Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiker efter afsløring af lægers brud på loven: - Vi skal have en meget stærkere kontrol

Det er nemt for lægerne at slippe afsted med at snage i journaler, når de bijobber. For ansatte i Region Nordjylland bliver kun tjekket i gennemsnit hvert fjerde år.

Flere læger på regionens sygehuse bijobber for forsikringsselskaber og i flere tilfælde har TV2 Nord afsløret, at lægerne bryder datareglerne, når de bijobber.

TV2 Nord har i denne uge sat fokus på de læger, der arbejder for forsikringsselskaber i deres fritid. Et arbejde, der foregår på Region Nordjyllands sygehuse, hvor de har adgang til din patientjournal. 

I løbet af ugen har TV2 Nord afsløret, hvordan flere læger har hentet oplysninger i patienters journaler og givet dem videre til forsikringsselskaberne - selvom det er forbudt. 

Og risikoen for at lægerne blive opdaget, er meget lille. 

I gennemsnittet kontrolleres de kun en gang hvert fjerde år. 

FAKTA

Region Nordjylland laver hvert år cirka 3.000 stikprøver blandt de 11.500 ansatte, der har adgang til den elektroniske patientjournal EPJ. 


Det svarer altså til, at en ansat med adgang til journalerne kan forvente at blive kontrolleret én gang hvert 4. år.

Vil have skærpet overvågning af læger

På baggrund af TV2 Nords dækning af sagen har Region Nordjylland orienteret Regionsrådet om administrationens kontrol af datasikkerheden.

I linket herunder kan du læse om Inge Jensen, der blev udsat for at to ud af fire speicallæger har brudt datareglerne. Det er i den samme forsikringssag, hvor hun havde brug for lægeerklæringer i forbindelse med et trafikuheld, hvor hun pådrog sig adskillige alvorlige skader.

Flere politikere forlanger nu øget kontrol af netop de læger, der arbejder privat for forsikringsselskaber.

Lægerne har nemlig lov til at bruge deres lægekontorer på Region Nordjyllands sygehuse, når de udfører deres private arbejde for forsikringsselskaberne. Selvom lægerne ikke må bruge regionens IT-system i deres private bijob, sker det altså alligevel. 

- Vi ved jo hvilke læger, der bijobber og laver forsikringssager, og derfor kunne man godt have en skærpet overvågning på dem. Det vil jeg foreslå, at man iværksætter, siger regionsrådsmedlem Per Larsen (K). 

Vil ikke stille op til interview

TV2 Nord har gennem længere tid forsøgt at få et interview med administrationen på Region Nordjylland, Men det er ikke lykkedes.

I stedet har Region Nordjylland sendt disse skriftlige svar og kommentarer til vores spørgsmål:

Koncerndirektør Anne Bukh skriver:

Efter TV2Nords omtale af en konkret borgersag i efteråret 2020, har vi fulgt op på området. De speciallæger, som udarbejder forsikringserklæringer, skriver i dag under på, at de ikke må anvende dataadgang til regionens IT-systemer, herunder data fra patientjournaler og øvrige helbredsoplysninger. Det underskrevne dokument opbevares i speciallægens personalemappe. En forsikringslæge må gerne arbejde på hospitalets computer, men lægen må ikke søge data om borgeren i regionens IT-systemer.

Som tidligere omtalt er der desuden implementeret en ny retningslinje, hvoraf det fremgår, at speciallægen overfor borgeren skal gøre det tydeligt, at speciallægeundersøgelsen ikke har relation til speciallægens ansættelse i Region Nordjylland.


Ikke nok stilprøver

Regionsrådsmedlem Lene Linneman fra SF er ikke imponeret over regionens stikprøvekontrol.

- Jeg er bange for, at det er meget let uhindret at komme igennem det her net. Med så få stikprøver, så tror jeg godt nok ikke, vi fanger, alt det vi burde fange, siger Lene Linnemann.

Vi skal have indført et system, så du som borger automatisk får besked i din E-boks, hver gang en læge har slået op i din journal.

