Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu begynder Mia-sagen forfra ved Landsretten: Få overblikket helt fra begyndelsen

Foto: TV2 Nord

22-årige Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i 2022. Over et år senere blev hendes drabsmand dømt i Byretten i Aalborg, men han ankede dommen til landsretten - og den sag begynder nu.

Over to år efter at Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur, og senere blev erklæret dræbt, er sagen endnu ikke afsluttet. Mandag begynder retssagen for ny ved Vestre Landsret i Viborg.

En bytur, der endte fatalt. Et stop på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Et spontant møde med en mand, der endte med at koste en ung nordjysk kvinde livet. 

Den tragiske sag om 22-årige Mia Skadhauge Stevn er langt fra slut endnu.  

Den 28. juni 2023 blev den 38-årige nordjyde Thomas Thomsen af byretten i Aalborg kendt skyldig i at have dræbt den 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Derudover blev han også erklæret skyldig i forsøg på voldtægt. Og allerede i begyndelsen af retssagen erkendte han usømmelig omgang med lig, hvilket han også blev kendt skyldig i.

Mia Skadhauge Stevns ligdele blev fundet i Dronninglund Storskov få dage efter hendes forsvinden. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Det var et enigt nævningeting, der kendte Thomas Thomsen skyldig i drab, og det gjorde de blandt andet, fordi de fandt hans forklaring utroværdig.

- Mia, der som nævnt var meget spirituspåvirket, døde ved kvælning, mens hun var i tiltaltes varetægt. Tiltales forklaring om det passerede må tilsidesættes som utroværdig og i strid med objektive beviser i sagen, herunder de lægelige oplysninger og stederne, hvor brystplastre, hårelastik og nøgler blev fundet. På den baggrund finder retten det bevist, at tiltalte dræbte Mia ved kvælning, lyder det blandt andet i skyldskendelsen.

Straffen blev en forvaringsdom, som Thomas Thomsen ankede på stedet. Og mandag, knap et år efter dommen og over to år siden Mia blev dræbt, begynder ankesagen ved Vestre Landsret i Viborg - og sagen ruller igen. 

Derfor fortæller TV2 Nord om sagen:

- Drabet på Mia Skadhauge Stevn var en så alvorlig sag, at det satte spor i hele Danmark, siger Anders Leonhard, der er redaktionschef på TV2 Nord og fortsætter:

- Som medie har vi pligt til at beskæftige os med alle slags sager, som har indflydelse på befolkning og samfund, også selvom de er brutale som denne sag.

- Derfor har vi valgt at gå ind og dække sagen tæt og i respekt for de pårørende, afslutter redaktionschefen.

Anklager vil have hårdere straf: Forsvareren vil det modsatte 

TV2 Nord har talt med specialanklager Emil Stenbygaard ved Statsadvokaten i Viborg, som skal føre sagen ved Landsretten. Han har ikke lyst til at gå i detaljer forud for de kommende ti retsdage, men han fortæller, at han ønsker en anden straf end byrettens afgørelse. 

- Jeg går ind til sagen med en påstand om, at straffen skal skærpes til livstid, siger han.

Byretten i Aalborg fandt ikke Thomas Thomsen skyldig i fuldbyrdet voldtægt, men også det håber specialanklageren, at Landsretten ændrer. 

- Vi går også ind til sagen med, at den tiltalte skal findes skyldig i videre omfang end det, byretten er kommet frem til, og vi mener derfor, at han også skal kendes skyldig i fuldbyrdet voldtægt, siger Emil Stenbygaard. 

Men ifølge Thomas Thomsens forsvarsadvokat Mette Grith Stage vil hun arbejde for at få sin klient frifundet for det, som han stadig nægter sig skyldig i, som er voldtægt og drab. 

- Og så mener jeg, han skal have en noget mildere straf, fortæller Mette Grith Stage i en SMS til TV2 Nord. 

Det var her ved Netto på Vesterbro i Aalborg, at Mia Skadhauge Stevn sidst blev set i live, da hun ventede på bussen. Kort tid efter blev hun samlet op af sin drabsmand. Foto: Ivan Johan Hansen / TV2 Nord

Få overblikket over Mia-sagen:

Men hvad er der sket fra Mia Skadhauge Stevn forsvinder natten til den 6. februar 2023 - til 38-årige Thomas Thomsen bliver idømt en forvaringsdom. Her giver vi dig overblikket over Mia-sagen. 

Mia forsvinder

22-årige Mia Skadhauge Stevn forsvinder natten til den 6. februar, hvor hun var i byen i Jomfru Ane Gade. Hun blev sidst set i live klokken 06.09 om morgenen, da hun sætter sig ind i en mørk personbil ved Netto på Vesterbro i Aalborg. Senere i retten kom det frem, at Mia Skadhauge Stevn var meget fuld den nat efter byturen. 

Noget af det, der skal vise sig at blive et altafgørende bevis, er overvågningsbilleder af den mørke personbil, som Mia Skadhauge Stevn sætter sig ind i den nat på Vesterbro. Det skal senere vise sig, at det er hendes drabsmands bil. Derudover er det også GPS´oplysninger fra selvsamme bil, der får afgørende betydning. 

Mia Skadhauge Stevn forlader sin veninde i Jomfru Ane Gade ved fire-tiden, hvorefter hun besøger en række værtshuse alene. Billedet til højre er fra den skæbnesvangre nat i Jomfru Ane Gade. Foto: Privatfoto

I retten kom det frem, at det var manden i bilen, der først tog kontakt til Mia Skadhauge Stevn. 

Hvad der sker med Mia, efter hun sætter sig ind i bilen, er det, hele sagen kommer til at dreje sig om. 

Den 9. februar anholder Nordjyllands Politi to mistænkte mænd, som begge er fra Nordjylland. De bliver sigtet for drab, men nægter sig skyldige. Dog bliver den ene løsladt igen dagen efter, og den 5. april frafalder hans sigtelse for drab.

