Sådan kom Mors til at hænge på 24.000 tons olieforurenet jord fra Køge

Aktindsigt i en mailkorrespondance mellem Køge og Morsø kommuner afslører forargelse over fremgangsmåden.

Sommeren igennem kom skibe sejlende til Nykøbing Mors fra Køge. Lastet med olieforurenet jord fra et byggeprojekt i København, som skulle deponeres hos virksomheden Kingo Recycling, der blandt andet håndterer forurenet jord.

Rygtet blandt de lokale vil vide, at der lugtede grimt af olie i havnen, da jorden blev losset over på lastbiler og kørt ud til Kingo Recycling. 

Og hurtigt blev sagen genstand for en heftig debat, blandt andet i det lokale medie KunMors.dk, som har fulgt situationen tæt. 

Det viste sig da også, at jorden var mere forurenet, end Kingo Recycling havde tilladelse til at bruge til den terrænregulering, som størstedelen af jorden var tiltænkt. Det afslørede nye prøver, som Kingo Recycling selv fik taget af jorden, efter en stikprøvekontrol havde vist højere mængder af oliestoffer, end prøverne fra afsendervirksomheden Scanfield viste. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Morsø Kommune fra 23. september. 

Ud af 218 nye prøver overskrider 206 grænseværdierne i Kingo Recyclings miljøgodkendelse. Det står i en jordhåndteringsplan, som den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia har udarbejdet for Kingo Recycling. Og en aktindsigt i kommunikationen om sagen mellem Morsø og Køge kommuner, viser at de to meget forskellige sæt jordprøver frustrerer både politikere og embedsfolk.

- Jeg kan forstå, der er en del fokus på jordflytningerne i det politiske bagland. Herfra er der også lige dele undren og forargelse, skriver miljøsagsbehandleren fra Køge Kommune i en mail til sin kollega i Morsø Kommune den 26. september.

Borgere på Mors har også udtrykt frustration og bekymring.

- Det er da ret store mængder. Jeg kan jo godt være bekymret for, hvad der skal ske med jorden nu. Om forureningen ender i miljøet her på Mors, sagde Karina Laustsen til TV MIDTVEST i oktober.

Jord skal renses og bruges i terrænregulering

Efter de nye prøver har afsløret en højere forureningsgrad, har den forurenede jord været overdækket af plastic, for at undgå nedsivning af forurening, til jorden. En undersøgelse fra det rådgivende ingeniørfirma Niras har vist, at der på denne måde ikke er akut risiko for forurening af grundvandet. 

I aftes fik kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune besked om, at Kingo Recycling flytter den forurenede jord op på en sikret plads. Herefter vil jorden efter planen blive renset så meget, at den lovligt vil kunne udlægges til den planlagte terrænregulering.

Så nu er jorden definitivt endt på Mors. På trods af at langt størstedelen er kommet hertil under falske forudsætninger.

Ekspert: Ser lidt mærkeligt ud

Situationen med den forurenede jord, som viste sig at være endnu mere forurenet, er opstået på grund af en handel mellem de to virksomheder, Scanfield i Køge og Kingo Recycling på Mors. En handel, som er helt lovlig så længe den overholder de miljøgodkendelser, virksomhederne er underlagt.

At rense forurenet jord kan både være dyrt og tage lang tid, og derfor bliver det ofte brugt til at lave støjvolde og terrænregulering. Ofte pakket ind i membran, som skal forhindre forureningen i at sive ned i jorden. 

Virksomheder som Kingo Recycling har specialiseret sig i at aftage jord og enten rense det eller deponere det i for eksempel støjvolde. Det er en måde at tjene penge på, og eftersom der er efterspørgsel på at komme af med forurenet jord, foregår sådanne handler i større eller mindre målestok rundt omkring i landet.

Men hvordan kunne jordprøverne fra Scanfield og Kingo Recycling vise så forskellige resultater? 

Det spørgsmål har vi stillet ekspert i jord- og grundvandsforurening, Mette Christophersen fra fagforeningen IDA, som også er faglig ansvarlig i Rambøll for fagområdet forurenet jord og grundvand.

Hun har set prøverne fra henholdsvis Scanfield og de nye fra Kingo Recycling, som TV MIDTVEST har fået aktindsigt i.

- Umiddelbart ser det lidt mærkeligt ud, er Mette Christophersens første reaktion. Men hun forsøger alligevel at give et bud på en forklaring.

- Der prøvetages en jordprøve per 120 tons. Det svarer til en prøve per tre til fire lastbiler. Så der er stor mulighed for variation i prøvetagningen.

Derudover peger Mette Christophersen på, at der kan være forskellige interesser på spil for prøvetagerne.

