De fleste af de nordjyske byråd har nu budgettet for 2023 på plads. I Hjørring, Aalborg, Brønderslev og Rebild står store mindretal uden for aftalerne. Borgmestrene bruger ofte også budgetterne til at vise, at de ikke fører blokpolitik, skriver TV2 Nords politiske analytiker.
Når partierne i de nordjyske byråd i disse uger afgør, om de siger ja eller nej til næste års budget, er det selvsagt især afgørende, om de er enige eller ej i, at de kommunale kroner i 2023 skal bruges, som der står i budgettet. Skal skatteprocenten stige? Skal skoler lukkes?
Men der kan også - ikke mindst ved den første budgetlægning efter et valg - være signalpolitik i budgetaftaler.
Det er formentlig en af grundene til, at budgetaftalerne i landsdelens to største kommuner er indgået af netop de partier, som tilfældet er. Man gætter næppe forkert, hvis man antager, at der begge steder i borgmester-partierne har været et udtalt ønske om at vise, at man ikke vil føre blokpolitik. Budgettet - som er den allervigtigste politiske aftale i årets løb i kommunerne - er et oplagt sted at vise det.
Hvis man altså kan og vil.
I både Aalborg og Hjørring har borgmestrene indgået budgetaftaler med andre end dem, der i november sikrede dem borgmesterposten de næste fire år. Og begge steder har det udløst barske ord fra dem, der ikke er med i aftalen.
I Hjørring har de konservative, som sikrede Søren Smalbro (V) nyvalg som borgmester, rasende kaldt borgmesteren “socialdemokrat”, fordi han indgik budgetforlig uden konservative, men med blandt andre socialdemokraterne - et forlig, der betyder, at skatten skal stige.
Aalborgs førstemand, Thomas Kastrup-Larsen (S), beholdt trods stor tilbagegang ved valget borgmesterposten gennem en aftale med Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Ikke desto mindre står de to førstnævnte partier nu uden for aftalen om næste års budget (blandt andet fordi deres krav om en forhøjelse af skatten ikke vandt genklang).
Til gengæld er stort set hele blå blok med i budgetforliget.
Det samme er Det Radikale Venstre, der ellers sammen med EL og SF udgjorde et grønt valgforbund op til valget i Aalborg. Valgforbundet var blandt andet stærkt imod, at der afsættes et årligt beløb til en tredje Limfjordsforbindelse. Det har de radikale slugt som en del af budgetaftalen for 2023 - og skoses nu på sociale medier heftigt fra de to andre partier.
Forældre kan passe børn hjemme og få tilskud
De to budgetaftaler illustrerer også, at kommunalpolitik ikke er så ideologisk, at det gør noget. Et budget forholder sig først og fremmest konkret til situationen i hver enkelt kommune.
Derfor ser vi i Hjørring en Venstre-borgmester sige ja til at sætte skatten op, mens hans socialdemokratiske kollega i Aalborg siger nej.
På bundlinjen handler det som nævnt også og især om, hvad der bruges penge til. Det enkelte parti kan hver især fremhæve DERES mærkesager. Formentlig vil ikke mindst de borgerlige partier i Aalborg fremhæve en nyskabelse, nemlig at forældre til børn op til to år kan få tilskud fra kommunen, hvis de passer deres barn derhjemme i stedet for at sende det i institution.
Alle er med i tre kommuner
Og hvordan ser det så ud i de øvrige nordjyske kommuner?
Ja, tre steder står samtlige partier bag budgettet, hvad der også, set fra borgmesterens side, kan ligge et vigtigt signal i. Når borgmestrene i Frederikshavn, Vesthimmerland og Mariagerfjord alle fik en meget solid opbakning ved valget, har de formentlig anstrengt sig for at demonstrere deres evner til at samarbejde bredt om budgettet - og er i disse tre tilfælde lykkedes med det.
I Jammerbugt står de fleste, men ikke alle bag budgettet.
Og endelig er der i to kommuner - begge steder efter dramatiske forhandlingsforløb - indgået budgetforlig, der helt eller næsten følger konturerne fra konstitueringen efter valget sidste år. I Brønderslev er det - som ved konstitueringen - den borgerlige fløj og kun dén, borgmester Mikael Klitgaard (V) har med i budgetaftalen. De røde partier følte, at de blev smidt ud fra forhandlingerne.
Heller ikke Rebilds nyvalgte borgmester, Jesper Greth (V), har noget stort flertal bag sit første budget. Faktisk kunne det dårligt være smallere: Aftalen er indgået af hans eget parti og konservative, der lige akkurat har flertal i byrådet.
Da Jesper Greth blev borgmester, skete det med støtte fra disse to partier plus Det Radikale Venstre.
Sidstnævnte var langt hen ad vejen (modsat de røde partier, der tidligt stod af) med i forhandlingerne om næste års budget, men de radikale forlod forhandlingerne i slutfasen, da det stod klart, at V og K ville lukke den lille skole i Ravnkilde, inden en aftalt samlet analyse af skolesituationen er gennemført.
I landsdelens mindste kommune, Læsø, forventes det, at budgettet for 2023 falder på plads på torsdag.