Nordjyllands Politi arbejder dagene imellem og efterfølgende intensivt på flere adresser i det nordjyske - blandt andet på de mistænktes adresser - samt i Hammer Bakker og i Dronninglund Storskov. 

Politiet undersøgte i dagevis den hovedmistænktes adresse i Flauenskjold. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den 10. februar afholder Nordjyllands Politi det skæbnesvangre pressemøde, hvor vicepolitiinspektør Frank Olsen forklarer, at man få timer forinden havde fundet dele af et menneske i Dronninglund Storskov, og at man har en formodning om, at der er tale om Mia Skadhauge Stevn.

Senere bliver det bekræftet, at det er Mia Skadhauge Stevn og politiet melder ud, at de mener, der er sket en forbrydelse. 

Politiet finder efter flere dages eftersøgning ligdele af Mia Skadhauge Stevn i Dronninglund Storskov. I retten kom det frem, at Thomas Thomsen havde kørt flere af hendes ligdele ud i skoven, efter at han havde parteret hendes lig hjemme på adressen i Flauenskjold. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Hvad er der sket med Mia?

Drabet på Mia Skadhauge Stevn rystede hele Danmark. Flere unge i Aalborg blev bange, og alle spurgte sig selv, hvorfor den unge sygeplejerskestuderende skulle slås ihjel?

Malou Hierzmann Minck var en af de unge, der selv var i byen den lørdag, da Mia Skadhauge Stevn forsvandt. TV2 Nord mødte hende foran Netto på Vesterbro, hvor mange havde lagt blomster. 

Adskillelige unge lagde vejen forbi Netto på Vesterbro for at sørge, mindes og vise deres respekt over for Mia Skadhauge Stevn. Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Og for hende har forbrydelsen mod Mia gjort, at hun blev mere utryg i nattelivet.

- Det er ganske forfærdeligt, når man tror på det bedste i mennesker, og så ender det i noget så brutalt som det her, lød det fra Malou Hierzmann Mick fra Aalborg, der også var blandt de mange hundrede nordjyder, der i dagene efter det kom frem, at Mia var erklæret død, havde tændt lys og lagt blomster foran Netto på Vesterbro, hvor Mia Skadhauge Stevn, senest blev set i live.

Efter den anden mistænkte mand blev løsladt, efterlod det sagen tilbage med én hovedmistænkt. Og det kom også frem, at den dengang 36-årige mand er tidligere dømt for flere kriminelle forhold. Blandt andet er han dømt for at klippe sin ekskærestes bremseslange og -rør over på hendes bil - samt for blufærdighedskrænkelse over for en anden kvinde. 

Anklageskriftet ryster Danmark

Over et år efter, at Mia Skadhauge Stevn forsvandt og senere blev erklæret død, blev anklageskriftet gjort færdigt og kunne for første gang give et indblik i, hvad politiet mente, der skete med Mia.  

Og det var brutal læsning. 

I anklageskriftet kom det frem, at tiltalen mod den dengang 37-årige gik på både voldtægt, drab og siden usømmelig omgang med liget. Han havde udsat hende for "betydelig lemlæstelse," lød det.

Det helt store spørgsmål i sagen var: Hvad skete der med Mia i Hammer Bakker? Blandt andet blev hendes nøgler, brystplastre og en hårelastik fundet spredt ud over et område i Hammer Bakker. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den dengang 37-årige bortførte Mia Skadhauge Stevn i sin pirattaxa, hvorefter han i Hammer Bakker udsatte hende for voldtægt. Ifølge politiets anklageskrift havde han efterfølgende parteret den unge pige i sin private bolig i Flauenskjold.

Under voldtægten var hun ifølge anklageskriftet under "betydelig påvirkning af alkohol."

Han skulle have parteret hende i mindst 231 dele, fremgik det.

Drabet skete blandt andet som følge af kvælning. Sidenhed forsøgte han af skille sig af med ligdelene nogle dage efter søndagen, hvor han samlede Mia op, ved at sprede dem i et større område i Dronninglund Storskov.

Den hovedmistænkte har, siden han blev anholdt få dage efter Mias forsvinden, accepteret sin varetægtsfængsling, som var blevet forlænget flere gange. Men efter anklageskriftet og politiets efterforskning var slut, kom der dato på, hvornår sagen skulle for Byretten i Aalborg. 

Den første retsdag var sat til den 7. juni 2023, og der var afsat ni retsdage i alt. 

Dengang sagde hans forsvarer, Mette Grith Stage, at han nægtede sig skyldig i de to mest voldsomme anklager om drab og voldtægt. 

TIDSLINJE:

7. februar 2022 – Mia er forsvundet - og bliver efterlyst

22-årige Mia Skadhauge Stevn efterlyses 7. februar 2022 af Nordjyllands Politi efter, at hun senest er set i Jomfru Ane Gade natten mellem 5. og 6. februar. Senere samme dag kommer det frem, at Mia Skadhauge Stevn sidst er set stige ind i en mørk personbil på Vesterbro i Aalborg.

 

9. februar 2022 - To mænd bliver anholdt - sigtes for drab

Onsdag 9. februar kort før middag slår Nordjyllands Politi, efter flere dages intens efterforskning i sagen, til og anholder to mænd, som begge bliver sigtet for at have slået Mia Skadhauge Stevn ihjel.

De to mænd bliver sigtet, selvom man på dette tidspunkt ikke har fundet Mia Skadhauge Stevn, men efterforskningen peger på, at hun er død - og derfor sigtes de to for drab.

 

10. februar 2022 - 37-årig fængsles - den anden mistænkte løslades

Efter et grundlovsforhør i Retten i Aalborg bliver en nu 37-årig mand, der i dag er eneste mistænkte i sagen, varetægtsfængslet i fire uger. Den anden mistænkte bliver løsladt, og Vestre Landsret stadfæster dagen efter byrettens kendelse om at løslade mande – denne mand bliver senere komplet renset, og man ved i dag, at han ikke har noget med drabet at gøre.

