- Det er da en mærkelig vej at sejle til Egypten.

Sådan lyder dommen fra Benny Bak, der med mange års erfaring på og ved vandet aldrig har set noget lignende før.

Fredag opdagede den garvede fisker og leder af redningsstationen i Nr. Vorupør et mystisk tankskibs bevægelse i Skagerrak nord for Hanstholm mellem Danmark og Norge.

Skibet bevægede sig i et zig-zag mønster, og det bekymrer Benny Bak.

- Det så mærkeligt ud. Jeg frygter, de kan sabotere noget, forklarer han.

At den frygt nu er printet i Benny Bak, skyldes det optiske fiberkabel IOEMAs position. Kablet går fra Norge til Danmark, Storbritannien og flere lande i Europa. Et 1400 kilometer langt kabel, der bruges til at forbinde internettet.

Sammenligner man kablets position med skibet Mulans bevægelse, kan man se, at skibet har kredset om lige præcis kablet.

Særligt skibets måde at bevæge sig på, gjorde Benny Bak opmærksom. 

- Det sejlede langsomt, da det var ved kablet. Der var det (Skibet, red.) nede på seks knob, der svarer til cirka 12 kilometer i timen. Det er ikke hurtigt, konstaterer Benny Bak og fortsætter:

- Jeg kan se på slæbesporet, at det har sejlet frem og tilbage. Det er samme metode som i Østersøen. Det er mærkeligt. 

Tilbage i november var et kinesisk fragtskib under mistanke for at have forårsaget skader på et datakabel i Østersøen.

Det mystiske skib, der hedder Mulan, og som sejler under Panamas flag, er ikke på Søfartsstyrelsens lister over designerede skibe.

Det er dog blevet sanktioneret af USA som et russisk skib, der sejler med gas. Her har USA sanktioneret skibet for at være en del af et russisk gas-projekt på Arktis. Sanktionerne skal besværliggøre Ruslands projekt, der kæmper for et endnu større energiudbud.

Rusland har tidligere været i søgelyset for deres såkaldte skyggeflåde, hvor de sejler med skibe, der sejler under andre landes flag for at mudre skibenes tilhørsforhold.

Skibet, der er sejlet ud fra russisk havn, skal ifølge skibets egne oplysninger ende i Egypten, men den køber Benny Bak ikke.

Kan det ikke bare være på vej til Egypten, som det er sat til?

- Nu sejler det nordpå mod ud for Norges kyst. Egypten er ikke den vej i hvert fald, påpeger han.

Benny Bak har orienteret Søværnet om skibet, der takkede ham for at gøre opmærksom på det. Om skibet har gjort noget, eller blot har cirkuleret omkring kablet vides ikke.

Det har ikke været muligt at få bekræftet, om Søfartsstyrelsen er opmærksomme på skibet, da styrelsens kontor holder lukket i weekenden.

Forsvaret har ingen kommentar til konkrete skibe, men de fortæller, at de holder øje med alle skibe i danske farvande. De vil heller ikke kommentere på, om der er grund til bekymring for sabotage med IOEMA-kablet.

Skibet befinder sig i skrivende stund i norsk farvand ud for Stavanger.

Sneen har for alvor lagt sig over Nordjylland, og det har flere nordjyder valgt at udnytte. Sneen står nemlig i øjeblikket til at forsvinde igen i løbet af den kommende uge, og generelt er der færre dage med sne nu sammenlignet med de tidligere årtier.

- Det er ved at være sjældent, at vi har sne over Nordjylland og i Danmark generelt. Tager vi et kig på statistikken, så er snedækkedøgn, altså dage med sne hen over vinteren i Danmark, faldet med 70%. Tilbage i perioden fra 1961 til 1990 havde man 26,4 dage med sne på jorden i gennemsnit, hvor man fra 2014 til 2023 blot har haft 8,3 snedækkedøgn i gennemsnit, forklarer vejrvært ved TV2 Vejret Andreas Nyholm.

Lørdag har vi derfor på TV2 Nord nemlig modtaget mange smukke snebilleder fra rundt omkring i der nordjyske.

Vi har samlet nogle af billederne herunder:

Travlhed på kælkebakkerne

Sneen gav også anledning til travlhed på kælkebakkerne rundt omkring i Nordjylland. Blandt andet nord for Vodskov gav børn og voksne den gas.

- Der var meget mere sne, da man var barn. Jeg synes, vi havde mere sne dengang, og vi havde tit sådan nogle fridage, når der var meget sne, så vi kunne nærmest ikke komme i skole, konstaterer Jens Svendsson, der var at finde på kælkebakken.

