Ministersamtaler: - Der skal uddannes flere i de mindre byer i Danmark
TV2 Nord har mødt Ane Halsboe-Jørgensen til en snak om, hvordan det er at være nyvalgt minister for forskning og uddannelse.
For Ane Halsboe-Jørgensen har der ikke været meget tid til sommerferie. Den 27. juni stod det klart for befolkningen, at hun var med på det nye ministerhold. Selv fik hun beskeden om aftenen dagen før, da Mette Frederiksen ringede og spurgte, om hun ville være Uddannelses- og Forskningsminister:
- Der er mange følelser på spil, når man får sådan et opkald. Både i forhold til at være stolt, at være ydmyg, at glæde sig, men også være sådan lidt: Pyha, om 12 timer skal jeg stå på Amalienborg og være klar til det her, siger Ane Halsboe-Jørgensen med et smil, når hun tænker tilbage på det opkald, der med et gjorde hende til minister for over 40.000 medarbejdere og med et budget på 50 milliarder kroner.
Her kan du høre den nyudnævnte Uddannelses- og Forskningsminister fortælle om den første tid i jobbet:
TV2 Nord har mødt Ane Halsboe-Jørgensen for at tale om arbejdet som minister, men også for at høre, hvad hendes planer og politiske mål er for ministerperioden. En ting står hurtigt klart: Opvæksten i Fjerritslev har i den grad præget Ane Halsboe-Jørgensens politiske ambitioner.
Flere gange i løbet af interviewet nævner hun, at der skal sikres en bedre balance mellem land og by, hvilket blandt andet skal sikres ved at uddanne flere uden for de store byer:
- Det handler for mig om, at der ikke må lukke ting i så stor udstrækning, som vi har set de seneste år. Der har jo været en voldsom centralisering, og regeringen og jeg prøver at slå bremserne i og sige stop. Det kan godt være, at det på papiret er billigere at uddanne en pædagog i Aalborg, men samfundsøkonomisk er det ikke billigere, hvis de pludselig mangler i Thisted, og det skal vi have blik for, siger hun.
Decentralisering er et af Ane Halsboe-Jørgensens mål som minister:
Ane Halsboe-Jørgensen er 36 år og har været medlem af Folketinget siden 2011. Hun har tidligere haft ordførerskaber inden for ungdomsuddannelser, og hun har også været næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. Det er første gang, hun bestrider en ministerspost.
Som Uddannelses- og Forskningsminister får Ane Halsboe-Jørgensen ansvaret for de videregående uddannelser, og en af de første ting, der skal kigges på, er karakterskalaen.
Vi mister noget, hvis vi siger, at sabbatår altid er dårligt, og vi mister noget, hvis vi siger, at du altid skal tage den lige vej i stedet for lige at slå en krølle.
Ane Halsboe-Jørgensen, Uddannelses- og Forskningsminister
- Jeg tror, vi skal tænke det helt anderledes. Jeg vil gerne have en karakterskala, hvor man kan flytte sig, hvor det er motiverende at gøre en ekstra indsats, og som er gennemskuelig og ikke gør forskel på folk, siger Ane Halsboe-Jørgensen, der også understreger, at det er vigtigt, at karakterskalaen ikke fokuserer for meget på fejl.
Hør, hvad Ane Halsboe-Jørgensen mener om karakterskalaen:
Det leder over til en anden af Ane Halsboe-Jørgensens kæpheste. Der skal gøres noget ved de unges trivsel. Hun vil ikke være med til for alt i verden at få de studerende hurtigt igennem studierne. Der skal også være plads til sabbatår, plads til at vælge forkert og plads til et godt studiemiljø uden for skolebøgerne:
- Vi mister noget, hvis vi siger, at sabbatår altid er dårligt, og vi mister noget, hvis vi siger, at du altid skal tage den lige vej i stedet for lige at slå en krølle. Det synes jeg er ærgerligt. Du kan godt stille høje krav til de studerende i nogle rammer, men uden at dræbe den hittepåsomhed, som vi også er gode til.
Herunder kan du høre, hvordan ministeren vil sikre en bedre trivsel:
Når du kommer til at kigge tilbage på din ministertid, hvad vil du gerne, at man siger, at det her var det, Ane Halsboe-Jørgensen fik fikset?
- Jeg vil rigtig gerne have, at der er noget balance mellem land og by. At vores unge trives på uddannelserne, at de synes, det er sjovt, at de har nogle kammerater og et fællesskab, og så vil jeg gerne løse den udfordring, vi står overfor, at vi kommer til at mangle pædagoger, læger og sygeplejersker. De skal uddannes, og vi skal holde på dem, når først de er i gang, og de skal gøres så dygtige, som de overhovedet kan blive. Det vil jeg rigtig gerne kunne se tilbage på og lykkedes med.