 

10. februar 2022 - Dele af et menneske fundet i Dronninglund Storskov

Efter anholdelsen af de to mistænkte efterforsker politiet både på de sigtedes bopæle, i et sommerhusområde i Saltum, omkring det daværende Reno Nord i Aalborg samt i Hammer Bakker og Dronninglund Storskov.

Om aftenen 10. februar indkalder Nordjyllands Politi til pressemøde på politigården i Aalborg. Her kan vicepolitiinspektør Frank Olsen fortælle, at man har fundet dele af et menneske i Dronninglund Storskov - og at man formoder, der er tale om Mia Skadhauge Stevn.

 

12. februar 2022 - Den døde identificeres endeligt

Nordjyllands Politi kan 12. februar fortælle, at de dele af et menneske, der blev fundet i Dronninglund Storskov to dage forinden, stammer fra den forsvundne Mia Skadhauge Stevn.

 

29. marts 2023 – 37-årig tiltales for drab, voldtægt og usømmelig omgang med lig

Godt et år efter Mia Skadhauge Stevns forsvinden og drab er Nordjyllands Politi klar til at fremlægge, hvad de mener, der skete med den 22-årige kvinde. Den 37-årige mand, der har været varetægtsfængslet siden februar 2022, tiltales nu for både voldtægt af og drabet på Mia Skadhauge Stevn, ligesom Nordjyllands Politi også mener, at den 37-årige har parteret Mia Skadhauge Stevns lig. Den 37-årige har ved retssagen begyndelse nægtet sig skyldig i både voldtægt og drab, men han har erkendt usømmelig omgang med lig.

Retssagen begynder

På første retsdag den 7. juni 2023 skulle den nu 38-årige Thomas Thomsen blandt andet afgive sin forklaring.

Anklager Mette Bendix oplyste, at anklagemyndigheden mente, at han skulle idømmes livstid - subsidiært en forvaringsdom, hvis han blev kendt skyldig.

Forsvarer Mette Grith Stage fortalte, at hendes klient nægtede sig skyldig i både voldtægt og drabet af Mia Skadhauge Stevn, men at han erkendte usømmelig behandling af lig.

Da det blev tid til Thomas Thomsens forklaring, forklarede han, at han, den aften Mia forsvandt, havde besluttet at ville tage ind til Aalborg fra sit hjem i Flauenskjold, for at se den store frihedsfest efter coronaepidemien. Han mente, at der ville være godt gang i byen. Han kørte rundt i byen, men tog ikke selv ind til festlighederne i Jomfru Ane Gade. 

Forud for sin ankomst til Aalborg, troede han, han havde haft held til at slukke sin GPS på bilen - men den var ved en fejl ikke slået fra. Han slukkede også sin mobil, forklarede han. Han kunne godt lide privatliv. 

Sidst på natten så han Mia Skadhauge Stevn ved busstoppestedet på Vesterbro. 

Han kørte op til hende og spurgte, om hun ville have et lift, fordi man mente, hun måske frøs. 

Herefter kørte han rundt med Mia Skadhauge Stevn i Aalborg i lang tid, hvor han forklarede, at han prøvede at køre hende hvorhen hun ville. Da det ikke lykkedes, kørte han hende mod Hammer Bakker, hvor flere af Mias ejendele blev fundet. 

Den 37-årige indrømmer at have samlet den 22-årige pige op, men han nægtede voldtægt og forklarede i retten, at hun døde ved et uheld, da hun faldt i Hammer Bakker.

Ifølge anklager Mette Bendix, lykkedes det ikke at angive, hvad Mia Skadhauge Stevn præcist døde af. Det skyldes blandt andet, at de ligdele man havde fundet, ikke udgjorde et komplet individ, ligesom opløsning af ligdelene havde vanskeliggjort obduktionen.

Læs en mere detaljeret forklaring fra Thomas Thomsen fra første retsdag her:

Nægter at have slået Mia ihjel

Ifølge Thomas Thomsen var Mia Skadhauge Stevn flirtende i bilen på vej mod Hammer Bakker. 

Han ville vise hende Camp Hammer, fordi de havde talt om hans militærfortid, og ifølge Thomas Thomsen lagde Mia Skadhauge Stevn på et tidspunkt en hånd på hans lår. Under afhøringen fortalte han, at Mia Skadhauge Stevn også åbnede hans bukser og stak hånden ned.

Det er den tiltaltes forklaring af, hvad der skete. I anklageskriftet fremgik det blandt andet, at den 37-årige var tiltalt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

I anklageskriftet fremgik det, at liget var blevet parteret i mere end 200 stykker. Politiet fandt først dele af hendes lig i Dronninglund Storskov. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Inde i Hammer Bakker gik Mia Skadhauge Stevn og Thomas Thomsen, ifølge ham, hver sin vej mod det samme sted. Mia Skadhauge Stevn gik hen over et kratområde. Thomas Thomsen forklarede, at han på et tidspunkt hørte en lyd, mens han gik nogle meter fra Mia Skadhauge Stevn. Ifølge Thomas Thomsen så han, at Mia Skadhauge Stevn faldt forover med hænderne ude til siden. Han så, at hendes hoved lavede et hurtigt ryk tilbage lige omkring, da hovedet var ved ramme jorden.

- Jeg tænker, hvad der er sket og iler derhen. Jeg tænker først om det kan være en joke, men hun ligger bare stille uden nogen rigtige bevægelser. Hun taler ligesom ud gennem tænderne og siger en svag lyd, der lød smerteligt, sagde han i retten. 

Han forklarede i retten, at han ikke prøvede at ringe 112 på noget tidspunkt. Men at han ville sætte hende ind i bilen og køre mod sygehuset. 