Per Larsen, Sundhedsordfører, Konservative

Regionens stikprøver har fokuseret på de såkaldte nødadgange, som er en funktion hvor man indtaster CPR-nummeret på den patient, hvis patientjournal, man ønsker at tilgå. Den bruges i hverdagen på sygehusene, hvis man ikke har en aktuel patient-behandlerrelation i systemet, og hvor man skal kende CPR-nummeret på den patient, som man ønsker at foretage opslag på.

Regionsrådsmedlem Lene Linneman fra SF er ikke imponeret over regionens stikprøvekontrol. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

En promille bliver tjekket

Der foretages cirka en million opslag som nødadgang om året, og af dem tages der 3.000 stikprøver på. Det svarer til, at knap 3 promille af opslagene bliver tjekket.

Ifølge TV2 Nords oplysninger er der ikke særligt fokus på de læger, der arbejder privat i deres fritid for eksempelvis et forsikringsselskab. Ud af de cirka 3.000 læger, som er ansat i Region Nordjylland udfører omtrent 300 privat arbejde med at udfærdige lægeerklæringer i deres fritid. 

De bliver kontrolleret lige så meget – eller lige så lidt, som de andre ansatte på sygehusene.

Lene Linnemann så helst, at lægernes dobbeltjobberi blev stoppet helt:

- Jeg bryder mig ikke om den måde, man fra forsikringsselskaberne bare kan bestille en erklæring ved en læge, der er ansat i regionen, der i sin fritid sidder bag vores computer. Jeg synes, det er et helt forkert system, vi har, siger Lene Linnemann.

Flere partier i regionsrådet vil nu have undersøgt, hvor mange læger, der har misbrugt deres adgang til patientjournaler i deres private arbejde for forsikringsselskaberne. Det bakker Martin Bech (V) op om. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

23 påtaler og kun to advarsler

SF-politikeren efterlyser en reaktion fra Christiansborg og en skærpet lovgivning på området. Og den er Per Larsen, der er sundhedsordfører i folketinget for De Konservative, klar til at tage op.

- Vores sundhedsoplysninger betragter jeg nærmest som hellige, så vi skal have en meget stærkere kontrol med, hvad de bruges til. Vi skal have indført et system, så du som borger automatisk får besked i din E-boks, hver gang en læge har slået op i din journal, for det er dine oplysninger, det drejer sig om, siger Per Larsen.

Ud af de 3.000 stikprøver fra det seneste år, blev 240 nødadgange sendt til vurdering i Region Nordjylland HR- og Jura. I 23 tilfælde endte det med påtaler til ansatte for uberettigede opslag i patientjournalerne.

I to tilfælde er der givet advarsler, men det drejer sig om de to læger, som Thorkil og Inge Jensen afslørede i datamisbrug – det var altså ikke regionens stikprøver, der opfangede dem.


Inden aftenens opgør har polske Industria Kielce tre point færre end Aalborg.

- Vi har vundet alle kampe, så sportsligt er jeg tilfreds.

Sådan lyder det fra Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, inden aftenens Champions League-kamp, hvor Aalborg i Sparekassen Danmark Arena møder det polske hold fra Industria Kielce.

Og hvad er det så, direktøren for Aalborg Håndbold er tilfreds med?

Den nye træner-konstellation med Simon Dahl og den spillende assistenttræner Henrik Møllgaard, der overtog, efter klubben fyrede Maik Machulla efter blot få måneder i jobbet.

- Der er kommet godt humør på spillerne igen.

Jan Larsen er dog også godt klar over, at man ikke med et trylleslag kommer til at spille drømmehåndbold.

I aften gælder det den vigtige kamp mod Kielce. For mens Aalborg Håndbold ligger nummer fire med ni point, er dagens modstander nummer fem - tre point efter hjemmeholdet.

Hvis det bliver en sejr til Aalborg, så er det polske mandskab sat af i stillingen.

Hør interviewet med Jan Larsen, hvor han også kommenterer på Nordjyskes historie om stadionbyggeriet.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Indenrigsminister Sophie Løhde kender til den omstridte lyd-filsag fra Frederikshavn og henviser til Ankestyrelsen. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Skjult optagelse med en kommunalt ansat, der afslører snyd, er landet på indenrigsministerens bord.

- Det duer ikke. Det er jo ikke Rusland, vi lever i.

