Idéen har været drøftet i mere end 50 år.

Men først i foråret 2024 blev den heftigt kritiserede og debatterede 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vedtaget.

Nu begynder arbejdet på 'Danmarks dyreste motorvej' - de godt 20 kilometer, der skal gå i en bue vest om Aalborg og forbinde med E45-motorvejen på Nørresundbysiden.

Det milliarddyre projekt ventes først at stå færdigt i 2035, men allerede nu kan man se tydelig spor af anlægsarbejdet. Gule og blå flag præger nemlig landskabet vest for Aalborg-bydelen Hasseris.

Strækning skal besigtiges

Gule flag viser ifølge Vejdirektoratet motorvejens midterlinje, mens de blå flag viser midterlinjen for de flyttede kommuneveje Mølholmsvej og Voerbjergvej.

Netop disse og andre områder bliver den næste tid besigtiget af Ekspropriationskommissionen, lyder det i en pressemeddelelse.

Første besigtigelse sker onsdag 29. januar på den anden side af Fjorden, hvor man ved Vikingemuseet på Lindholm Høje vil give en orientering om strækningen ved Høvejen og frem til forbindelsespunktet ved Hirtshalsmotorvejen.

'Ved besigtigelsen vil der alene blive foretaget en gennemgang og vurdering af projektets linjeføring og forholdet til de krydsende veje', lyder det i den forbindelse.

Sidste besigtigelse i denne omgang finder sted onsdag 5. februar med et orienteringsmøde på Hotel Scheelsminde. Berørte lodsejere er inviteret, og andre interesserede er desuden velkomne til at deltage. Det er også muligt at stille spørgsmål efter mødet.

Se den fulde besigtigelsesplan her.

Dyr løsning

Motorvejen føres vest om Aalborg og hen over øen Egholm. Her kører den under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Limfjordens nordlige løb – Nørredyb - på en såkaldt lavbro.

Prisen ventes at lande på godt 9 milliarder kroner, hvilket er det dyreste enkeltstående anlægsarbejde på en dansk motorvej - foruden de store broprojekter som Storebæltsbroen.

Sjældent har et nordjysk projekt delt vandene i dén grad, som det er sket her. Kort før den endelige vedtagelse i maj 2024 rykkede diskussionen for og imod for alvor ind på Christiansborg - også her med en skarp retorik begge veje.

215 kampe.

Det er så mange, det bliver til for Aalborg Håndbold-spiller Kristian Bjørnsen på det norske landshold.

Den 36-årige gav nemlig sine holdkammerater beskeden om, at han indstiller sin landsholdskarriere fredag ​​aften efter sejren mod Chile. Dermed bliver nordmandens sidste landsholdkamp søndagens kamp mod Sverige, da Norge ikke kan nå at gå videre til kvartfinalerne.

- Jeg har tænkt over det længe. Efterhånden som børnene bliver ældre, føler jeg, at jeg går glip af mere og mere. Det har gjort min beslutning nemmere, siger Kristian Bjørnsen i en pressemeddelelse.

Kristian Bjørnsen og Aalborg Håndbold forlængede tilbage i oktober fløjspillerens kontrakt frem til sommeren 2026, men om det bliver til flere sæsoner i klubben, eller i en anden klub er uvist.

- Jeg gør den færdig (kontrakten, red.), så må vi se, hvad der sker, når den udløber. Håndboldverdenen slipper ikke helt af med mig endnu, siger Kristian Bjørnsen.

Der er brug for flere hjerteløbere.

Det gælder ikke mindst i Nordjylland, hvor antallet af hjerteløbere ikke er helt på samme niveau, som andre landsdele.

Faktisk kan kun Aalborg lige klemme sig i top 30 på listen over landets 98 kommuner med flest hjerteløbere per indbyggere.

Med 2216 hjerteløbere i Aalborg Kommune, hvor der i alt bor godt 225.000 borgere, betyder det nemlig 987 hjerteløbere per 100.000 indbyggere.

Selvom der generelt er god dækning i Danmark, vil TrygFonden, som står bag de livsreddende aktioner, gerne have endnu flere til at melde sig.