Læs mere om hans forklaring her:

Han gik i panik og parterede liget

Efter Thomas Thomsen forklaring om, at Mia Skadhauge Stevn døde efter et fald, forklarede han, hvordan han var bange for at få skylden for hendes død, og herefter besluttede han sig for at skille sig af med liget. 

- Jeg tænker at gøre det i Dronninglund Storskov. Det kender jeg, og det ligger ikke så langt derfra, sagde han i retten. 

Den tiltalte forklarede i retten, at han besluttede at dele liget for nemmere at kunne nedgrave det.

- Jeg havde set, at jorden ville være så hård, at jeg nok ikke kunne grave det ned. Så jeg tænkte, jeg blev nødt til at dele hende op:

- Fordi så tænkte jeg, at jeg kunne forsøge at grave mindre huller, sagde han. 

Selvom politiet har fjernet alt der kunne bruges i efterforskningen mod Thomas Thomsen, står hans bolig stadig tilbage i Flauenskjold med en ny ejer. Her er for eksempel et billede af et af udebygningerne, hvor det formodes at Mia Skadhauge Stevns lig var. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Han fortalte også om, at han kom i tanke om en joke en tidligere lærer havde fortalt til hans klasse.

- Han jokede med at, hvis man skulle af med svigermor, skulle man bare bruge kautisk soda.

Inden Thomas Thomsen forklaring sluttede, forklarede han, at han ville erkende, hvad han havde gjort på et senere tidspunkt. 

Og Thomas Thomsen slog fast igen og igen, at han ikke havde slået Mia Skadhauge Stevn ihjel.

Retsmediciner sår tvivl

Efter Thomas Thomsens forklaring blev de følgende retsdage brugt på vidneforklaringer - for eksempel andre festende, der mødte Mia den skæbnesvangre nat - hendes veninde, Mias kæreste, en politihundefører, en kriminaltekniker og en retsmediciner, som især var interessant, fordi det ved første retsdag blev slået fast, at det ikke var muligt at fastslå den præcise dødsårsag.

Retsmedicineren forklarede i detaljer om den obduktion, som anklageren læste en rapport op fra tidligere. Uden vi vil gå i detaljer, kan vi fortælle, at retsmedicineren fortalte, at arbejdet blev betydeligt vanskeliggjort af ligets tilstand, og fordi dele af liget manglede.

Ifølge Thomas Thomsens forklaring, var han så bange for at blive beskyldt for mordet på Mia Skadhauge Stevn, at han, istedet for at ringe 112, kørte hende hjem til sin bolig, hvor han besluttede sig for at skille sig af med liget. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Det er også årsagen til, at man ikke nøjagtigt har kunnet klarlægge dødsårsagen.

- Mit bedste bud på dødsårsagen, ud fra fund og omstændigheder i sagen, er kvælning, men det er et bud, hvis det havde været mere end det, havde jeg skrevet det tydeligere, sagde retsmedicineren i byretten.

Samtidig afviste retsmedicineren Thomas Thomsens forklaring om Mias fald.

- Jeg kan ikke få det til at hænge sammen. Jeg synes ikke, at det giver mening, sagde retsmedicineren. 

Læs mere om det her:

Venner og ekskærester vidnede

Også Thomas Thomsens tidligere venner og ekskærester skulle afhøres. Ekskæresterne forklarede om en mand, der i starten var svigermors drøm, men som senere udviklede sig til blandt andet at være dominerende.  

Thomas Thomsens ven, som også var tidligere mistænkt i sagen men nu er helt renset, fortalte om, hvordan de to venner skrev sammen efter Mias forsvinden, og om, hvordan Thomas Thomsen ønskede vennens hjælp. 

Du kan læse mere om vidnerne her:

GPS, videoer og fund fra Mia var vigtige

Efter alle vidnerne havde afgivet forklaring, blev alt dokumentation fremlagt i retten. 

Her blev der for eksempel vist videoer fra Jomfru Ane Gade, kort over politiets fund i blandt andet Hammer Bakker og på Thomas Thomsens adresse, og fremlagt vigtige GPS-oplysninger fra hans bil, som detaljeret viste hans færden og ruten han kørte med Mia.

Stort set hvert et ord af den nu 38-åriges forklaring af, hvad der skete med Mia Skadhauge Stevn 6. februar 2022, blev ved en af de sidste retsdage minutiøst gennemgået og set efter i sømmene af anklager Mette Bendix, da hun skulle komme med sin afsluttende procedure i retssagen.

Hurtigt gjorde specialanklageren det klart, at den tiltaltes forklaring, ifølge hende, burde forkastes. I strid med sandheden, kaldte hun den op til flere gange.

- Mia har kæmpet for sit liv, for ellers var hendes ejendele aldrig blevet fundet så spredt derude, sagde Mette Bendix.

Læs mere om det her:

Til slut i sin procedure gjorde Mette Bendix det klart, at hun fortsat mente, at den 38-årige skulle kendes skyldig i både drab, voldtægt og usømmelig omgang med lig.

Men den 38-åriges forsvarer Mette Grith Stage mente ikke, at beviserne var stærke nok og var baseret på "gætværk".

- Det kan godt være, at anklageren synes, at min klients forklaring er utroværdig, men anklageren skal jo fremlægge beviser, sagde Mette Grith Stage efter retsmødet.

- Når dødsårsagen ikke er fastslået, mener jeg ikke, der kan dømmes for drab, forklarede hun i retten. 

Læs mere om det her:

Idømt forvaring: Men sagen er ikke slut endnu

Den 28. juni 2023 fandt Byretten i Aalborg og et enigt nævningeting den 38-årige Thomas Thomsen skyldig i usømmelig omgang med lig, drab og forsøg på voldtægt. 

Nu manglede straffen. 

