de jo informere om. Det er trods alt en meget høj prisstigning, lyder det fra Susanne Philipsen.

- Jeg synes, det er sådan lidt bondefangeri. Det er sådan, at det skulle ties i ihjel, og at man ikke måtte se den her prisstigning, kommer kritikken fra Palle Winther.

Allerede 1. januar vil der være en stigning på 10 procent, og de sidste 35 procent bliver fra 1. april.

En væsentlig prisstigning er på 10 procent eller derover, og sådanne prisstigninger skal varsles senest tre måneder før prisstigningens ikrafttræden, fremgår det af vejledningen i varmeforsyningsloven.

- Det er ikke fordi, jeg ikke har tjekket min e-boks. Der er ikke kommet noget som helst. Så sent som for en halv time siden snakkede jeg med vores lokale ejendomsmægler, og han havde heller ikke hørt noget. Der er ikke nogen, der har hørt noget, forklarer viceværten Palle Winther.

- At der er en prisstigning på 45 procent, kan jeg nok ikke gøre noget ved uanset hvad, men måden, de gør det på, kan jeg ikke acceptere, slutter han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sebastiaans varmeregning er steget med 60 procent på grund af boligforeningens nye løsning.

Det er i disse tider, at varmeregninger for mange brager afsted, og det havde Sebastiaan Schlappi fra Aalborg ellers forsøgt at imødekomme.

- Jeg har investeret i sådan nogle termostater. Hvis jeg skruer op for varmen, så er der en timer på, så den automatisk skruer ned, når temperaturen er, som den skal være, siger Sebastiaan Schlappi.

Men den løsning har vist sig at være penge lige ud ad vinduet.

For det boligselskab, som hans lejlighed tilhører, Plusbolig, har valgt at koble opgangen, som han bor i, sammen med naboejendommen, som Plusbolig også ejer. Det betyder, at han nu er med til at betale naboernes regning.

- Jeg føler mig dum, fordi jeg har gjort mig så umage med at prøve at gøre noget ved det her. Det er jo meningen, vi skal omstille os og blive grønnere. Alt det jeg har sparet, bliver udvisket med én varmeopgørelse, fortæller han.

Ifølge hans egne beregninger har det betydet en merudgift på varmeregningen på hele 2500 kroner det seneste år.

Se indslaget her:

En dyr omgang

Det er knap 75 øre mere per enhed, som beboere i Sebastiaan Schlappis opgang nu skal betale, men praksissen med at lave et fælles varmeregnskab for en boligafdeling, er ikke ulovlig.

'Det er helt almindelig procedure at lave et samlet forbrugsregnskab for en boligafdeling, og så giver det samtidig en administrationsmæssig tidsbesparelse', lyder det i et skriftligt svar fra PlusBoligs direktør, Mette Bach Kjær.

Stigningen svarer til knap 60 procent af den vante regning for Sebastian Schlappi, men for naboblokken sparer de rent faktisk penge ved Plusboligs nye ordning - og det burde være ulovligt, mener Sebastiaan Schlappi.

- Man mister gennemsigtigheden i, hvad ens eget forbrug har været, fordi man er med til at betale for andre, der bruger mere. Så enhver gevinst, man måtte have lavet ved selv at tage en ekstra trøje på, kan være ligegyldigt, slutter han.


Indbrudsbølge i juledagene - men det ser bedre ud end sidste år

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Juledagene er ofte lig med mange indbrud, og sådan er det også i år, men antallet er trods alt færre end sidste år.

Tyveknægtene har haft deres lange fingre fremme i juledagene, hvor Nordjyllands Politi har fået flere anmeldelser om indbrud.

Mellem 20. og 23. december har der for eksempel været indbrud i et fritidshus i Skiveren ved Ålbæk, fremgår det af Nordjyllands Politis døgnrapport.

Herfra er der blandt andet blevet stjålet møbler og diverse andre effekter.

På juleaftensdag eller 1. juledag har der også været indbrud i et andet fritidshus i det nordjyske.

Denne gang i Gistrup, hvor tyvene er kommet ind ved at bryde et vindue op, og her er der også blevet stjålet møbler.

På julegaverov

Noget af det, mange ser frem til juleaften, er julegaverne, men et sted endte julegaverne ikke i de tiltænkte hænder.

Den 23. december var der nemlig indbrud i en landejendom i Borup nær Nibe, hvor der blev stjålet adskillige julegaver.

Flere villaer har også været udsat for indbrud i de ellers så hyggelige juledage.

I Hvilsom nær Hobro blev der mellem 23. december og 24. december stjålet elektronik og kontanter.

24. december var der også indbrud i en villa i Stinesminde også nær Hobro, hvor der er blevet stjålet smykker.

Endnu et indbrud på juleaftensdag skete i Aalborg på Renal Baches Vej og her blev udbyttet også smykker samt muligvis andre effekter.  Og der blev stjålet endnu flere smykker juleaftensdag i Aalborg SV i en villa i Agertoften.

Mellem 25. og 26. december var der indbrud i Jerslev, hvor der blev stjålet enkelte effekter, og det hele skete imens anmelderen lå og sov i hjemmet.

Færre indbrud end sidste år

Selvom der har været godt gang i tyvene, melder Nordjyllands Politi, at de opgjorte juleindbrud siden 14. december frem til 26. december er færre end sidste år.

Der er begået 32 indbrud i den periode, og sidste år lå antallet på 58 i samme tidsrum.

Nordjyllands Politi opgør antallet af juleindbrud fra 14. december frem til og med 6. januar, hvorfor der stadig kan komme en del flere indbrud på listen.

Sidste år kom det samlede antal indbrud på 79.


