I 68 år har Ella og Thorkild Andersen været gift. De er begge blevet 91 år, og nu driller deres helbred i en sådan grad, at det er nødvendigt for dem at komme i plejebolig.

Desværre er det ikke helt så let.

Frederikshavn Kommune vil nemlig skille parret ad, fordi der ikke er en ledig plejebolig med plads til to. I stedet vil kommunen give dem hver deres plejebolig på samme plejecenter - og prisen bliver væsentligt højere.

- Det vil formentlig tage livet af dem over kort tid. Det vil jeg tro, siger sønnen Ib Andersen til TV2 Nord.

Et dyrt og dårligere alternativ

Ægteparret har klaret sig selv i egen bolig til de var 89 år. Men nu er de på grund af demens og fysisk dårligt helbred blevet visiteret til plejebolig. Det blev de faktisk tilbage i februar.

Men løsningen, som Frederikshavn Kommune tilbyder dem, er ganske enkelt en løsning, det ældre ægtepar ikke har råd til. De er nemlig blevet tilbud et bolig hver, hvor der kan åbnes op mellem værelserne. Men det kommer til at koste for to boliger - nemlig 12.305 kroner per person inklusiv mad, vand, varme, el og rengøring.

Det giver ægteparret et underskud på godt 5000 kroner hver måned.

Ifølge botilbudsvejledningen fra Social - og Boligministeriet har forældrene krav på at kunne bo sammen. Så frem kommunen har visiteret en borger, der ønsker, at bo sammen med sin ægte fælde, samlever eller registreret partner til en plejebolig  Skal kommunen inden for to måneder tilbyde en plejebolig, der er velegnet til to personer.

I Frederikshavn Kommune mener de ikke, at de har overtrådt nogle regler.

De har kun få større plejeboliger, og alle er optaget.

Mistet tillid til kommunen

Senest har Frederikshavn Kommune nu tilbudt, at forældrene kan flytte ind i en plejebolig på Abildvej.

Den er ganske enkelt for lille. I grundlæggende er det en i soverummet, der er for lille, fordi personalet ikke mener, at de kan gå rundt omkring og servicere og løfte dem ud af en af sengen.

Ifølge bo -tilbudsvejledningen har forældrene ret til at komme i en plejebolig sammen i en anden kommune på Frederikshavns Kommunes regning.

Det har kommunen pligt til at vejlede om, men ifølge Ib Andersen er det ikke sket.

- Der er selvfølgelig slået store skår i vores tillid til kommunen, siger han.

Forældrenes helbredssituation er så dårlig, at Ib Andersen frygter, at de aldrig når at komme i en plejebolig sammen.

Det er valgdag i USA, og det er ikke noget, der går ubemærket hen.

For når en supermagt som USA skal vælge en ny præsident, er resultatet afgørende for alle os, der arbejder sammen med dem.

Lige nu er det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), i New York. Han er kommet der flere gange de seneste år, og var tilbage i sin ungsom på udvekslingsophold der i et helt år.

Han har loddet stemningen på valget, set med sine nordjyske øjne.

- Fra det øjeblik Trump blev valgt i 2016 skete der en polarisering i landet, og jeg havde aldrig drømt om noget lignende. Det er blevet sådan, at man ikke tør sige, hvem man stemmer på. Min opfattelse er, at man faktisk undgår at tale politik, til man er klar over, at den samtalepartner man har, stemmer det samme som en selv. Det kan jeg slet ikke genkende fra gamle dage, siger han.

Han mener desuden, at retorikken er blevet endnu værre i den her valgkamp. I særdeleshed i emner omkring kvinder.

 - Det er jo helt utænkeligt i Danmark, at man kunne sige de ting om kvinder, som Trump kommer med. Og næsten halvdelen af dem, der stemmer, er kvinder. Jeg forstår det ikke, for halvdelen af dem, der stemmer er kvinder – det er jo logik for perlehøns, at han støder dem, mener Preben Bang Henriksen (V).

Frygter samme retorik kommer til Danmark

Desuden oplever han nu for fuld skrue, hvad det vil sige at stå i en amerikansk valgkamp. Når han tænder TV'et er det kun valg, det handler om. Det skyldes også, at der udover præsidentvalg også er valg til senatet og Repræsentanternes Hus.

Han oplever interviews, hvor de politiske modstandere taler grimt til hinanden, og hvor de lyver om politiske og økonomiske fakta uden medierne tjekker deres udsagn. Derfor forstår han godt, hvorfor borgerne er forvirrede.