Retten tilsidesatte Thomas Thomsens egen forklaring som utroværdig, hvor han i byretten forklarede, at Mia Skadhauge Stevn var død i en faldulykke, hvor hun blev kvalt i sin egen taske. I stedet fandt retten det bevist, at Mia Skadhauge Stevn blev kvalt af den 38-årige nordjyde.

Blomster og lys til ære for Mia Skadhauge Stevn på det sted i Dronninglund Storskov, hvor hendes ligdele blev fundet. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Ved retssagens niende og sidste retsmøde skulle den endelige dom afsiges. Anklageren havde fra begyndelsen af sagen gjort det klart, at det var anklagemyndighedens påstand, at den 38-årige skulle idømmes en livstidsdom. Under sin procedure forklarede Mette Bendix, at den samlede straf for de tre forhold den 38-årige er kendt skyldig i, burde give 17 års fængsel, men da den længste tidsbestemte straf i Danmark er 16 års fængsel, mente hun, at den rigtige straf var livstid.

Anklageren fortalte også, at hvis retten ikke kunne følge hende i, at en livstidsstraf var den rigtige, burde retten følge retslægerådets anbefaling om at idømme Thomas Thomsen en forvaringsdom. 

Thomas Thomsens forsvarer Mette Grith Stage mente derimod, at anklagerens strafniveau var for højt, da det er kutymen i danske straffesager, at man får såkaldt rabat, hvis man bliver dømt for flere forhold, ligesom hun henviste til tidligere domme, som hun mente mindede om denne sag. Derfor var hendes påstand, at hendes klient skulle dømmes til 16 års fængsel.

Læs mere om, hvorfor Thomas Thomsen risikerede en af de hårdeste straffe i Danmark her:

Han blev den 29. juni idømt forvaring, men ankede dommen på stedet. 

Og det er den ankesag, som begynder i morgen ved Vestre Landsret i Viborg.  

Ankesagen begynder klokken ni, hvor der er oplæsning af dokumentation hele dagen. Tirsdag forventer forsvarsadvokat Mette Grith Stage, at hendes klient skal afgive forklaring og udtale sig. Ankesagen er berammet til 10 retsdage, og dommen forventes afsagt den 30. maj. 

Du kan følge sagen ved Landsretten her på tv2nord.dk fra morgenstunden, hvor vi vil liveblogge fra retten. 


Diannie går kun i bad to gange om ugen for at spare på elregningen

Der bliver ikke tændt for varmen hos Diannie.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Diannie er chokeret over torsdagens elpriser. Og hun er ikke den eneste.

Hvis nogle vil have aftensmad efter 17, så hedder det rugbrød. Sådan er én af de drastiske metoder, Diannie Tekin har indført i lejligheden i Nørresundby for at spare på strømmen.

Her bor hun med sine to voksne børn. Og da hun så torsdagens elpriser på op til 10,34 kroner per kilowattime i sin app, blev hun noget chokeret.

- Det er helt ude af proportioner, siger hun og fortsætter:

- Jeg er på variabel el og bruger slet ikke strømmen, når den er dyr.

Etagevask og tidlig aftensmad

Det er muligt, fordi alt i hjemmet indrettes efter elpriserne. Diannie har ikke opvaskemaskine, hun vasker kun tøj om lørdagen og laver aftensmad mellem klokken 15. og 15.30. Allersenest 17.

Og så går hun kun i bad to gange om ugen - ellers hedder det etagevask resten af tiden. Det kræver nemlig el at varme vandet op.

- Det gælder ikke børnene. De er vokset op i en anden tid, så det ville tage livet af dem, griner Diannie Tekin, der er på førtidspension og derfor har lettere ved at flytte sit elforbrug til de billige timer.

El-tips

  • Hold snor i dine opladninger. 
    Trådløs opladning kræver op til 50 procent mere strøm end opladning med et kabel.

  • Fnug i filteret øger forbruget.
    Hvis dit filter i tørretumbleren er fyldt med fnug, kan det øge forbruget med over 10 procent på grund af den forlængede tørretid. En anden vane er at centrifugere tøjet først. Tørrer du tøj ved 1.600 omdrejninger frem for 1.000 omdrejninger tre gange om ugen, kan du årligt spare 140 kWh. Det svarer til cirka 770 kroner.

  • Overvej hvordan du streamer film og serier.
    Du kan spare helt op til 95 procent strøm, hvis du streamer via et Chromecast eller Apple TV i stedet for PlayStation eller Xbox.

  • Tjek fryser og køleskab.
    Dit strømforbrug stiger med 5 procent for hver grad, temperaturen falder i dit køleskab eller fryser. Den helt balance mellem holdbar mad og et fornuftigt strømforbrug er 5°C i køleskabet og -18°C i fryseren.

  • Mindre kogevand
    Skal du spare ekstra, når du koger vand, kan et låg på gryden desuden strømforbruget. Og ved at bruge mindre vand at koge i, kan du spare hele 30 procent hver gang, du forbereder dine måltider på et elektrisk komfur.

Kilde: Norlys

Flytter forbruget

Men Diannie er langt fra den eneste. Susan Knøs fra Aalborg er også på en variabel elaftale og forsøger desperat at skære helt ned på elforbruget.

- Vi har råd til det nu, men hvis priserne bliver ved med at være så høje, bliver økonomien ikke ved med at være god, siger hun og fortsætter:

- Vi tænker i forvejen meget over vores forbrug og sidder hjemme i en mørklagt lejlighed med stearinlys tændt. Det er jo også begrænset, hvor meget man kan spare. Vi skal jo også leve og være til.

Susan Knøs bliver derfor vred over elpriserne.

- Det kan ikke være rigtigt, at prisen skal være så høj. Det lugter af grådighed!

Hun og hendes partner har dog ingen børn og kan derfor ligesom førtidspensionist Diannie Tekin sætte forbruget ned i den dyre time mellem 17 og 18.