Du kan se meget mere herunder:

Alles Lægehus oplevede den 9. december et IT-nedbrud, som midlertidigt påvirkede driften. Nedbruddet var dog ikke tilfældigt, og det skyldtes et kriminelt angreb på lægehusets servere.

Det oplyste Alles Lægehus på sin hjemmeside 30. december 2024.

Her skrev man desuden, at man endnu ikke kendte omfanget af, hvor mange patienter og medarbejdere, som har fået stjålet sit data. Dertil forklarede lægehuset, at de berørte ville modtage en direkte besked i e-Boks, hvis ens oplysninger var berørt af cyberangrebet.

Lørdag kan TV2 Nord dog bekræfte, at der er flere nordjyder at finde blandt de berørte borgere.

Kan ikke udelukke, oplysningerne bliver misbrugt

I et brev sendt til patienterne i e-Boks står der, at de stjålne oplysninger omfatter personens navn, adresse, telefonnummer og mailadresse, mens der ifølge lægehuset i mindre grad er stjålet særlige personoplysninger i form af angivelser af, om man er KOL- eller diabetespatient.

"Der er ikke indikationer på, at journalnotater er stjålet", tilføjer man.

Lægehuset skriver desuden, at man ikke på nuværende tidspunkt kan udelukke, at de personlige oplysninger kan blive misbrugt, og at man derfor skal være på vagt overfor falske mails.

Flere skandaler

Det er langt fra første gang, at Alles Lægehus er i medierne. I 2024 afslørede DR-programmet Kontant nemlig, hvordan Alles Lægehus tilsyneladende systematisk tog honorarer for ydelser, som patienterne ikke havde modtaget. 

I et af DR's to programmer kunne det blandt andet ses, at Alles Lægehus i Fjerritslev har opkrævet 20 såkaldte psykometriske tests af den samme patient, selvom han aldrig er blevet testet for depression en eneste gang.

Klinikken i Fjerritslev er blot en af en lang række klinikker, som Alles Lægehus driver i Region Nordjylland – og det fik blandt andet regionen til at politianmelde flere klinikker i koncernen.

Region Nordjylland besluttede efterfølgende at opsige aftalen med det omdiskuterede Alles Lægehus. 

43-årige Signe Simonsen og 38-årige Nadja Joy Tønnesen ligner ikke umiddelbart hinanden.

Faktisk er de ifølge eget udsagn vidt forskellige.

Men når deres kroppe rammer det iskolde vand, er de ens, og sammen deler de noget helt særligt sammen – en kærlighed til kulde og konkurrencer.

Og selvom den ene er født med et handicap, er de begge udtaget til VM i issvømning i Italien.

- Det er ret magisk, for selvom Nadja har sine udfordringer, så mødes vi i svømning og er ens og lige, siger Signe Simonsen i ’Go' morgen Danmark'.

Nadja Joy Tønnesen er født med Prader Willis Syndrom – en sjælden, medfødt sygdom, som medfører kognitive funktionsnedsættelser.

Men det forsvinder, når hun svømmer.

I vandet er Nadja Joy Tønnesen verdens bedste paraatlet til issvømning, og hun har hundredvis af medaljer bag sig, der vidner om en helt unik styrke.

Venskab voksede i kulden

Første gang, Signe Simonsen så Nadja Joy Tønnesen svømme, var til VM i marts sidste år.

- Jeg blev så imponeret over at se hende svømme, for selvom man er bagud på point, inden man går i vandet, kan man være megasej, fortæller hun.

Og det gjorde noget ved hende at se Nadja Joy Tønnesen i vandet.

Med tiden er Signe Simonsen og Nadja Joy Tønnesen blevet rigtig gode venner, og sammen har de fået mange oplevelser i bagagen.

- Jeg tror, at grunden til at Nadja og jeg har fået det bånd, som vi har, det er jo, fordi vi var til til VM sammen, og nu har vi også været til World Cup sammen, fortæller hun.

Og udover de mange oplevelser deler de også den samme humor.

- Der er ikke så langt fra grin, det er ret loose, det vi har, og sådan et venskab har jeg aldrig haft før. Det er helt unikt, lyder det fra Signe Simonsen.

Nadja Joy Tønnesen er enig.

- Vi fjoller rigtig meget og griner sammen, men vi udveksler også erfaring om træning og den slags, fortæller hun.

Kræver noget særligt

Signe Simonsen startede med at dyrke issvømning for et år siden. Inden da var hun konkurrencesvømmer.

De to discipliner kræver noget forskelligt, lyder det.

