Mias drabsmand kan få en af landets strengeste straffe
Foto: Jesper Andkjær / Ritzau Scanpix
38-årige Thomas Thomsen er blevet kendt skyldig i drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Torsdag skal den endelige dom afsiges.
Torsdag skal det afgøres ved byretten i Aalborg, hvor lang en straf den 38-årige Thomas Thomsen skal have for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn.
Onsdag kendte et enigt nævningeting manden skyldig i drab, forsøg på voldtægt samt usømmelig behandling af lig i den retssag, der indtil videre har kørt over otte retsmøder i Aalborg byrets største sal, nævningesalen.
Retten tilsidesatte Thomas Thomsens egen forklaring som utroværdig, hvor han i byretten forklarede, at Mia Skadhauge Stevn var død i en faldulykke, hvor hun blev kvalt i sin egen taske. I stedet fandt retten det bevist, at Mia Skadhauge Stevn blev kvalt af den 38-årige nordjyde.
Ved retssagens niende og sidste retsmøde skal den endelige dom afsiges. Allerede ved retssagens begyndelse gjorde anklager Mette Bendix det klart, at anklagemyndigheden mener, at Thomas Thomsen skulle idømmes fængsel på livstid eller alternativt en forvaringsdom.
Både en livstidsdom og en forvaringsdom er tidsubestemte straffe, hvor der ikke er angivet et maksimalt antal år, den dømte kan ende med at sidde i fængsel. Det er de to eneste fængselsstraffe i Danmark uden tidsbegrænsning, og dommene regnes også for at være de to strengeste straffe, der findes her i landet.
Hvad er en forvarings- og livstidsdom?
Selvom både en livstids- og forvaringsdom som udgangspunkt er tidsubestemte, så skal det ved begge straffe undervejs vurderes, om den dømte fortsat skal sidde fængslet.
Ved en livstidsdom kan den dømte søge om prøveløsladelse, når personen har afsonet 12 års fængsel, men i Danmark sidder en livstidsdømt i gennemsnit i fængsel i 16-17 år.
En forvaringsdom gives kun til dømte, der dømmes for personfarlig kriminalitet eller seksualforbrydelser, og som regnes for værende farlige for samfundet. Ved en forvaringsdom skal der efter tre år vurderes, om foranstaltningen skal fortsætte.
Drabsdømte, der får en forvaringsdom, kan dog først efter 10 år få mulighed for at komme på udgang, som er et reelt krav for en mulig prøveløsladelse. Afsoningen af en forvaringsdom kan variere meget, men forvaringsdømte i Danmark har tilbragt mere end 20 år bag tremmer.
I 2021 var 79 af de dømte i de danske fængsler og arresthuse indsatte med en forvaringsdom, mens der samme år var 31 indsatte, der havde fået en livstidsdom – i alt var der 2.558 indsatte i de danske fængsler i 2021. Det viser tal fra Kriminalforsorgen. Samlet udgjorde de forvarings- og livstidsdømte omkring fire procent af alle landets indsatte i 2021.
Retslægeråd anbefaler forvaring
Ved onsdagens ottende retsmøde i sagen mod Thomas Thomsen blev en mentalundersøgelse af ham læst op i retten. I undersøgelsen stod der, at retslægerådet anbefalede en forvaringsdom til 38-årige Thomas Thomsen, fordi han, ifølge retslægerådet, anses som farlig for andre.
Det vides endnu ikke, hvilken straf den 38-åriges forsvarer, Mette Grith Stage, vil procedere for, at hendes klient skal have. Men ofte bliver drabsdømte mindst dømt til 12 års fængsel.
Torsdag middag ventes den endelige dom at blive afsagt, efter både forsvarer og anklager fra morgenstunden har procederet for, hvilken straf de hver især mener, at Thomas Thomsen skal have.