- Hvis prøvetageren det ene sted, formodentligt ubevidst, har fokus på at finde forurenet jord og/eller prøvetageren det andet sted, også formodentligt ubevidst, har fokus på at finde uforurenet jord, så kan det lade sig gøre, siger hun og fortæller, at man tit kan se på jorden, når det er olieforurenet.

- Det giver noget misfarvning og lugt, siger hun. 

Om den store forskel i prøverne kan være tilfældig, vil Mette Christophersen ikke være kategorisk omkring.

- Det kræver nogle statistiske analyser af resultaterne for at kunne udtale sig om det, mener hun.

I øjeblikket bliver der på flere niveauer arbejdet på at forbedre sikkerheden i jordhåndteringen i Danmark, og ifølge Mette Christophersen er måden, hvorpå prøvetagningen foregår, formentlig i spil.

- Det er velkendt, at det samme parti jord kan give forskellige analyseresultater i forskellige prøvetagningsrunder, men det er den måde, som vi i Danmark har valgt at prøvetagningen skal foregå på. Det kunne gøres mere sikkert, men det koster flere penge, forklarer hun.

Kingo Recycling er ikke vendt tilbage på TV MIDTVEST's henvendelse, inden denne artikel blev udgivet. Direktør Per Otzen fra Scanfield i Køge har på sms svaret, at han ingen kommentarer har til sagen.


Traditionsrigt stævne på vej mod aflysning - nu er der alligevel håb

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Arkivfoto.

Aalborg Kommune ser ud til at finde penge til at kunne afholde jubilæumsudgave af stort sportsstævne.

Invitationerne var sendt ud, men da Aalborg Kommune skulle lægge budget for næste år, var der ikke råd til at være vært for sportsstævnet Ungdomslegene i 2025.

Nu ser der dog alligevel ud til at være fundet en løsning, så arrangementet ikke skal aflyses.

Det fremgår af dagsordenen for mødet i Aalborg Kommunes økonomiudvalg 18. november.

'Det er vurderet, at Ungdomslegene kan afholdes for cirka 1,9 millioner kroner. Finansieringen kan findes ved et mindreforbrug på i alt 1,4 millioner kroner for afsluttede projekter i Sundhed og Kultur, samt ved overførte midler fra DM-ugen 2023 i Økonomi og Erhverv på i alt 500.000 kroner,' står der.

- Det er rigtig dejligt, at vi kan gennemføre et arrangement, som får mange unge i gang med at dyrke idræt, siger rådmand for Sundhed og Kultur, Jes Lunde (RV), som er overbevist om, at Økonomiudvalget siger ja til den finansieringsplan, der er lagt.

Fejrer jubilæum

Ungdomslegene er et stævne for unge fra Aalborg Kommune og unge fra kommunens venskabsbyer Almere i Holland, Lancaster i England og Rendsburg i Tyskland. Arrangementet har været afholdt siden 1975 og værtsskabet går på skift mellem byerne.

I 2025 fejrer Ungdomslegene 50-års jubilæum, og nu tyder det altså alligevel på, at det er Aalborg, der bliver vært for jubilæumsudgaven af stævnet, hvor de unge dyster mod hinanden i en række idrætsgrene.

Ifølge rådmanden ventes mellem 1500 og 2000 unge at deltage i Ungdomslegene.

Se indslag fra 2019, hvor Ungdomslegene også fandt sted i Aalborg:


Nordjysk virksomhed er en af verdens bedste arbejdspladser

Foto: Louis Nielsen

Det er ikke bare Danmarks bedste - det er faktisk en af verdens bedste arbejdspladser.

Der er noget, der tyder på, at man er rigtig glad for sit arbejde, når man hjælper folk med at finde de rigtige briller.

I hvert fald har optikerkæden Louis Nielsen, der har sin oprindelse i Aalborg tilbage i 1978, ikke bare vundet prisen som Danmarks bedste arbejdsplads to år i træk.

Louis Nielsen er nemlig, som en del af optikerkæden Specsavers, der ejer Louis Nielsen, kåret som en af de 25 bedste arbejdspladser på verdensplan. Faktisk er de nummer 16 på listen.

- Det er vi meget, meget glade og stolte over! Specsavers har over 40.000 ansatte på tværs af landene, siger Mads Nygaard.

Om Fortune World's Best Workplaces™

“Worlds Best Workplaces” er valgt ud fra mere end 7,4 millioner fortrolige undersøgelsessvar, der repræsenterer erfaringer fra 20 millioner medarbejdere verden over hos Great Place To Work-certificerede organisationer.