Men det kan Anja Guldbæk fra Vadum ikke. Her bor de to voksne og deres 12-årige datter i et rækkehus. De har også valgt en timeafregnet elaftale.

- Jeg tjekker hver dag, hvordan strømmen er, og planlægger, hvad vi skal derefter.
Familien har elbil, som lader om natten, når strømmen er billig. Ellers kan gasgrillen også tages i brug.

Men der er stadig vaskemaskine, tørretumbler, komfur og ovn, der sluger strøm.

Dog er der allerede udsigt til bedring i de kommende dage. Det lover Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi:

- Jo mere af forbruget man kan skubbe til i nat eller i morgen, des bedre. I løbet af natten falder elprisen, og også i de kommende dage, siger han.


Ny afgift vil smadre danske kystbyer, lyder det

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Hirtshals fejrer lørdag sit 100 års jubilæum.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny CO₂-afgift på fiskeriet får nu flere af landets borgmestre til at lange ud efter regeringen. De frygter tab af arbejdspladser i kystområderne.

i kommer til at betale prisen.

Så kontant er udmeldingen fra en række borgmestre i flere nord- og vestjyske kommuner, efter fiskeriet har meldt ud, at knap halvdelen af erhvervet som følge af den nye CO₂-afgift vil lukke og slukke frem mod 2025.

CO₂-afgiften blev vedtaget i 2022 som et led i den grønne skattereform vedtaget af regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF.

Målet er at reducere Danmarks udledning af CO₂ med yderligere 4,3 millioner ton frem mod 2030. Det betyder afgifter for både industri, landbrug og fiskeri.

Beregninger fra Danmarks Fiskeriforening viser, at 45 procent af de danske fiskefartøjer med den nye afgift fremover ikke vil være rentable, og især de mindre og mellemstore fartøjer vil blive hårdt ramt. 

Det her vil ramme os hårdt.

Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V)

Men det er ikke kun fiskeriet, som vil blive ramt. For med fiskeriet følger en lang række andre erhverv, som er afhængige af, at der hver dag kommer fisk ind til havnen.

Det er særligt områder i Nord- og Vestjylland, der kommer til at blive ramt, hvis der sker nedgang i fiskeriet.

Nylige tal fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) viser, at op mod 1600 jobs er i fare i områder, hvor der i forvejen er færre jobmuligheder og hvor netop fiskeriet har stor lokal betydning.

Fiskerne må gå tiggergang i banken

I Hjørring Kommune er borgmester Søren Smalbro (V) slet ikke i tvivl om, at CO₂-afgiften vil få store og meget negative konsekvenser – ikke kun for fiskeriet.

Han er nemlig også formand for Nordjysk Fiskerikommuners Netværk, som er en sammenslutning af kommuner i Nordjylland, som er stærkt afhængige af fiskeriet.

- Afgiften får lige nøjagtig den virkning, som man ikke ønskede, at den skulle have. Den kommer til at ramme kystsamfundene hårdt og rammer lige ned i den ømme plet, som vi i forvejen har med mangel på beskæftigelse, siger Søren Smalbro.

Han betegner det som en negativ spiral, hvor en CO₂-afgift får den fuldstændig modsatrettede effekt i forhold til det, der var tiltænkt.

Og han forstår ikke, at man insisterer på at indføre en afgift, når der er så mange løse ender og stadig ingen aftale om, hvorvidt fiskerne kan blive refunderet for nogle af deres ekstra udgifter eller ej.

- Vi ruinerer et erhverv, hvor fiskerne ikke ved, om de er købt eller solgt. Lige nu er de i bankerne og forsøger at forhandle kredit. Men det er jo svært, når de ikke kan få svar på, om politikerne vil give dem en hjælpende hånd gennem den grønne omstilling, påpeger Søren Smalbro.

Ifølge ham giver afgiften ikke nogen mening, når der ikke er et alternativ. Det halter nemlig med produktionen af det grønne brændstof, efter at flere af regeringens store klimaprojekter er faldet.

Og han forklarer, at når fiskerne ikke længere kan fiske, så rammer det alt andet omkring dem som ringe i vandet.

Kommuner er hårdt pressede i forvejen

I forvejen er mange af kommunerne i netværket ramt af tab af arbejdspladser, og udsigten til nedgang i fiskeriet gør det ikke nemmere at tiltrække tilflyttere. Heller ikke når både landbruget og industrien også får pålagt CO₂-afgift fra årsskiftet.

Det har også fået Landdistrikternes Fællesråd op af stolen, og foreningen meldte for nyligt ud, at den frygter, at tusindvis af arbejdspladser vil forsvinde fra steder i landet, som i forvejen mangler arbejdspladser.

Samtidig kan lokale virksomheder blive nødt til at lukke, fordi konkurrenceevnen ifølge Fællesrådet vil blive udfordret af højere produktionsomkostninger.

- Hvis vi ser masseafskedigelser og virksomhedsdrift, der forsvinder fra landdistrikterne, vil det i sidste ende fjerne et centralt grundlag for at bosætte sig i mange landdistrikter, lød udmeldingen fra formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, da regeringen i november kom med aftalen om den grønne trepart.

Og her rammer man netop hovedet på sømmet, lyder det fra borgmesteren i Thisted Kommune

- Det her vil ramme os hårdt. Både i forhold til lokalsamfundet, bosætningen i området, forarbejdningsvirksomhederne og beskæftigelsen helt generelt. Når man insisterer på at booste den grønne omstilling så hurtigt uden at tage højde for omkostningerne, så vil det få en meget negativ effekt, påpeger Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V).

Det har tidligere været fremme, at der i den grønne skattereform er også er afsat 350 millioner kroner til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Men indtil videre er regeringen og aftalepartierne ikke kommet med en udmelding om, hvorvidt millionerne kommer nu, hvordan de eventuelt kan udbetales og hvem der kan komme i betragtning.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men sender et skriftligt svar til TV 2, hvori han skriver, at han lytter til og forstår fiskernes frustrationer.

