Både Mia-sagen og Hjallerup-drabet: Derfor bryder mange navneforbud i drabssager
Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord
Arkivfoto.
Forskning viser, at nogle tyer til offentlig udskamning på sociale medier, når de har et ønske om, at folk skal holdes ansvarlige, fortæller ekspert.
Onsdag blev det besluttet, at en nordjysk mand fra Løgstør-området skal betale en bøde på hele 15.000 kroner, efter han i april sidste år lavede et Facebook-opslag med Philip Patrick Westh, der tidligere i år blev idømt fængsel for blandt andet at have dræbt Emilie Meng, mens der var navneforbud.
Den nordjyske mand er dog langt fra den eneste, der har måttet betale prisen for at bryde et navneforbud i forbindelse med en drabssag.
Det var nemlig også et problem under Mia-sagen, hvor flere måtte betale dyre domme for at bryde navneforbuddet.
- Generelt viser forskning, at nogle tyer til offentlig udskamning på sociale medier, når de har et ønske om, at folk skal holdes ansvarlige for deres handlinger, eller fordi de ønsker, at retfærdigheden skal ske fyldest. Samtidig kan det også være fordi, man føler en form for afmagt, forklarer Malene Charlotte Larsen, der er lektor i sociale medier på Aalborg Universitet institut for Kommunikation og Psykologi.
Hun fortæller desuden, at netop Mia-sagen har været med til at skabe opmærksomhed på strafbarheden ved at bryde et navneforbud.
- I forbindelse med mit observationsstudie, som omhandler Reddit, skrev flere brugere til hinanden og mindede om, at lovgivningen også gælder, selvom man er anonym, og her blev Mia-sagen, og dem der brød navneforbuddet bragt op flere gange, forklarer hun.
Tror, det er et privat forum
En anden grund til at folk måske deler oplysninger på sin private Facebook, kan ifølge Malene Charlotte Larsen skyldes, at folk kan have en følelse af, at man ikke deler noget offentligt, når man gør burg af sin private Facebook, da nogle brugere har følelsen af, at man kommunikerer med sine private venner her, og ikke med offentligheden.
- Derfor er det vigtigt, at man har styr på lovgivningen, pointerer Malene Charlotte Larsen.
- Når man deler billeder og video på den måde, kan det være en måde at vise omsorg for den dræbte og de efterladte
Malene Charlotte Larsen
Nemmere at søge personer frem
I takt med at der hele tiden kommer flere sociale medier til, og flere er at finde på forskellige platforme, så er det blevet nemmere at søge personer frem i dag ifølge Malene Charlotte Larsen.
- Personer i dag har typisk profiler mange steder, hvilket gør det muligt at sætte ansigt på en person via søgninger på tværs af medier. Men her er det igen vigtigt at tænke over, hvad reglerne er, hvad ens motivation er, og hvad ens behov er?, forklarer hun.
Hun fortæller desuden, at der også er et element af nysgerrighed.
- Vi ser et behov for at vide, hvem det er, særligt hvis det er kendte personer eller spektakulære sager som de her drabssager. Dog kan det også handle om at sætte ansigt på for at prøve at finde meningen i det, forklarer hun.
Nysgerrigheden er også noget, som har eksisteret altid ifølge lektoren. Den eneste forskel nu er, at det er blevet nemmere og mere tilgængeligt at finde frem til diverse navne, personer og billeder.
En måde at vise omsorg
11. marts i år blev en 13-årig pige dræbt i Hjallerup. Senere blev en dengang 17-årig ung mand anholdt, og ifølge Malene Charlotte Larsen gik der ikke længe før brugernavnene på både den dræbte og den anholdte i sagen florerede på blandt andet medie TikTok.
- Når man deler billeder og video på den måde, kan det være en måde at vise omsorg for den dræbte og de efterladte, forklarer hun.
I sagen om drabet i Hjallerup er der ikke nedlagt navneforbud mod den nu 18-årige unge mand, der er sigtet i sagen. Dog er der nedlagt navneforbud mod den 13-årige afdøde pige.
Derfor var Nordjyllands Politi ude at opfordre kraftigt til, at man ikke deler informationer om hende eller den sigtede, for det kan føre til et strafbart forhold, hvis man deler informationer om ham, som kan føre til en identifikation af den 13-årige.