Aalborg Håndbold står over for en ganske svær modstander onsdag aften, når de skal møde polske Vive Kielce i Champions League - og det bliver slet ikke med et fuldt hold.

Senest er stjernespiller Mads Hoxer blevet meldt ude i mindst fem måneder, men holdet måtte også undvære Niklas Landin, Sebastian Barthold og Rene Antonsen i seneste kamp mod TTH Holstebro.

- Det er det, der er alarmerende. Vi har selvfølgelig også en trup, der kan tåle en del. Men det er frygteligt frustrerende - også i forhold til at prøve at finde noget stabilitet og tryghed. For det er også det, vi står og mangler en lille smule i øjeblikket, fortæller Henrik Møllgaard til TV2 Nord.

Netop stabiliteten har ikke været på aalborgensernes side, hvor det er blevet til to nederlag i herreligaen og en bumpet begyndelse på Champions League-gruppespillet.

- Nu får vi så et langt træk uden Hoxer og skal jo vende os til det. Det kan selvfølgelig give en smule sikkerhed på højre back, i forhold til at det nu er Martin (Larsen, red.) og Jack (Thurin, red.) at gå med. Og det skal vi så have arbejdet noget mere ind, siger Henrik Møllgaard og fortsætter:

- Men selvfølgelig er det frygteligt frustrerende, at vi ikke kan komme af med alle de her skader.

Stor trup redder

Som Møllgaard også fortæller, har Aalborg Håndbold en stor trup, som lige nu tæller 19 spillere - inklusiv lejemålmand Anton Hellberg.

Når alle er klar, giver det også problemer - formentlig i luksusafdelingen.

- Nu er der andre, der stepper op. Det skal vi jo. Det er også derfor, vi har 18 dygtige spillere i truppen. Når alle er klar, er det et problem. Fordi at alle kan, og alle vil spille, og alle er klar og kan bidrage, siger Møllgaard og tilføjer, at den store trup nu redder dem:

- Andre topklubber i Danmark kan ikke tåle at have det samme antal spillere ud, som vi ofte kan i et tæt kampprogram.

Når skaderne er lagt til side, glæder Møllgaard sig dog også til, at Aalborg-holdet skal møde Kielce på udebane.

- Det er frygtelig svært. Men også en sjov opgave. Det er et sjovt hold, som kan mange ting. Virkelig dygtige individualister og godt sat sammen. Som jeg siger, så de laver store resultater og spiller noget fantastisk sjov håndbold. En lille smule anderledes med rigtig, rigtig dygtige stregspillere, og de tør mange ting i forsvaret, hvor de tør at tage noget initiativ.

Det er klokken 20.45 onsdag aften, at Aalborg spiller mod Kielce.

Fire nordjyske landmænd forsøger gennem et nyt projekt at forny både syn og kendskab til dansk landbrug. Projektet har nu fået prisen for "Årets Særlige Indsats" af Landbrug & Fødevarer.

Slagt og Æd 2024 hedder projektet, der gennem et undervisningsforløb bryster sig af at give 8. klasses elever en oplevelse af griseproduktion fra jord til bord.

Kan vi gøre griseproduktion attraktivt igen?

Det spørger de sig selv om ved Landbrug & Fødevarer. Projektet er derfor kærkomment.

Eleverne skal som en del af forløbet besøge grisestalde, deltage i slagtning og partering af grise samt tilberede kødet i samarbejde med en kok.

TV2 Nord fulgte projektet i 2020. Se indslaget her:

Idéen til projektet kom fra landmand og erhvervsplaymaker Thomas Overgaard, der fortsat leder projektet.

- Målet er at få dem til at tænke over, om det kunne være en mulighed som en uddannelse og en jobmulighed for dem, siger Thomas Overgaard, erhvervsplaymaker i Aalborg Kommune.

Christian Simonsens datter bor på det kommunale botilbud på Aage Holms Vej i Hjørring. Datteren elsker at komme ud af huset og på ture med botilbuddet. Der er bare flere færre og færre af dem, så hun nu stort set altid er hjemme på institutionen.

- Det er så mega vigtigt for hende at komme ud. Når de har skullet på tur, har hun sagt til mig, at: "Far, jeg skal i sommerhus nu". Og det elsker hun, siger Christian Simonsen.