Organisationer vurderes på deres indsats for at skabe gode arbejdspladser og have en positiv indvirkning på mennesker og lokalsamfund på tværs af flere lande rundt om i verden. Virksomheder skal have optrådt på mindst fem Best Workplaces-lister i Asien, Europa, Latinamerika, Afrika, Nordamerika eller Australien i løbet af 2023 eller begyndelsen af ​​2024 og have mindst 5.000 ansatte på verdensplan, med 40 % uden for hovedkvarteret.

I alt er 21.000 virksomheder certificeret som "Great places to work" og alle virksomheder betaler for certificeringen. Certificeringen indebærer god respons fra dybdegående, anonyme spørgeskemaundersøgelser, som de ansatte udfylder.

For at komme i betragtning til listen skal virksomheder identificeres som fremragende globale arbejdsgivere med anerkendelse på mindst fem ”Best Workplaces”-lister fra hele verden i løbet af 2023 eller begyndelsen af ​​2024. Til grund ligger grundige anonyme spørgeundersøgelser blandt medarbejderne.

- Jeg er da en ekstra stolt nordjyde lige i dag. Det er ikke hver dag, at vi får sådan en anerkendelse udenfor Danmarks grænser. Det vigtigste er dog ikke anerkendelsen i sig selv, men det faktum, at vi har det så godt sammen. I butikkerne og på vores supportkontor i Aalborg. Det går stærkt i detail, men alligevel formår vi at støtte hinanden, udvikle os og gå forrest.

Sådan siger direktør Mads Nygaard, der har været i Louis Nielsen i over tredive år og var optikerkædens første optikerelev.

Overalt i Europa har optikerkæden fået flotte placeringer i forhold til at være blandt de bedste arbejdspladser i det enkelte land, men det er kun i Danmark, at Louis Nielsen er blevet nummer et to gange i træk.

- Vi trækker naturligvis gennemsnittet lidt op for vores kolleger i de andre lande. Vi har en unik måde at tilgå det i Danmark, tror jeg. Vi støtter i meget høj grad hinanden og er åbne. Det betyder, at vi tør tage chancer, for går noget galt, er vi der for hinanden, fortæller Mads Nygaard.

Virksomhederne vurderes på deres indsats til at skabe gode arbejdspladser og have en positiv indflydelse på mennesker og lokalsamfund på tværs af flere lande rundt om i verden.


Mens Mette sov, fik hun uønsket besøg: - Det er virkelig ubehageligt

Foto: (Privatfoto)

Tyve rippede pengeskab ude i Mettes have.

- Det er virkelig ubehageligt, og vi er rystede, lyder det fra Mette Christensen.

Indbrudstyve var nemlig natten til torsdag på rov i hendes og mandens slagterbutik i Saltum samt i parrets hjem, som er forbundet med butikken.

Indbruddet skete, mens de lå på førstesalen og sov.

- Vi syntes begge, at vi havde hørt noget i nat, men vi tænkte jo, at det nok bare var noget pjat, forklarer hun.

- Min mand plejer egentlig at være oppe flere gange om natten, så det er jo typisk, at han ikke var det i nat og så rendte ind i dem. Eller måske var det egentlig godt nok, tilføjer hun.

Jeg tror først, det rigtig rammer i aften, når vi sætter os.

Mette Christensen

Gerningspersoner set på overvågning

Paret har været oppe siden klokken 4 i morges. Det var nemlig her, manden opdagede, at de havde haft besøg af ubudne gæster.

- Min mand skulle ned i stuen af huset. Da han står på trappen, tænker han over, hvad jeg har lavet, da der er en masse rod på gulvet, forklarer Mette Christensen og tilføjer.

- Vores datter har fødselsdag i dag, så han tænkte, det var derfor, at der var rodet. Pludselig opdager han så, at pengeskabet er væk.

Parret har en hel del overvågningsvideo, som viser, hvordan indbrudstyvene blandt andet signalerede til hinanden, at beboerne var på førstesalen. Samtidig ses det, hvordan tyvene tager pengeskabet med ud i haven og bryder det op.

- Det er mærkeligt, at de kan være så stille, og man kan jo ikke lade være med at tænke på, om det er nogle, der har vidst noget, for de har for eksempel kun været i to specifikke skabe i køkkenet, så man kan ikke lade være med at bygge alle mulige teorier, siger Mette Christensen.

Parrets slagterbutik 'Mesterslageren i Saltum' var som bekendt også udsat for indbrud. Her rykkede tyvene skuffen med kontanter ud af kasseapparatet.

- Jeg tømmer den hver aften, men det er jo så de penge, de har fået med fra pengeskabet, konstaterer Mette Christensen.

Selvom indbruddet i butikken også er træls, så er det tanken om, at tyvene har været i det private hjem, der fylder mest for parret.

