Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bomberne falder over demensramte mormor, mens Mariia kæmper fra Skagen

Foto: Privatfoto

Mariia Kolokolola og hendes demensramte mormor.

Mariia Kolokololas forældre er rejst tilbage til Ukraine for at hjælpe mormoren, der ikke ved, hvor hun er.

Demenssygdom er ligeglad med, om ens land ligger i krig.

Det erfarede Mariia Kolokolola, da Rusland invaderede Ukraine samtidig med, at demenssygdommen ramte hendes 92-årige mormor, som er bosat i Ukraine.

Mariia Kolokolola har boet i Skagen siden december 2021 med sin danske mand, som hun mødte i Ukraine under en rejse, og deres lille datter, som hun fødte i januar 2022 i toppen af Danmark en måned før, krigen brød ud.

- Vi havde planlagt at flyve til Ukraine dagen før, krigen brød ud. Vi venter endnu på, at det er sikkert. Vores førsteprioritet er vores barn, siger Mariia Kolokolola til TV2 Nord. 

Det, som hun troede, bare skulle være en ferie, blev til et nyt liv i toppen af Danmark. 

Da Rusland invaderede Ukraine, fik hun overtalt sin far, mor og søster til at komme hertil. Mormoren blev i Kharkiv i Ukraine, og havde Mariia Kolokololas onkel til at tage sig af hende. Hun var ikke i stand til at flygte, men nu er værre blevet værst. 

Rejste tilbage for at passe på mormor

Siden krigens udbrud har Mariia Kolokololas forældre trodset krigens rædsler og rejst tilbage til Ukraine for at passe på mormoren, der glemmer sig selv og andre, mens bomberne falder, og luftalarmerne lyder i Kharkiv. Ingen bliver ladt i stikken. 

- Det er en selvfølge for min mor at være der sammen med min mormor. Hendes mor. 

Mine forældre og onkel mere bekymrede for min mormor end for krigen i Ukraine.

Mariia Kolokolola

- Min mor tager derhen hver dag uanset, om der er luftalarmer eller ej. Hun kan ikke tage i et beskyttelsesrum eller evakuere sig selv, fordi hun er nødt til at være der for min mormor, som ikke er i stand til at kunne rykke sig eller beskytte sig selv.

Glemmer du, husker jeg

- Hun var families kerne. Hun er familiens ældste medlem, og vi fejrede alle højtider sammen og delte alt med hinanden, siger Mariia Kolokolola.

Mormoren begyndte at udvikle alzheimers under coronapandemien, men sygdommen eskalerede, da krigen brød ud.

- På daværende tidspunkt forstod hun, hvad der skete og var meget bange og stresset. Nu ved hun ikke længere, hvad der sker.

Jeg kan ikke længere dele noget om min datter, for hun kan ikke huske, at hun har et barnebarn.

Mariia Kolokolola

Vigtigst af alt er familien

I dag kan mormoren ikke længere kende sine familiemedlemmer. I stedet tror hun, de er plejehjælpere, hvis hun altså tør åbne døren. Hun kan heller ikke huske Mariia eller sin afdøde mand, Mariia Kolokololas morfar, som hun var gift med i over 50 år. 

- Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er for min mor, som har sygdommen tæt på. Jeg har spurgt, om der ikke er andre, som kan tage sig af min mormor, men min mor har ikke tillid til, at andre kan hjælpe og elske hende i samme grad, siger Mariia Kolokolola.

Det er hårdt for hele familien at acceptere, at deres mor, mormor, svigermor lige så stille glider længere og længere fra dem, men de vil for hver en pris værne om familien - til hver en tid.

I Ukraine er det i forvejen utrolig svært at få hjælp fra det offentlige, da langt de fleste er flygtet på grund af krigen, oplyser Mariia Kolokolola. Men ikke hendes forældre.

Selvom Mariia Kolokolola ikke kan være i Ukraine af hensyn til sin 1-årige datters sikkerhed, er det vigtigt for hende, at hendes mor ikke står alene, mens mormoren forsvinder mere og mere ind i sygdommen. Derfor er de i kontakt cirka hver anden dag, hvor hun prøver at aflaste hendes forældre. 

- Mine forældre er mine helte. Mine rollemodeller.

90 procent donerede

Det var derfor med familien i tankerne, at Mariia Kolokolola gik gaderne tynde sammen med sin mand og 1-årige datter lørdag eftermiddag i forbindelse med Alzheimerforeningens årlige indsamling. En begivenhed, som hun også ser som en mulighed for at give noget tilbage til Danmark, der har støttet hendes hjemland.

- Det gik rigtig godt! Min mand hjalp med at smalltalke, og vores datter var meget stolt. Langt de fleste mennesker, vi mødte, valgte at donere - omkring 90 procent, siger Mariia Kolokolola og fortsætter:

- Folk var meget interesserede, og vi udvekslede historier. Det er tydeligt at se, at det er noget, som rør dem.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.