Sådan lød reaktionen i sidste uge fra det nordjysk valgte folketingsmedlem Per Larsen (K), da han lyttede til flere minutter af en skjult optagelse med en ansat i Frederikshavn Kommune, der afslører, hvordan kommunen har holdt dokumenter skjult for offentligheden og instruerer Frederikshavn Havn til at gøre det samme.

Det er dokumenter, som TV2 Nord har bedt om aktindsigt i, der bliver diskuteret på optagelserne.

Aktindsigter, der skal være med til at kaste lys over de økonomiske vanskeligheder, som Frederikshavn Havn i efteråret 2023 befandt sig i.

Mødet mellem kommune og havn finder sted i december 2023, det vil sige, fem måneder før havnen overgår fra at være en selvstyre havn til at blive kommunalt ledet på grund af dårlig økonomi.

Ministeren bliver stillet spørgsmål

TV2 Nord har i oktober i år offentliggjort dele af de skjulte optagelser på lydfilen, og det har siden fået en række lokale politikere til at reagere, ligesom Ankestyrelsen på baggrund af TV2 Nords afsløringer har bedt kommunen om en redegørelse.

Nu er den omstridte lydfil-sag også havnet på indenrigsminister Sophie Løhdes (V) bord, efter folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Per Larsen, har stillet ministeren tre spørgsmål i sagen.

 - Jeg synes, sådan en sag skal afdækkes. Hvorfor gør medarbejderen sådan, og hvem har bedt om det. Det er givetvis på en begæring fra nogen. Der sidder jo ikke bare en medarbejder og tænker selv, at det her må ikke komme ud. Der må være nogen, som har et ansvar, siger Per Larsen.

Derfor spørger han til ministerens holdning til TV2 Nords afsløringer, der afdækker, at en kommunal medarbejder angiveligt sorterer dokumenter fra i forbindelse med aktindsigter.

Ligeledes spørger Per Larsen til, hvilke konsekvenser ministeren mener, det bør have, hvis det viser sig, at der ligger en bevidst handling bag.

Ligesom det nordjysk valgte folketingsmedlem også gerne vil have ministerens svar på, hvordan en sådan sag bør håndteres.

Det er en verserende sag

Nu svarer indenrigsminister Sophie Løhde, at hun er bekendt med, at sagen fra Frederikshavn Kommune er en verserende sag i Ankestyrelsen, hvorfor hun ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

'Da sagen således er under vurdering i Ankestyrelsen, er det ikke muligt for mig at udtale mig om den konkrete sag, så længe den verserer, idet dette vil medføre, at jeg bliver inhabil i sagen, såfremt den senere skulle tages op til behandling i ministeriet', skriver indenrigsminister Sophie Løhde i et skriftligt svar til Per Larsen.

Ministeren kan gå ind i sagen

Ministeren henviser til, at det er Ankestyrelsen, der har tilsyn med, om en kommune eller region overholder gældende lovgivning, men understreger, at hun som minister på området af egen drift kan gå ind i sagen, hvis det er nødvendigt.

Det kan ske, hvis ministeren skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter.

”Da sagen, som nævnt, er verserende i Ankestyrelsen, er det ikke muligt for mig at udtale mig nærmere om mulige sanktioner i den konkrete sag, idet dette vil medføre, at jeg bliver inhabil i sagen, såfremt den senere skulle tages op til behandling i ministeriet”, svarer ministeren.

Et flertal i Frederikshavn Byråd vedtog i forbindelse med det forrige byrådsmøde at behandle lydfil-sagen som en intern personalesag.


Se billederne: Frans så (igen) noget, de færreste oplever

Foto: Privatfoto/Henriette Petersen

Tyren på billedet er den største i mosen i øjeblikket.

Lille Vildmosecentret er dog ude med et opråb til de mange, der forsøger at finde gevir.

Frans Ritter fra Kongerslev var tirsdag endnu en gang en af dem, der var med til at finde et af de eftertragtede elggevirer, som elgene i Lille Vildmose hvert år smider.

- Min kammerat var ude for at se efter den store elg, som i øjeblikket er den største, og her tabte tyren sit gevir for øjne af ham, fortæller Frans Ritter.

Herefter ringede vennen til Frans, som skyndte sig afsted.

