I Rærup er bakkerne bygget af mange års deponiaffald - for eksempel asbest.
På et ellers fladt område i Rærup tårner bakker af deponiaffald sig op.
'Vi står på et bjerg af eternitplader', siger Brit Brunø, mens hun peger ud over den 20 meter høje bakke, hun står på i Rærup ved Vodskov nord for Aalborg.
"Bjerget" er opbygget af 14 års deponiaffald, for tilbage i 2008 tog man hul på denne enhed, som dengang var et kar.
På toppen kan man se over til en anden nærtliggende bakke, som er den enhed, man brugte før 2008. Den er lidt højere - mere præcist 25 meter - samme højde som denne bakke skal være, når den overdækkes med det sidste lag jord og henlægges for bestandigt.
Dødeligt affald
Det er ikke til at se, at bjerget består af mange års dødeligt affald, for hver dag lægges et lag jord på, så asbeststøv ikke sendes ud i området.
Og det er vigtigt, for affaldet er dødeligt. På TV2 Nord kunne vi for et par uger siden fortælle, at markant flere årligt dør af asbeststøv end tidligere antaget.
Det er ikke længere tilladt at bruge asbest i byggerier, men det findes stadig i mange huse. Når det fjernes, skal materialerne håndteres forsigtigt og efter lovgivningen. Små mængder kan afleveres på genbrugspladserne, som senere sender det til deponiet i Rærup, mens større mængder skal afleveres direkte på deponiet.
Det vides ikke, hvor meget asbestmateriale, der stadig findes i danske bygninger, men før 1980 var det et populært materiale, fordi det var stærkt, fleksibelt og brandresistent.
Ledende overlæge og forskningsansvarlig på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Jakob Hjort Bønløkke, forventer, at problemet vil række langt ind i dette århundrede.
På deponiet i Rærup er der heldigvis plads til mange års affald.
- Hele området er udlagt til deponi, og vi har til cirka 90 år med de mængder, vi får nu, siger Brit Brunø, der er deponichef i Rærup.
Som det ser ud nu, får de på deponiet mellem 10.000 og 12.000 tons asbestholdigt materiale ind om året. Et tal, de forventer, vil blive mindre med årene, da man er stoppet med at bruge materialet.
Se her, hvordan deponiet ser ud og fungerer:
Når den nuværende enhed er nået 25 meter, skal den ligge der for altid og må ikke graves i, for materialet forgår ikke. Der går ikke lang tid, før toppen er nået, og derfor står fire nye enheder klar. To af dem tages allerede i brug efter nytår.
Det har taget et år at gøre de nye bassiner klar til deponiaffald, for der skal blandt andet lægges en membran for at beskytte grundvandet. Det skal dog ikke beskyttes for asbest, for det er ikke et miljøproblem, men et arbejdsmiljø- og sundhedsproblem.
De nye enheder vil kunne bruges i 10 til 15 år, før et nyt område skal tages i brug.
Hvad er deponiaffald?
Deponiaffald er det affald, der ikke kan genanvendes eller forbrændes, og som kan opbevares uden fare på et deponi, hvor det overdækkes og ikke røres.
Man forventer, at der med tiden vil blive mindre deponiaffald, fordi stadig mere affald genanvendes.
Kilde: Brit Brunø, deponichef, Nordværk
Vil ikke gentage fortidens fejl
På deponiet i Rærup er der stort fokus på sikkerheden, for man vil ikke gentage fortidens fejl, hvor mange medarbejdere på for eksempel Eternitfabrikken i Aalborg er blevet syge af arbejdet med asbest.
Selv små mængder asbest over en periode eller asbest i tøj menes at kunne give lungehindekræft.
Det er ifølge deponishefen ikke et sundhedsproblem at bo i nærheden af deponiet, for der er lavet målinger på, hvor langt støvet kan flyttes, og husene i området ligger betydeligt længere væk.
Hør, hvilke forholdsregler de tager på deponiet:
