Et nyt projekt skal hjælpe folk med dialekter. En 66-årig kvinde fra Mors glæder sig til at se resultatet.
Pia Fuglsang fra Nykøbing Mors taler til tider med en meget tyk dialekt.
Hun har derfor gentagne gange oplevet, at folk ikke forstår, hvad hun siger.
Men i takt med, at kunstig intelligens har gjort sit indtog, oplever hun også, at robotterne ikke forstår hende, hvis hun eksempelvis skal ringe til det offentlige eller en privat virksomhed for at bede om hjælp.
- Der er ikke noget værre end at blive mødt af en kunstig stemme, der ikke forstår, hvad man siger, siger Pia Fuglsang.
Den 66-årige morsingbo har oplevet, at robotterne ikke har forstået hende, når hun eksempelvis har ringet til sin fagforening eller sin internetudbyder.
- Når man ringer til sådan en maskine, er det jo, fordi det er mere eller mindre akut, siger hun.
Nyt projekt skal komme til undsætning
Men nu er der måske håb for, at den 66-årige morsingbo inden længe kan få nedbrudt den teknologiske mur.
Et nyt projekt er nemlig sat i søen. Det hedder 'Donér din stemme', og det er foreningen Open Data DK, der står bag.
Projektet går i al sin enkelthed ud på, at man kan klikke ind på en hjemmeside og derefter optage sin stemme, som bliver brugt til at forbedre teknologien i eksempelvis talende robotter og stemmestyrede GPS'er.
Stemmeindsamlingen vil derefter blive lagt ud, så både offentlige og private aktører kan gøre brug af dem til udvikling af kunstig intelligens, så folk med dialekter eller accenter ved kan kommunikere med robotterne.
- Vi håber, det kan blive en form for landsindsamling af stemmer, siger Bo Fristed, formand for Open Data DK.
Pia Fuglsang håber, at de måske kommende teknologier kan gøre det nemmere for hende at kommunikere med robotter.
- Vi er mange, der stadigvæk snakker dialekter - og jo ældre man bliver, jo sværere bliver det at omstille sig, siger siger hun.
Sprogforsker er optimistisk
Michael Ejstrup fra Videbæk er sprogforsker, og han er overordnet optimistisk omkring det nye sprog-projekt.
- Jeg tror på, at det kan afhjælpe problemet, indtil det modsatte er bevist, siger Michael Ejstrup.
Han påpeger, at store dele af vores samfund er blevet maskinificeret, herunder flere instanser, som det er vigtigt, at alle borgere kan tale med.
- Det gælder for eksempel kommunen, hvis man skal vide, hvad man må og ikke må eller hospitaler og banker. Det er vores fællesskab, der er på spil.
Han mener dog, at det kan være en udfordring, at man kun kan bidrage til den digitale database ved at tilgå den via en hjemmeside.
- Vi skal også hjælpe dem, der ikke er så digitalt indstillede. Chatrobotterne skal have en del at arbejde med, før de kan forbedres, afslutter sprogforskeren.
Indtil videre har projektet kørt i en måned og har i skrivende stund indsamlet over 1300 stemmer.