Derudover understreger Jacob Jensen, at han vil arbejde for, at der sker en udvikling og ikke en afvikling af dansk fiskeri.


Nordjyske borgmestre raser over CO2-afgift på fiskeri

Foto: Daniel Mikkelsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De appellerer til handling fra regeringens side, der skal sikre, at fiskerierhvervet ikke bliver truet på sin eksistens.

Ved årsskiftet træder en ny afgift i kraft.

Det kommer nemlig til at koste lidt mere end to kroner ekstra per liter at tanke sin fiskekutter med diesel. Det er en såkaldt CO2-afgift.

Problemet er bare, at fiskeriforeningen forudser, at cirka 45 procent af landets mellemstore kuttere bliver ulønsomme. Og det får nu seks nordjyske borgmestre til at gå i kamp for det erhverv, der er så vigtigt for så mange heroppe i Nordjylland. I et åbent brev opfordrer de regeringen til at udskyde afgiften.

- Vi vil på det kraftigste opfordre til, at CO2-afgiften udskydes, afbalanceres i en tæt dialog mellem statslige myndigheder, erhverv og kommuner – og ikke blot hastes igennem for at kunne demonstrere en national handlekraft, lyder det blandt andet i brevet.

De mener, det er risikabelt for Danmark at gå enegang med en CO2-afgift på fiskeriet, som kan ende med at lukke erhvervet lokalt i Danmark.

Fiskeriet er et afgørende erhverv

PÅ TV2 Nord har vi dækket sagen. En fisker har udtalt, at han overvejer at tanke sin kutter og sælge sine fisk i Sverige, og på havnen i Hirtshals frygter en lokal virksomhed for sin fremtid. For det kan få fatale konsekvenser for en række følgeerhverv.

Tonen i det åbne brev er ikke til at tage fejl af. Den er hård.

- De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift, står der blandt andet.

Brevet er underskrevet af Søren Smalbro (V), borgmester i Hjørring Kommune, Karsten Thomsen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune, Niels Jørgen Pedersen (V), borgmester i Thisted Kommune, Tobias Johansen (V), borgmester i Læsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester i Morsø Kommune og Anne-Mette Ulstrup (DF), viceborgmester i Jammerbugt Kommune. Sammen udgør de Nordjysk Fiskerikommunenetværk.

Se hele brevet her

Åbent brev til minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen

De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift pr. 1. januar 2025.

Afgiften må uden tvivl udskydes, afbalanceres og indfases i et tempo, som giver mening – dels ift. at finde den bedste løsning ift. klima og miljø, og dels ift. at behandle erhvervet med respekt og realisme.

Vi er ganske enkelt nødt til at indfase afgiften i et tempo, som står mål med tilgængelighed og lønsomhed ved andre relevante drivmidler – om det så måtte være biobrændstof, batteriteknologi eller andet.

Teknologien er ikke p.t. tilpasset, og i praksis vil vi med en særskilt dansk CO2-afgift presse fiskeriet i 2 mulige retninger – enten lukker en del af erhvervet ned, eller også flyttes en del af fiskeriet til udenlandske havne.

Og dermed kender vi alle udmærket resultatet – vi ender som samfund med at importere fiskeprodukter fra lande og havne, som på ingen måde bekymrer sig om hverken miljø eller klima.

Dermed har vi fat i kernen af et gammelkendt problem i dansk enegang på klimaområdet: Danmark ender med at være så meget på forkant, at vi blot skubber danske arbejdspladser og industriproduktion til andre lande.

Vi må på det skarpeste appellere til, at eksempelvis en CO2-afgift ikke indføres af Danmark alene – det må være en sag for hele EU. Vi kan ikke på den ene side have et fiskerierhverv, som er gennemreguleret i EU for blandt andet at tilsigte lige og fair konkurrencevilkår, og så samtidig indfase en afgift kun for dansk fiskeri, som vil gøre præcis det modsatte – at efterlade vores erhverv i en total ulige konkurrence.

Nuvel, den danske stat udtrykker at ville kompensere fiskerne gennem de første 5 år af afgiftsperioden; men når vi samtidig har grund til at tro, at der end ikke er styr på denne kompensationsordning, blandt andet af skattetekniske årsager, ja så er vi på ingen måde trygge ved den kommende ordnings introduktion i al hast.

Vi må gøre alt for, at Danmark ikke går enegang, men i stedet indfaser en afgift i samarbejde med alle øvrige EU-lande – alt andet er helt absurd. Danmark må ikke gå enegang på et så stærkt konkurrencepræget marked.

Husk endvidere på, at lige præcis fiskerierhvervet er af afgørende betydning for lokale og kommunale økonomier i de danske – og ikke mindst de nord- og vestjyske – landdistrikter. Her er det samtidig nærmest umuligt at erstatte fiskerierhvervet med andre produktions- eller videnserhverv.

Det er selvsagt kritisk, ikke mindst i lyset af, at stort set alle havnene har investeret massivt i moderne og udbygget infrastruktur, som i høj grad er tilpasset netop fiskeriet. I tilgift skaber en arbejdsplads til havs adskillige jobs i havnene og i de mange industri- og transportvirksomheder, som læner sig tæt opad fiskeriet.

Hele denne fiskeriklynge kan vi ikke, som borgmestre i det vestlige og nordlige Jylland, tillade bliver smadret. Fiskeriet er pr. definition yderst mobilt, når det handler om køb af brændstof og anløb af fremmede havne, og konsekvensen af den kommende afgift skubber naturligvis erhvervet væk fra Danmark.

Så enkelt er det!

Nyere fartøjer, billigere og mere tilgængelige biobrændstof- og batteriteknologier, bedre og mere energibesparende redskaber kombineret med en ret massiv nedgang i fiskeriet gennem mange år trækker alt sammen i retning af et mere bæredygtigt fiskeri – men særligt de førstnævnte indsatser kan ikke indføres over natten.