- De lokale valg går endnu mere ud på at svine sine modstandere til. Det er interessant, og det er også stof til eftertanke. Kunne det gå samme vej i Danmark? Jeg håber det bestemt ikke, siger han og uddyber:

- Den retorik er for øjeblikke helt uhørt i Danmark, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har set annoncer fra Dansk Folkeparti med en retorik som... Er meget alternativ i forhold til, hvad vi plejer at bruge, siger han.

Nå men tilbage til valget i USA.

Preben Bang Henriksen har endnu ikke et bud på, hvem der vinder valget. Men én ting, er han sikker på.

- Hvis Trump vinder, er der stor risiko for, at han helt eller delvist trækker støtten fra Ukraine. Det kan blive en dyr fornøjelse for Danmark. I sådan en situation skal vi være vakse ved havelågen for at sørge for flere midler til de militære tiltag i Nordjylland, mener han.

Det var et noget ubehageligt syn, der mødte de frivillige på Blå Kors' genbrugscenter i det sydvestlige Aalborg forleden dag.

I donationscontainerne, som blandt andet er beregnet til tøj, var der nemlig smidt madaffald. Desuden havde ubudne gæster taget flere forskellige ting i donationsskuret. Varer, som via salg og overskud, skulle hjælpe socialt udsatte.

- Det er jo mega ærgerligt, for vi vil jo gerne have donationer, der kan hjælpe andre. Og så er det jo ekstremt træls, at det går udover de frivillige, der arbejder gratis, lyder det fra områdeleder for Blå Kors Nordjylland, Thomas Højgaard.

Donationsskuret har tidligere været lukket henover weekenden. Men fordi låsen meget ofte blev brudt op, er man nu holdt op med det.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor der er nogle, der vil stjæle noget, som skal hjælpe socialt udsatte, udtaler Thomas Højgaard.

På stedet er der skiltet med, at man tager imod genbrugsvarer. Det fremgår dog samtidigt, at affald skal køres til genbrugsstationen. Lige lidt hjælper det, og Thomas Højgaard har ikke noget klart svar på problemet eller et konkret bud på, hvordan man i fremtiden undgår problemet.

- Mit bedste bud er, at det har noget at gøre med mentaliteten hos folk. Vi får mange donationer i ferierne, fordi folk har tid til at gennemgå og rydde op i deres ting. Så er der mange, der tænker, at de med ét stop kan komme af med genbrugsvarer og affald, lyder buddet fra Thomas Højgaard, der tilføjer:

- Vi er udmærket godt klar over, at der er tale om et fåtal, som skaber problemet.

Store energiparker er på vej til Danmark.

Det er nemlig ved lov gjort muligt at etablere energiparker med både vindmøller, solceller og biogasanlæg. Der er indtil videre udpeget 26 mulige steder i Danmark.

Halvdelen af stederne er i Nordjylland, men det forventes, at der kommer flere.

Det har vi på TV2 Nord taget en debat med to nordjyske folketingsmedlemmer om. Det er Mohammed Rona, der er medlem af Erhvervsudvalget for Moderaterne, og Kim Edberg, der er miljøordfører for Danmarksdemokraterne.

- Vi skal kigge på vores marker, fordi der er stordriftsfordele. Og det er jo sådan, at i Danmark skal vi senest i 2030 være uafhængige af naturgas, og energipolitik er i dag blevet sikkerhedspolitik, forklarer Mohammed Rona, hvis parti er med til at stå bag den nye lov.

Danmarksdemokraterne vil derimod have sat en stopper for planerne.

- Vi får slet ikke brug for alt det her med solceller og vindmøller lige nu, det er eksperterne selv, der siger det. Og så så vi gerne, at vi måske lige kunne spise brød til, og så begynde at vurdere, om det skal stå ude på markeren, eller om det skal op på bygningerne, siger Kim Edberg (DD) og tilføjer:

- Virkeligheden er, at vi ikke kan lagre strømmen. Så hvorfor er det, at ganske almindelige danskere, skal komme i klemme, fordi det hele skal sættes op hurtigt på markerne - i stedet for at sætte det op på bygninger?

Øget kompensation til berørte boligejere

Områderne, hvor energiparkerne skal ligge, er nogle, som de enkelte kommuner sammen med energivirksomhederne finder.

- Det er også enormt vigtigt, for kommunerne og for dem, der opstiller de her vindmøller og solceller og generelle energiparker i fremtiden, det er, at de skal have en lokal forankring i det her. Det vil sige, at den lokale borger skal synes, at det her er en god idé, forklarer Mohammad Rona (M).

Samtidig er der dog lavet regler for, at enkelte borgere ikke kan bremse en plan om en energipark.

Mohammad Rona fortæller desuden, at kompensationspuljen er blevet øget fra 2,5 milliarder kroner til 4 milliarder kroner. Men det mener Kim Edberg ikke er nok.