- Hjerteløberordningen er et projekt, hvor civilsamfundet støtter op om regionernes præhospitale indsats i forbindelse med hjertestop uden for hospitalet. Og når hjerteløberne ankommer før ambulancen, kan det have en vigtig indflydelse på, om der bliver afgivet stød med en hjertestarter før ambulancens ankomst, hvilket er en god indikator på chancerne for at overleve, siger Fredrik Folke, læge og professor i genoplivning ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

Her er de dårligere stillet

Ti gange om dagen lyder alarmen, og 75 hjerteløbere er dagligt i aktion, men det er ikke alle steder, at de når frem i tide.

- I runde tal er vi hver dag 55.000 aktive hjerteløbere i Danmark, og vi kan se på vores tal, at hjerteløberne er godt fordelt rundt omkring i landet. Men der er steder, hvor vi gerne vil have flere hjerteløbere. Det gælder for eksempel i og tæt på almene boligområder, for vi ved, at overlevelsen i disse områder er dårligere end landsgennemsnittet, så her kan vi som hjerteløbere være med til at skabe mere lighed i sundhed, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Ved seks ud af ti hjertestop ankommer mindst én hjerteløber for at påbegynde den livreddende førstehjælp eller overtage den fra pårørende, inden det professionelle beredskab når frem.

Mandagen bliver både våd og blæssende det meste af dagen.

Dog vil vinden være særlig hård fra morgenstunden og til middagstid, samtidig med at der vil komme en del regn.

I løbet af eftermiddagen vil det dog igen klare op, og vinden vil aftage.

Se hele vejrudsigten herunder:

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i din kommune, så kan du også spørge Solvej Vindblæs her:

Så er FilmMaskinen et godt sted at starte.

- Jeg vidste allerede fra en ret ung alder, at jeg elskede film. Altså jeg elskede at se film og nørde film. Jeg tror, at det var der, jeg vidste, at jeg skilte mig ud, siger Summer Anderson, førsteårselev på FilmMaskinen.

Hvert år optages 16 unge mellem 17 og 25 år der tilfælles har interessen for at lave film og drømmer om en fremtid i branchen.

- Jeg har virkelig fundet nogen her, som jeg har noget til fælles med, siger Selma Sól Leifs, 3. års elev på FilmMaskinen.

Igennem 14 workshops bliver de studerende skarpe på alt det, der skal til for at udvikle kortfilmsproduktion.

- Jeg håber på at kunne få noget afklaring i forhold til, hvad jeg ønsker at arbejde med i den her branche, siger Frei Kjær, førsteårselev på FilmMaskinen.

Et fællesskab om en fælles drøm

- Det vigtigste er, at de har lyst til at indgå i et fællesskab, fordi ingen filmproduktion kan blive til af en person, siger Mads Palm Jensen, underviser og mentor på FilmMaskinen.

Som elev på FilmMaskinen er der ikke krav til, at du fra dag et har evnerne til at producere noget som helst, men lysten derimod.

- Dem der vil det her og som har evnen til at tænke kreativt, det er dem, vi vil have, siger Mads Palm Jensen.

Forløbet starter hvert år i januar og munder til sidst ud i, at alle eleverne har haft hænderne i bolledejen i deres egen kortfilmsproduktion. Kortfilmene vises i november til en gallapremiere i Palads biografen i Frederikshavn.

- Mange elever finder deres kald på uddannelsen, og får det med sig, at de tror mere på egne evner, siger Mads Palm Jensen.

Fremtidens filmmagere

I løbet af foråret deles eleverne ud i tre grupper, hvorefter rollefordelingen skal på plads. Instruktør, manuskriptforfatter, producer og fotograf. Bare for at nævne nogle. Og der er da heller ikke nogen tvivl om, hvad de er kommet for.

- Jeg ser 100 procent mest frem til at være på set, siger Summer Anderson.

80 procent af eleverne får da også job i filmbranchen eller andre relaterede brancher, såsom gaming, reklame eller TV.

- Min helt store drøm er at blive instruktør. Hvad er det, man plejer at sige 'man sigter efter stjernerne og ser, hvor man lander', siger Summer Anderson, førsteårselev på FilmMaskinen.