- Vi kan jo selv vælge at tage væk hjemmefra, men det kan de ikke.

Flere problemer

Botilbuddet på Aage Holms Vej har været plaget af forskellige problemer de seneste måneder. Stor personaleudskiftning, utilfredse pårørende, et påbud fra Arbejdstilsynet og en kritisk rapport fra Socialtilsyn Øst har skabt uroen.

Og for nyligt blev flere ledende medarbejdere afskediget, mens udvalgsformanden på området også har trukket sig.

Erik Høgh-Sørensen, der er byrådsmedlem uden for partierne, har selv været på besøg hos bostedet.

- Jeg var chokeret over, hvad jeg så. Vi har almindelige handicappede, der ikke er udadreagerende, som lever med låste døre af hensyn til deres egen sikkerhed. Det er ikke et liv at byde vores svageste borgere, siger Erik Høgh-Sørensen med henvisning til de få beboere på stedet, der kan blive aggressive.

- Det er en stærkt alvorlig situation, fordi de handicappede, som er nogle af vores svageste, lever simpelthen i frygt, uddyber han.

Erik Høgh-Sørensen fortæller, at han vil foreslå at tilbagerulle besparelsen på 3,5 millioner kroner, som byrådet har vedtaget, der skal spares på handicapområdet.

Venstre-borgmester i Hjørring Kommune Søren Smalbro var med til at vedtage besparelsen.

- Jeg er nødt til at sige, at det setup, vi har på hele området, det viser det sig, at vi er relativt for dyre i kommunen. Det har vi faktisk været i mange år, og det skal vi gøre op med. Det betyder ikke, vi skal gøre det dårligere, men vi skal have mere for vores penge, og målet er, at det ikke kan mærkes hverken på Aage Holms Vej eller andre steder, siger Søren Smalbro.

Samme mål - forskellige veje

For nyligt blev der lavet en genopretningsplan for, hvordan situationen på Aage Holms Vej skal forbedres. Og med rekrutteringen af en ny ledelse, tror Søren Smalbro på, at der med tiden bliver rettet op på bostedet.

- Jeg er stensikker på, at den gode institution, som Aage Holms Vej i flere afdelinger stadig er - indrømmet der er et par afdelinger, hvor det har knebet - kommer tilbage, og det bliver et godt sted for beboerne, personalet og de pårørende, siger borgmesteren.

Erik Høgh-Sørensen mener derimod ikke, at genopretningsplanen er den rigtige løsning.

- Der skal hyres nye medarbejdere nu, og så skal der gøres noget nu, for det har stået på i lang tid, siger Erik Høgh-Sørensen.

Christian Simonsen understreger, at han bare vil have, at hans datter har det godt.

- Byrødderne skal tage ansvar, og så er økonomien fuldstændig lige meget. De skal have det godt derude.

- Jeg kan fortælle jer, at jeg bliver ved til den dag, de igen har det godt derude. Det kommer 100 procent sikkert en dag, men jeg ved ikke hvornår, siger Christian Simonsen.

- Vi skal vide, hvad vi skal gøre, når vi bliver angrebet.

Det fortæller direktør for cybersikkerhed og cloud ved TDC Erhverv, Claus Westergaard Kraft.

Når man hører ordet 'beredskabsøvelse', tænker man sandsynligvis på gule veste og blå blink. Men beredskabsøvelsen, der fandt sted i Aalborg tirsdag formiddag, var en helt anden slags.

Her stod den nemlig på en øvelse i beredskab mod cyberangreb med navnet Hele Danmark Øver.

Øvelsens deltagere kom fra en bred vifte af virksomheder, som blev præsenteret for et fiktivt scenarie, hvor en virksomhed udsættes for et cyberangreb. De skulle da diskutere en række spørgsmål og situationer med de andre deltagere, og hver især klikke deres svar ind på deres telefoner. Løbende blev resultaterne diskuteret i plenum.

- Vi skal vide på rygmarvsrefleks, hvad vi skal gøre, hvis vores data bliver stjålet, eller vi ikke kan få adgang til vores systemer længere. Det er ikke noget, der kan være i en støvet mappe i hjørnet, fordi der skal man altså agere hurtigt, fortæller Claus Westergaard Kraft.