- Jeg tror først, det rigtig rammer i aften, når vi sætter os. Og fremover tror jeg, at vi kommer til at springe op ad sengen, hvis vi hører den mindste lyd, konstaterer Mette Christensen.

Vi syntes begge, at vi havde hørt noget i nat, men vi tænkte jo, at det nok bare var noget pjat.

Mette Christensen

Beder om hjælp

Mette Christensen har endnu ikke overblik over, hvad der er taget, eller hvad forsikringen dækker. På trods af hændelsen holder butikken åbent i dag.

- Men vi har blandt andet sat et skilt op, hvor der står, at folk gerne må betale med dankort, da vi jo ikke har nogle byttepenge, forklarer hun.

I et opslag på slagterbutikkens Facebook efterspørger Mette Christensen naboer og folk i byen, der kan have set noget. Det har dog endnu ikke givet pote.


Kaos på motorvej - Steen fik en klump i halsen

Det var en længere strækning, der blev kørt af spøgelsesbilisten på motorvejen.

Onsdag aften bliver en, som Steen Aarup Thomsen ikke lige glemmer.

For her mødte han på motorvej E45 ved Aalborg en spøgelsesbilist.

- Jeg tror lige til at begynde med, at der opstår kø, da bilerne foran mig bremser op og tænder katastrofeblink. Men så kan jeg pludselig skimte, at der er to forlygter i vores vejbane, der peger direkte i min retning, fortæller han og fortsætter:

- Men det skal være løgn, tænker jeg, så jeg stopper op og blinker kraftigt af bilen, og så stopper bilisten helt op og holder stiller. Personen kører derefter skråt ind foran mig og kører ind på rastepladsen ved siden af.

Steen Aarup Thomsen har et kamera i bilen, og derfor har han også en video af sekvensen, som han har delt med Nordjyllands Politi.

I første omgang fik politiet nemlig ikke fundet frem til spøgelsesbilisten trods opkald fra diverse personer, inklusiv Steen Aarup Thomsen. Her kom anmeldelserne fra en strækning mellem Limfjordstunnelen og Svenstrup.

- Man bliver chokeret

Efter bilisten kørte ind på rastepladsen, kørte Steen Aarup Thomsen videre, og det samme gjorde spøgelsesbilisten.

- Bilisten kom ud derfra bag mig og kørte fra ved Aalborg S. På bagkant tænker jeg, hvorfor jeg ikke fulgte med bilen ind på rastepladsen, så jeg kunne have stoppet bilisten. Men man bliver chokeret og forvirret over situationen, fortæller Steen Aarup Thomsen.

På trods af oplevelsen er det ikke noget, der har sat sig i ham.

- Men det er ikke noget, jeg håber at opleve igen. Det giver lige en klump i halsen at opleve, konstaterer han.

Til sidst tilføjer han, at han torsdag morgen har været i kontakt med Nordjyllands Politi, da han kunne se, at politiet ikke havde fået fat på spøgelsesbilisten.

De har nu fået overdraget videoen, hvor TV2 Nord har valgt at sløre nummerpladen.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi, men vagtchefen har på nuværende tidspunkt ingen tilføjelser til sagen.


Foto: Aalborg Kommune

Farten sænkes på to strækninger.

I Aalborg Kommune har de en strategi om at sætte hastigheden ned på de kommunale veje i byer.

Nu er kommunen lykkedes med at sætte to yderligere strækninger på listen over veje, hvor der i fremtiden skal være lavere fart. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det bliver på Nøvlingvej i Gistrup, hvor fartgrænsen går fra 60 kilometer i timen til 50 kilometer i timen, mens den i Klarup på Svinetruget går fra 70 kilometer i timen til 60 kilometer i timen.

- Det primære formål med at nedsætte hastighedsgrænsen på de to strækninger er at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for både bilister og bløde trafikanter, meddeler rådmand i By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen (V), i pressemeddelelsen.

- Derudover skal hastighedsnedsættelserne også gerne bidrage til et bedre bymiljø, idet lavere fart giver færre støjgener og rystelser hos de nærmeste naboer, siger han.

På netop de to strækninger er der kommet en del borgerhenvendelser om en reduktion af hastigheden, ligesom det er tilfældet på andre strækninger. 

- Hastighedsreduktioner er altid en afvejning i forhold til fremkommelighed, men ofte bliver køretiden blot forlænget med ganske få sekunder, hvorfor genen for bilisterne er minimal, fortæller rådmanden.

Reduktionen i hastighed er en del af strategien i Aalborg Kommune på strækninger, hvor der må køres 60 kilometer i timen eller mere. Det primære mål er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken - og at mindske antallet af støjbelastede boliger.

De nye regler træder i kraft fra uge 47.