Helle har skaffet millioner: Nu kan kongevilla i Skagen blive renoveret

Helle Stenbakken står i spidsen for renoveringsprojektet af den gamle kongevilla i Skagen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Helle Stenbakken er forstander på Klitgården Refugium og står I spidsen for den store restaureringsplan for den gamle kongevilla.

Klitgården Refugium var Kong Christian X’s gamle sommerbolig i Skagen og dermed en vigtig kulturarv for Skagen.

Stedet kan nu fremtidssikres takket være donationer fra fonde på I alt 13,5 millioner kroner.

Den store renovering sættes i gang i Skagen til april.

- Her kan du også se, hvordan vinduerne trænger, siger Helle Stenbakken, som viser nogle af de steder på den mere end 100 år gamle bygning, hvor den hårde vejr ved Skagen har sat sine aftryk på huset.

Klitgården er tegnet af den kendte arkitekt Ulrik Plesner og opført i 1914. Den mere end 100 år gamle gule villa i første klitrække fungerede i mange år som privat feriebolig for Kong Christian X og Dronning Alexandrine.

- Sådan en væg får en masse vind og vand, siger Helle Stenbakken som står ved væggen, som ligger få meter fra havet.

En del af Skagens DNA

Det store projekt med at skaffe fondsmidler til restaureringsarbejdet startede for mere end 2 år siden.

- Det er en del af Skagens DNA at kongevilla er placeret her og det er også vigtigt for Danmark, fordi vi har så mange gæster fra hele Danmark som kommer og har mulighed for at opleve det her unikke sted, siger Helle Stenbakken.

Intet er overladt til tilfældighederne i det store projekt.

- Vi har farvekonservator til at hjælpe med at finde ud af, hvad var de oprindelige farver var både ude og inde, for der er ingen tvivl om, at de farver der er malet nu ikke nødvendigvis, er de rigtige farver, siger Helle Stenbakken.

Kongens soveværelse er nu arbejdsværelse

Den gamle villa fungerer i dag som refugium og giver arbejdsro til kunstnere, forskere, forfattere og andre, der har brug for fokuseret tid til at arbejde på et projekt.

- Det her er Kongens sovegemak, forklarer Helle Stenbakken.

Værelset som hun viser frem er placeret på 1. sal i villa med altan direkte ud til havet.

- Jeg forstiller mig at der her stod en stor kongelig seng. Nu er det arbejdsværelse og mødelokale, siger hun.

Kongens altan er mærket af alderen og ikke mindst det barske klima ved havet. Jernet som bærer altanen, er under nedbrydning, og skal derfor renoveres og sikres.

- Det er meget tydeligt, at der simpelthen er rust, og der er jo nedbrydelse i gang her. Især i det ene hjørne ruster det. Det er graverende og arkitekten har også set rust i armeringen, siger hun.

Kongens sommerhus solgt i 1997

Stedet var indtil 1997 I kongefamiliens eje. Her solgte arveprins Knud og prinsesse Caroline Mathilde ejendommen til Klitgården Fonden, som stod bag den seneste restaurering for 25 år siden.

- Nogle af klinkerne er begyndt at forvitrer. Det er sandsynligvis fugt, som gør at de forvitrer og de drysser af, siger Helle Stenbakken.

Kongevillaen er I dag fredet kulturarv og ligger på en 18 hektar stor og fredet grund med udsigt til på den ene side den tilsandede kirke og havet på den anden side.

Derfor skal alt restaureringsarbejdet også nøje godkendes.

- Bygningsfredningsloven siger, at det skal gøres på en bestemt made. Det er bestemt håndværker, man skal bruge, og man skal genbruge alt hvad man overhovedet kan i sådan en restaurering, siger hun.

Det er kun anden gang på mere end 100 år at kongevillaen skal gennemgå i så omfattende restaurering.

- Det er meget vigtigt, for Klitgården er en kulturarv for os alle sammen og de mange gæster som besøger Klitgården, og jeg er bare så glad for, at vi sikrer så vigtig en kulturarv her i Skagen, siger hun.

Restaureringen begynder 1. april og vil strække sig over 7 måneder, og i den periode vil stedet være lukket.


Påvirket i retten: 22-årig varetægtsfængslet for manddrab efter knivstik i halsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det var en tydeligt påvirket 22-årig mand, der fredag sad til Grundlovsforhør i retten i Aalborg, efter han torsdag aften blev anholdt for et blodigt knivstikkeri på Langelandsgade i Aalborg.

Her fandt politiet en 30-årig mand, der måtte hastes til sygehuset, hvor han senere blev erklæret død.

Tre mænd blev efterfølgende anholdt i forbindelse med efterforskningen, og nu er den 22-årige mand sigtet for manddrab efter straffelovens §237.

TV2 Nord har været til stede i retten i Aalborg, hvor Grundlovsforhøret er afsluttet.

Her blev den 22-årige mand ført ind i retten iført mørkt tøj, kinasko og et fikseringsbælte. Han har under grundlovsforhøret virket påvirket. Han har både væltet et glas vand ud over det hele, ligesom han har virket rundt på gulvet, fortæller TV2 Nords journalist.

Stukket adskillige gange

I retten er det kommet frem, at ofret blev stukket i halsen, ryggen og i maverregionen med adskillige knivstik. Ofrets far har desuden ønsket navneforbud af hans søn, men det blev ikke imødekommet.

TV2 Nord nævner dog hverken navnet på ofret eller den sigtede.

Den 22-årig mand nægter sig skyldig. Efter den indledende del af grundlovsforhøret er dørene blevet lukket af hensyn til den videre efterforskning.

Retten har afgjort, at den sigtede varetægtsfængsles i fire uger.