Det vil tage år, og det vil kræve forstående banker og kreditorer ift. fiskerierhvervet, som i forvejen har begrænset adgang til risikovillig kapital.

Endelig er vi ganske enkelt også skuffede over at se, at de selvsamme kommuner, som indiskutabelt bidrager allermest til Danmarks grønne omstilling via vindmøller og solceller, nu skal lide den tort også at betale for omstillingen med en nedgang i det for os afgørende fiskerierhverv.

Det kan ganske enkelt ikke passe, at vi betaler for den grønne omstilling på ALLE fronter, mens store dele af det øvrige Danmark kan læne sig komfortabelt tilbage. Vi kan ikke acceptere at blive straffet for vores indsats ved også at skulle afvikle det, som er afgørende for vores økonomiske sammenhængskraft, nemlig de arbejdspladser og den store værdi, som er knyttet til vores primære erhverv og produktionsvirksomheder.

Regnestykket er endda endnu sværere at godkende, når vi kan forudsige, at produktion og jobs i stedet blot rykker til udenlandske havne. Det er ikke klog grøn omstilling!

Vi vil på det kraftigste opfordre til, at CO2-afgiften udskydes, afbalanceres i en tæt dialog mellem statslige myndigheder, erhverv og kommuner – og ikke blot hastes igennem for at kunne demonstrere en national handlekraft.

Med venlig hilsen
Nordjysk Fiskerikommunenetværk

Søren Smalbro, Borgmester Hjørring Kommune & Formand for Nordjysk Fiskerikommune Netværk
Karsten Thomsen, Borgmester Frederikshavn Kommune
Niels Jørgen Pedersen, Borgmester Thisted Kommune
Tobias Johansen, Borgmester Læsø Kommune
Hans Ejner Bertelsen, Borgmester Morsø Kommune
Anne-Mette Ulstrup, Viceborgmester Jammerbugt Kommune


Galt eller genialt? Salon Sanne 'sparer' på strømmen

Foto: (Privatfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nyheden om den rekorddyre elpris har fået Sanne Sørensen til at lave lidt sjov med kunderne.

Herover kan du se et billede af en frisør, hvor det ligner hun har taget alle midler i brug for at spare på strømmen; hun har taget pandelampe på og blæser ind i en slukket føntørre med sin mund, mens en kunde sidder i frisørstolen.

Er den mon god nok? Er hun virkelig så vild efter at spare?

Nej. Godt nok er hun nordjyde og bevidst om priser, men det er altså bare for sjov. For hvis der er noget Sanne Sørensen kan lide, er det et godt grin i salonen.

- Ja, det er da en joke, griner Sanne Sørensen ind i telefonen.

- Vi skal da have lidt grin, også når det er lidt træls. Det skal ikke være så kedeligt det hele, siger hun til TV2 Nord denne torsdag eftermiddag, hvor elpriserne sætter ny Danmarksrekord.

Kunderne er med på lidt fis og ballade

De tilbagevendende høje elpriser har nemlig været et emne, der har været oppe at vende flere gange i salonen. Og da hendes datter her til morgen sad i stolen, blev de enige om, at det skulle der altså laves lidt fis med.

- Jeg har fået mange fine tilbagemeldinger fra folk, der synes, det er sjovt.

Men selvom det er gak og løjer, tænker hun da over, at prisen i dag er høj. For hun har en variabel elpris, og derfor er det netop denne eftermiddag, at strømmen er ekstra dyr.

- I salonen kan jeg jo ikke spare. Der skal tændes føntørrere og varmere til kunderne - men det er da nok ikke lige nu, jeg sætter en tøjvask over, siger hun med et stort grin og kommer med en anekdote fra salonen tidligere i dag:

- Jeg havde en herre i salonen, der gav mig og en anden kvindelig kunde et godt grin. For han mente ikke, jeg skulle bruge en masse el på at føntørre hendes hår helt tørt. Så mit opslag på Facebook har givet anledning til fis og ballade, og sådan kan jeg godt lide at have det her i salonen, siger hun.

Og hun er ikke den eneste, der laver lidt fis med dagens varme emne. Også ved Hanstholm Madbar laver de lidt sjov med elpriserne.


Store forskelle: Her topper og flopper Nordjylland

Foto: Boligsiden

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Salgspriserne i Nordjylland har taget et hop, men i 2024 var det - i hvert fald værdiforøgelsesmæssigt - bedre at eje en lejlighed end et hus.

Der er dårligt nyt til dem, der overvejer at træde ind på boligmarkedet. Priserne på både ejerlejligheder, villaer og rækkehuse er nemlig steget.

Region Nordjyllands ejerlejligheder står på landsplan for den største stigning på 12,6 procent, hvilket er stik imod udviklingen i huspriserne, hvor stigningen er lavest i netop Nordjylland, skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.

Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Fra november 2023 til november 2024 er den gennemsnitlige salgspris på villaer og rækkehuse steget med fem procent. Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris ligger på 17.671 kroner pr. kvadratmeter.

Nordjysk fordobling

Mens man i Region Hovedstaden kan juble over den største stigning på 6,2 procent, er der ikke grund til at juble helt så meget i Nordjylland, hvor priserne kun er steget 2,8 procent - den laveste stigning af alle regioner.

- 2024 har været et år uden de helt store kriser som corona, energikrise eller økonomisk krise, som har påvirket markedet de seneste år. Samtidig er renterne faldet, og det har skubbet til den udvikling, der har været i gang siden februar 2023, hvor huspriserne ramte et lavpunkt og begyndte at bevæge sig op igen, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

I Nordjylland er det nok ejerlejlighedsejerne, der er mest tilfredse med udviklingen. Salgsprisen er nemlig på landsplan steget med 6,2 procent, men i Region Nordjylland er prisen steget med hele 12,6 procent.