- Jeg bor ikke langt derfra, så vi mødtes med nogle andre og forsøgte at finde elgen igen, fortæller Frans Ritter, der forklarer, at elgen var løbet væk, da geviret knækkede, fordi de oftest bliver forskrækket, når det sker.

Vennerne finder siden elgen og observerer den på afstand.

- En af de andre var gået en anden vej rundt og fandt så det andet gevir, forklarer Frans Ritter.

Foto: Privatfoto/Henriette Petersen
Foto: Frans Ritter / Privatfoto
Foto: Frans Ritter / Privatfoto

Har selv et gevir hjemme

Selvom Frans Ritter ikke var en af de heldige, der fandt geviret, har han fået jackpot før. For snart et år siden fandt han nemlig også sammen med en kammerat et gevir.

- Det er vildt, selvom jeg har set det før, siger han og tilføjer:

- De er jo meget eftertragtet. Alle vil da gerne have sådan et med hjem.

Det er heller ikke helt tilfældigt, at Frans Ritter nu to gange har været med til at finde gevir i Lille Vildmose. Han er nemlig ofte i mosen for at fotografere dyrene i sin fritid, og han bruger i følge ham selv gerne fra solopgang til solnedgang på det, hvis vejret er til det.

Vidste du?

Elge og hjortearter taber hvert år deres gevirer. Og hvert år vokser et nyt gevir ud.

Geviret består af et hornmateriale, som kan sammenlignes med menneskenegle.

Når et nyt gevir vokser frem, er det pakket ind i et tyndt hudlag, som ligner fløjl. Det hedder bast. Det begynder at falde af, når geviret har nået sin maksimale størrelse.

Hvert år bliver dyrenes gevir større. Men når en elg eller hjort bliver gammel, så bliver det stille og roligt en anelse mindre igen.

Kilde: Biolog og naturvejleder fra Lille Vildmosecentret, Jakob Konnerup.

Taber dem tidligere i år

Normalt tabes geviret i perioden fra januar til marts, men vokser ud igen i løbet af tre måneder. I september er geviret igen færdigudviklet og klart til brug i efterårets kampe om hunnernes gunst.

Elgene i Lille Vildmose har dog i år tabt geviret noget tidligere, end de plejer.

Sidste år fandt Frans Ritter og kammeraten et gevir i midten af december, mens Peter Gibby fandt et gevir i midten af januar året før.

Må man tage gevir med hjem?

Selvom det er attraktivt at se og finde kastestænger, som det tabte gevir hedder, så er det faktisk ikke lovligt at tage dem med hjem.

Thomas Holst Christensen, der er driftsleder og lodsejer for Lille Vildmosecentret er derfor også ude på Facebook, i forbindelse med at elgene nu har tabt sine gevir, og fortælle, hvordan reglerne er.

'Indsamling af kastestænger falder under Naturbeskyttelsesloven, hvoraf det fremgår, at indsamling i naturen af alt det, der ikke er nævnt i loven er forbudt. Kastestænger, der repræsenterer en værdi, kan således ikke lovligt indsamles og hjemtages. Heller ikke til privat brug.'

Han påpeger desuden, at indsamling af kastestænger ofte er forbundet med afsøgning af større områder udenfor veje og stier, hvilket kan forstyrre dyrene på et tidspunkt af året, hvor de har brug for ro.

'Også af denne grund skal man afholde sig fra at indsamle dem. Finder man en kastestang på en af stierne eller parkeringspladserne i Lille Vildmose, må man meget gerne aflevere den på Lille Vildmosecentret og gerne fortælle, hvor den er blevet fundet.'


Kenny blev dømt for at sætte ild til sin søsters hus - nu er han renset

Der har været en tung sky over Kenny Villadsens liv i halvandet år.

Der hersker ingen tvivl om, at den seneste tid har været særdeles hård for Kenny Villadsen, der bor i Pandrup. Det understreger han også flere gange i telefonen, da TV2 Nord taler med ham onsdag formiddag.

I marts 2023 blev han varetægtsfængslet og sad bag tremmer i knap en måned. Efterfølgende har han været på "randen af en depression," som han siger. Særligt folks lange blikke og det at føle sig udstillet som pyroman gjorde, at han var ved at gå helt ned med flaget.

- Det har været et vanvittigt forløb, og jeg har været nødt til at være på angstmedicin, fortæller han.

