Anholdt og mistænkt for røveri
Indehaveren og de ansatte i Aalestrup Ure og Optik håber to voldelige røvererier mod dem er på vej til at blive opklarret. Nordjyllands Politi har i dag anholdt og sigtet fire litauere for den ene af røverierne - et røveri hvor de ansatte i butikken fik sprøjtet perberspray i øjnene
Nordjyllands Politi har natten til fredag anholdt fire mænd i Aalborg. I mændenes litauisk indregistrerede bil havde de både peberspray og flere knive. Mændene er mistænkt for flere grove røverier.
De fire mænd blev anholdt i Østerågade klokken 00.22 natten til lørdag og blev i første omgang sigtet for overtrædelse af våbenloven.
De litauiske mænd er 18, 21, 23 og 24 år. Nordjyllands Politi mistænker dem for flere røverier, og derfor bliver de fremstillet i grundlovsforhør lørdag klokken 14.
Et af de røverier gruppen er mistænkt for blev begået onsdag den 15. juni mod Aalestrup Ure og Optik.
To unge mænd, der talte gebrokkent engelsk, slap af sted med smykker og ure for et ukendt beløb. Den ene mand sprøjtede peberspray i ansigtet på to kvindelige ansatte, men en anden mand smadrede montre for at få fat i de værdifulde ure og smykker.