Kun 20% har cyberberedskabsplaner

Der var stærk opbakning til formiddagens øvelse, hvor omkring 60 ansatte lige fra Struer Fri Fagskole til Spar Nord var mødt op.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, hvilket dog også er med til at skabe en høj risiko for cyberangreb.

- Risikoen er så stor, at ingen taler om, om man bliver angrebet, men alle taler om, hvornår bliver vi angrebet, fortæller Claus Westergaard Kraft.

Tidligere på året blev der ifølge direktøren lavet en analyse, der blandt andet spurgte ind til beredskabsplaner mod cyberangreb i nogle danske virksomheder.

- 80 procent af de adspurgte virksomheder følte sig klar til imødegå et cyberangreb, men blot 20 procent af dem havde beredskabsplaner. Så der var et kæmpe stort gab mellem, hvad der er selvopfattelsen, og hvad der er realitet. Og det gab bliver vi nødt til at få minimeret, fortæller han.

Små virksomheder er udsatte

Ifølge Claus Westergaard Kraft er de små virksomheder nemme at angribe, og konsekvenserne af angrebene kan være voldsomme ifølge nogle analyser.

- Omkring 60 procent af de små og mellemstore virksomheder, der bliver ramt, går konkurs efter et cybersikkerhedsangreb. Så det skal vi altså hjælpe hinanden med - også i Nordjylland - at det ikke bliver realiteten for vores virksomheder, siger han.

Claus Westergaard Kraft mener dog, at fremtiden tegner lys.

- Vi bliver nødt til som land at løfte os og se det her som en konkurrencefordel. Vi skal kunne modstå cyberangrebene, så vi kan fortsætte vores digitalisering. Det er jo digitaliseringen, der er den lykkelige historie. Der er vi rigtig langt fremme, og det skal vi holde fast i, lyder det fra direktøren.

Oktober måned er europæisk cybersikkerheds måned. 'Hele Danmark Øver' afholder en lang række gratis events rundt omkring i landet i løbet af måneden.

Se indslaget her:

Elevernes digitale dannelse er for alvor kommet på skoleskemaet, fordi det er vigtigt, at børn og unge lærer, hvordan og i hvilket omfang de bør færdes på nettet.

Ella fra 6.X på Jetsmarks Skole fortæller, at hun har haft Snapchat, siden hun var seks år gammel.

- Jeg sender 2-300 snaps om dagen. Måske endda lidt flere, siger Ella Renée Kjær Sørensen.

Dilemma, dilemma

Og netop 6. klasse på Jetsmarks Skole har fået besøg af Jammerbugt Ungdomsskole og kommunens SSP (SSP er et tværfagligt samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi), hvor de sammen skal tale om sociale mediers rolle, og hvordan man skal behandle hinanden i det virtuelle univers.

- I opdager, at der er oprettet en hadegruppe om en af jeres klassekammerater på Snapchat. Hvad gør I ved det?, er blot et af de dilemmaer, klassen bliver stillet.

Tag skeen i egen hånd

Og lige præcis det, at man selv som bruger på sociale medier, skal tage ansvar og beskytte sig selv og andre mod skadeligt indhold, er statsminister Mette Frederiksen helt enig i.

- Techgiganterne løfter ikke det ansvar, de skal løfte, men vi andre bliver alle sammen nødt til at snakke om, hvad det er for nogle regler, vi vil have om vores brug af telefoner. Jo mindre jo bedre, synes jeg, sagde Mette Frederiksen til Folketingets åbning.

TV2 Nord har undersøgt, hvilken effekt brugen af sociale medier har på børn og unge:

Iskolde pengemaskiner

Udbyderne af sociale medier har ifølge Mette Frederiksen et udgiveransvar, hvor de skal sørge for, at børn og unge ikke eksponeres for skadeligt indhold, og voksne, der ikke vil børn det godt, skal udelukkes fra sociale medier.

- De sociale medier er her kun for at tjene rigtig mange penge på os andre, lyder det fra statsministeren.

Mette Frederiksen mener derfor, at der skal lovgives mod skadeligt indhold.

- Jeg selv mener, at der skal være hårdere lovgivning. Der skal være et udgiveransvar, lyder det fra statsministeren.