Grådkvalt efter afgørelse

I november blev han kendt skyldig i byretten. Skyldig i brandstiftelse på hans søsters ejendom i Arentsminde.

Et hus, han selv har været med til at renovere. Kenny Villadsen ankede dommen, og tidligere på ugen blev han så frikendt i Vestre Landsret.

- Jeg var grådkvalt, da jeg fik det at vide. Det var svært at forstå og en kæmpe lettelse, lyder det fra Kenny Villadsen, der efter varetægtsfængslingen pludselig stod uden job.

Søsterens hus, som han var tiltalt for at sætte ild til, var tilbage i 2023, hvor hændelsen fandt sted, til salg. Kenny Villadsen lejede dog huset, der brød i brand 18. februar. Dagen efter skulle der have været afholdt et åbent hus-arrangement. Det blev imidlertid aldrig til noget grundet et tændt komfur, hvor der stod flyttekasser ovenpå.

I byretten vurderede man, at Kenny Villadsen med fuldt overlæg havde sat gang i branden.

- Det er et glaskeramisk komfur, som man skal igennem fire trin for at tænde. Det skal tændes, der skal vælges kogezone, der skal skrues op, og til sidst skal man have den yderste rem med. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut har efter branden kunnet konstatere, at komfuret ikke fejlede noget, og at der ikke var nogle tekniske fejl, sagde anklager fra byretten, Thomas Klingenberg, tilbage i november, efter Kenny Villadsen var blevet idømt et års fængsel, hvoraf den resterende del - fraregnet varetægtsfængslingen - var betinget.

Dommere var uenige

Kenny Villadsen forlod matriklen 17:30, og klokken 18:14 modtog brandvæsnet en anmeldelse om brand. En brand de i Vestre Landsret - modsat byretten - altså ikke mener, at Kenny Villadsen skal dømmes for at have påsat, da han på daværende tidspunkt slukkede emhættelyset, inden han forlod huset.

- Fire dommere nåede frem til, at det ikke kunne udelukkes, at branden var opstået ved et tilfælde, mens to mente, at han havde påsat den med vilje, siger anklager i landsretten, Anne Dyhr, inden hun oplyser, at der ikke er kommet oplysninger frem, der indikerer, at Kenny Villadsen skulle have været uvenner med sin søster.

I dag er Kenny Villadsen glad for, at han er kommet ud på den anden side. Han er atter i job og glæder sig nu over, at han er renset i sagen.

I byretten ville en dommer have ham frifundet, mens to vurderede, at han var skyldig.


Politiet leder efter oplysninger om mand i drukneulykke

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Har du information om den mand, der her til morgen blev fundet i Limfjorden ud for Honnørkajn i Aalborg i morges? Så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig.

Både dykkere, en båd og en redningshelikopter var her til morgen i gang med arbejdet med at finde manden i vandet. Det lykkedes at finde en mand en time efter anmeldelsen kom, og manden blev i livløs tilstand sendt til sygehuset.

Hans tilstand er kritisk og han er fortsat indlagt.

Nordjyllands Politi har imidlertid ikke kunnet identificere manden endnu. Derfor beder politiet nu offentligheden om hjælp.
- Mandens identitet er p.t. ukendt for os, og vi søger nu hjælp til at få klarlagt, hvem han er. Vi vil gerne høre fra vidner, der kan have set manden ved honnørkajen eller området dér omkring i morges, og vi håber også at høre fra folk, der ud fra signalementet kan have bud på, hvem manden kan være. Vi har indhentet videoovervågning fra området ved Honnørkajen, men vi er stadig interesseret i andre videooptagelser fra stedet, eksempelvis fra bygninger eller køretøjer, forklarer Thomas Ottesen vagtchef Thomas Ottesen, Nordjyllands Politi.

Signalement

  • Ca. 30-40 år
    • 170-180 cm høj
    • 75-80 kg
    • Slank kropsbygning
    • Sort krøllet hår og sort fuldskæg
    • Iført lyse Adidas-sko, en gul hættetrøje, sort jakke og sorte bukser
    • Manden har ingen andre kendetegn (som fx tatoveringer)
    • Manden har muligvis medbragt et gråt stofnet. En sådan blev fundet ved kajen.