- Det kræver noget mere mentalt og et fokus, der gør, at du kun er til stede i nuet, når din krop rammer det kolde vand, fortæller hun.

Det er ifølge Signe Simonsen individuelt, hvad man som atlet har brug for lige inden, man skal præstere, men at det især er vigtigt at kunne bevare roen, inden man skal ned i det iskolde vand.

Selv har Signe Simonsen fundet sine egne ritualer, der hjælper hende.

- Jeg har ikke brug for at snakke med så mange mennesker lige inden, jeg skal i, og jeg går meget ind i mig selv, siger hun.

Nadja Joy Tønnesen har ikke det samme behov for stilhed, inden hun skal i det iskolde vand.

- Jeg kan godt lide at gå og småsnakke lidt inden, og så siger folk også held og lykke til én. Det er en måde at få ro på mine nerver, fortæller Nadja Joy Tønnesen, der har dyrket issvømning siden 2016.

Sammen til VM

Sammen med ti andre danskere rejser Signe Simonsen og Nadja Joy Tønnesen til Italien om en uge for at deltage i VM i issvømning.

Nadja Joy Tønnesen er glad for, at de får lov til at opleve det sammen.

- Det er altid rart med god opbakning, som vi får fra hinanden, siger hun.

Og Signe Simonsen glæder sig til at komme derned og opleve stemningen og repræsentere Danmark.

- Jeg er ikke nervøs, men jeg glæder mig. Det bliver også fedt at møde deltagere fra 47 forskellige lande, siger hun.

Og træningen op til har hun været i gang med længe.

- Den sidste uge bruges på at svømme i koldt vand hver dag og træne forskellige svømmeteknikker. Som nyudklækket issvømmer er det en virkelig sjov proces. Det har jeg jo aldrig prøvet før, siger Signe Simonsen.

Se hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 Play.

Over 2000 gange snuppede nordjyske butikker sidste år en butikstyv på fersk gerning.

Antallet af anmeldte butikstyverier er i løbet af de seneste fire år fordoblet i Nordjyllands Politikreds, og det har fået flere butikker til at gå skrappere til værks for at komme kostbare butikstyverier til livs.

- Tidligere var der en lille alarm på sådan et stort stykke kød. I dag er det meget åbenlyst et stort net, som er svært at pille af, fortæller varehuschef Andreas Kurinow om et af de tiltag, Føtex i Aalborg Øst i de seneste år har søsat i kampen mod butikstyvene.

De dyreste kødstykker i butikken er blevet sikret med særlige alarmer, og ifølge varehuschefen er det nødvendigt.

- Hvis jeg førhen havde seks af de her fine stykker kød i boksen, så vidste jeg, at de ikke alle blev solgt, siger Andreas Kurinow.

Dyrt kød er en af de varegrupper, butikken gør noget ekstra for at sikre. Det samme gør sig gældende for blandt andet spiritus, deodorant og barberskrabere.

- Det er simpelthen for at sikre, at det økonomiske tab på de varekategorier ikke bliver for stort, siger varehuschefen.

Flytter problemet

I Meny i Kennedy Arkaden i Aalborg oplever de i gennemsnit et butikstyveri om dagen.

- Vi bruger en masse ressourcer på at sætte alarmer på vores varer. Vi har butiksdetektiver og en masse overvågning, så vi prøver at gøre de ting, vi kan, og jeg tror, at vi kan gøre noget for at begrænse det, men at sige, at det aldrig sker igen, er nok svært at tro på, siger købmand Michael Andersen.

Selvom de synlige og mere avancerede alarmer gør det sværere at stjæle de dyre stykker kød i Føtex’ køledisk, så fjerner de ikke det stigende problem med butikstyverier.

- Ofte flytter vi problemet til et lidt mindre dyrt stykke kød, og så er det det, der ryger for mange af uden at blive betalt for, siger Andreas Kurinow.

Den ekstra sikring kan sagtens udbredes til flere varer, så tyvene får endnu sværere kår, men ifølge varehuschefen kan det have en slagside og gå ud over omsætningen i butikken.

- Det er ikke svært at mindske svindet, fordi vi bare kan sikre alle vores varer, men langt de fleste varer vil vi jo gerne have liggende tilgængeligt, så folk kan købe dem, siger han.

Må man som butik leve med, at der er ting, der forsvinder, uden at der bliver betalt for dem?

- Det er jo virkeligheden i dag, og det er svært at se, at det skulle ændre sig så meget, at der aldrig bliver taget noget, men det er klart, at det skal holdes på et minimum, siger Andreas Kurinow.