- Vi ved fra undersøgelser, at borgerne bliver underkompenseret. Og det er jo teknisk set en kæmpe skandale, at vi som staten går ud og så presser det her ned i et område. Selv hvis du nu bliver købt fri for et hus, hvis du er over 50 år, så er det altså ikke sikkert herude, hvor vi bor, Mohammad, at du kan få lov til at låne til et nyt hus, påpeger Kim Edberg.

Se hele programmet herunder eller HER.

Skæv fordeling

Han undrer sig desuden over skævvridningen i hvor energiparkerne skal ligge. I særdeleshed undres han over, hvorfor Københavns Kommune slet ikke har budt ind på opgaven.

- De bød jo ikke ind med noget. De kom ikke med det eneste. Det er jo overraskende, at der, hvor folk er allerhøjst foretalere for, at vi skal have grøn omstilling, det er så der, hvor de ikke byder ind med solceller eller vindmøller. Og det er jo egentlig det, der er vores store bekymring i Danmarksdemokraterne; det er - igen - at der rammer vi bare Danmark uden for byerne.

Til slut vil Mohammad Rona (M) dog gerne pointere:

- Jeg har den dybeste respekt for, at hvis der er en borger, der synes, det her er megatrælst, det har jeg selvfølgelig 100 procent respekt for, men når det er sagt: Vi har også et klimamål, vi alle sammen har skrevet under på.

Kun to procent af nordjyderne ville stemme på Donald Trump til det amerikanske præsidentvalg, mens 88 procent ville stemme på Kamala Harris..

Det viser en ny undersøgelse fra Gallup.

Amerikanske Mark Lewis har siden 2013 boet i Strandby nord for Frederikshavn sammen med sin kone. Til det amerikanske præsidentvalg er han registreret som vælger i delstaten Kentucky i USA.

Som amerikaner i Danmark skal han brevstemme, og da det ikke kan gøres online, er hans stemme blevet sendt med posten for et godt stykke tid siden.

- Jeg har valgt at stemme på Kamala Harris, da hendes verdenssyn stemmer overens med mit eget, fortæller Mark Lewis, som til daglig er præst og tilføjer:

- Hun er mere forstående overfor klimaspørgsmålet end Trump, og hun dæmoniserer ikke folk i migrantdebatten.

Mark Lewis har også brugt tiden på at prøve at forstå Donald Trump, og hvordan hans tiltrækningsevne fungerer på folk. Men særligt en hændelse har fået Mark Lewis til at stemme på den demokratiske præsidentkandidat.

- Det der skete 6. januar 2021 (stormen på Kongressen, red.) er for mig diskvalificerende for en præsidentkandidat. Jeg synes ikke, at Donald Trump egner sig til at være den vestlige verdens leder, lyder det fra Mark Lewis.

Splittet verdenssyn

Selvom Mark Lewis bor på den anden side af Atlanten, kan han sagtens mærke den splittelse, som det nært forestående præsidentvalg medfører.

Især vil flere af hans familiemedlemmer blive glade, hvis Donald Trump ender som vinderen af valget.

- En del af min familie har meget de samme religiøse værdier, som Trump kommer med. Men selvom vi på nuværende tidspunkt ikke taler meget om valget, så respekterer vi hinandens valg, siger Mark Lewis.

Også på de sociale medier har Mark Lewis bidt mærke i splittelsen. Især tonen kan være grov i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg.

- Jeg har mistet nogle venner på Facebook, fordi deres tone var meget grov. Men folk der stemmer demokratisk kan også være meget grove i tonen overfor republikanske vælgere.

Mark Lewis har også bidt mærke i, at nogle af hans venner nærmest forguder Donald Trump og ser ham som en frelser.

Bekymret for konsekvenser

Ved seneste præsidentvalg sad Mark Lewis sammen med sine venner i USA på ZOOM, hvorfra de sammen kunne se Joe Biden vælte Donald Trump af pinden.

I år bliver det dog noget anderledes.

- Jeg kan mærke, at jeg har brug for noget søvn. Så jeg står nok op i nat og følger med derfra, fortæller han.

Hvem der vinder, tør han ikke spå om, men han har et håb, at Kamala Harris løber med sejren.

- Jeg tror, at kvinder bliver afgørende i det her valg, og her er Trump ikke kommet med nogle særligt gode udtalelser. Men det bliver megetnervepirrende, lyder det fra Mark Lewis, som understreger, at der ikke kommer til at være en hurtig afgørelse.

Skulle resultatet gå hen at blive, som Mark Lewis håber, frygter han dog for de konsekvenser, det kan afføde.

- Trump kan godt gå ud og sige noget vanvittigt, som underminerer demokratiet, som kan udløse noget hos nogle af hans ekstreme følgere.